Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 20-33152

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes ret til ophold i Danmark var ophørt.

Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i kvindens øvrige bemærkninger var oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden i forbindelse med det beskrevne forløb havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

På baggrund af nævnets faste praksis var det derefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klagers ret til ophold i Danmark ophørte.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 10. juni 2020 ansat som rengøringsassistent hos A-region.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at der var tale om en tidsbegrænset ansættelse frem til den 8. februar 2022.

Ved brev af 2. juli 2020 meddelte indklagede 1 til klager, at klagers ret til ophold i Danmark var ophørt

“ Decision regarding the termination of your residence in Denmark

The Danish Agency for International Recruitment and Integration has finished assessing your right to reside in Denmark.

Decision

We have decided that your current basis of residence in Denmark after section 8 of the Executive Order on Residence in Denmark for Aliens Falling within the Rules of the EU is terminated from the 9 th of September 2019, according to section 30 (1), as you are divorced form the EU-citizen you are an accompanying family member to, and since you do not meet the conditions to preserve your residence after a divorce according to section 15 (3).

We have paid importance to the fact that you have received social benefits for a period of 9 month after your divorce.

We hereby find that you have been a burden to the Danish system and in consequence your residency has terminated.

Consequences

We have terminated your right to reside in Denmark…”

Ved brev af samme dato meddelte indklagede 1 til klagers datter, at også hendes ret til ophold i Danmark var ophørt

” Decision regarding the termination of your residence in Denmark

The Danish Agency for International Recruitment and Integration has finished assessing your right to reside in Denmark.

Decision

We have decided that your current basis of residence in Denmark after section 8 of the Executive Order on Residence in Denmark for Aliens Falling within the Rules of the EU is terminated from the 9th of September 2019, according to section 30 (1), as your mother is divorced form the EUcitizen you are an accompanying family member to, and since your mother do not meet the conditions to preserve your residence after a divorce according to section 15 (3).

We have paid importance to the fact that your mother have received social benefits for a period of 9 month after her divorce.

We hereby find that you and your mother have been a burden to the Danish system and in consequence your residency has terminated.

Consequences

We have terminated your right to reside in Denmark…”

Indklagede 1 meddelte desuden til A-region, at klager ikke længere havde ret til at arbejde hos A-region, da klagers ret til ophold var ophørt.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. juli 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager blev udsat for en krænkelse af indklagede 1 i forbindelse med, at indklagede 1 besluttede at tilbagekalde klagers opholdstilladelse i Danmark.

Klager havde en ansættelseskontrakt frem til 2022, hvilket betyder, at klager var fuldt integreret i det danske arbejdsmarked.

Klager havde en frist på syv dage til at klage over afgørelsen.

Klager indgav sin klage den 8. juli 2020.

Indklagede 1 respekterede ikke klagefristen.

Inden udløbet af fristen meddelte indklagede 1 klagers arbejdsgiver, at klagers ret til ophold var ophørt.

Indklagede 1 meddelte dette uden, at der var tale om en endelig beslutning.

Situationen medførte, at klager blev udsat for skade.

Da klager mødte på arbejde den 9. juli 2020 informerede klagers chef hende om, at klagers kontrakt var sat på pause, fordi klagers opholdstilladelse var udløbet.

Det er misbrug af autoritet, at indklagede 1 beordrede klagers arbejdsgiver til at fyre hende.

Indklagede 1 har ikke overvejet integrationen af klagers 12-årige datter, som går i skole med klassekammerater på samme alder.

Hun taler, læser, skriver og studerer på dansk.

Klager ønsker, at kommunen anderkender menneskerettighederne.

Klager ønsker desuden, at ingen udenlandsk kvinde eller pige er sårbar over for magtmisbrug af nogen mand, der arbejder i kommunen.

Det har været vanskeligt for klager at få domstolene til at tage stilling til lovligheden af afskedigelsen.

Klager ønsker derfor, at nævnet tager stilling til, om klager har ret til erstatning for den skade, som indklagede 1 forvoldte hende, og som førte til afskedigelsen af hende.

Klager indgav i december 2019 en klage over en embedsmand fra A-kommune.

Efter at klager havde indgivet klagen, ringede kommunen til indklagede 1 med henblik på at gennemgå klagers opholdstilladelse.

Kommunen sendte en række oplysninger om klager til indklagede 1, fx at klager er skilt, og at hun har været i krisecenter.

Klager har gennemgået en skilsmisse.

Skilsmissen skyldtes vold i hjemmet.

Volden er dokumenteret i form af en dom.

Hovedårsagen til, at klagers opholdstilladelse blev tilbagekaldt, var de penge, som klager modtog, mens hun var på krisecenter, og senere da hun var uden arbejde.

Klager burde have samme ret til hjælp fra kommunen som andre kvinder.

Klager er blevet diskrimineret, fordi hun har modtaget den beskyttelse, som Danmark yder kvinder, der er ofre for vold i hjemmet.

Klager er blevet udsat for institutionel vold udøvet gennem manglende respekt for princippet om lighed for loven, manglende anerkendelse af væsentlige rettigheder og gennem afvisning af svar fra de tre indklagede.

Den indklagede kommune tilbød ikke klager sprogkurser.

Kommunen gav klager en mangelfuld plan i forbindelse med fremme af beskæftigelse.

Kommunen nægtede derfor klager muligheden for at være på samme niveau som andre udlændinge i det danske samfund.

Klager blev desuden diskrimineret i forbindelse med, at hun ikke blev fuldt og straks informeret om sine rettigheder af indklagede 1 og 2.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Nævnet er ikke tillagt kompetence til at påse, om de indklagede har efterlevet forvaltningsretlige principper og kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller nævnspraksis, kan afgørelsen træffes af et medlem af formandskabet alene.

Der er ikke i klagen eller i klagers øvrige bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med det beskrevne forløb hos de pågældende myndigheder har været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at fortage høring af de indklagede myndigheder.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde