Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 21-26383

En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ved en telefonisk henvendelse til det indklagede ministerium blev bedt om at rette skriftlig henvendelse.

Manden oplyste, at medarbejderen hos ministeriet havde sagt, at manden da måtte have en ven, der kunne hjælpe ham med at skrive ind.

Nævnet anførte, at klagen efter det oplyste angik muligheden for telefonisk kontakt til det indklagede ministerium.

Efter oplysningerne i sagen fandt nævnet, at klagen vedrørte tilgængelighed.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ved telefonisk henvendelse til det indklagede ministerium blev bedt om at rette skriftlig henvendelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager, der er ordblind, blev i forbindelse med en telefonisk henvendelse til det indklagede ministerium bedt om at rette skriftlig henvendelse.

Klager har ikke oplyst, hvornår henvendelsen fandt sted.

Klager har oplyst, at medarbejderen hos indklagede sagde til klager, at han da måtte have en ven, der kunne hjælpe ham med at skrive ind.

Indklagede har for nævnet oplyst, at klager den 16. august 2021 henvendte sig telefonisk til indklagede vedrørende et spørgsmål, han ønskede vejledning omkring.

Klager blev omstillet til en medarbejder med henblik på at modtage vejledning.

Indklagede har fremlagt et telefonnotat fra samtalen.

Indklagede har videre oplyst, at klager også den 1. september 2021 var i telefonisk kontakt med en medarbejder hos indklagede vedrørende samme spørgsmål.

Indklagede oprettede en sag på klagers forespørgsel.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. juni 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Det fremgår af konklusionen af en læse- og retskrivningsundersøgelse, som klager gennemførte på en dag- og aftenskole den 13. juni 2017

”…

Undersøgelsen viser, at [klager] har specifikke ordblindevanskeligheder, og han anbefales derfor kompenserende ordblindeundervisning.

…”

Specifikt om klagers læsehastighed blev det i den udførte læse- og retskrivningsundersøgelse konkluderet

”Læsning af tekst viser en læsehastighed væsentlig under normen.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Ved telefonisk henvendelse til indklagede blev klager bedt om at rette skriftlig henvendelse.

Klager fik desuden at vide, at han da måtte have en ven, der kunne hjælpe ham med at skrive til indklagede.

Klager blev efterfølgende guidet via hjemmesiden frem til indklagedes e-mail, hvorefter han blev bedt om at skrive en mail om, at han er ordblind, og at indklagede derfor skulle ringe ham op.

Klager ønsker en godtgørelse.

Indklagede påstår frifindelse.

Alle borgere har som udgangspunkt adgang til at rette henvendelse til en offentlig myndighed.

Det følger af god forvaltningsskik, at det skal være muligt at komme i kontakt med en medarbejder, der kan besvare spørgsmål om en konkret sag, eller som kan give vejledning f.eks. forud for en ansøgning til myndigheden.

De krav, der stilles til en myndigheds generelle vejledning om et forvaltningsområde, er betydeligt mindre vidtrækkende end den vejledningspligt, som en myndighed skal yde en borger, der har en konkret sag til behandling hos den pågældende myndighed, jf. FOB 2011 20-1.

Der stilles ikke særlige krav til vejledningens form.

Denne kan derfor gives såvel skriftligt som mundtligt.

Det afgørende er, at vejledningen gives på en sådan måde, at den når sit formål, nemlig at imødekomme borgerens informationsbehov, jf. FOB 2009 20-2.

Klager har gennem mindst et år – og i perioder 6-8 gange om dagen – henvendt sig telefonisk til ministeriet vedrørende navnlig webtilgængelighed for ordblinde på ministeriets hjemmeside.

Klager har gentagne gange angivet, at ministeriets hjemmeside skal indeholde en læs-op-funktion, der kan aktiveres ved tryk med mus.

Ministeriet har som følge heraf henvendt sig til Digitaliseringsstyrelsen vedrørende spørgsmålet om krav om en læs-op-funktion på ministeriets hjemmeside.

Digitaliseringsstyrelsen har i den forbindelse angivet, at der ikke gælder et sådant krav.

Dette er klager blevet orienteret om ved telefonisk kontakt.

Klager er i den forbindelse blevet vejledt om, at spørgsmål vedrørende krav om læs-op-funktioner på myndigheders hjemmesider bør rettes til Digitaliseringsstyrelsen.

Klagers telefoniske henvendelser har som det klare udgangspunkt ikke vedrørt en konkret sag, som var under behandling i ministeriet, og klager er gentagne gange blevet vejledt om løsninger på den problemstilling, som de telefoniske henvendelser har drejet sig om.

Klager har endvidere under telefonsamtalerne med medarbejdere i ministeriet anvendt et sprogbrug, som af de pågældende er blevet oplevet som ubehagelig og grænseoverskridende.

Ministeriet har som følge af de ovenfor beskrevne omstændigheder ikke været i stand til at identificere yderligere problemstillinger, som klager ønsker vejledning om.

Ministeriet har på den baggrund bedt klager om at rette skriftlig henvendelse med henblik på en nærmere angivelse af den problemstilling, som klager ønsker vejledning om.

Klager er ikke blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

De samlede omstændigheder indebærer, at der ikke foreligger en praksis, der stiller personer med handicap ringere end andre personer.

Der er tale om et enkeltstående og særligt tilfælde, hvor det ikke har været muligt ved telefonisk kontakt at identificere yderligere problemstillinger, som klager ønskede vejledning om.

Der foreligger ikke en generel praksis hos ministeriet, der foreskriver, at borgere skal rette skriftlig henvendelse for at få vejledning om konkrete sager eller generelle forespørgsler.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Loven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed, herunder adgang til kommunikation via telefonisk henvendelse.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.

En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Klagen angår efter det oplyste muligheden for telefonisk kontakt til det indklagede ministerium.

Efter oplysningerne i sagen finder nævnet, at klagen vedrører tilgængelighed.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde