Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - ej medhold

J.nr. 20-42167

En mand, der var blevet tilkendt ressourceforløbsydelse af sin kommune, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap.

Manden gjorde gældende, at en række af følgerne af at modtage ressourceforløbsydelse, fx at manden ikke kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk statsborgerskab var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, at klagen i sin helhed vedrørte anvendelse og fortolkning af det materielle indhold i love vedtaget af Folketinget.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en række følger af at modtage ressourceforløbsydelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager kommer fra A-land, men har boet i Danmark de seneste 10 år.

Klager har oplyst, at han ønsker tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.

Klager er blevet tilkendt ressourceforløbsydelse af sin kommune.

Det er klagers opfattelse, at han bliver udsat for forskelsbehandling på grund af handicap ved at modtage ydelsen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. august 2020

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager er blevet stillet ringere på grund af sit handicap.

Det er praksis, at man giver afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis man modtager fx ressourceforløbsydelse, kontanthjælp eller lignende.

Der er to ydelser, som er undtaget, den ene er førtidspension, og den anden er fleksjob.

Fleksjob sidestilles med et almindeligt job.

Da klager er borger med et andet opholdsgrundlag, skal han vente lang tid, før han får dansk statsborgerskab eller tidsubegrænset opholdstilladelse.

Ressourceforløbsydelse afskærer klagers mulighed for at opnå dansk indfødsret og tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det er nævnets ansvar at sikre, at klager ikke bliver dobbelt diskrimineret på grund af handicap og opholdsgrundlag (afstamning og etnicitet).

Kommunen har tildelt klager ressourceforløbsydelse, men hjælpen er diskriminerende, da klager ikke har samme muligheder som andre studerende.

Hvis klager siger nej til ydelsen, vil klager ende på gaden, hvilket måske ville resultere i endnu et selvmordsforsøg.

Klager har desuden krav på forsørgelse.

Ressourceforløbsydelse hører under lov om aktiv socialpolitik, hvilket betyder, at klager bliver udelukket fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk statsborgerskab de næste cirka 10 år.

(Hvis klager får fleksjob umiddelbart efter endt uddannelse)

Det er diskriminerende, fordi klager er tvunget til at vente lang tid i forhold til andre, der ikke har et handicap.

Klager ønsker, at ydelsen ikke påvirker hans ret til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og statsborgerskab.

Klager ønsker desuden at studere i det omfang, som han kan, på deltid.

Hvis klager siger ja til ressourceforløb, mister han retten til at optage SU-lån.

Denne ret gælder kun, hvis man modtager SU.

Klager ønsker at bevare retten til at optage SU-lån.

Som deltidsstuderende mister klager retten til et ungdomskort til transport.

Denne ret gælder også kun, hvis man er studerende.

Hvis klager modtager ressourceforløbsydelse, mister han SU-klip.

Såfremt klager på et tidspunkt ønsker at ændre uddannelse, skal han gå til sin sagsbehandler og bede om lov til at skifte uddannelse.

Dette er et indgreb i privatlivets fred.

Årsagen til, at klager modtager ydelsen, er hans handicap.

Det er svært for klager at samarbejde, da han har atypisk autisme.

Kommunen har mulighed for at lave sanktioner, hvis klager ikke møder op eller ikke samarbejder i øvrigt.

Når man har autisme, er samarbejde noget af det sværeste.

Klager forudser derfor, at han kommer til at modsige kommunen, hvis tingene ikke går, som de skal.

Det fylder meget for klager, at kommunen i et sådant tilfælde vil sanktionere ham.

Det er klagers handicap, der er årsagen til, at han har svært ved at samarbejde.

Klager ønsker et liv, hvor kommunen ikke spiller en stor rolle i forhold til klagers uddannelsesvalg, privatøkonomi og retten til det liv, som han ønsker.

Dette kan ikke lade sig gøre, hvis klager accepterer at modtage ressourceforløbsydelse.

Fleksjob sidestilles med almindeligt arbejde for at opnå tidsbegrænset opholdstilladelse og statsborgerskab.

Det er ikke rimeligt, at personer med handicap skal vente lang tid på at blive bevilget til fleksjob og dermed opfylde beskæftigelseskravet.

Kommunen spiller en indirekte rolle i diskrimination af personer med handicap, som har andet opholdsgrundlag.

Kommunen har tilsidesat en lang række af forvaltningsretlige principper.

Den indklagede kommune gør gældende, at kommunen ikke er rette adressat for klagers anbringender.

Det gennemgående i klagen er, at reglerne, efter klagers opfattelse, ikke er rimelige i et diskriminationsmæssigt perspektiv.

Det er ikke en kommunal opgave at forholde sig til, om reglernes materielle indhold er rimeligt eller ej.

Det er kommunens opgave at træffe afgørelser, der er i overensstemmelse med gældende ret, hvilket kommunen har gjort i klager sag.

Alle sanktioner, som kommunen kan bruge, er lovhjemlede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Nævnet er ikke tillagt kompetence til at afgøre, om den indklagede kommune har handlet i strid med forvaltningsretlige principper.

Det fremgår af forarbejderne til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Klagen vedrører en række af følgerne af at modtage ressourceforløbsydelse, fx at klager ikke kan få tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk statsborgerskab, og at klager mister retten til at optage SU-lån.

Nævnet vurderer, at klagen i sin helhed vedrører anvendelse og fortolkning af det materielle indhold i love vedtaget af Folketinget.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde