Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold

J.nr. 21-49756

En mand, der er født blind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at det indklagede teleselskab opsagde hans abonnement og afviste at tegne et nyt abonnement.

Nævnet lagde til grund, at både opsigelsen af abonnementet og afslaget på oprettelse af et nyt abonnement var begrundet i, at der fra klagers telefonnummer var foretaget utallige telefonopkald til udenlandske numre, herunder udenlandske alarmcentraler.

Klager oplyste, at han ikke selv havde foretaget opkaldene, som skyldtes en fejl på hans telefon.

Allerede fordi der ikke var godtgjort en sammenhæng mellem klagers synshandicap og de utallige udlandsopkald, vurderede nævnet, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Der var heller ikke i øvrigt oplysninger, der tydede på, at dette var tilfældet.

Da det herefter var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage, afviste nævnet at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at det indklagede teleselskab opsagde klagers telefonabonnement og afviste at tegne et nyt abonnement.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager er født blind.

Klager tegnede i 2012 telefonabonnement hos det indklagede teleselskab.

I abonnementsperioden blev der foretaget flere fejlopkald til udlandet fra klagers telefonnumre hos indklagede.

Af en intern mail af 25. marts 2019 til blandt andet indklagedes leder fremgår følgende om opkald foretaget fra klagers telefonnumre

”Hi,

Our backwatch has blocked the following customer yesterday

[klagers navn/kundenummer/telefonnummer 1 og telefonnummer 2]

[Telefonnummer 1] has performed 620 call attempts yesterday, 185 of these are international call attempts and out of these 185 calls 76 of them have duration.

116 are national calls with duration, rest are national call attempts.

[Telefonnummer 2] has performed 84 call attempts yesterday (I havent looked up how many that are attempts and how many are calls with duration and how many that are national and international calls).

A lot of these calls has been done in a short time window.

…”

Den 16. december 2020 modtog indklagede en excessive dialing alert fra en af deres internationale partnere vedrørende opkald foretaget fra klagers telefonnummer.

Af en intern mail af samme dato til indklagedes leder fremgår følgende

”Hi [navn]

Our friend has now started using his other number [telefonnummer] instead and he´s insisting on trying to call weird international numbers and 112 in a variety of countries.

These are just bullshit calls and are stopped but are as mentioned creating unnecessary work and alarms both for us and our interconnect partners.

He needs to stop now, if not I’ll stop it for him by cancelling his subscription.

”

Indklagede har oplyst, at man den 17. december 2020 kontaktede klager telefonisk og gav ham en advarsel om, at indklagede måtte lukke abonnementet, hvis opkaldene ikke ophørte.

Klager har bestridt dette.

Den 6. maj 2021 modtog indklagede endnu en excessive dialing alert fra deres internationale parterne i anledning af opkald foretaget fra klagers telefonnummer.

Der var tale om mere end 50 opkald til forskellige lande foretaget inden for en time.

Indklagede tilkendegav den 19. maj 2021 over for klager, at klager ville blive faktureret 300 kr. i gebyr ved yderligere excessive dialing alerts.

Klager har fremlagt en udateret mail fra indklagede med følgende indhold

”Hej [klager]

Som aftalt bekræfter vi, at såfremt vi modtager Excessive Dialing Alert fra vores routing partners igen, der indikerer unormal og stærkt forhøjet opkaldsaktivitet til forskellige destinationer, så er vi nødsaget til at pålægge dig bøder for dette af 300 DKK pr. gang.

Vi og vores routing partnere har omkostninger ved at håndtere dette, som desværre gør dette nødvendigt.

”

Indklagede opsagde efterfølgende klagers abonnement.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. november 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Indklagede har for nævnet fremlagt uddrag af sine aftalevilkår.

Heraf fremgår blandt andet følgende

”10.4 Brug af Tjenesterne og Udstyr

…

[Indklagede] kan midlertidig spærre for Tjenesterne, såfremt Kunden misbruger Tjenesterne, herunder benytter Tjenesterne til chikane.

Såfremt Kunden ikke efter modtagelse af rimeligt varsel fra [indklagede], ophører med den pågældende brug af Tjenesterne, betragtes dette som en væsentlig misligholdelse af Aftalen fra Kundens side, som berettiger [indklagede] til ophævelse af Aftalen uden varsel, se punkt 14.3.

14.3 Ophævelse

Ved væsentlig misligholdelse af en Parts forpligtelser under Aftalen, kan den anden Part ophæve Aftalen uden forudgående varsel og med øjeblikkelig virkning.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har selv foretaget opkald til familie og venner i udlandet.

Han har dog ikke foretaget fejlopkaldene, som ikke har nogen varighed.

Han har ikke kunnet opdage opkaldene, fordi han er blind.

Klagers telefon er en blindevenlig analog telefon.

Der er ikke tale om en IP-telefon som anført af indklagede.

Telefonen har en talende nummerviser, som siger nummeret, der ringer til telefonen.

Klager har fundet ud af, at telefonen var defekt, eller at der var nogle indstillinger, som skulle laves om.

Opkaldene skyldes således en fejl på telefonen.

Klager har ikke nogen interesse i at pålægge indklagede store udgifter via opkaldene til udlandet.

Klager ved, at han ikke har foretaget 112-opkald til forskellige lande.

Han ville ikke få noget ud af at ringe til alarmcentralen i andre lande, og han mener heller ikke, at det er teknisk muligt at gøre dette fra Danmark.

Hvis han havde gjort det, ville han antage, at han var blevet kontaktet af politiet, hvilket han ikke er blevet.

Klager mener ikke, at der skulle have været samtaler mellem indklagede og ham om, hvorvidt det er ham, som skulle have foretaget opkaldene.

Der har heller ikke været samtaler om, at indklagede ville opsige hans abonnement.

De episoder, som indklagede henviser til, er ikke rigtige.

Der har kun været kontakt mellem klager og indklagede om, at de kunne pålægge ham en afgift på 300 kr., hvis han foretog nogle bestemte opkald.

Klager oplyste i den forbindelse, at han ikke foretog opkaldene med vilje, og han accepterede, at han måtte betale afgiften, hvis det skete igen.

Ved at opsige klagers abonnement er indklagede løbet fra denne aftale.

De har ikke sendt nogen bøder på de opkald, som de mener er udtryk for misbrug.

Det burde de have gjort, hvis de mente, at der var tale om misbrug, da klager har indvilliget i at betale eventuelle bøder.

Indklagede har tilsidesat klagers forklaring om, at der var en fejl i hans telefon.

Klager har aldrig haft til hensigt at misbruge indklagedes tjenester, og han ved slet ikke, hvordan man gør.

Han har derfor ikke misbrugt indklagedes ydelser.

Indklagede har opsagt klagers abonnement og vil ikke tegne et nyt.

Dette skyldes, at klager er en besværlig kunde på grund af sit handicap.

Det er også udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, at indklagede ikke vil indgå en ny aftale med klager.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har haft bedre forhold hos det indklagede teleselskab end nogen anden kunde, selskabet har eller har haft.

Indklagede har gennem tiden haft et godt forhold til klager, men da kundeforholdet begyndte at have betydning for indklagedes samarbejde med deres stabsfunktioner i udlandet og internationale routing partnere, kunne indklagede ikke gøre mere.

Klager har siden 2012 fået flere advarsler af indklagede, som primært vedrørte, at der fra klagers telefonnummer blev foretaget ualmindeligt mange opkald i et kort tidsrum til mange lande, inkl.

udenlandske alarmcentraler.

Der har typisk været tale om mere end 600 opkald på samme dag.

Ud over forstyrrelsen hos de berørte numre, medfører sådanne opkald alarmer hos indklagedes internationale routing partnere, som beder indklagede undersøge forholdet, når de har mistanke om, at der er tale om svindelopkald.

Disse episoder har altid været diskuteret med klager i en behagelig tone.

I forlængelse af, at indklagede havde modtaget flere excessive dialing alerts vedrørende opkald fra klagers telefon, aftalte de med klager, at han fremover ville blive faktureret 300 kr. i gebyr, hvis det skete igen.

Klager gav på daværende tidspunkt udtryk for, at det var en god idé.

Beslutningen om at opkræve gebyrer fra klager ved yderligere overtrædelse af de givne advarsler blev omgjort i 2021.

Alle selskaber i koncernen fik gennemgået deres aftaler med deres internationale routing partnere for at optimere driften og kvaliteten.

Derefter kunne indklagede ikke længere have klagers adaptere og nummer tilkoblet deres netværk.

Opsigelsen og deaktiveringen af klager som kunde skete i henhold til indklagedes vilkår om misbrug af tjeneste, fordi misbruget fortsatte.

Indklagede gav endda klager lidt under to måneder til at flytte selskab, ligesom klager ikke skulle betale i den periode.

Klager har mange gange indrømmet over for indklagede, at det var ham selv, som foretog opkaldene.

Det kan i øvrigt ikke teknisk lade sig gøre, at en IP-adapter på netværket foretager den slags tilfældige opkald og i det skete omfang.

Det er højst usandsynligt, at en IP-telefon vil kunne være defekt i en sådan grad, at den vilkårligt ringer op til mere end 600 telefonnumre over hele verden på en dag uden at misse nogle cifre.

På mange af opkaldene er der desuden varighed på trafikken i form af samtaler på flere minutter.

Der er heller ikke noget system i opkaldsmønstret, som kun kan være menneskeskabt.

Det var i øvrigt først i forbindelse med opsigelsen af klagers abonnement, at han oplyste indklagede, at opkaldene skyldtes en defekt på hans telefon.

Selvom indklagede synes godt om klager, kan de af juriske, økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager ikke tilbyde at lave en ny aftale med klager, da indklagede er nødt til at forholde sig til, at der er sket gentagne overtrædelser af protokoller på netværket.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager er født blind.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Om faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

På baggrund af indklagedes oplysninger, der understøttes af de fremlagte interne mails og excessive dialing alerts, lægger nævnet til grund, at indklagede opsagde klagers telefonabonnement som følge af, at der fra klagers telefonnumre var foretaget utallige telefonopkald til udenlandske numre, herunder udenlandske alarmcentraler.

Nævnet lægger videre til grund, at omfanget af disse telefonopkald er årsagen til, at indklagede ikke kunne tilbyde klager at oprette et nyt abonnement hos indklagede.

Klager har for nævnet oplyst, at han ikke selv har foretaget opkaldene, som skyldes en fejl på hans telefon.

Allerede fordi der ikke for nævnet er godtgjort en sammenhæng mellem klagers synshandicap og de utallige udlandsopkald, vurderer nævnet, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede ved opsigelsen af klagers abonnement og afvisningen af at tegne et nyt abonnement har udsat klager for forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Der er heller ikke i øvrigt oplysninger, der tyder på, at klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde