Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0821

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0821

TV 2 får ikke kritik for Operation-X udsendelse om konkursfinter

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X, hvor TV 2s journalist under dække af at være direktør i et nødlidende selskab henvendte sig til en konkursrådgiver med henblik på at få rådgivning om sine muligheder.

I rådgivningen udpegede konkursrådgiveren en vurderingsmand til at foretage en vurdering af det fiktive selskabs aktiver.

Den omtalte konkursrådgiver klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 mødte uanmeldt op og foretog et tv-interview med ham.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at konkursrådgiveren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende sin rådgivning, at konkursrådgiveren under konfrontationen, der foregik på en neutral lokalitet, valgte at svare på visse spørgsmål, samt den samfundsmæssige interesse i afdækningen.

[Klager] ved advokat Louise Frændemark har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Operation X: Konkursfinter på falderebet” , som blev bragt den 27. maj 2021 på TV 2, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at udsendelsen indeholder ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede udsendelse

TV 2 bragte den 27. maj 2021 udsendelsen ”Operation X: Konkursfinter på falderebet” på TV 2.

Udsendelsen, som varer ca. 42 minutter, er fortsat tilgængelig på platformen play.tv2.dk med følgende omtale

”Et suspekt håndværkerfirma sender [Programværten] og praktikanten [Praktikanten] på sporet af en konkurskonge, der rådgiver til julenumre på falderebet.

”

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 25:46-26:56]

Der vises en optagelse, hvor [Klager] omtales.

Det fremgår af optagelsen, at journalister, skattemyndigheder, Erhvervsstyrelsen, kuratorer og politikere tidligere har været efter [Klager].

Der vises en arkivvideo af daværende justitsminister Søren Pape Poulsen

” Søren Pape Poulsen, arkivvideo : En mand som ham [Klager].

Hvis det er den moral, man driver forretning ud fra, så synes jeg, at vi har et stort problem.

[Der vises to artikler om [Klager]s dom i 2018]

[Programværten], speak voiceover : I 2018 blev [Klager] idømt 8 måneders betinget fængsel for skattesvig og overtrædelse af bogføringsloven.

Men dommen stoppede ham ikke.

”

Der vises herefter en animationsvideo, som beskriver følgende forløb

” [Programværten], speak voiceover : En af hans seneste kunder var [Direktøren] fra [Håndværkerfirmaet].

Med [Klager]s hjælp, som normalt koster 50.000 kr., købte [Direktøren] stilladser, stiger, værktøj, maskiner, computere og en container ud af sin gamle virksomhed og ind i den nye.

En vurderingsmand kom frem til den samlede pris på godt 109.000 kr. Til gengæld strandede gælden på ikke mindre end 7 millioner kr. til blandt andre [Kunden] i det gamle firma.

Smart for både sælger af udstyret, [Direktøren], og køber, også [Direktøren].

”

Der vises optagelser af [Programværten] og [Praktikanten], som kører i bil

” [Programværten], speak voiceover : Der var efterhånden en hel del ting, vi ville spørge direktøren [Direktøren] om.

”

[Tidskode 30:31-31:30]

Der vises optagelser af journalist [Journalisten], som mødes med [Praktikanten] og [Programværten], og de taler om, at [Journalisten] under dække af at være direktør ”Erik” i et nødlidende selskab skal henvende sig til [Klager].

[Journalisten] skal blandt andet give udtryk for, at hans selskab har nogle aktiver, herunder kameraudstyr, som han ønsker at bevare.

[Tidskode 31:35-33:32]

Der vises optagelser af [Journalisten]s telefonsamtale med [Klager]

” [Journalisten] : Goddag du.

Jeg har et firma, der er ramt af faldende omsætning og indtjening.

[Klager] (telefonisk) : Så er I jo lige pludselig hårdt ramt, når økonomien ikke kommer ind rundt omkring fra længere.

En konkurs og en nedlukning af en virksomhed er jo ikke noget, man bare lige gør.

[Journalisten] : Hvordan foregår det, og hvem gør hvad?

[Klager] (telefonisk) : Jamen hvis du hyrer undertegnede, så håndterer jeg processen fra start til slut.

Der kommer en ny mand ind som direktør og ejer, måske et nyt firmanavn.

Og så går vi i gang med en nedlukningsproces af den virksomhed.

[Journalisten] : Og i den periode er det så dig, der går ind og er direktør eller hvordan?

[Klager] (telefonisk) : Jeg vil nok sætte en anden direktør ind.

Jeg har været inde i 500-600-700 virksomheder.

Det er lige som at blafre med et rødt flag, det kan jeg lige så godt lade være med.

[Journalisten] : Hvem er det så, der bliver direktør?

[Klager] (telefonisk) : Det er en, jeg finder til lejligheden, som godt kunne tænke sig at gå i skifteretten.

[Journalisten] : Det lyder som om, at det er en slags stråmand eller hvad?

[Klager] (telefonisk) : Han er jo en slags afviklingsdirektør.

”

Der klippes til optagelser af [Professoren], som er professor i selskabsret på CBS

” [Professoren] : Vi ser på elementet af, at man lader en anden person overtage selskabet, så er der isoleret set ikke noget ulovligt i det.

Det man skal være opmærksom på, er den tidligere leder, altså den tidligere ejer vil stadig kunne blive erstatningsansvarlig for de ting, der er gået galt, mens vedkommende var leder af selskabet.

”

Der klippes til optagelser af [Journalisten] i TV 2s bygning, som taler i telefon med [Klager]

” [Programværten], speak voiceover : [Klager] havde altså stråmanden – eller afviklingsdirektøren – klar til at overtage vores firma inden konkursen.

Men hvad så med kameraudstyret?

[Klager] (telefonisk) : Når man skal flytte aktiver ud af en nødlidende virksomhed, er det meget vigtigt, at man får en vurderingsrapport.

Det er ikke en pris, du finder.

Det ikke en pris, jeg finder.

Det er en fagkyndig vurderingsmand, der kommer med prisen.

Det plejer at være billigt.

[Journalisten] : Der er han fuldstændig uvildig og kompetent til det?

[Klager] (telefonisk) : Ja, det er han.

Så fortæller han dig, hvordan det foregår, og så stiller han dig 10 spørgsmål eller 20, eller hvor meget han nu kommer op på.

[Der klippes til kameraudstyret, som er placeret på et bord i et mørkt rum]

[Programværten], speak voiceover : Vi gjorde udstyret klar til vurderingsmanden.

”

Der klippes til optagelser af [Journalisten], som taler i telefon med [Vurderingsmanden]

” [Vurderingsmanden] (telefonisk) : [Vurderingsfirmaet], det er [Vurderingsmanden].

[Journalisten] : Ja hej, det er Erik.

[Programværten], speak voiceover : Vi gik ud fra, at han ville se det.

”

[Tidskode 35:16-36:35]

Der vises optagelser af vurderingsrapporten.

Der zoomes ind på nogle kolonner med forskellige priser.

I kolonne 1 er prisen 73.900 kr., i kolonne 2 er prisen 44.000 kr. og i kolonne 3 er prisen 24.100 kr.

” [Programværten], speak voiceover : Og bingo.

Vurderingsrapporten indeholdt flere forskellige priser.

Den højeste lå på 74.000 ex moms.

Det var den pris, [Klager] skrev, at vores direktør Erik skulle betale.

”

Der klippes til optagelser af [Journalisten], som taler i telefon med [Klager]

” [Klager] (telefonisk) : Lige nu, der må du sælge det til dig selv, men så er det kolonne 1, og så skal du betale de her nogen af 80.000, eller hvad der stod.

[Programværten], speak voiceover : Men så præsenterede [Klager] en mulighed for at få udstyret ud endnu billigere.

[Klager] (telefonisk) : Vil du sælge det for cirka det halve, så er det kolonne 2.

[Journalisten] : Men er der så nogen måder, man kan komme ind på den her hylde.

Altså nummer 2 hylde?

[Klager] (telefonisk) : Så skal du sælge den til én med et CVR-nummer og sige ”Kære Anders, kære Søren, gider du købe de aktiver.

Her er en faktura, og her er en vurdering på det”.

Og så kan han købe den til den pris, der står i midten.

Hvad du så laver af aftaler bagefter med ham, det er jo alle andre irrelevant.

[Der vises to fotoforhandleres vurderingsrapporter, hvoraf den ene lyder på 117.800 kr. og den anden på 124.000 kr. + moms.

]

[Programværten], speak voiceover : Vi kunne altså få kameraudstyret ud til bare 44.000 kr. For at tjekke om den vurdering var realistisk, kontaktede vi to fotoforhandlere.

Og det var en helt anden pris, de ville give for udstyret.

”

[Tidskode 36:52-38:43]

Der vises optagelser af [Journalisten]s telefonsamtale med [Klager]

” [Klager] (telefonisk) : Du skal finde en mand med et CVR-nummer, som laver en faktura og skriver, hvad det drejer sig om i henhold til vurderingsrapporten, og så trykker du det beløb ind, der står der.

Advokater må ikke anbefale dig alle de her, du kan kalde det julenumre eller fiksfakserier på falderebet.

[Journalisten] : Hvis vi to kører videre med de træk, du har skitseret for mig, så er der ikke nogen, der efterfølgende kan komme og sige, at der er gjort noget galt?

[Klager] (telefonisk) : Hvad du køber efterfølgende, efter at han har købt det på en faktura, har betalt den fulde købesum.

At du så senere banker på døren og siger ”jeg kunne egentlig godt tænke mig at købe det af dig nu”, det må man gerne.

Det er fuldt lovligt.

”

Der klippes til interview med [Professoren], professor i selskabsret på CBS

” [Professoren] : Der er jo nogen forbehold, men hvis han ser på det og siger ”jeg finder en god ven, og så kan han købe aktiverne, og så kan jeg købe dem tilbage”.

Hvis det er aftalt på forhånd, så er det skyldnersvig.

Det er jo ikke så heldigt hverken for selskabets kreditorer eller den pågældende, der begiver sig ud på det.

Eller for den sags skyld for tredjemand, som jo kan risikere en dom for medvirken til skyldnersvig.

For han udsætter jo kunden her for et muligt strafansvar.

”

Der klippes til optagelser af [Programværten], der ringer til [Klager]

” [Klager] (telefonisk) : Det er [Klager].

[Programværten] : Hej [Klager].

Det er [Programværten] fra Operation X på TV 2.

[Klager] (telefonisk) : Ja, goddag [Programværten].

[Programværten] : Vi er nået dertil, hvor jeg godt kunne tænke mig at høre, om du er interesseret i at stille op i tv-interview?

[Klager] (telefonisk) : Det kommer sandelig an på tema, og hvad det går ud på.

Skal jeg nu fremstå som en eller anden tåbelig idiot, eller skal jeg fremstilles som en helt, eller skal jeg fremstilles sådan midt imellem?

[Programværten], speak voiceover : [Klager] skrev efterfølgende til os, at han ikke ville stille op til tv-interview, der handlede konkret om hans kunder.

”

Der klippes til optagelser af [Programværten] og [Praktikanten] på [Vurderingsfirmaet]s og [Rådgivningsfirmaet]s adresse

” [Programværten], speak voiceover : I stedet besluttede vi os for at opsøge [Vurderingsmanden].

Ham med de lave vurderinger.

Han er tilknyttet firmaet [Vurderingsfirmaet], som har adresse præcis samme sted som [Rådgivningsfirmaet].

Altså [Klager]s firma.

[Programværten] : Lad os prøve at ringe til [Vurderingsmanden].

[Programværten], speak voiceover : Og [Klager] sendte os jo også beskeder fra en mail, der tilhørte [Vurderingsfirmaet].

Hvordan kunne det være?

[Vurderingsmanden] havde jo sagt, at [Klager] intet havde med [Vurderingsfirmaet] at gøre.

”

[Tidskode 40:02-41:36]

Der vises optagelser af [Programværten] og [Praktikanten], som opsøger [Klager] på [Vurderingsfirmaet]s og [Rådgivningsfirmaet]s adresse

” [Klager] : Jeg har fortalt dig, at vi gør alting på skrift, fordi der er så meget jura involveret.

Og det er ikke bare noget hr.

og fru Jensen lige kan gå og forstå.

[Programværten] : Jeg fik ikke præsenteret dig den del med dit samarbejde med [Vurderingsmanden].

Vi står lige og snakker med ham.

Han siger, at han er total uforstående over for, at du sender mails til os fra [Vurderingsfirmaet].

[Klager] : Prøv at hør her.

Jeg har sagt til dig, at alle de spørgsmål…

[Programværten] : Det må du da kunne svare på.

Hvorfor siger [Vurderingsmanden], at han er total uforstående over for det.

Misbruger du hans mail eller hvad?

[Klager] : Overhovedet ikke.

Jeg er da med i [Vurderingsfirmaet].

[Programværten] : Du er med i det?

[Klager] : Ja ja.

[Programværten] : Kan du så ikke lige snakke med ham?

Kan du så ikke lige få det afklaret, for det er totalt volapyk det, der foregår lige nu.

[Klager] : Det, der er volapyk fra din side af, er, at du ikke bare kan sende mig en mail og få det afklaret.

[Programværten] : Der er en pointe i, at jeg er en lille smule insisterende over for dig for at få svar på vores spørgsmål.

[Klager] : Jamen hvorfor fanden stiller du dem så ikke på mail.

Hvad er det, som du er så bange for at skrive?

[Programværten] : Jeg er overhovedet ikke bange for at skrive til dig.

[Klager] : Så kom i gang.

[Programværten] : Og vi har da også skrevet sammen.

[Klager] : Du vil kraftedeme ikke have svar på spørgsmålene.

[Programværten] : Det vil jeg i hvert fald.

[Klager] : Godt, så send dem til mig.

[Programværten] : Men du har for eksempel sagt til mig, at du ikke vil snakke, fordi du ikke vil komme ind på konkrete sager.

[Klager] : Ja, og nu kommer vi ind på noget konkret igen.

[Programværten] : Det er jo os, der er den konkrete sag.

Så jeg kan jo hermed give dig fuldmagt til at tale om den sag.

Og det gør jeg hermed.

Du må gerne udtale dig.

[Klager] : Så send mig e-mails.

[Programværten] : Jeg vil gerne spørge dig nu, hvordan det kan være, at du rådgiver Erik på en måde, så han risikerer at blive dømt?

[Klager] : Det tror jeg heller ikke, at jeg har gjort.

[Programværten] : Jeg giver dig fuldmagt til at tale om det.

[Klager] : Jeg har bedt dig om at sende mig, og det gør jeg for 29. gang.

[Programværten] : Ja, det gør du.

[Klager] : Godt, så lad os gøre det sådan.

Det har vi en aftale om.

[Programværten] : Det har vi.

[Der klippes til [Programværten], der nu står sammen med [Praktikanten]]

[Programværten] : Jeg bad ham komme op og snakke med [Vurderingsmanden], så vi kan få afklaret, hvem der ligesom misbruger hvis mail.

Det var han ikke interesseret i.

[Praktikanten] : Det var han ikke interesseret i.

[Programværten] : Nej.

”

[Tidskode 41:42-41:44]

Udsendelsen afsluttes med en tekst, hvor sætningerne én for én vises på en sort skærm med hvid skrift.

Af teksten fremgår blandt andet følgende

”[Klager] skriver til TV 2, at han har givet ”rigtig god rådgivning”.

Han mener, at den løsning, han instruerer sin kunde i er lovlig.

”

[Klager] klagede den 19. august 2021 til TV 2, som den 8. december 2021 afviste klagen.

[Klager]s klage over TV 2s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 2. marts 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Indledende bemærkninger

[Klager] har indledningsvis oplyst, at baggrunden for reglerne i medieansvarsloven om blandt andet god presseskik og retten til genmæle, de vejledende regler for god presseskik, samt TV 2s etiske retningslinjer efter reglernes indhold er at sikre hensynet til ytringsfriheden på den ene side, samt hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse på den anden side.

Det følger af betænkning nr. 1205 af 1990, side 327, at reglerne om god presseskik har karakter af

”en etisk standard, som ikke er uforanderlig, men påvirkelig af skiftende tiders opfattelse af, hvad der anses for etisk eller uetisk.

”

[Klager] har generelt bemærket, at TV 2s journalistiske metoder i en årrække har båret præg af journalistik, som udfordrer rammerne for reglerne om god presseskik, herunder tilrettelæggelsen af udsendelserne med såkaldt konfrontationsjournalistik, ”medvirkendes” mulighed for at udtale sig, klipningen af udsendelserne, privatlivets fred, skjulte optagelser mv.

Til støtte herfor har [Klager] som eksempel henvist til Pressenævnets sager nr. 2006-6-0434, 12-70-00192 (sambehandlet med sag nr. 11-70-00183), 2009-6-0822, 2009-6-0853, 2010-6-1077, 2010-6-1080, 11-70-00053, 11-70-00075, 12-70-00190, 13-70-00499, 13-70-00494, 13-70-00559, 15-70-00766, 15-70-00805, 2019-80-0427, 10-70-00004 og 2021-80-0689.

I Pressenævnets kendelse af 22. november 2010 i sag nr. 2010-6-1080 udtalte nævnet kritik af tv-programmet, da tv-programmet blandt andet havde viderebragt oplysninger af faktuel karakter, som ikke var ”dokumenteret som utvivlsomt rigtig”.

Pressenævnet fandt endvidere, at “[…] oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning […]”.

Det synes herefter generelt at være tv-programmet Operation X’ modus at stramme og/eller fordreje faktuelle oplysninger for at stimulere seerens interesse for tv-programmet, samt benytte sig af journalistiske metoder, der grænser til det retsstridige.

Til støtte herfor har [Klager] endvidere henvist til, at udsendelsens vært, [Programværten], flere gange er blevet politianmeldt for sine metoder, hvilket værten selv bekræfter på sin hjemmeside [Hjemmeside A], ligesom Retten i Lyngby i 2018 afsagde dom om, at [Programværten] og et tv-hold var skyldige i at have krænket husfreden i forbindelse med optagelsen af udsendelsen ”Operation X: De falske direktører” i 2014.

Sidstnævnte dom blev senere ændret til frifindelse af Østre Landsret.

[Klager] har endvidere henvist til en artikel bragt i Politiken den 30. oktober 2009 med overskriften ”Danskerne tager afstand fra Operation X - Det er ikke i orden at bruge aktivister som kameramænd, mener et flertal” .

Den pågældende udgave af tv-programmet havde fokus på forholdene på en minkfarm, men sendte ikke egne journalister ud at filme.

Tv-programmet (mis-)brugte derimod dyreaktivister til at filme minkenes forhold.

Metoderne i den pågældende udgave af Operation X medførte da også, at tv-værten i programmet, [Programværten], blev tiltalt for overtrædelse af straffeloven.

Det er efter [Klager]s opfattelse meget beskrivende for de etiske og moralske rammer for tv-programmet.

[Klager] har henvist til en artikel bragt i Berlingske den 27. september 2021 med overskriften ”»Operation X«-vært tiltales i minksag” .

Korrekt information

[Klager] har anført, at han i udsendelsen ukorrekt fremstilles som værende medvirkende til skattesvig og kreditorunddragelse på baggrund af salg af aktiver, der i øvrigt er sket lovgivningsmæssigt korrekt.

[Klager] har endvidere anført, at det ikke er korrekt, at aktiverne i [Håndværkerfirmaet] er købt til langt under værdi.

En i sagen omhandlende person, [Direktøren], har fået vurderet aktiver i et selskab af en uvildig og fagkyndig vurderingsperson, således at selskabet, der var nødlidende, kunne sælge aktiverne og derved indbringe betalingsmidler til selskabets kreditorer.

Metoden, hvorpå aktiverne er vurderet og solgt til et andet selskab, er lovgivningsmæssigt korrekt og kan anvendes af enhver, når blot aktiverne ikke anses for at være en gave fra selskabet til køberen, som ellers vil blive beskattet heraf, hvilket har formodningen for sig, jo tættere relation, der er mellem køber og sælger.

Det er således en skattemæssig vurdering, hvorvidt aktiverne er handlet i overensstemmelse med den værdi, aktiverne måtte forventes at udgøre ud fra de givne omstændigheder.

Dette er årsagen til, at fagkyndige vurderingspersoner netop anvendes.

Der er således sket et reelt salg af aktiverne til fordel for selskabets kreditorer, og det er heller ikke ulovligt at gå konkurs med et selskab.

Udstyrets værdiansættelse i udsendelsen fremstilles imidlertid som værende urealistisk og for lavt værdiansat på baggrund af en anden værdiansættelse, som er [Direktøren] og [Klager] fuldstændig uvedkommende.

Udsendelsens påstand herom er tillige udokumenteret og konstrueret i en grad, som fremstiller den uvildige og fagkyndige vurderingsperson som utroværdig.

[Klager] har henvist til Pressenævnets sag nr. 2021-80-0689 vedrørende samme udsendelse.

Konfrontationsoptagelse

[Klager] har anført, at TV 2s redaktion den 3. maj 2021 mødte uanmeldt op og foretog et tv-interview med ham, selv om der forelå en aftale mellem redaktionen og ham om skriftligt interview.

TV 2 kontaktede den 23. april 2021 [Klager] telefonisk med henblik på at gennemføre et interview i forbindelse med udsendelsen af et Operation X-program, som [Programværten] ikke ville uddybe nærmere.

[Klager] var imødekommende herfor og ønskede at stille op til interview, når blot det ikke handlede om konkrete kundeforhold af hensyn til fortrolighed og privatlivspolitik.

[Klager] og [Programværten] havde de efterfølgende dage en korrespondance om, hvornår og hvordan interviewet skulle foregå.

[Programværten] opstillede endvidere over for [Klager], at interviewet skulle handle om

”- Din forretningsmodel og rådgivning

- Din brug af, hvad du kalder ”professionelle afviklingsdirektører”

- Virksomhedsejernes - kontra kreditorernes hensyn.

”

[Klager] blev imidlertid gjort bekendt med andet steds fra, at udsendelsen netop omhandler konkrete kundeforhold, hvorfor [Klager] ikke kunne stille op til mundtligt interview.

At udsendelsen vedrører konkrete kundeforhold bekræftes tillige flere gange undervejs i udsendelsen, idet udsendelsen tager udgangspunkt i virksomheden [Håndværkerfirmaet].

[Klager] foreslog i stedet et skriftligt interview, hvor TV 2, herunder [Programværten], kunne stille de spørgsmål, de ønskede svar på omkring [Klager]s hverv og først-anførte emner.

Det blev herefter aftalt, at [Klager] skulle stille op til et skriftligt interview, og han besvarede udførligt spørgsmålene og sendte sine svar til redaktør [Redaktøren] den 11. maj 2021.

I mellemtiden fra den 3. maj 2021 og frem til fremsendelsen af TV 2s udarbejdede spørgsmål, udførte TV 2 ved [Programværten] og tre andre medarbejdere alligevel konfrontations-tv over for [Klager] en tidlig morgen på [Klager]s privatadresse samt på hans firmaadresse.

[Klager] blev konfronteret uanmeldt på sin firmaadresse for at få en udtalelse om forhold, som han ingenlunde er blevet stillet tidligere og således ikke havde afvist at kommentere på i det interview, som han indvilgede i at deltage i.

I udsendelsen [tidskode 01:52] og [tidskode 40:05] kan man se [Programværten] og et kamerahold opsøge [Klager] på hans firmaadresse.

I udsendelsen [tidskode 31:45], [tidskode 33:07] og [tidskode 35:34] bringes optagelser af telefonsamtaler med [Klager].

Samtalerne er såkaldte skjulte optagelser foretaget af TV 2, uden [Klager]s forudgående viden og samtykke hertil.

I udsendelsen [tidskode 37:49] udtaler TV 2, at [Klager] ikke ville opstille til interview, der handler om konkrete kundeforhold.

Denne fremstilling er direkte usand og konstrueret negativt til udsendelsens fordel, hvilket ikke er tilsvarende, hvad [Klager] rent faktisk havde skrevet med [Programværten] og [Redaktøren] om.

Dialogen fremstår dermed ikke retvisende og i overensstemmelse med det faktisk passerede, herunder at [Klager] netop stillede op til interview.

Af TV 2s etiske retningslinjer fremgår

”TV 2 bruger i særlige tilfælde konfrontation – her forstået som uanmeldt interview

og forelæggelse – som journalistisk metode, når man har en begrundet formodning om, at ansvarlige personer ikke vil medvirke til et almindeligt interview.

Konfrontation bruges i sager af samfundsmæssig betydning og i forhold til (hoved-)ansvarlige personer.

De konfronterede skal have tilbud om i stedet at give et almindeligt interview inden offentliggørelsen.

Hvis den pågældende vælger at stille op til et almindeligt interview, bruger TV 2 som udgangspunkt ikke konfrontationen.

”

TV 2 anvender på trods af løbende korrespondance med [Klager] konfrontations-journalistik, hvilket ikke kan anses for at være etisk korrekt, idet TV 2 ikke har haft en begrundet formodning om, at [Klager] ikke vil medvirke i et almindeligt interview.

Retsreportage

[Klager] har anført, at TV 2 uberettiget har omtalt hans tidligere straffedom fra 2018 for skattesvig og overtrædelse af bogføringslovens bestemmelser.

I udsendelsen [tidskode 25:53] beskrives [Klager] som værende kriminel med på baggrund af straffedommen fra 2018 og på trods af, at [Klager] rådgiver lovgivningsmæssigt korrekt.

Af TV 2s etiske retningslinjer fremgår

”TV 2 kan i visse tilfælde nævne navnet på dømte.

Efter TV 2s normale praksis kræver det, at den pågældende er idømt mindst 2 års ubetinget fængsel – medmindre særlige forhold taler for at nævne navnet efter samme retningslinjer som for sigtede og tiltalte.

”

[Klager]s straffedom var gjort betinget i to år, hvorfor det alene af den grund er uetisk at fremstille dommen med henvisning til [Klager], når han ikke har foretaget kriminelle handlinger eller rådgivning i øvrigt.

[Klager] har endog fremsendt TV 2 sin rene straffeattest, hvormed [Klager] alligevel bliver fremstillet landsdækkende som kriminel.

[Klager]s straffedom er ikke – efter sin karakter eller indhold – sammenlignelig med det af TV 2 anførte, herunder allerede fordi den tidligere sag ikke vedrørte rådgivning til en kunde, skyldnersvig eller værdiansættelse og overdragelse af aktiver i konkurs.

Svartid

[Klager] har anført, at TV 2s svartid i sig selv er i strid med reglerne om god presseetik, idet henvendelsen ikke er behandlet med den fornødne hurtighed og inden for ”rimelig tid”.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at TV 2 i forbindelse med udsendelsen kontaktede en række af [Klager]s klienter.

Henvendelserne fra TV 2 til [Klager]s klienter har medført, at klienterne har følt sig utrygge, idet det ikke var erfarne journalister eller juridisk uddannede personer, som rettede henvendelse til klienterne, men to studerende.

Det fremgår endvidere af udsendelsen, at de studerende over for klienterne ikke oplyste om deres uddannelsesmæssige baggrund, men alene oplyste, at de rettede henvendelse på vegne af TV 2.

Københavns Politi har oprettet en sag herom, som behandles under politiets j.nr. [Journalnummer].

[Klager] har i forbindelse med offentliggørelsen af udsendelsen skrevet en klummeserie på hjemmesiden [Hjemmeside B].

2.2 TV 2s synspunkter

Indledende bemærkninger

TV 2 har indledningsvis oplyst, at Operation X er en programrække af undersøgende/afslørende dokumentarprogrammer, der er blevet udsendt på TV 2 siden 2004.

Den påklagede udsendelse ”Operation X: Konkursfinter på falderebet” er program nr. 104 i rækken.

Det er naturligt, at en programrække af undersøgende/afslørende karakter afføder forholdsvis mange pressenævnssager/retssager, da programmerne i programrækken afdækker forhold, som de medvirkende som regel ikke ønsker kommer til offentlighedens kundskab.

Antallet af fældende afgørelser er imidlertid lavt.

TV 2 har bemærket, at Pressenævnet for samme udsendelse i sag nr. 2021-80-0689 har afsagt kendelse på baggrund af klage indgivet af vurderingsmand [Vurderingsmanden].

I [Klager]s klage omtales tidligere pressenævnssager vedrørende Operation X.

[Klager] har oplistet i alt 17 tidligere sager.

Ved en gennemgang af sagerne kan det konstateres, at fire sager afvises af Pressenævnet, i ti sager udtaler Pressenævnet ikke kritik, i to sager udtaler Pressenævnet kritik, og i en sag pålægger Pressenævnet TV 2 at bringe et genmæle.

I [Klager]s klage omtales endvidere Operation X-programmet ”Mink på vrangen” udsendt i 2009, hvor vært [Programværten] var tiltalt for ulovlig indtrængen på en minkfarm.

En væsentlig oplysning – som ikke nævnes i klagen – er, at [Programværten] blev frifundet i retssagen.

[Klager] har søgt at tegne et generelt billede af Operation X som problematisk.

TV 2 har bestridt dette, idet det i øvrigt bemærkes, at det er uden enhver form for relevans for Pressenævnets behandling af den indgivne klage, der angår konkrete spørgsmål.

Korrekt information

TV 2 har afvist, at [Klager] i udsendelsen fremstilles som medvirkende til skattesvig og kreditorunddragelse.

TV 2 har bemærket, at det ikke nævnes i udsendelsen, at [Klager] er medvirkende til skattesvig og kreditorunddragelse.

En professor i selskabsret udtaler i udsendelsen følgende om [Klager] på baggrund af redaktionens research

”Han har jo nogen forbehold, men hvis han ser på det og siger, han finder en god ven, og så kan han købe aktiverne, og så kan jeg købe dem tilbage – hvis det er aftalt på forhånd, så er det skyldnersvig.

Det er jo ikke så heldigt hverken for selskabets kreditorer og den pågældende, der begiver sig ud på det, eller for den sags skyld for tredjemand, som kan risikere en dom for medvirken til skyldnersvig.

For han udsætter jo kunden for et muligt strafansvar.

”

TV 2 har endvidere afvist, at det i udsendelsen påstås, at værdiansættelsen af aktiverne i [Håndværkerfirmaet] var for lav.

I udsendelsen siges følgende om [Håndværkerfirmaet]s konkurs og overførsel af aktiver fra det gamle [Håndværkerfirmaet] til det nye [Håndværkerfirmaet]

”En af hans seneste kunder var [Direktøren] og [Håndværkerfirmaet].

Med [Klager]s hjælp – som normalt koster 50.000 – købte [Direktøren] stilladser, stiger, værktøj, maskiner, computere og en container ud af sin gamle virksomhed – og ind i den nye.

En vurderingsmand kom frem til den samlede pris – godt 109.000 kroner.

Til gengæld strandede gælden på ikke mindre end syv millioner kroner – til blandt andre [Kunden] – i det gamle firma.

Smart for både sælger af udstyret – [Direktøren] – og køber – også – [Direktøren].

”

Konfrontationsoptagelse

TV 2 har afvist, at der forelå en aftale mellem redaktionen om [Klager] om et skriftligt interview.

TV 2 har henvist til, at det fremgår af [Klager]s mail af 26. april 2021 til TV 2, at han accepterede at medvirke i et tv-interview om hans konkursrådgivning.

Den 3. maj 2021 trak [Klager] dog sin accept tilbage med begrundelse om, at der forelå et fortrolighedshensyn over for hans klienter.

Da der jo netop ikke eksisterer et fortrolighedshensyn i forhold til den fiktive case, som redaktionen har sat op, møder redaktionen uanmeldt op på [Klager]s virksomhedsadresse for at få svar på diverse spørgsmål i relation til den fiktive case og i relation til forbindelsen mellem [Klager] og [Vurderingsfirmaet].

Foretagelsen af konfrontationen er berettiget.

På baggrund af den skriftlige korrespondance har det formodningen imod sig, at [Klager] ville stille op til et egentligt interview.

Publiceringen af konfrontationen er også berettiget.

[Klager] svarer på, hvilken forbindelse han har til selskabet [Vurderingsfirmaet], og det er en relevant oplysning, da [Klager] tidligere har sagt til sin kunde, at [Vurderingsmanden] er fuldstændig uvildig.

Efterfølgende er der yderligere mailkorrespondance, hvorunder [Klager] også svarer yderligere på spørgsmål – herunder hovedspørgsmålet for udsendelsen, som er hvorfor [Klager] rådgiver en kunde på en måde, som ifølge en ekspert i selskabsret kan gøre kunden strafansvarlig for skyldnersvig.

[Klager]s skriftlige svar på dette fremgår til sidst i udsendelsen.

TV 2 har henvist til redaktør [Redaktøren]s mail af 10. maj 2021 til [Klager] med beskrivelse af, hvilke kritikpunkter udsendelsen vil indeholde i relation til ham.

Retsreportage

TV 2 har anført, at det efter TV 2s opfattelse er relevant og berettiget at omtale [Klager]s tidligere dom for skattesvig og overtrædelse af bogføringsloven.

Det er af samfundsmæssig relevans at undersøge, hvilken rådgivning nødlidende selskaber modtager op til en konkurs.

[Klager]s tidligere dom relaterede sig til hans rådgivning i forbindelse med virksomheders konkurs.

Den konkrete research viste, at [Klager] til redaktionens fiktive case giver rådgivning, der ifølge en professor i selskabsret kan udsætte [Klager]s kunde for et muligt strafansvar foruden at føre til skyldnersvig over for eventuelle kreditorer.

Der er således en klar sammenhæng mellem forholdene nævnt i dommen og de kritikpunkter, der anføres i udsendelsen.

TV 2 har endvidere anført, at det er berettiget, at det nævnes i udsendelsen, at ”dommen ikke stoppede ham”.

Dette siges efter et afsnit, der giver et tilbageblik på [Klager]s historik som konkursrådgiver, hvorunder blandt andet landets forrige justitsminister har udtalt sig kritisk om [Klager]s moral.

Trods årevis med kritik samt en dom, så er [Klager] altså ikke stoppet sin beskæftigelse med konkursrådgivning.

Svartid

TV 2 har beklaget – også tidligere over for [Klager] – den lange svartid på klagen fra ham.

Det skyldtes en intern fejl hos TV 2.

TV 2 har oplyst, at ingen fra redaktionen eller TV 2 er bekendt med den politisag, som [Klager] har henvist til, og er ej heller blevet kontaktet af politiet.

TV 2 har bestridt, at journalistpraktikanternes opringninger, som karakteriseres som standardresearch, skulle være i strid med god presseskik.

Journalist er ikke en beskyttet titel, og der er intet krav om, at man skal oplyse om sin uddannelsesmæssige baggrund, således som [Klager] har anført det i sin klage.

Samlet set er det TV 2s opfattelse, at omtalen af [Klager] i udsendelsen og foretagelsen og publiceringen af konfrontationen er berettiget og ikke strider mod god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om TV 2s egne etiske retningslinjer er overholdt, herunder også TV 2s svartid på klager.

Dette forhold behandles derfor ikke.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at han i udsendelsen ukorrekt fremstilles som værende medvirkende til skattesvig og kreditorunddragelse på baggrund af salg af aktiver, der i øvrigt er sket lovgivningsmæssigt korrekt.

[Klager] har endvidere klaget over, at det ikke er korrekt, at aktiverne i [Håndværkerfirmaet] er købt til langt under værdi.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1 og A.

4.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 26:17-26:57]

Der vises en animationsvideo, som beskriver følgende forløb

” [Programværten], speak voiceover : En af hans seneste kunder var [Direktøren] fra [Håndværkerfirmaet].

Med [Klager]s hjælp, som normalt koster 50.000 kr., købte [Direktøren] stilladser, stiger, værktøj, maskiner, computere og en container ud af sin gamle virksomhed og ind i den nye.

En vurderingsmand kom frem til den samlede pris på godt 109.000 kr. Til gengæld strandede gælden på ikke mindre end 7 millioner kr. til blandt andre [Kunden] i det gamle firma.

Smart for både sælger af udstyret, [Direktøren], og køber, også [Direktøren].

”

[Tidskode 31:35-32:38]

Der vises optagelser af [Journalisten]s telefonsamtale med [Klager]

” [Journalisten] : Goddag du.

Jeg har et firma, der er ramt af faldende omsætning og indtjening.

[Klager] (telefonisk) : Så er I jo lige pludselig hårdt ramt, når økonomien ikke kommer ind rundt omkring fra længere.

En konkurs og en nedlukning af en virksomhed er jo ikke noget, man bare lige gør.

[Journalisten] : Hvordan foregår det, og hvem gør hvad?

[Klager] (telefonisk) : Jamen hvis du hyrer undertegnede, så håndterer jeg processen fra start til slut.

Der kommer en ny mand ind som direktør og ejer, måske et nyt firmanavn.

Og så går vi i gang med en nedlukningsproces af den virksomhed.

[Journalisten] : Og i den periode er det så dig, der går ind og er direktør eller hvordan?

[Klager] (telefonisk) : Jeg vil nok sætte en anden direktør ind.

Jeg har været inde i 500-600-700 virksomheder.

Det er lige som at blafre med et rødt flag, det kan jeg lige så godt lade være med.

[Journalisten] : Hvem er det så, der bliver direktør?

[Klager] (telefonisk) : Det er en, jeg finder til lejligheden, som godt kunne tænke sig at gå i skifteretten.

[Journalisten] : Det lyder som om, at det er en slags stråmand eller hvad?

[Klager] (telefonisk) : Han er jo en slags afviklingsdirektør.

”

[Tidskode 35:16-36:35]

Der vises optagelser af vurderingsrapporten.

Der zoomes ind på nogle kolonner med forskellige priser.

I kolonne 1 er prisen 73.900 kr., i kolonne 2 er prisen 44.000 kr. og i kolonne 3 er prisen 24.100 kr.

” [Programværten], speak voiceover : Og bingo.

Vurderingsrapporten indeholdt flere forskellige priser.

Den højeste lå på 74.000 ex moms.

Det var den pris, [Klager] skrev, at vores direktør Erik skulle betale.

”

Der klippes til optagelser af [Journalisten], som taler i telefon med [Klager]

” [Klager] (telefonisk) : Lige nu, der må du sælge det til dig selv, men så er det kolonne 1, og så skal du betale de her nogen af 80.000, eller hvad der stod.

[Programværten], speak voiceover : Men så præsenterede [Klager] en mulighed for at få udstyret ud endnu billigere.

[Klager] (telefonisk) : Vil du sælge det for cirka det halve, så er det kolonne 2.

[Journalisten] : Men er der så nogen måder, man kan komme ind på den her hylde.

Altså nummer 2 hylde?

[Klager] (telefonisk) : Så skal du sælge den til én med et CVR-nummer og sige ”Kære Anders, kære Søren, gider du købe de aktiver.

Her er en faktura, og her er en vurdering på det”.

Og så kan han købe den til den pris, der står i midten.

Hvad du så laver af aftaler bagefter med ham, det er jo alle andre irrelevant.

[Der vises to fotoforhandleres vurderingsrapporter, hvoraf den ene lyder på 117.800 kr. og den anden på 124.000 kr. + moms.

]

[Programværten], speak voiceover : Vi kunne altså få kameraudstyret ud til bare 44.000 kr. For at tjekke om den vurdering var realistisk, kontaktede vi to fotoforhandlere.

Og det var en helt anden pris, de ville give for udstyret.

”

[Tidskode 36:52-38:00]

Der vises optagelser af [Journalisten]s telefonsamtale med [Klager]

” [Klager] (telefonisk) : Du skal finde en mand med et CVR-nummer, som laver en faktura og skriver, hvad det drejer sig om i henhold til vurderingsrapporten, og så trykker du det beløb ind, der står der.

Advokater må ikke anbefale dig alle de her, du kan kalde det julenumre eller fiksfakserier på falderebet.

[Journalisten] : Hvis vi to kører videre med de træk, du har skitseret for mig, så er der ikke nogen, der efterfølgende kan komme og sige, at der er gjort noget galt?

[Klager] (telefonisk) : Hvad du køber efterfølgende, efter at han har købt det på en faktura, har betalt den fulde købesum.

At du så senere banker på døren og siger ”jeg kunne egentlig godt tænke mig at købe det af dig nu”, det må man gerne.

Det er fuldt lovligt.

”

Der klippes til interview med [Professoren], professor i selskabsret på CBS

” [Professoren] : Der er jo nogen forbehold, men hvis han ser på det og siger ”jeg finder en god ven, og så kan han købe aktiverne, og så kan jeg købe dem tilbage”.

Hvis det er aftalt på forhånd, så er det skyldnersvig.

Det er jo ikke så heldigt hverken for selskabets kreditorer eller den pågældende, der begiver sig ud på det.

Eller for den sags skyld for tredjemand, som jo kan risikere en dom for medvirken til skyldnersvig.

For han udsætter jo kunden her for et muligt strafansvar.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at TV 2s journalist under dække af at være direktør ”Erik” i et nødlidende selskab henvendte sig til [Klager] med henblik på at få rådgivning om sine muligheder.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i sin rådgivning udpegede vurderingsmanden [Vurderingsmanden] fra [Vurderingsfirmaet] til at foretage en vurdering af det fiktive selskabs aktiver, og at [Vurderingsmanden] tidligere har foretaget en vurdering af aktiverne i [Håndværkerfirmaet].

Pressenævnet finder, at redaktørens valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at det i omtalen korrekt er gengivet, at [Klager] som konkursrådgiver for direktør [Direktøren] og den fiktive direktør ”Erik” udpegede vurderingsmanden [Vurderingsmanden] fra [Vurderingsfirmaet] til at foretage en vurdering af selskabernes aktiver, og at [Vurderingsmanden] for så vidt angår aktiverne i [Håndværkerfirmaet] vurderede aktiverne til en samlet pris på 109.000 kr.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at udsagnet om, at [Klager]s rådgivning kan udsætte kunden for et muligt strafansvar, klart fremstår som kilden, professor i selskabsret [Professoren]s, vurdering, og at [Klager] fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende sin rådgivning, herunder at han har givet ”rigtig god rådgivning”, og at han mener, at den løsning, han instruerer sin kunde i, er lovlig.

Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at udsendelsen samlet set ikke giver et retvisende billede af den rejste kritik af [Klager] samt af hans forsvar imod de rejste angreb.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at udsendelsen er forvansket, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af TV 2s omtale og vinkling.

Konfrontationsoptagelse

[Klager] har klaget over, at TV 2s redaktion den 3. maj 2021 mødte uanmeldt op og foretog et tv-interview med ham, selv om der forelå en aftale mellem redaktionen og ham om skriftligt interview.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at et gyldigt samtykke som minimum skal være frivilligt, specifikt og informeret.

Det vil sige, at personen ikke må have afgivet sit samtykke under tvang eller pres, ligesom vedkommende skal være vidende om, at der samtykkes til offentliggørelse og være klar over, hvad udsendelsen omhandler.

Der er ingen formkrav til samtykke, eksempelvis skriftlighed.

Samtykket kan gives såvel skriftligt som stiltiende.

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at et medie sædvanligvis bør acceptere, hvis en person afviser at medvirke ved en tv-optagelse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at TV 2s journalist den 23. april 2021 kontaktede [Klager] via mail med anmodning om et interview om hans forretningsmetoder og konkursrådgivning, hvilket [Klager] den 26. april 2021 accepterede.

Nævnet lægger endvidere til grund, at TV 2 den 23. april 2021 via mail oplyste om vinklen for den påklagede udsendelse, herunder at der var tale om en kritisk udsendelse, og at TV 2s journalist ville forholde sig kritisk over for [Klager]s metoder.

Den 3. maj 2021 meddelte [Klager] over for TV 2, at han ikke ønskede at deltage i et tv-interview grundet blandt andet hans fortrolighedshensyn over for sine kunder.

Samme dag mødte TV 2s redaktion uanmeldt op ved [Klager]s virksomhedsadresse.

Operation X’ vært gav sig til kende og stillede spørgsmål om forbindelsen mellem [Klager] og [Vurderingsmanden] fra [Vurderingsfirmaet] samt [Klager]s rådgivning til den fiktive direktør ”Erik”.

[Klager] bad om, at TV 2 i stedet sendte en mail, og [Klager] svarede i forlængelse heraf på spørgsmål, inden han forlod redaktionen.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at offentliggøre optagelsen fra konfrontationen.

Nævnet har lagt vægt på, at der var et misforhold mellem de officielle oplysninger om [Vurderingsfirmaet] og de oplysninger, som fremkommer på optagelserne om [Klager]s forbindelse til selskabet, og at [Klager] under konfrontationen, der foregik på en neutral lokalitet, valgte at svare på visse spørgsmål.

Nævnet har også lagt vægt på den samfundsmæssige interesse i at afdække [Klager]s konkursrådgivning og forretningsmetoder, at [Klager] var bekendt med, at han talte med en journalist og lod sig optage under samtalen med journalisten, og at [Klager] i øvrigt ved sin adfærd accepterede pressens tilstedeværelse.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Retsreportage

[Klager] har klaget over, at TV 2 uberettiget har omtalt hans tidligere straffedom fra 2018 for skattesvig og overtrædelse af bogføringslovens bestemmelser.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for.

I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.

8.

Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse.

For så vidt angår mediernes omtale af ældre straffedomme, finder Pressenævnet det afgørende for bedømmelsen af omtalen, om den tidligere straffedom har en tilstrækkelig relevant sammenhæng med det emne eller den sag, som omtalen i mediet angår, ligesom blandt andet kriminalitetens alvor og karakter bør indgå.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i 2018 blev idømt en betinget fængselsstraf på otte måneder for skattesvig og overtrædelse af bogføringsloven.

Pressenævnet finder, at omtalen af [Klager]s tidligere dom for skattesvig og overtrædelse af bogføringsloven har en sådan relevant sammenhæng med udsendelsens tema om rådgivning af nødlidende selskaber, som udspringer af en række kilders oplevelser som tidligere kunder hos [Håndværkerfirmaet] og konsekvenserne af selskabets konkurs, og med [Klager]s forretning i sin helhed , som yder rådgivning og virksomhedsledelse i forbindelse med konkurser og rekonstruktioner af selskaber, herunder til [Håndværkerfirmaet].

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at omtale [Klager]s tidligere dom i udsendelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. august 2022