Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold

J.nr. 21-37496

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab gav hende afslag på dækning af en skade opstået i forbindelse med graviditet.

Kvinden oplyste, at forsikringsselskabet senest et år efter skaden opstået den 11. januar 2016 havde givet hende mundtligt afslag på dækning.

Klagen var indbragt for nævnet mere end tre år efter den påståede forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at forholdet var forældet, hvorfor nævnet ikke kunne behandle denne del af klagen.

Kvinden anmeldte den 26. oktober 2021 skaden til forsikringsselskabet, som dog afslog at dække skaden.

Nævnet lagde til grund, at afslaget alene var begrundet i, at et eventuelt krav i henhold til forsikringsaftalen på tidspunktet for anmeldelsen var forældet.

Der var herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afslaget var helt eller delvist begrundet i klagers køn, og nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab gav klager afslag på dækning af en skade opstået i forbindelse med graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle den del af klagen, som vedrører afslag på dækning af en skade givet forud for den 11. januar 2017, da et eventuelt krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling i den forbindelse er forældet.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, som vedrører afslag på dækning af skaden givet i 2021.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager blev den 11. januar 2016 opereret som følge af en graviditet uden for livmoderen.

Operationen resulterede i en skade på klagers æggeleder.

Klager har oplyst, at hun inden for et år efter operationen henvendte sig til det indklagede forsikringsselskab, hvor hun havde tegnet en ulykkesforsikring.

Indklagede afviste mundtligt over for klager, at skaden var dækket af ulykkesforsikringen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. juli 2021.

Klagen var indledningsvist rettet mod forsikringsselskab A.

Den 30. august 2021 tilkendegav klager, at klagen rettelig vedrørte det indklagede forsikringsselskab.

Klager anmeldte den 26. oktober 2021 samme skade til det indklagede forsikringsselskab, men fik afslag på dækning af skaden.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afslaget på dækning af skaden var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager modtog et telefonisk afslag, som blev meddelt hende inden for et år efter, at skaden indtraf.

Afslaget var ikke nærmere begrundet.

Klager fik blot oplyst, at hendes skade ikke var dækket af forsikringen.

Klager forsøgte at pointere over for indklagede, at der måtte være tale om et varigt mén.

Indklagede understregede dog, at den slags skader ikke var dækket, og at det derfor ikke var nødvendigt at anmelde skaden digitalt.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede modtog først den 26. oktober 2021 en anmeldelse af skaden fra klager.

Da skaden var opstået den 11. januar 2016, var forholdet forældet.

Krav i henhold til en forsikringsaftale forældes efter reglerne i forældelsesloven.

For personskader gælder forældelseslovens 3-årige forældelsesfrist.

Denne regnes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor skaden indtrådte, og ellers fra det tidspunkt, hvor man blev bekendt med, at man havde følger efter tilskadekomsten.

Klager havde allerede kendskab til sine følger på det tidspunkt, hvor skaden opstod den 11. januar 2016.

Ved skadens anmeldelse den 26. oktober 2021 var et eventuelt krav i henhold til forsikringsaftalen derfor forældet.

Indklagede har ikke registeret, at klager skulle have henvendt sig til indklagede i 2016.

Klager har over for nævnet indledningsvist anført, at hun mente, at skaden var blevet afvist telefonisk af forsikringsselskab A.

Ved nærmere eftertanke mente hun dog, at det i stedet var indklagede, som havde afvist hendes telefoniske anmeldelse.

Et eventuelt afslag på dækning af skaden i 2016 ville dog have været korrekt, da skaden ikke opfyldte betingelserne for at udgøre en ulykke i forsikringsretlig forstand, hvorefter der skal være tale om en ”pludselig hændelse, der forårsager personskade”.

Indklagede har i sine forsikringsbetingelser tidligere haft en bestemmelse, som undtog skader sket i forbindelse med fødsel, hvilket ikke har været i overensstemmelse med ligebehandlingsreglerne.

Dette er nu tilrettet, og de kunder, som har været berørt at denne fejlagtige praksis, har fået deres sager revurderet.

Indklagede har imidlertid aldrig haft en undtagelse vedrørende graviditetsbetingede skader.

Disse skader bliver, og er altid blevet, behandlet på lige vilkår med en hvilken som helst anden skade.

I klagers tilfælde var der tale om en skade i form af en sprængt æggeleder, som opstod som følge af en graviditet uden for livmoderen.

En graviditet uden for livmoderen udvikler sig i starten som en normal graviditet.

På et tidspunkt vil der opstå smerter, som over tid langsomt bliver forværret og kan resultere i, at æggelederen springer.

Der er således tale om en skade, som ikke er forårsaget af en pludselig hændelse, men som er opstået som følge af en påvirkning over tid.

Der foreligger derfor ikke et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand, da pludselighedsbegrebet ikke er opfyldt.

Hvis skaden havde været anmeldt rettidigt, ville skaden således ikke være dækket af ulykkesforsikringen, da ulykkesdefinitionen ikke var opfyldt.

Som nævnt har indklagede imidlertid ikke registeret, at klager skulle have henvendt sig til indklagede for at anmelde skaden allerede i 2016.

Indklagedes behandling af sagen har på ingen måde været i uoverensstemmelse med reglerne om ligebehandling i forhold til køn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Afslag på dækning af skaden givet i 2016-2017

Klager har anført, at det indklagede forsikringsskab mundtligt afviste at dække hendes skade opstået den 11. januar 2016 i forbindelse med en graviditet uden for livmoderen, da hun telefonisk rettede henvendelse til indklagede senest et år efter skaden.

Indklagede har oplyst, at de ikke har registreret en henvendelse fra klager på dette tidspunkt.

De almindelige regler om forældelse finder anvendelse i de sager, som Ligebehandlingsnævnet behandler.

Hovedreglen i forældelsesloven er, at et krav forældes efter tre år.

Klagen over forskelsbehandling på grund af køn blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 8. juli 2021, hvor der var forløbet mere end tre år efter den påståede forskelsbehandling.

Det fremgår ikke af klagen eller sagens oplysninger i øvrigt, at klager forud for klagen til nævnet havde indledt retslige skridt, som havde afbrudt forældelsen.

Nævnet vurderer herefter, at et eventuelt krav på godtgørelse for påstået forskelsbehandling i forbindelse med det mulige afslag på dækning af skaden givet forud for den 11. januar 2017 er forældet.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Der henvises herved til nævnets faste praksis som udtrykt i blandt andet sagsnr.

20-46153 og sagsnr.

20-51870.

Afslag på dækning af skaden givet i 2021

Klager anmeldte den 26. oktober 2021 skaden til det indklagede forsikringsselskab, som afslog at dække skaden.

På baggrund af indklagedes bemærkninger lægger nævnet til grund, at afslaget alene var begrundet i, at et eventuelt krav i henhold til forsikringsaftalen på tidspunktet for anmeldelsen den 26. oktober 2021 var forældet.

Nævnet vurderer herefter, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afslaget var helt eller delvist begrundet i klagers køn.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

Forældelsesloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

•

§ 2, stk. 4, om forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

•

§ 3, stk. 1, om forældelsesfristen

•

§ 21, om foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen