Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - arbejdsvilkår - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - arbejdsvilkår - er handicap - medhold

J.nr. 20-40871

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap.

Kvinden var ansat i fleksjob som uddannelseskonsulent hos den indklagede virksomhed.

Kvinden led af en kronisk hjertelidelse og havde blandt andet skånehensyn i form af nedsat arbejdstid.

I perioden fra 1. juni 2015 til 1. juni 2019 blev kvinden i alt ansat fire gange med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter af den indklagede virksomhed.

Ved en jobtilfredshedssamtale oplyste den indklagede virksomhed til kvinden, at de tidsbegrænsede ansættelser skyldtes kvindens helbred.

Kvinden havde herefter påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhvilede herefter indklagede at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

¬¬Indklagede havde for nævnet oplyst, at de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter var begrundet i indklagedes økonomi.

Nævnet vurderede imidlertid, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, da det ikke var nærmere dokumenteret, at de tidsbegrænsede ansættelseskontrakter var begrundet i indklagedes økonomi.

Kvinden fik derfor medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede i perioden fra 1. juni 2015 til 1. juni 2019 fire gange ansatte klager med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klagers ansættelser var tidsbegrænsede i forbindelse med klagers ansættelsesperiode hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager blev den 29. april 2015 bevilliget midlertidigt fleksjob.

Fleksjobbevillingen blev tilkendt for en 5-årig periode.

Det fremgår af den midlertidige fleksjobbevilling, at klagers arbejdsevne er varigt og væsentligt begrænset, og at klager ikke kan fastholde et job på normale vilkår.

Det fremgår også, at klagers arbejdsevne primært er påvirket af hendes hjerteforhold.

Den 6. juli 2020 blev klager tilkendt permanent fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 6 timer med en arbejdsintensitet på 75 procent.

Fleksjobbevillingen henviser blandt andet til en lægeattest af 9. februar 2015.

Det fremgår af lægeattesten, at klager lider af kronisk træthed i sammenhæng med kronisk nedsat hjertepumpefunktion.

¬¬Den 1. juni 2015 blev klager ansat i fleksjob som uddannelseskonsulent hos indklagede.

Klagers arbejdsopgaver var udvikling af efteruddannelsestilbud, planlægning af kurser og seminarer, markedsføring og kursusledelse.

Der var aftalt skånehensyn i forhold til at undgå arbejde efter kl.

12, undgå tungt og fysisk arbejde, samt undgå stress.

Ansættelsen var tidsbegrænset til den 1. juni 2016.

Den 1. juni 2016 blev klagers ansættelse forlænget ved en ny ansættelseskontrakt med samme arbejdsopgaver og skånehensyn som hidtil.

Ansættelsen var tidsbegrænset til den 1. juni 2017.

Den 1. juni 2017 blev klagers ansættelse forlænget ved en ny ansættelseskontrakt med samme arbejdsopgaver og skånehensyn som hidtil.

Ansættelsen var tidsbegrænset til den 1. juni 2018.

Den 1. juni 2018 blev klagers ansættelse forlænget ved en ny ansættelseskontrakt med samme skånehensyn som hidtil.

Klagers arbejdsopgaver var de samme som hidtil dog med tilføjelse af pædagogisk supervision af undervisning og projektarbejde.

Ansættelsen var tidsbegrænset til den 1. juni 2019.

Den 1. juni 2019 blev klager fastansat hos indklagede.

Klagers arbejdsopgaver var de samme som hidtil dog med undtagelse af pædagogisk supervision af undervisning og projektarbejde.

Der var aftalt skånehensyn i forhold til mulighed for en ugentlig fridag, undgå arbejde efter kl.

12, undgå tungt og fysisk arbejde, samt undgå arbejdsbetinget stressbelastning.

Ved afskedigelsesbrev af 31. januar 2020 blev klager afskediget fra sin stilling som uddannelseskonsulent.

Afskedigelsen var begrundet i indklagedes økonomiske forhold.

Klager skulle ifølge afskedigelsesbrevet fratræde den 30. april 2020, men fratrædelsen blev efterfølgende korrigeret til den 31. maj 2020 i et nyt afskedigelsesbrev dateret den 31. januar 2020.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. september 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af en godtgørelse.

Klager har ved sagens behandling blandt andet vedlagt et referat af en jobtilfredssamtale den 13. februar 2019.

Referatet er underskrevet af klager og direktøren for indklagede, D.

Det fremgår blandt andet af referatet

”[Klager] ønsker fast kontrakt.

Oplever sig som en del af prekariatet.

Argumenterer med at der ingen forskel er i forhold til opsigelse af kontrakt hverken for [indklagede] eller for [klager], da ansættelsesforholdet ifølge juraen ved opsigelse fra en af parterne er at betragte som en fastansættelse – synes derfor, at det er unødvendigt med midlertidige kontrakter.

Det er [D] ikke indstillet på.

De midlertidige kontrakter skyldes hensyn til fleksibilitet hos [indklagede], samt at [klager] er fleksjobber på grund af sit helbred.

En fastansættelse ville skulle via bestyrelsen.

”

Indklagede har ved sagens behandling vedlagt en oversigt, som viser omsætningen i perioden 2015-2019 i et akademi hos indklagede

”

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede i perioden fra den 1. juni 2015 til den 1. juni 2019 gentagne gange ansatte klager med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter.

Klager blev tilkendt fleksjob efter at have været i praktik i 9 måneder hos indklagede.

Klager blev ansat hos indklagede som den eneste faglige medarbejder ud over en sekretær.

Klager blev som den eneste ansat i en midlertidig stilling af et års varighed.

Stillingen blev forlænget årligt i perioden fra den 1. juni 2015 til den 1. juni 2019.

Klager har under sin ansættelsesperiode forgæves forsøgt at få en begrundelse for de midlertidige ansættelser.

Klager har også forgæves forsøgt at få en fastansættelse.

Klager oplevede sig forskelsbehandlet i forhold til sin kollega og til andre ansatte i lignende stillinger i de organisationer, som indklagede samarbejdede med.

Herudover følte klager sig stresset på grund af uvisheden om, hvorvidt hun havde et job ved udløb af hver ansættelsesperiode.

Det er ikke korrekt, når indklagede hævder, at klagers tidsbegrænsede ansættelse var begrundet i indklagedes økonomi.

På et jobtilfredshedsmøde begrundede indklagede klagers tidsbegrænsede ansættelser med, at indklagede ønskede fleksibilitet, og at klager har et handicap.

En fastansat fleksjobber kan i øvrigt altid opsiges på samme vilkår som andre medarbejdere, hvis dette sagligt kan begrundes.

Ved afskedigelsesbrev af 31. januar 2020 fik klager i første omgang et fratrædelsesvarsel på 3 måneder på grund af klagers korte fastansættelse.

Dette oplevede klager som en fortsættelse af forskelsbehandlingen af klager.

Fratrædelsesvarslet blev rettet til 4 måneder efter, at klager konsulterede en jurist og forhandlede intensivt med indklagede.

Klager har ikke klaget til Ligebehandlingsnævnet tidligere i hændelsesforløbet, da klager ikke har set det muligt at bevare en tilstrækkelig god relation til sin chef, såfremt hun klagede, mens hun var ansat.

I perioden efter klagers fratrædelse har klager været bekymret for at miste sin eneste reference som fleksjobber.

Indklagede gør gældende, at klager er blevet positivt særbehandlet.

Indklagede er derfor uforstående over for klagers påstand om forskelsbehandling.

Klager havde forud for sin ansættelse været i et længerevarende arbejdsprøvningsforløb hos indklagedes sekretariat.

Efter aftale blev arbejdstiden fordelt på 2 dage af 3 timer om ugen.

Klager deltog i arbejdet med at opbygge en ny aktivitet hos indklagede.

Dette omfattede udvikling, markedsføring og afholdelse af efteruddannelsestilbud til arbejdsmiljøprofessionelle i et nyetableret akademi.

Indklagede var spændt på, hvordan rådgiverne ville modtage tilbuddet, og om det kunne give en tilstrækkelig indtægt til at finansiere klagers ansættelse.

I perioden 2015-2017 var der ikke et økonomisk grundlag for en fastansættelse.

Indklagede stod derfor med valget mellem afskedigelse eller at tilbyde en tidsbegrænset forlængelse.

Klager blev derfor tilbudt en tidsbegrænset forlængelse af sin ansættelse.

Klager var sikret ansættelse et år frem til trods for udfordringer med at tiltrække kursister til flere af kurserne.

Først i 2018 opnåede indklagede et økonomisk resultat, som gav indklagede en tro på, at det var muligt at fastansætte klager.

Dette skete i 2019 i forbindelse med den årlige samtale om klagers ansættelse.

Med baggrund i et dårligt regnskabsresultat i 2019, hvor indklagede havde et negativt resultat på 1 mio. kr., var indklagede tvunget til at skære yderligere ned på sekretariatet, hvor de øvrige medarbejdere, herunder indklagedes direktør, blev opsagt.

Indklagede har undervejs i ansættelsesforholdet oplevet klager som en dedikeret medarbejder.

Der er løbende afholdt samtaler med klager om, hvordan hendes arbejdsmængde og opgavetyper kunne tilpasses af hensyn til hendes funktionsnedsættelse.

Det har været nødvendigt for indklagede at henholde sig til indklagedes forpligtelser om ikke at udsætte klager for psykiske og fysiske belastninger, da klager selv har haft ambitioner, som efter de foreliggende oplysninger ikke var forenelige med hendes helbredssituation.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Klagers krav knytter sig til et samlet forløb fra den 1. juni 2015 til den 1. juni 2019 under klagers ansættelse hos indklagede.

Klager indbragte den 9. september 2020 nærværende klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klager deltog den 13. februar 2019 i en jobtilfredshedssamtale med indklagede.

Til samtalen oplyste indklagede til klager, at klagers tidsbegrænsede ansættelser blandt andet skyldtes, at klager var i fleksjob på grund af sit helbred.

Nævnet vurderer herved, at klager først den 13. februar 2019 blev bekendt med den omstændighed, hvorpå klagers krav støttes på.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af klagers midlertidige fleksjobbevilling af 29. april 2015, at klagers arbejdsevne er varigt og væsentligt begrænset, og at klagers arbejdsevne primært er påvirket af hendes hjerteforhold.

Det fremgår af klagers permanente fleksjobbevilling af 6. juli 2020 og klagers lægeattest af 9. februar 2015, at klager lider af kronisk træthed i sammenhæng med kronisk nedsat hjertepumpefunktion.

Hendes arbejdsevne er derfor nedsat til 6 timer om ugen med en arbejdsintensitet på 75 procent.

På denne baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun i sin ansættelsesperiode hos indklagede havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun som følge af sin hjertelidelse havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har for nævnet oplyst, at hun ved sin ansættelse den 1. juni 2015 som den eneste medarbejder hos indklagede blev ansat på en tidsbegrænset kontrakt.

Ved jobtilfredshedssamtalen den 13. februar 2019 oplyste indklagede til klager, at klagers tidsbegrænsede ansættelser skyldtes hensyn til fleksibilitet hos indklagede, samt at klager var i fleksjob på grund af sit helbred.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har for nævnet oplyst, at de tidsbegrænsede ansættelser af klager var begrundet i indklagedes økonomi.

Nævnet vurderer imidlertid, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er nærmere dokumenteret, at tidsbegrænsningerne af klagers ansættelseskontrakter var begrundet i indklagedes økonomi.

Det fremgik derimod af referatet fra samtalen den 13. februar 2019, at de midlertidige ansættelser af klager skyldtes hensynet til fleksibilitet hos indklagede samt det forhold, at klager var ansat i fleksjob.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

2015

2016

2017

2018

2019

Indtægter

Kr. 196.575

Kr. 88.250

Kr. 293.500

Kr. 571.700

Kr. 866.820

Udgifter

Kr. 154.588

Kr. 50.302

Kr. 315.657

Kr. 419.585

Kr. 885.961

Resultat

Kr. 41.987

Kr. 37.948

Kr. -22.157

Kr. 152.115

Kr. -19.141

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde