Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0846

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0846

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

DR bragte i januar 2022 et indslag i TV Avisen om et tysk vandinitiativ og grundvandsbeskyttelse i Danmark, hvor der blev foretaget en sammenkobling af dansk og tysk drikkevand, herunder i forhold til vandkvaliteten og regelgrundlaget herfor.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, og at DR ikke havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse.

Landbrug & Fødevarer var ikke omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse.

Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Landbrug & Fødevarer ikke havde en sådan interesse i sagen, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Landbrug & Fødevarer, uanset den manglende retlige interesse.

Landbrug & Fødevarer har klaget til Pressenævnet over indslaget ”Streng beskyttelse af drikkevandet” , som blev bragt den 13. januar 2022 i TV Avisen på DR1, idet erhvervsorganisationen mener, at god presseskik er tilsidesat.

Landbrug & Fødevarer har klaget over, at DR ikke har foretaget en tilstrækkelig berigtigelse.

Denne kendelse angår alene spørgsmålet om kompetence og retlig interesse (formalitetskendelse).

1 Sagsfremstilling

DR bragte den 13. januar 2022 kl.

21:00 nyhedsindslaget ”Streng beskyttelse af drikkevandet” i TV Avisen på DR1.

Af nyhedsindslaget fremgår følgende

” Studieværten : Vi plejer her i landet at tale stolt om vores rene drikkevand, men det er desværre i høj grad en skrøne.

Målinger viser, at der er kemikalierester i 72 % af de boringer, der undersøger fremtidens vandkvalitet.

39 % overskrider grænseværdierne.

Det er altså voldsomt.

Helt anderledes ser det ud i Tyskland, hvor man i årtier har beskyttet kæmpe landområder for netop at bevare rent drikkevand.

”

Der klippes til et indslag med en vandboring syd for den dansk-tyske grænse.

I indslaget vises et interview med [Landbrugsrådgiveren], som er agronom og landbrugsrådgiver.

Interviewet foregår på tysk, men er i sagsfremstillingen oversat til dansk

” Speak : På en mark her syd for den dansk-tyske grænse er et bor på vej i jorden.

[Landbrugsrådgiveren] : Vi er i et vandbeskyttelsesområde, og vi vil se, hvor meget kvælstof der er i jorden.

Speak : Siden 1960’erne har Tyskland haft områder, hvor man passer særligt godt på grundvandet.

Det her er et af dem.

[Landbrugsrådgiveren] : Det har givet fremragende resultater.

Det er derfor, vi også kan producere rent drikkevand til den næste generation.

[Der klippes til et skilt på en landevej med teksten ”Wasser-Schutzgebiet” (oversat: ”Vandbeskyttelsesområde”)]

Speak : Et skilt på landevejen afslører, at her har hensynet til grundvandet førsteprioritet.

Alle andre interesser må og skal vige.

[Der klippes til interview med [Geolog A], som er geolog ved Energiministeriet i Schleswig-Holstein.

Interviewet foregår på tysk, men er i sagsfremstillingen oversat til dansk]

[Geolog A] : Vi har mange vandbeskyttelsesområder, hvor vandværkernes vand er blevet bedre.

[Der klippes til interview med [Direktøren], som er direktør hos vandværket [Vandværket].

Interviewet foregår på tysk, men er i sagsfremstillingen oversat til dansk]

[Direktøren] : Vi forsyner området her syd for Danmark.

Speak : Det lokale vandværk leverer årligt tre millioner kubikmeter rent drikkevand til 35.000 mennesker.

[Direktøren] : Vandbeskyttelsesområdet er på ca. 1.400 hektarer.

Speak : Og til 50.000 køer, grise og heste.

[Direktøren] : Sammen med landmændene forsøger vi forsyningsselskaber at beskytte grundvandet.

Speak : Området her ved byen Læk er bare et af over 18.000 grundvandsbeskyttelsesområder i Tyskland.

Med et samlet areal, der er større end hele Danmark.

[Der klippes til interview med [Landbrugsrådgiveren]]

[Landbrugsrådgiveren] : Det er kun til 1. august, man må sprede organisk gødning, altså gylle.

Og man må først begynde igen efter den 1. februar.

Speak : Og det er bare en af mange restriktive regler.

Det bliver endnu strengere, når man kommer bare i nærheden af brøndene.

[Der klippes til interview med [Geolog A]]

[Geolog A] : Så må man hverken sprede gylle eller bruge pesticider.

[Der klippes til interview med [Landbrugsrådgiveren]]

[Landbrugsrådgiveren] : Markerne må ikke ligge brak efter høsten, men skal tilsås.

Speak : Og sådan har de lokale regler været siden 1982.

[Der klippes til interview med [Direktøren]]

[Direktøren] : Da jeg for 27 år siden havde de første snakke med landmændene, gik det ikke stille af.

Jeg var urolig for, at dækkene på min bil ville blive piftet.

Speak : Landmændene skal føre minutiøse planer for, hvilke midler de har brugt, hvor de har brugt dem, hvornår og hvor meget.

[Der klippes til interview med [Landbrugsrådgiveren]]

[Landbrugsrådgiveren] : Hvert år bliver det diskuteret, om det absolut skal være sådan.

Men der er færre diskussioner i de senere år, fordi folk accepterer det.

[Der klippes til indslag fra svensk SVT, hvor der blandt andet vises et skilt med teksten ”Vattenskyddsområde” (oversat: ”Vandbeskyttelsesområde”)]

Speak : Også i Sverige har man i årevis haft lignende grundvandsbeskyttelsesområder.

[Der klippes til interview med [Geolog B], som er geolog ved Danmarks Naturfredningsforening]

[Geolog B] : I Tyskland og Sverige har de været klogere.

Speak : Og hjemme i Danmark har [Geolog B] i årtier nøje fulgt kvaliteten af det danske drikkevand.

[Geolog B] : Desværre er det rigtig alvorligt med det danske drikkevand.

Det er faktisk så alvorligt, at forsyningssikkerheden efterhånden er truet.

Det er meget vigtigt, at vi lader os inspirere af de tyske grundvandspakker eller ”Grundwasserschutzgebieten”, som det hedder.

Speak : [Landbrugsrådgiveren] hjælper de tyske landmænd med at overholde reglerne, så de samtidig kan tjene penge.

[Der klippes til interview med [Landbrugsrådgiveren]]

[Landbrugsrådgiveren] : Der kommer også landmænd udefra, som gerne vil være med.

Speak : Landmændene kompenseres økonomisk, fordi de skal overholde så mange regler.

En regning, der betales af vandforbrugerne.

[Der klippes til interview med [Geolog A]]

[Geolog A] : Det fortsætter, og vi planlægger også nye vandbeskyttelsesområder.

Vi er ikke i mål endnu.

Det er en længere proces.

[Der klippes til interview med [Geolog B]]

[Geolog B] : Altså hvis vi begynder at gøre noget i dag, så kan vi faktisk få rent vand igen i løbet af 20-30 år.

Speak : For som tyskerne siger om forurening: Grundvandet glemmer aldrig.

[Der klippes tilbage til studiet]

Studieværten : Og du kan se mere om vores drikkevand i programmerne ”Byen med det giftige vand” om Krogsbølle på Fyn, hvor der er konstateret 40 gange så meget pesticidniveau end tilladt.

”

DR bragte den 24. marts 2022 artiklen ”Kritik af indslag i TV Avisen: DR hævdede at tysk grundvand er renere end dansk uden dokumentation” på netavisen dr.dk .

Artiklen, der var anført udarbejdet af [Konsulenten], blev bragt under bjælken ”BRUGERNES REDAKTØR”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Et indslag i TV Avisen om grundvandsbeskyttelse i Danmark får kritik af lytternes og seernes redaktør for blandt andet, at seerne fik indtryk af, at den tyske vandkvalitet er bedre end den danske.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Værten på TV Avisen den 13. januar sagde i et oplæg til et indslag, at det er en skrøne, at dansk grundvand er rent, men anderledes ser det ud i Tyskland

Oplægget fra værten kombineret med selve indslaget fik en presserådgiver fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer til at klage til DR.

Klageren mente, at TV Avisen gav et fejlagtigt og vildledende billede af, at Tyskland stiller strengere krav til grundvandsbeskyttelse end Danmark.

Det er faktuelt forkert, mente klageren.

Han påpegede blandt andet, at Danmark stiller større krav til godkendelse af landbrugets brug af pesticider, end Tyskland gør.

Efter at DR afviste kritikken, ankede klageren svaret til lytternes og seernes redaktør [Lytternes og seernes redaktør].

Han giver delvist medhold i klagen.

Indslag lever ikke op til DR’s etik

Lytternes og seernes redaktør giver klageren medhold i, at DR allerede i oplægget til indslaget hævder, at det står skidt til med kvaliteten af det danske vand i forhold til Tyskland, men uden at DR leverer dokumentation for det.

[Lytternes og seernes redaktør] skriver i konklusionen

- TV Avisen foretog dermed en sammenkobling mellem dansk og tysk drikkevand.

Indslaget kom dermed ikke kun til at dreje sig om et isoleret tysk vandinitiativ, men om en overordnet påstand fra TV Avisens side om, at tyskerne har renere grundvand end Danmark.

Det dokumenterede TV Avisen ikke.

Hverken i oplæg eller indslag” konkluderer [Lytternes og seernes redaktør] og giver dermed klageren ret i kritikken af DR.

Desuden levede indslaget ikke op til DR’s etiske retningslinjer i forhold til god research.

DR angav ingen kilde til de dårlige tal for dansk vandkvalitet.

Og desuden gav TV Avisen indtryk af, at takket være et vandbeskyttelseskrav i Tyskland, har Tyskland renere grundvand end i Danmark, fremgår det af sagen.

Desuden kritiserer lytternes og seernes redaktør, at DR ikke forholder sig til store dele af den dokumentation, som blev fremlagt af medarbejderen i Landbrug & Fødevarer.

Kritik af kildebrug afvises

Klageren mente også, at DR’s brug af en geolog fra Danmarks Naturfredningsforening som ekspert i indslaget var forkert.

Ifølge klageren, burde DR have ladet en part med andre og modsatte holdninger komme til orde.

Men dette giver lytternes og seernes redaktør ikke klager ret i.

- DR deklarerer geolog [Geolog B] som ansat hos Danmarks Naturfredningsforening og han bliver brugt som partskilde.

Det er DR’s ret, slår [Lytternes og seernes redaktør] fast, men påpeger samtidig, at det problematiske i indslaget er, at kildens udtalelser, i lighed med værtens indledning, også er med til at foretage en kobling mellem kvaliteten af tysk vand og dansk vand.

Forkert klagehåndtering af DR

[Lytternes og seernes redaktør] giver klageren ret i kritikken af, at DR ikke konkret besvarer alle klagepunkterne.

Dermed er DR’s egne krav til en korrekt besvarelse af en klage ikke overholdt.

Lytternes og seernes redaktør kritiserer også, at klagen ikke er besvaret at den ansvarlige chef, som reglerne foreskriver i DR’s etiske retningslinjer for korrekt klagebehandling.

Du kan se hele sagen sidst i artiklen.

”

Til artiklen er indsat to tekstbokse.

Af den ene tekstboks fremgår følgende

”KONTAKT

Du kan kontakte lytternes og seernes redaktør [Lytternes og seernes redaktør] på [mailadressen] eller ringe på [Telefonnummeret].

”

Af den anden tekstboks fremgår følgende

”LYTTERNES OG SEERNES REDAKTØR (LSR)

LSR er brugernes uafhængige øjne og ører på DR's etik.

LSR skal på baggrund af henvendelser og klager vurdere om DR’s indhold lever op til en høj programetisk og journalistisk standard.

LSR skal fremme bedre klagebehandling, svarkultur og dialog med DR’s brugere.

”

Til artiklen er endvidere indsat link til afgørelsen i den omtalte ankesag truffet af [Lytternes og seernes redaktør] den 23. marts 2022.

DR bragte endvidere den 24. marts 2022 beklagelsen ”Fejl i TV Avisen d. 13.01” på netavisen dr.dk.

Beklagelsen, der var anført udarbejdet af [Journalisten], blev bragt under bjælken ”FEJL OG FAKTA”.

Af beklagelsen fremgår følgende

”TV Avisen bragte d. 13. januar et indslag om et tysk initiativ omhandlende drikkevand.

I værtsoplægget gives det indtryk, at den tyske vandkvalitet er bedre end den danske, hvilket ikke er korrekt.

Derudover burde havde været en kilde på de tal, der indleder indslaget og giver indtryk af, at det står skidt til i DK.

DR beklager fejlen.

”

Landbrug & Fødevarers klage er modtaget i Pressenævnet den 5. april 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 Landbrug & Fødevarers synspunkter

Landbrug & Fødevarer har oplyst, at DR den 13. januar 2022 bragte et indslag i TV Avisen, som gav indtryk af, at dansk drikkevand er dårligere end det tyske, når det kommer til renhed.

Studieværten udtalte i oplægget til indslaget

”Det rene danske drikkevand er en skrøne, men helt anderledes ser det ud i Tyskland, hvor man i årtier har beskyttet kæmpe landområder.

”

DR har dermed sammenkoblet dansk og tysk drikkevand, selv om DR ikke kan dokumentere dette, og tydelig dokumentation herfor eller henvisninger fremgik heller ikke i hverken oplæg eller indslag.

Efter offentliggørelsen af indslaget var Landbrug & Fødevarer i dialog med TV Avisens redaktion, hvor erhvervsorganisationen forsøgte at få rettet fejlen i indslaget.

Redaktionen mente ikke, at de sammenkoblede dansk og tysk vand.

De mente, at de alene beskrev et tysk initiativ.

Redaktionen opfordrede Landbrug & Fødevarer til at klage til lytternes og seernes redaktør, som efterfølgende gav Landbrug & Fødevarer medhold i klagepunktet.

Landbrug & Fødevarer har henvist til lytternes og seernes redaktørs afgørelse af 23. marts 2022.

DR har efterfølgende erkendt de faktuelle fejl, men valgte alene på baggrund af lytternes og seernes redaktørs kritik at bringe en lille og ganske kort rettelse på undersiden ”Fejl og Fakta”, som få brugere besøger.

Da TV Avisens hundredtusindvis af seere blev præsenteret for et indslag, som DR efterfølgende har indrømmet indeholder fejl, er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at DR efter de presseetiske regler punkt A.

7 naturligvis skal bringe rettelsen i selvsamme medie, som de fejlagtige oplysninger oprindeligt fremgik i.

Landbrug & Fødevarer har anført, at erhvervsorganisationen repræsenterer landbruget og landmændene, hvorfor den retlige interesse er åbenlys.

Landbrug & Fødevarer har henvist til, at indslaget handler om brug af pesticider på marker, og at det er landmændene, som dyrker markerne.

Landbrug & Fødevarer har i den forbindelse bemærket, at sager om samme emne tidligere har været behandlet af Pressenævnet, hvorfor det bør være fastslået, at den retlige interesse er tilstede.

2.2 DRs synspunkter

DR har anført, at klagen angår DRs overholdelse af mediets egen programetik og derfor falder uden for Pressenævnets kompetence.

Beklagelsen på ”Fejl og Fakta” er foretaget på baggrund af lytternes og seernes redaktørs udtalelse og kritik af DR for ikke at have overholdt DRs interne programetik, som falder uden for Pressenævnets kompetence.

Landbrug & Fødevarers klage angår således reelt lytternes og seernes klagebehandling og udtalelse om DRs interne programetik, ikke de vejledende regler for god presseskik.

DRs interne programetik samt lytternes og seernes redaktørs udtalelser herom – herunder i forbindelse med klagesager – falder uden for Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår også af Pressenævnets praksis, herunder Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00531, samt Pressenævnets årsberetning fra 2011.

Det er således DRs opfattelse, at Pressenævnet bør afvise klagen.

DR har endvidere anført, at Landbrug & Fødevarer ikke har retlig interesse i sagen, da erhvervsorganisationen hverken er omtalt eller på anden vis identificeret i indslaget.

Landbrug & Fødevarer er ifølge erhvervsorganisationens hjemmeside lf.dk og vedtægter en erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien, der bedriver forskning og udvikling og formidler resultaterne heraf samt varetager jordbrugs- og fødevareerhvervets interesser.

Ifølge Landbrug & Fødevarers vedtægter optages som medlemmer af foreningen ”a) enhver der pr. 1. januar 2009 var medlem af Landbrugsrådet, Dansk Landbrug eller Danske Slagterier” og ”b) enhver der senere efter ansøgning er godkendt som medlem”.

Videre fremgår, at ”som medlemmer kan optages virksomheder, organisationer, foreninger mv., som har interesser indenfor og tilknytning til jordbrugs- og fødevareerhvervet”.

Selv om kemikalierester i grundvandet og drikkevandet generelt omtales i indslaget, er det DRs opfattelse, at Landbrug & Fødevarer ikke har en sådan direkte og individuel retlig interesse i sagen, at Pressenævnet kan behandle sagen.

Som det fremgår af Pressenævnets praksis, er det ikke tilstrækkeligt at have interesse i et emne generelt.

Landbrug & Fødevarer har således ikke retlig interesse i enhver omtale af fund eller målinger af kemikalierester i det danske grundvand eller drikkevand, ligesom Landbrug & Fødevarer heller ikke har retlig interesse i enhver omtale af fx konkrete fødevarer, eller omtale af klima, energipolitik, erhvervspolitik, dyrevelfærd og husdyrproduktion, ansvarlig brug af antibiotika, økologi, forskning på jordbrugs- og fødevareområdet, fødevarepolitik, miljø, handelspolitik, ansvarligt indløb af soja, EU’s fælles landbrugspolitik, smittebeskyttelse i husdyrproduktionen, udviklingspolitik mv., som Landbrug & Fødevarer ifølge sin hjemmeside har en holdning til, og som er en del af Landbrug & Fødevarers politiske dagsorden.

DR har bemærket, at en sådan bred fortolkning af retlig interesse vil vanskeliggøre ikke blot DRs, men alle mediers overholdelse af de presseetiske regler, herunder kravet om forelæggelse.

Desuden vil den af Landbrug & Fødevarer anvendte fortolkning øge klageadgangen for personer, virksomheder, foreninger og organisationer mv. markant, som i øvrigt kunne have en lignende interesse i ovennævnte emner.

DR har i den forbindelse bemærket, at der for interesse-/erhvervsorganisationer som Landbrug & Fødevarer, der ikke er genstand for kritik eller omtale i DRs indhold, allerede eksisterer en klageadgang via lytternes og seernes redaktør, som Landbrug & Fødevarer netop har benyttet sig af i denne sag.

Det fremgår også af DRs klagevejledning, som Landbrug & Fødevarer modtog den 2. februar 2022.

Ved at klage til lytternes og seernes redaktør må Landbrug & Fødevarer således også selv have været af den opfattelse, at erhvervsorganisationen ikke havde retlig interesse i indslaget i forhold til Pressenævnets behandling af en klage over indslaget.

Det forhold, at Landbrug & Fødevarer ikke er tilfreds med lytternes og seernes redaktørs udtalelse, herunder anvisning om beklagelse på Fejl og Fakta, bør ikke medføre, at Landbrug & Fødevarer kan få prøvet behandlingen hos Pressenævnet som tredje instans.

En sådan prøvelse vil hverken være i overensstemmelse med medieansvarsloven eller bekendtgørelse om vedtægt for DR.

DR har derudover bemærket, at Pressenævnet også af egen drift har mulighed for at behandle sager, som Pressenævnet vurderer har væsentlig eller principiel betydning.

DR er bekendt med Pressenævnets nyere kendelse i sag nr. 2020-80-0556, hvori Pressenævnet fandt, at Landbrug & Fødevarer havde retlig interesse i en artikel, selv om Landbrug & Fødevarer hverken direkte eller indirekte var omtalt eller identificeret i den påklagede artikel.

DR har bemærket, at kendelsen afviger fra Pressenævnets eksisterende praksis på området i forhold til særligt interesseorganisationer, jf. blandt andet Pressenævnets kendelser i sag nr. 2019-80-0428, sag nr. 2019-80-0431 og sag nr. 2020-80-0597.

Det er i øvrigt DRs opfattelse, at DRs omtale af kemikalierester i drikkevandet/grundvandet i indslaget og DRs beklagelse heraf (på baggrund af lytternes og seernes redaktørs kritik) ikke er sammenlignelig med mediets omtale af drikkevandet i sag nr. 2020-80-0556, der angik mediets omtale af drikkevandets indhold af pesticider samt landbrugets brug af sprøjtemidler, hvilket ifølge omtalen var en mulig forklaring på udfordringerne med drikkevandskvaliteten.

I indslaget nævnes hverken det danske landbrug, pesticider eller sprøjtemidler i øvrigt.

Af indslaget fremgår det alene, at der er kemikalierester i 72 % af de boringer, der undersøger vandkvaliteten i Danmark, hvoraf 39 % overskrider grænseværdierne.

Indslaget hverken forklarer årsagen til kemikalieresterne i det danske drikkevand eller insinuerer direkte eller indirekte, at kemikalieresterne skyldes landbruget, sprøjtemidler, manglende initiativer eller andre virksomheder eller handlemåder, som kan tilskrives Landbrug & Fødevarer eller de medlemmer, som Landbrug & Fødevarer repræsenterer.

Som nævnt oven for er formålet med indslaget at sætte fokus på et tysk initiativ, der skal sikre drikkevandskvaliteten i Tyskland.

Det er således DRs opfattelse, at en sådan enten almindelig, faglig eller politisk interesse i omtalen af ’kemikalirester i drikkevandet/grundvandet’, som Landbrug & Fødevarer lægger op til, ikke kan betyde, at Landbrug & Fødevarer har den nødvendige direkte eller individuelle interesse i sagen – hverken i forhold til indslaget eller DRs efterfølgende beklagelse på Fejl og Fakta.

Dette er også i overensstemmelse med Pressenævnets omfattende praksis på området, jf. eksempelvis Pressenævnets kendelser i sag nr. 2019-80-0428, sag nr. 2019-80-0431 og sag nr. 2020-80-0597.

I sin kendelse i sag nr. 2019-80-0428 afviste Pressenævnet således at behandle en klage fra organisationen META-Health International CIC, der ikke selv – og hvis medlemmer heller ikke – var omtalt eller afbildet i et program, hvor behandlingsmetoden ”metasundhed” blev omtalt.

I kendelsen i sag nr. 2019-80-0431 afviste Pressenævnet tilsvarende at behandle en klage fra Brancheforeningen Taxiførere i Danmark, der ikke selv var omtalt eller afbildet i den påklagede omtale.

Pressenævnet begrundede afvisningen med, at selv om klager som brancheorganisation for chauffører måtte have en generel interesse i omtalen, der blandt andet anvendte betegnelsen ”taxachauffør” om en tiltalt i en straffesag, havde brancheforeningen ikke en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen.

I kendelsen i sag nr. 2020-80-0597 afviste Pressenævnet også at behandle en klage fra interesseorganisationen Circuminfo.dk over mediets belysning af emnet ’omskæring’ i et program, idet hverken organisationen selv eller dets medlemmer var direkte eller indirekte omtalt i programmet.

Det er DRs opfattelse, at omstændigheder i ovennævnte sag nr. 2019-80-0428, sag nr. 2019-80-0431 og sag nr. 2020-80-0597 er sammenlignelige med denne sag.

Det er således DRs opfattelse, at Pressenævnet bør afvise klagen med henvisning til Landbrug & Fødevarers manglende retlige interesse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at for at nævnet kan træffe afgørelse i en klagesag, kræves det, at der er tale om et medie underlagt medieansvarsloven.

Pressenævnets kompetence følger af medieansvarslovens § 1.

DR, TV 2, TV 2s regionale stationer, lokale radio- og tv-stationer og radio- og tv-stationer, der har sendetilladelse fra Radio- og tv-nævnet, er omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 2.

De elektroniske nyhedsmedier, der er omfattet af definitionen i medieansvarslovens § 1, nr. 3, er kun omfattet af loven, hvis de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet, jf. lovens § 8, stk. 1, dog således at medier, der modtager mediestøtte er omfattet af loven, uanset om de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.

Indslaget ”Streng beskyttelse af drikkevandet” blev bragt i TV Avisen på DR1.

Da DR har tilladelse til at udøve programvirksomhed, jf. radio- og fjernsynslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er kanalen DR1 omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 2, hvormed der er tale om et medie, der har bragt en offentliggørelse, der er omfattet af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 2.

DR har anført, at Landbrug & Fødevarers klage angår DRs overholdelse af mediets egen programetik og derfor falder uden for Pressenævnets kompetence.

DR har henvist til, at beklagelsen ”Fejl i TV Avisen d. 13.01” på ”Fejl og Fakta” af indslaget ”Streng beskyttelse af drikkevandet” er foretaget på baggrund af lytternes og seernes redaktørs udtalelse og kritik af DR for ikke at have overholdt DRs interne programetik, som falder uden for Pressenævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker hertil, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af lytternes og seernes redaktør eller til at afgøre, om DRs egne etiske regler er overholdt.

Det forhold, at lytternes og seernes redaktør har behandlet en klage over indslaget i TV Avisen på DR1 og bedømt indslaget efter DRs egne etiske regler, afskærer imidlertid ikke Pressenævnet fra at behandle en klage over samme indslag og i den forbindelse at vurdere, om god presseskik er overholdt, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1.

Retlig interesse

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at formanden kan afvise klager fra personer, virksomheder mv., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.

Retlig interesse indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Af forarbejderne til lovens § 43, stk. 2, fremgår, at såfremt en klage er indgivet af en person eller virksomhed mv., som ikke selv er forurettet, kan nævnet optage klagen til behandling på grund af forholdets almene interesse.

Landbrug & Fødevarer eller organisationens medlemmer, der ikke selv er omtalt eller afbildet i indslaget og den efterfølgende beklagelse, har ikke retlig interesse.

Indslaget indeholder generel omtale af et tysk vandinitiativ og grundvandsbeskyttelse i Danmark, hvor der foretages en sammenkobling af dansk og tysk drikkevand, herunder i forhold til vandkvaliteten og regelgrundlaget herfor.

Landbrug & Fødevarer er en erhvervsorganisation, som repræsenterer landbruget, fødevare- og agroindustrien.

Henset til omtalens indhold og karakter – der i det væsentlige angår lovgivningen om grundvandsbeskyttelse og ikke landbrugets konkrete anvendelse af pesticider – finder nævnet, at Landbrug & Fødevarer ikke har en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til Landbrug & Fødevarer, uanset den manglende retlige interesse.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 23. august 2022