Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - kommuner - medhold

J.nr. 22-3032

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på en stilling som social- og sundhedsassistent i den indklagede kommune.

Kvinden havde under ansættelsessamtalen oplyst, at hun var gravid.

Kommunen erkendte, at hendes graviditet var en medvirkende årsag til, at hun ikke blev tilbudt ansættelse.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager fik afslag på en stilling i den indklagede kommune.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 10. januar 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager søgte i oktober 2021 en stilling som social- og sundhedsassistent i hjemmehjælpen i den indklagede kommune.

Ifølge stillingsopslaget var der tale om et længere vikariat eller en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 30-32 timer.

Klager blev på baggrund af sin ansøgning indkaldt til en jobsamtale.

Forud for samtalen skrev indklagede den 2. november 2021 en SMS til klager med følgende indhold

”Hej [klager] vi håber selvfølgelig du vil komme og arbejde hos os i [team] [smiley]

Vi sidder og kigger jul og nytår og vi mangler en der kan tage vagten d.1/1 håber det kan passe dig [smiley] kh [navn]”

Klager svarede samme dag

”Hej.

Først og fremmest kan jeg godt komme til samtale mandag kl.

12.30.

Så fremt jeg får stillingen, vil jeg godt kunne arbejde den 1.

Jan.

…”

Jobsamtalen blev afholdt den 8. november 2021.

Under samtalen oplyste klager, at hun var gravid.

Senere samme dag fik klager telefonisk afslag på stillingen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. januar 2022.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Den 2. februar 2022 opslog den indklagede kommune et nyt stillingsopslag, hvor de søgte social- og sundhedsassistenter til hjemmehjælpen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afslaget på ansættelse var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Hun ønsker sig tilkendt en godtgørelse.

Inden jobsamtalen havde klager modtaget SMS’er fra indklagedes vagtplanlægger, der spurgte hende, hvornår hun kunne arbejde omkring jul og nytår, da de skulle have planlagt vagterne.

Klager opfattede dette sådan, at hun allerede indgik i planlægningen.

Klager fortalte under jobsamtalen, at hun var gravid.

Lederen af hjemmeplejen ringede senere samme dag til klager og gav hende afslag på jobbet.

Lederen gav udtryk for, at samtalen var gået rigtig godt, og at klager havde gjort et godt indtryk.

Hun var dog nået frem til, at deres team ikke kunne holde til, at klager kun ville kunne være der nogle måneder.

Hun oplyste klager, at stillingen nu ville blive slået op igen og opfordrede klager til at holde øje med nye stillingsopslag, når hun var klar til at arbejde igen, da hun ville passe godt ind hos dem.

Under samtalen sagde klager til lederen, at så var det jo hendes graviditet, der var årsag til, at hun ikke fik jobbet.

Hertil svarede lederen, at det måtte hun jo ikke sige, men at teamet simpelthen ikke ville kunne holde til det.

Klager er glad for, at indklagede for nævnet har erkendt, at der er sket en fejl, og at hendes graviditet var en del af årsagen til, at hun ikke blev ansat.

Hun føler sig stadig snydt for en stilling, som hun gerne ville have haft, og som ville have sikret hende løn både indtil og under barsel.

Indklagede har erkendt, at afslaget på ansættelse var delvist begrundet i klagers graviditet.

Den indklagede kommune er generelt en rummelig arbejdsplads, der ønsker at sikre, at alle medarbejdere behandles ligeværdigt.

De bestræber sig på at være en ordentlig arbejdsgiver, der i forbindelse med ansættelser alene har fokus på at finde den mest kvalificerede medarbejder til at varetage opgaven.

Det fremgik af stillingsopslaget, at det var en fordel, hvis man havde kendskab til indklagedes sagsbehandlingssystem, men at det ikke var et krav.

I forbindelse med stillingsopslaget indkaldte indklagede tre kandidater til samtale, hvoraf de to blev ansat.

Klager blev ikke ansat.

Der blev i stedet valgt kandidater, der havde erfaring med sagsbehandlingssystemet.

Det er korrekt, at klager til samtalen fortalte, at hun var gravid, og at lederen af afdelingen efter samtalen ringede til klager for at fortælle, at hun ikke havde fået stillingen.

Arbejdsstedet var på tidspunktet for opslaget en sårbar afdeling.

Lederen var ny og skulle håndtere en voldsomt presset afdeling.

Der var massivt behov for en medarbejder, der straks kunne indgå i afdelingen uden større oplæring.

Selvom det i vurderingen blev tillagt stor vægt, at ansøgerne havde kendskab til sagsbehandlingssystemet, må indklagede konstatere, at der i forbindelse med ansættelsen ikke alene blev lagt vægt på ansøgernes kendskab hertil, men at der herudover også delvist blev lagt vægt på, at klager var gravid.

Indklagede medgiver, at der er sket en fejl i denne sag og ønsker samtidig at understrege, at dette ikke er udtryk for, hvordan indklagede som kommune ønsker at håndtere denne type situationer.

Indklagede har til hensigt at kontakte klager for at tilbyde hende ansættelse.

Der har senere været lignende stillingsopslag for hjemmeplejen i samme team, men der er ikke tale om genopslag af samme stilling.

Dette er også årsagen til, at opslagene er formuleret forskelligt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Direkte forskelsbehandling på grund af køn foreligger herunder ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager fik den 8. november 2021 afslag på en stilling hos den indklagede kommune efter, at hun til en jobsamtale samme dag havde oplyst, at hun var gravid.

Klager har oplyst, at indklagede begrundede afslaget med, at teamet ikke kunne holde til, at klager kun ville kunne være på arbejdspladsen i nogle måneder.

Indklagede har erkendt, at klagers graviditet var medvirkende årsag til, at hun ikke blev tilbudt ansættelse.

Nævnet vurderer herefter, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet vurderer også, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, klager ikke har været udsat for forskelsbehandling.

Klager får derfor medhold i klagen.

Der henvises herved til nævnets faste praksis i blandt andet sagsnr.

21-42803, sagsnr.

20-43616 og sagsnr.

2017-6810-02364.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Der henvises også for så vidt angår godtgørelsens størrelse til nævnes afgørelser i blandt andet sagsnr.

21-42803, sagsnr.

20-43616 og sagsnr.

2017-6810-02364.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 10. januar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlings-nævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 14, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 16 a, om delt bevisbyrde