DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - arbejdsvilkår - medhold
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - arbejdsvilkår - medhold
J.nr. 20-51195
En kvinde havde klaget over, at hun ikke fik tilbudt vagter på sin arbejdsplads, et bageri, efter hun havde oplyst, at hun var begyndt at bære tørklæde.
Da kvinden henvendte sig til ejeren af det indklagede bageri, blev hun spurgt ind til, om hun kunne undgå at bære tørklæde, da ejeren vidste, at det gjorde nogle kunder utrygge.
Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin religion.
Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 12.000 kr.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion i forbindelse med, at klager ikke fik tilbudt vagter efter, at hun var begyndt at bære tørklæde.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke blev tilbudt vagter efter, at hun var begyndt at bære tørklæde.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 12.000 kr. med procesrente fra den 10. november 2020, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager blev efter det oplyste ansat som servicemedarbejder hos det indklagede bageri i december 2019.
Der blev ikke udfærdiget en ansættelseskontrakt i forbindelse med ansættelsen.
Klager blev løbende tilbudt vagter via SMS fra en ansat, der var ansvarlig for tildeling af vagter.
Klager har fremlagt skærmprint af SMS-korrespondance for perioden fra den 25. december 2019 og frem til den 29. april 2020, hvoraf det fremgår, at den vagtansvarlige tilbød klager vagter.
Klager har også fremlagt kopi af lønsedler for perioden fra januar til marts 2020.
Klager havde i januar 16,75 timer, i februar 15,5 timer.
Klager havde ingen arbejdstimer i marts 2020.
Klager skrev den 29. april 2020 følgende SMS til den vagtansvarlige
”Hej [navn] kan ikke idag.
Men fra imorgen af?
[emoji]
Og vil lige fortælle er begyndt med tørklæde på hovedet.
Noget i ikke vil have og hvordan og hvorledes?
[emoji]”
Da klager ikke modtog svar, skrev hun den 30. april 2020 følgende SMS til den vagtansvarlige
”Hej [navn] du har ikke svaret.
Ved bare mange steder så kan de ikke lide at man arbejder hvis man
går med tørklæde.
Derfor jeg var nyssgerig på omkring hvordan i havde det.
.
KH.
[klager] [emoji]”
Klager har for nævnet oplyst, at hun ikke modtog svar fra den vagtansvarlige vedrørende spørgsmålene om tørklæde.
Klager har desuden fremlagt kopi af dele af SMS-korrespondance mellem klager og den vagtansvarlige i perioden fra den 3. juni 2020 til den 24. juni 2020.
Det fremgår af korrespondancen, at klager flere gange i perioden spugte ind til, om det er muligt at få en vagt.
Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at klager den 26. juni 2020 henvendte sig til en person, som efter det oplyste er ejeren af det indklagede bageri.
Følgende fremgår blandt andet af korrespondancen
Klager
”Hej [ejeren]: hvordan kan det være at jeg ikke kan få vagter?
Ligeså snart jeg prøver at tage over en anden så får jeg ikke lov til det?
”
Ejeren
”Tror primært hun giver vagter til dem som hjalp os da vi havde brug for hjælp under corona - du blev væk 3 mdr?
?
?
”
Klager
”Fik ingen vagter i 3 måneder.
Kiggede tit på [vagtplanen] derfor skrev jeg selv til [den vagtansvarlige]
Og efterfølgende må jeg slet ikke få vagter
…
Efter min besked med tørklæde vil hun ikke give mig nogle vagter”
Ejeren
”Kan du ikke undgå tørklæde i bageren.
Jeg ved det gør nogle kunder utrygge”
Klager
”Nej kan ikke undgå det.
Men siger gerne op hvis det er det i ikke vil have.
Ved mange dansker er utrygge med tørklæde og som self ikke er jeres problem dsv er det bare blevet sådan, derfor hvis det er et problem så siger jeg op fra dagens dato uden problemer.
Men syntes bare i burde have tacklet det bedre istedet for at ignorer mig og komme med dårlige undskyldninger om hvorfor jeg er den eneste som ikke kan få vagter og føler [den vagtansvarlige] har gjort mig tilgrin overfor de andre medarbejder, når hun skriver privat til dem ligeså snart jeg byder på deres vagter.
Hvis i gav mig grunden fra start af så havde jeg forstået jer og faktisk gået med til at sige op uden jeg tager den videre eller gøre mere ud af det.
.
men hvis der kommer et tilfælde af en af dine medarbejder begynder med tørklæde så syntes jeg bare i burde tackle det på en anden måde næste gang.
”
Ejeren
”Jeg hører om det for første gang.
Jeg vender det med hende.
”
Klager
”Okay tak for det
Men siger i hvert fald op.
Tak for tiden i bageren og held og lykke fremover [emoji]”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. november 2020.
Klager fremsatte i klagen påstand om betaling af en godtgørelse på 12.000 kr. svarende til 6 måneders løn.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af religion.
Indklagede nægtede at tilbyde klager vagter efter, at klager begyndte at bære tørklæde.
Andre medarbejdere, som ikke bar tørklæde, blev løbende blev tilbudt vagter.
Da forskelsbehandlingen opstod umiddelbart efter, at klager havde oplyst, at hun ville bære tørklæde af religiøse årsager, kan der ikke være nogen tvivl om, at den manglende tildeling af vagter skyldtes klagers religion.
Den omstændighed, at klagede stoppede med at få tilbudt vagter, mens andre medarbejdere fortsat løbende fik tilbudt vagter, udgør en ringere behandling af klager på grund af klagers religion.
Klager har således påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, hun har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af religion, og det påhviler herefter indklagede at påvise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Indklagede har oplyst, at boet ikke ønsker at udøve partsbeføjelser i sagen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager fik efter det oplyste ikke tilbudt flere vagter efter, at hun havde oplyst den vagtansvarlige om, at hun var begyndt at bære tørklæde.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klager begyndte at bære tørklæde af religiøse årsager.
Da klager henvendte sig til ejeren af det indklagede bageri, blev hun spurgt ind til, om hun kunne undgå at bære tørklæde, da ejeren vidste, at det gjorde nogle kunder utrygge.
Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin religion.
Indklagede er trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Indklagede har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 12.000 kr., svarende til omkring 6 måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.
Indklagede skal herefter betale 12.000 kr. til klager med procesrente fra den 10. november 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forskelsbehandlingsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
•
§ 2, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7, stk. 1, om godtgørelse
•
§ 7 a, om delt bevisbyrde