Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - adgangsbegrænsning - sundhed - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - adgangsbegrænsning - sundhed - ej medhold

J.nr. 21-184

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun var blevet afvist fra en butik, fordi hun ikke bar mundbind.

Kvinden oplyste, at hun af helbredsmæssige årsager ikke kunne bære mundbind.

Kvinden blev afvist på et tidspunkt, hvor der var indført krav om brug af mundbind.

Kravet om brug af mundbind blev indført som en midlertidige restriktion på grund af covid-19 pandemien.

Nævnet vurderede at barriereren i form af kravet om brug af mundbind ikke havde en tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i handicapdiskriminationsloven.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med krav om, at klager skulle bære mundbind i den indklagede butik.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede afviste klager, fordi hun ikke bar mundbind.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at hun den 23. december 2020 blev nægtet betjening i den indklagede butik, fordi hun ikke bar mundbind.

Klager har fremlagt en udateret lægeattest, hvoraf det fremgår, at klager er i behandling for angstlidelse, og at klagers angstsymptomer forværres ved brug af mundbind eller visir en hel dag.

Det fremgår videre, at klager godt kan bruge mundbind eller visir kortvarigt, da angstniveauet kan bringes under kontrol ved kortvarig brug.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. december 2020.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling pga.

handicap i forbindelse med, at klager blev afvist fra den indklagede butik, da hun ikke bar mundbind.

Klager besøgte den 23. december 2020 den indklagede butik.

Da hun gik rundt i butikken, bad en medarbejder hende om at tage mundbind på.

Klager oplyste til medarbejderen, at hun var fritaget for brug af mundbind, hvortil medarbejderen svarede, at de kun ville betjene klager, hvis hun bar mundbind.

Klager og medarbejderen i den indklagede butik diskuterede derefter reglerne om brug af mundbind, men medarbejderen holdt fast i, at klager ikke kunne blive betjent, hvis hun ikke bar mundbind.

Klager forlod derefter den indklagede butik, men valgte, efter nogen tid, at forsøge at handle i butikken igen, hvor hun dog igen blev nægtet betjening, fordi hun ikke bar mundbind.

Da klager var på vej ud ad butikken, fulgte medarbejderen efter klager, og oplyste, at hvis hun ikke forlod butikken, ville han ringe til sin chef, og så måtte klager tage diskussionen med ham.

Klager forlod derefter butikken.

Klager vendte tilbage til butikken samme dag med en lægeerklæring, men blev igen afvist fra butikken.

Klager er fritaget for brug af mundbind på grund af angst, og oplevelsen i butikken provokerede klagers angst.

Episoden ødelagde desuden klagers dag, og hun følte sig ydmyget og ikke velkommen i den indklagede butik.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling pga.

handicap.

Indklagede er en butikskæde og organisation som både omfavner og er opmærksom på diversitet, og indklagede gør meget ud af at være rummelige og tolerante.

Derfor er klagers historie højst usædvanlig for indklagede og ikke noget, indklagede har oplevet før.

Klager besøgte indklagede den 23. december 2020, hvor smittetallene for covid-19 var høje i Danmark, og hvor statsministeren var ved at lukke landet ned.

Der var travlt i butikkerne, og julehandlen var i fuld gang.

Indklagede oplevede, at mange kunder ikke respekterede reglerne om mundbind, hvilke skabte en irritation og frygt ved personalet, som ikke ønskede, at de selv eller andre kunder blev smittet med covid-19.

Indklagedes ekspedienter var desuden i en helt ekstraordinær situation, som var præget af stress og frygt, og mange af de ansatte skulle på daværende tidspunkt selv bære maske og visir, samt ekspederede bag en plexiglasplade.

Derudover havde indklagede ugen forinden fået en påtale for ikke at være nok opmærksomme på at håndhæve kravet om mundbind.

Indklagede havde derfor indskærpet kravene over for medarbejderne i butikkerne.

Indklagede var derved i en situation, som var svær at navigere i, hvor indklagede både kunne blive straffet, hvis de ikke afviste personer, og samtidig blive straffet, hvis de afviste personer, der ikke bar mundbind.

Indklagede er ked af den oplevelse, som klager har haft, hvor indklagedes medarbejder foretog en forkert vurdering af situationen.

Indklagede har efterfølgende gjort en ekstra indsats for at være sikre på, at alle ansatte er sat grundigt ind i reglerne for at undgå en gentagelse.

Indklagede bemærker dog, at den pågældende medarbejder ikke genkender visse detaljer i klagers fremstilling af episoden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Af handicapdiskriminationslovens forarbejder fremgår videre

”EU-Domstolen har i de forende sager C-335/11 og C-337/11 udtalt, at direktiv 2000/78 kun omfatter handicap, der er medfødt, eller som skyldes ulykker, og udelukker handicap, der er forårsaget af en sygdom.

Det slås følgelig fast, at hvis en helbredelig eller uhelbredelig sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og hvis denne begrænsning er af lang varighed, kan en sådan sygdom henføres under begrebet handicap som omhandlet i direktiv 2000/78.

”

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Af den af klager femlagte, udaterede lægelige attest fremgår, at klager er i behandling for angstlidelse, og at klagers angstsymptomer forværres ved brug af mundbind eller visir en hel dag.

Det fremgår videre, at klager godt kan bruge mundbind eller visir kortvarigt, da angstniveauet kan bringes under kontrol ved kortvarig brug.

I de principielle afgørelser j.nr. 21-20367 og j.nr. 21-20435, som blev behandlet på Ligebehandlingsnævnets møde den 29. april 2022, vurderede nævnet, at barriereren i form af kravet om brug af mundbind på tidspunktet for indklagedes afvisning af klager ikke havde haft tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i loven.

Nævnet vurderer, at den foreliggende sag angår det samme spørgsmål.

Nævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til en anden vurdering end det, som nævnet nåede frem til i afgørelserne j.nr. 21-20367 og j.nr. 21-20435.

Nævnet bemærker, at kravet om mundbind i detailhandlen havde karakter af en midlertidig foranstaltning, som ikke udgjorde en begrænsning af lang varighed.

Uanset varigheden af klagers helbredsmæssige gener, finder nævnet herefter, at foranstaltningen i form af mundbind ikke havde en sådan varighed, at klager i denne sammenhæng havde et handicap i lovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling