Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - påklædning - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - påklædning - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 21-36254

En mand har oplyst, at han og hans selskab blev afvist af dørmændene på den indklagede bar, da ”det ikke blev i aften”.

Manden har videre oplyst, at der efterfølgende blev lukket personer af etnisk dansk herkomst ind på baren.

Den indklagede bar har oplyst, at beskrivelsen ikke er korrekt, og at selskabet har spist og drukket i baren den pågældende aften.

Den senere afvisning af manden var begrundet i selskabets adfærd.

Der var for nævnet tvivl om den nærmere baggrund for, hvornår og på hvilken baggrund manden og selskabet blev afvist.

En afklaring heraf krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med klagers besøg på en bar.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af race og etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Den 30. juli 2021 ønskede klager at besøge den indklagede bar.

En af klagers ledsagere havde problemer med sit coronapas, hvorefter dørmanden vejledte klager og dennes ledsagere om at gå rundt om bygningen for at sidde på barens udendørsareal.

Klager har videre oplyst, at selskabet herefter mødte to nye dørmænd, der oplyste, at de ikke kom ind denne aften.

Klager har oplyst, at de herefter gik tilbage til den første dørmand, da ledsagerens coronapas nu virkede.

Selskabet blev herefter lukket ind på baren.

Klager har endeligt oplyst, at selskabet efterfølgende blev smidt ud, da de to dørmænd fra udendørsarealet mistænkte dem for at have sneget sig ind.

De to dørmænd ville herefter tjekke op på, om den første dørmand havde lukket dem ind, men dette skete ikke.

Samtidig blev flere danskere lukket ind på trods af, at klager havde fået at vide, at det ikke blev i aften, at de kom ind.

Indklagede har for nævnet fremlagt en regning, der ifølge indklagede viser, at klager og dennes selskab spiste og drak hos indklagede den 30. juli 2021.

Indklagede har herefter anført, at der er uoverensstemmelse mellem dette og klagers beskrivelse af hændelsesforløbet.

Den 31. juli 2021 bookede klager igen bord på den indklagede bar.

Ved ankomst blev klager og dennes ledsager henvist til de to dørmænd fra dagen før der under henvisning til selskabets attitude fra dagen før og påklædning ikke lukkede dem ind.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. august 2021.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Indklagede gør gældende, at sagen bør afvises.

Subsidiært at klager ikke skal have medhold.

Sagen bør afvises, da det er klagers egen adfærd, der førte til afvisning, hvilket kun kan underbygges ved parts- og vidneforklaringer.

Klagen kunne være blevet afvist via indklagedes TV-overvågning, men som følge af Ligebehandlingsnævnets langsommelige fremsendelse af klagen til indklagede blev overvågningsbillederne slettet i overensstemmelse med lovgivningen inden for 30 dage.

Indklagede gør videre gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at han har været udsat for forskelsbehandling.

I indklagedes gæstepolitik lægges vægt på påklædning, opførsel, attitude, ædruelighed, efterlevelse af vilkår og henstillinger samt tidligere adfærd.

Det er uden betydning for vurderingen af, om der er sket forskelsbehandling, at indklagedes dørmænd lavede en fejlvurdering af, hvorvidt klager havde tilsneget sig adgang.

Såfremt indklagede havde en formodning om, at klager havde tilsneget sig adgang dagen før, så var det i overensstemmelse med gæstepolitikken, og ikke udtryk for forskelsbehandling, at afvise klager og dennes selskab dagen efter.

Der er henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser i jr.

nr.: 2017-6811-11549, 2017-6811-43589, 18-66298 og 19-37011.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Klager har oplyst, at han og sit selskab blev afvist af dørmændene på den indklagede bar, da ”det ikke blev i aften”.

Klager har videre oplyst, at dørmændene efterfølgende lukkede personer af etnisk dansk herkomst ind på baren.

Indklagede har oplyst, at klagers beskrivelse af hændelsesforløbet ikke er rigtigt.

Klager og dennes selskab har spist og drukket i baren den omhandlede aften.

Den senere afvisning af klager var begrundet i selskabets adfærd.

Der er for nævnet tvivl om den nærmere baggrund for, hvornår og på hvilken baggrund klager og dennes selskab blev afvist.

En afklaring heraf kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde