Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sundhed - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sundhed - ej medhold

J.nr. 21-32885

En kvinde påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med et hændelsesforløb på et apotek.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger fandt nævnet, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun i forbindelse med betjeningen på apoteket var blevet udsat for forskelsbehandling.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med et hændelsesforløb på et apotek.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, der har et udenlandsk klingende navn, besøgte det indklagede apotek den 21. december 2020.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. juli 2021.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Sagen har været forelagt Apotekernævnet, som ikke udtalte kritik af det indklagede apotek.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse på det indklagede apotek.

Medarbejderne på det indklagede apotek er racistiske og behandler ikke mennesker lige.

Klager er blevet behandlet dårligt på det indklagede apotek, mens hun ville købe medicin.

Det medførte, at klager ikke fik sin medicin, fordi medarbejderen var aggressiv og nægtede at betjene klager.

Medarbejderen var uhøflig og betjente en kunde, som kom ind på apoteket efter klager, selvom klager havde trukket et nummer.

Medarbejderen råbte uden nogen grund af klager, at hun skulle gå ud af apoteket, fordi hun ikke kunne lide den måde, klager så ud på.

Medarbejderen grinede og kaldte klager fattig.

Medarbejderen kaldte også klagers mor for fattig.

Klager bestrider indklagedes beskrivelse af hændelsesforløbet.

Indklagede er uforstående over for klagen, og genkender ikke klagers beskrivelse af episoden.

Indklagede har ikke en medarbejder med det navn, som klager har oplyst.

Medarbejderen, der betjente klager, beskriver episoden som ubehagelig.

Medarbejderen husker ikke at have sprunget klagers nummer over i køen.

Såfremt det er tilfældet, beklager medarbejderen dette.

Medarbejderen kommenterede ikke på hverken klagers eller hendes forældres økonomi.

Klager ankom til apoteket med tilskud til forskellige præparater.

Tilskuddet var uddelt til en af hendes forældre, som hun skulle hente medicin for.

Det fremgik af papiret med tilskuddet, at patienten kunne få den billigste version af medicinen, hvilket medarbejderen informerede klager om.

Klager viste et billede af den originale medicin, som hun ønskede at få.

Medarbejderen forklarede, at hvis hun ønskede at få den originale medicin, skulle hun betale differencen mellem den billigste version af medicinen og den originale medicin.

Klager blev aggressiv i sine formuleringer og insisterede på, at hun havde ret til at vælge det dyreste præparat.

Medarbejderen forsøgte at forklare klager, at hun godt kunne få det dyreste præparat, men at der i dette tilfælde ville være en egenbetaling.

Klager sagde til medarbejderen, at det var medarbejderens arbejde at gøre, hvad klager sagde, og at hun ikke vidste, hvilket præparat klager ville have.

Klager krævede, at medarbejderen talte med sin leder.

Medarbejderen talte herefter med sin leder, som bekræftede, at tilskuddet alene gjaldt den billigste version af medicinen.

Medarbejderen forklarede herefter klager, at lederen var enig med medarbejderen.

Klager blev aggressiv og forlangte at få medarbejderens navn.

Medarbejderen forklarede, at klager skulle tale pænt, og at hvis hun blev ved med at tale i en aggressiv tone, måtte hun forlade apoteket.

Klager endte med at forlade apoteket uden medicinen, idet hun ikke ønskede at få det billigste præparat og heller ikke ønskede at betale for differencen ved køb af det originale præparat.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger finder nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun i forbindelse med betjeningen på apoteket blev udsat for forskelsbehandling.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde