Legislator Case Law & Legislation
W20220986525 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 9865 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2022 9865 Valid

J.nr. 21-12707

En mand påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med et hændelsesforløb i en dansk lufthavn.

Der var ikke oplysninger i klagen eller i mandens efterfølgende bemærkninger, der gav anledning til at formode, at han i forbindelse med ankomsten til den danske lufthavn var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2022 9865 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med et hændelsesforløb i en dansk lufthavn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Den 28. juli 2020 ankom klager sammen med sine børn til en dansk lufthavn.

I lufthavnen spurgte en politibetjent klager, hvad han skulle i Danmark, og hvor han og hans børn skulle bo.

Klager har fremlagt en lydoptagelse af dele af samtalen med politibetjenten i lufthavnen, hvoraf det blandt andet fremgår

[Politibetjent]: ”No no, you can’t, I choose.

”

[Klager]: “No no, but I can…”

[Politibetjent]: “You don’t understand Danish law, and I don’t think so.

”

[Klager]: “I’m just telling you that I have to say where are the documents, no?

Who bring the document here?

”

[Politibetjent]: “Actually I have access to all of your documents, if you want to go into Denmark, but it’s up to you.

If you don’t show it to me…”

[Klager]: “Yeah but I can…”

[Politibetjent]: “…when I want it, then you don’t get into Denmark.

”

[Klager]: “Yes but I can choose to do it, I can…”

[Politibetjent]: “No, yes you can.

”

[Klager]: “You know where…”

[Politibetjent]: “You can choose to walk around and go back home, that’s up to you.

”

[Klager]: “I mean, I’m not telling you that I want to choose.

I want… I know [utydeligt].

I can show you.

”

[Politibetjent]: “I don’t think you know the Danish penal code.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. marts 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Da klager havde forklaret, hvad han og hans børn skulle i Danmark, og hvor de skulle bo, spurgte politibetjenten, om han måtte se klagers lejekontrakt.

Da klager fandt lejekontrakten og andre personlige dokumenter frem, tog politibetjenten alle dokumenterne ud af hånden på klager og lagde dem på et bord.

Det var respektløst, og fik klager til at føle, at han havde færre menneskerettigheder.

Klager forklarede, at det var personlige dokumenter, og at han ville give betjenten det relevante dokument.

Klager følte sig diskrimineret fra det øjeblik, hvor politibetjenten bemærkede, at klager ikke kommer fra Danmark.

Det forhold, at klager ikke har dansk oprindelse, var baggrunden for, at politibetjenten fik klager til at have det ubehageligt, føle sig anderledes og med færre rettigheder end personer af dansk oprindelse.

Klager føler, at politibetjenten behandlede klager anderledes, end han ville have behandlet personer af dansk oprindelse.

Politibetjenten sagde, at klager ikke kendte den danske straffelov.

Klager opfattede dette aggressivt og som en trussel.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Der er ikke oplysninger i klagen af 8. marts 2020 eller i klagers efterfølgende bemærkninger, der giver anledning til at formode, at han i forbindelse med ankomsten til den danske lufthavn blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Efter oplysningerne i sagen og sagens udfald har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 9865 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 9865 Valid

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →