Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kompetence - ej medhold

J.nr. 20-40985

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med et tilsynsbesøg fra den indklagede kommune på mandens arbejdsplads.

Manden gjorde blandt andet gældende, at han i forbindelse med tilsynsbesøget blev gjort opmærksom på, at han ikke var etnisk dansk, og at han ikke havde dansk, som sit primære sprog.

Den indklagede kommune afviste at dele mandens oplevelse af tilsynsbesøget.

Nævnet vurderede, at kommunens tilsynsbesøg, der blev aflagt efter reglerne i dagtilbudsloven, ikke var omfattet af anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med et tilsynsbesøg fra den indklagede kommune på klagers arbejdsplads.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager, som har en anden etnisk oprindelse end dansk, er pædagogisk leder i en privatejet børneinstitution.

Den 7. februar 2020 aflagde den indklagede kommune et tilsynsbesøg i børneinstitutionen.

På mødet deltog klager og to medarbejdere fra kommunen, A og B.

Kommunen udarbejdede på baggrund af mødet en bekymringsskrivelse, hvoraf det blandt andet fremgår

” […] I forbindelse med et besøg i [børneinstitutionen] fredag d. 07.02.2020 observeres der bekymrende forhold i

institutionen […].

Sagsbehandler [A] og familiebehandler [B] observerede under besøget følgende bekymrende forhold i institutionen

hænder da vi forsøgte at sige goddag og give hånd.

I samtale med [klager] oplyser han, at institutionen ikke er religiøs og at de ikke fejrer diverse mærkedage og højtider.

Han fortæller dog senere i samtalen, at han ikke giver hånd på grund af hans religion.

[Indklagede] var i institutionen for at tale med et barn, som ikke kan dansk og som skal starte i skole sommer 2021, hvorfor [indklagede] var særligt opmærksom på den sproglige udvikling og fokusset på dette fra institutionen.

[indklagede] er bekendt med, at institutionen ligger i et belastet område, hvor der er borgere som har behov for støtte.

Hertil finder [indklagede] det bekymrende, at ingen af de ansatte har dansk som primært sprog samt at kun én ud af otte ansatte er uddannet pædagog, ifølge institutionens hjemmeside.

[Indklagede] er ligeledes bekymret for, om børnene får den optimale støtte og stimulering i institutionen.

Dette er begrundet med personalesammensætningen og den pædagogiske lederes udtalelser omkring børnenes generelle udfordringer med grænsesætning og at der generelt er tale om børn med udfordringer.

Hertil undrer [indklagede] sig over, at den pædagogiske leder i en samtale om ét barn, taler generelt om børnene og forældrene i institutionen.

[Indklagede] er endvidere bekymret for, at børnene får den rette sproglige støtte og stimulering, idet den pædagogiske leder giver udtryk for ikke at vide hvor og hvordan han kan søge støtte til børnene i institutionen […]”

Klager kommenterede den 14. september 2020 i en skrivelse til indklagede blandt andet

” […] På baggrund af det korte 1 gangs besøg og samtalen med undertegnede pædagogiske leder, [klager] kan jeg hverken på vegne af daginstitutionen eller som pædagogisk og daglig leder genkende eller stå indenfor, hvilke konklusioner/spekulationer sagsbehandler [A] og familiebehandler [B] måtte have draget, uden at forholde sig nysgerrigt, undrende og spørgende i forbindelse med deres observationer og generelt på [børneinstitutionens] pædagogiske praksis.

Jeg læser med stor forundring, i bekymringsskrivelsen at flere af deres bekymringer vedrører mig, som pædagogisk leder, jeg synes sagsbehandler [A] og familiebehandler [B] udviser enorm stor mistillid og diskvalificerer mig og mit pædagogiske arbejde.

I bekymringsskrivelsen nævner de f.eks. at jeg afviser deres fremstrakte hænder, her skal det påpeges, at det korrekt, men det altså kun er sagsbehandler [A’s] fremstrakte hånd jeg afviser, men i stedet siger jeg pænt goddag og sørger for jeg har god øjenkontakt til sagsbehandler [A], jeg smiler og sætter min hånd på hjertet, en gestus der udviser respekt og ydmyghed.

Familiebehandler [B] og jeg havde hilst på hinanden før, da sagsbehandler [A] ankom for sent til mødet, og familiebehandleren [B] hilste selv uden at give et håndtryk.

Jeg observerer at familiebehandleren [B] er usikker og mangler overordnet viden omkring andre kulturer, da hun vil hilse på en dreng på ca. 5 år.

[B] rækker sin hånd for at hilse på en genert og tilbageholdende dreng, men vælger hurtigt at trække sin hånd tilbage, og er i tvivl om [B] må røre ham, da [B] giver udtryk for at barnet er muslimsk og ikke dansk.

Dette forvirrer barnet endnu mere, da han ikke har kendskab til hverken [B] eller [A].

Under besøget bliver jeg også spurgt ind til mit primær sprog og om jeg anser mig selv som at værende dansk.

Under samtalen bliver jeg tydeligt gjort opmærksom på af sagsbehandler og familiebehandler at de ikke anser mig som værende dansker.

[A] og [B] gøre mig opmærksom på, at jeg ikke er født i en etnisk dansk familie, og derfor kender jeg ikke til danske traditioner og den danske kultur.

Jeg er ikke etnisk dansker, og det er korrekt at jeg er flersproget, men jeg er født og opvokset i Danmark.

Jeg har gennemført min skoling og en videregående uddannelse hos statsautoriserede uddannelsessteder, på dansk i Danmark, men alligevel anser sagsbehandler og familiebehandler mig ikke kvalificeret nok og tvivler på mine danskkundskaber og er i tvivl om jeg eller personalet i [børneinstitutionen] kan understøtte børnenes sproglige udvikling og andre behov for støtte som familier og børn nu kan have brug for efter deres mening.

[…]

Endvidere er jeg uforstående over for, hvorledes sagsbehandler [A] og familiebehandler [B] under samtalen observerer og tilsyneladende antager, at jeg som pædagogisk leder ikke ved hvor jeg skal rette henvendelse, hvis et barn har brug for sproglig støtte og hos hvem.

[…] Jeg oplever igen stor mistillid og tiltro til mine kundskaber og synes jeg flere gange bliver diskvalificeret i forhold til både min faglighed og viden.

Ydermere er der udtrykt bekymring omkring daginstitutions beliggenhed, og at al personale og ingen af børnene har dansk som primært sprog.

Dette er faktuelt forkert.

Desuden skal jeg heller ikke kunne sige noget om, ud fra hvilken hjemmeside de antager at der kun er én ud af otte ansatte som er uddannet pædagog.

Afslutningsvis vil jeg gerne belyse at [indklagede], sidst i deres bekymringsskrivelse skriver, at de undrer sig over at jeg som pædagogisk leder i en samtale med ét barn, taler generelt om børn og forældre i institutionen.

Ligeledes skriver [indklagede] de er bekymrede for, om børnene får den optimale støtte og stimulering i institutionen.

Efter min opfattelse er der etableret et professionelt tværfagligt samarbejde, omkring ét barn, som ikke kan dansk og som skal i skole sommer 2021, som det også fremgår i bekymringsskrivelsen.

Derfor står jeg også med en stor forundring over at [indklagede] fokus under besøget har været på andre forhold og om andre børn end det barn som

egentlig havde brug for sproglige støtte.

Men i stedet er de bekymrede for alle børn i institutionen uden at have observeret dem.

Jeg spørger om [indklagede] kan komme med en udtalelse omkring hvad de observerer omkring barnets sprogudvikling, da dette måske kan fremme processen om i forhold til at få hjælp til drengens sprogstimulering, men dette bliver afvist.

[A] siger eksplicit at deres undersøgelse ikke har forbindelse med barnets sproglige udvikling.

[…]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. september 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han i forbindelse med tilsynsbesøget blev diskrimineret på grund af sin etniske oprindelse.

Klager blev af indklagede gjort opmærksom på, at han ikke var etnisk dansk, og at han ikke havde dansk, som primært sprog, samt at han ikke havde kendskab til danske traditioner og dansk kultur.

Klager finder det bemærkelsesværdigt, at rengøringsforholdene i institutionen kritiseres.

Klager har rengøringspersonale, som sørger for daglig rengøring i institutionen.

Klager antager, at det ikke er sjældent, at man støder på gulve i landsdækkende daginstitutioner, som ikke har spor af sand efter, at børnene har været på legepladsen om formiddagen.

Klager tilrettelægger spontane og planlagte aktiviteter ved blandt andet at spørge børnene under morgensamlingen, hvordan de har det, hvad og hvor de gerne vil lege.

Klager har funktionsopdelt de forskellige stuer i institutionen for bedst muligt at gøre brug af husets plads.

Klager er derfor i gang med at sortere legetøj og rydde op i institutionen.

Dette kunne indklagede ikke vide på grund af manglende nysgerrighed og mod til at stille spørgsmål under mødet.

Indklagedes spørgsmål var irrelevante i forhold til indklagedes primære opgave.

Halvdelen af tiden på mødet blev brugt på klagers kontor uden det barn, som mødet omhandlede.

På kontoret debatterede klager og indklagede klagers etnicitet og danske sprogkundskaber.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager på grund af etnisk oprindelse.

Under tilsynsbesøget observerede indklagede, at børneinstitutionen fremstod beskidt og samtidig steril og klinisk uden legetøj eller andet, der kunne stimulere børnene.

Ved mødets start rakte indklagedes medarbejdere kutymemæssigt hånden frem, hvorefter klager trak hånden til sig.

Klager oplyste, at han ikke gav hånd af hensyn til klagers religiøse overbevisning.

Klager påpegede flere gange, at institutionen ikke var religiøs, og at der ikke blev fejret højtider.

Klager oplyste endvidere, at intet personale og ingen børn i institutionen havde dansk, som primært sprog.

Herudover oplyste klager, at ingen af forældrene til institutionens børn formåede at sætte grænser for deres børn, hvorfor institutionen måtte grænsesætte for børnene.

Ud fra en samlet vurdering opstod der bekymring for institutionens formåen i forhold til sproglig stimulering, religion og grænsesætning over for børn og forældre.

Det er beklageligt, hvis klager har følt sig forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse, herunder at indklagede skulle have gjort klager opmærksom på, at man ikke anså ham for værende dansk.

Dette er på ingen måde det indtryk af situationen, som indklagede sidder tilbage med, og det har på ingen måde været indklagedes intention.

Indklagedes fokus har alene været, at børnene på institutionen blev sprogligt udviklet og stimuleret.

Indklagede afviser derfor at dele klagers oplevelse af mødet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Klager har gjort gældende, at han i forbindelse med tilsynsbesøget den 7. februar 2020 er blevet udsat for forskelsbehandling som følge af, at han ikke er etnisk dansker.

Det fremgår af lovens § 2, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelig for offentligheden.

Nævnet vurderer, at kommunens tilsynsbesøg, der blev aflagt efter reglerne herom i dagtilbudsloven, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

-

Institutionen fremstod generelt beskidt eksempelvis fremstod gulvet og vindueskarmene klistret

-

På tre stuer observeres der intet eller begrænset synligt legetøj, ingen hygge-kroge og generelt fremstod institutionen klinisk

-

Ved ankomst observeres det, at den pædagogiske leder, [klager], afviste vores fremstrakte

-

Under samtale med pædagogisk leder [klager] fortæller han, at institutionen er privatejet og at de forsøger at integrere børnene ved forskellige stimuleringer.

Hertil udtaler han, at al personale og ingen af børnene har dansk som primær sprog.

Ligeledes fortæller han, at de bruger mange ressourcer på, at lære forældrene at sætte grænser for børnene, da de oplever at mange børnene i institutionen er udfordret med grænsesætning.

Hertil oplyser lederen, at der ingen af forældrene i institutionen som kan dette.

Da vi beder ham uddybe dette, graduerer han til at det måske kun er halvdelen af forældrene der er tale om, for til sidst at sige at det kun er en tredje del af forældrene, der er tale om.

-

Under samtale med pædagogisk leder [klager] observeres det, at han ikke vidste hvor han skulle rette henvendelse, hvis et barn har behov for sproglig støtte og hvem der stod for at hjælpe med dette.

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde