Legislator Case Law & Legislation
W20220985925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - kompetence - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 9859 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - kompetence - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2022 9859 Valid

J.nr. 20-45040

En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på at indgive en mundtlig anmeldelse til en statslig administrativ enhed.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed.

Nævnet vurderede, at klagen angik muligheden for telefonisk kontakt til den statslige administrative enhed.

Nævnet fandt på den baggrund, at klagen vedrørte tilgængelighed.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2022 9859 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at indgive en mundtlig anmeldelse til den indklagede statslige administrative enhed.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, der er ordblind, har oplyst, at han kontaktede den indklagede statslige administrative enhed telefonisk med henblik på at indgive en anmeldelse.

Klager oplyste indledende til medarbejderen, at han er ordblind.

Ifølge klager afviste medarbejderen, at klager kunne indgive en anmeldelse mundtligt.

Medarbejderen henviste ham til at gøre det via enhedens hjemmeside eller møde op på A-sted.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. oktober 2020 og den 23. januar 2021.

Klager fremsatte i klagen af den 23. januar 2021 en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Klager har ikke samme klageret som andre mennesker, som fx kan sidde i en bus og udfylde en anmeldelse.

Den ansatte hos indklagede sagde, at klager da måtte have en ven, der kunne hjælpe ham med at udfylde formularen på hjemmesiden.

Det bør ikke være mere besværligt for ordblinde at få svar på spørgsmål.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Loven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed, herunder adgang til kommunikation via telefonisk henvendelse.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.

En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Klagen angår efter det oplyste muligheden for telefonisk kontakt til den indklagede statslige administrative enhed.

Efter oplysningerne i sagen finder nævnet, at klagen vedrører tilgængelighed.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Der henvises til nævnets afgørelser j.nr. 21-26383 og j.nr. 21-33086.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

KEN#LOKDOK23 2022 9859 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 9859 Valid

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →