Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap - adgangsbegrænsning - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap - adgangsbegrænsning - medhold

J.nr. 20-37685

En blind mand skulle benytte sig af offentlig trafik, og fik via Rejseplanen oplyst, at han på sin rute skulle benytte sig af Plustur.

Plustur er flextrafik og en samkørselsordning.

Manden har oplyst, at han ikke kunne få at vide, hvor Plustur-bilen præcist ville afhente ham.

Det indklagede trafikselskab har oplyst, at kunden fik en adresse oplyst, hvor afhentningen ville foregå f.eks. på en station, og at chaufføren ville kontakte kunden, såfremt man ikke kunne finde denne.

Som sagen var oplyst for nævnet lagde nævnet til grund, at manden ikke telefonisk, via rejseplanen eller hjemmesiden fik oplysning om, at chaufføren ville ringe ham op, såfremt han ikke kunne finde bilen.

Nævnet vurderede herefter, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at den indirekte forskelsbehandling af manden var objektivt begrundet i et sagligt formål, der var nødvendigt for at opnå formålet, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for manden, der blev stillet ringere.

Manden fik herefter medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers ønskede anvendelse af Plustur.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager ikke kunne benytte Plustur.

Det indklagede trafikselskab skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 26. august 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager er blind.

Klager er bekræftet medlem af Dansk Blindesamfund, hvor kun blinde og stærkt svagsynede kan blive medlem.

Klager skulle, som led i en opgave i sit selvstændige firma, transporteres via offentlig transport den 28. januar 2020.

Forud for rejsen undersøgte klager sine rejsemuligheder via Rejseplanen.

Det fremgik heraf, at en del af rejsen skulle foretages via Plustur.

Plustur er flextrafik og en samkørselsordning, der finder anvendelse, når bus og tog ikke dækker hele rejsen til den påtænkte destination.

Det er meningen med Plustur, at man som rejsende selv finder frem til, hvor vognen holder henne på afhentningsstedet.

Klager kontaktede inden sin rejse telefonisk det indklagede selskab for at forhøre sig om, hvordan han som blind kunne benytte sig af Plustur-ordningen, når han ikke vidste, hvor vognen præcist holdt henne.

Klager fik oplyst, at der ikke var nogen løsning herpå, og at personer med handicap ikke var tænkt ind i ordningen.

Klager havde derfor ikke mulighed for at benytte ordningen.

Såfremt klager skulle have taget alternative ruter end den anbefalede via Plustur, ville dette have medført ekstra ventetid.

Klager har oplyst, at følgende fremgik af selskabets hjemmeside om Plustur

”Alle kan benytte sig af Flextur, hvis de ikke kræver særlig hjælp fra chaufføren.

Du skal kunne komme til og fra bilen ved egen hjælp og skal stå klar ved vej/kantsen, når vognen kommer.

”

Indklagede har oplyst, at konceptet var fuldt implementeret den 1. marts 2020, men at implementeringen var påbegyndt i april 2019 med et fuldt udviklet kørselskoncept.

Indklagede har videre oplyst, at chaufføren var forpligtet til at ringe til kunden inden afgang, såfremt telefonnummeret var anført.

Indklagede har videre oplyst, at chaufføren ikke måtte forlade en adresse uden kunden, før chaufføren havde talt med selskabet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. august 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager ikke kunne befordres med Plustur grundet manglende oplysning om afhentningssted.

Klager blev udsat for ulovlig indirekte forskelsbehandling, da han ikke kunne få oplyst et specifikt afhentningssted i forbindelse med sin ønskede rejse med Plustur.

Plustur-ordningen gælder for alle borgere.

Man bliver dog som blind eller stærkt svagtseende reelt afskåret fra at benytte muligheden, som følge af manglende oplysning om præcist afhentningssted.

Oplysningen om, at vognen f.eks. holdt på en station hjalp ikke, når man ikke via sit syn kunne overskue stationen.

En blind kan ikke navigere efter et kort i en app.

Klager blev forhindret i udøvelsen af sit erhverv.

Klager har påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at han har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Forskelsbehandling kan også finde sted, hvor en medarbejder har handlet i strid med arbejdspladsens retningslinjer, politik m.v.

Det fremgik intet sted, at en kunde og chaufføren havde mulighed for at ringe til hinanden, hvis man ikke kunne finde hinanden.

Det fremgik heller ikke noget sted, at man kunne oplyse chaufføren om sit synshandicap.

Godtgørelsesniveauet i sager om adgangsbegrænsning til caféer og restauranter m.v. ligger på 5.000 kr. Det var betydeligt mere alvorligt at blive afskåret fra at benytte offentlig transport, herunder særligt da dette udfordrede klagers udførelse af sit arbejde som selvstændig.

Det er en skærpende omstændighed, at det indklagede trafikselskab ikke har tænkt personer med handicap ind i ordningen.

Indklagede gør gældende, at Plusturs-konceptet ikke udgør forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Ved søgning på rejsen via Rejseplanen blev afhentningssted oplyst.

Kollektiv trafik og Plustur er indrettet med henblik på at være tilgængeligt for alle.

Plustur-bilen skal parkere et sted, og det er forskelligt fra trafikselskab til trafikselskab, hvordan dette er løst.

På rejseplanen blev adressen for afhentningsstedet angivet f.eks. på en bestemt station.

Når en kunde bestiller en Plustur, skal kunden oplyse navn og telefonnummer i det tilfælde, at chaufføren ikke kan finde kunden.

Kunden kan også kontakte Flextrafik, såfremt kunden ikke kan finde chaufføren.

Det var en forkert givet oplysning, at personer med handicap ikke var tænkt ind i ordningen.

Efter klagers henvendelse til selskabet blev det muligt at tilføje information om synshandicap.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager er medlem af Dansk Blindesamfund.

Han har oplyst, at medlemskab kræver, at man er blind eller stærkt svagtseende.

Indklagede har ikke bestridt, at klager skulle have et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Nævnet vurderer herefter, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har oplyst, at han ikke kunne få at vide, hvor Plustur-bilen præcist ville afhente ham på hans påtænkte rute.

Indklagede har oplyst, at kunden får oplyst en adresse, hvor afhentningen foregår, f.eks. en station.

Nævnet vurderer, at det forhold, at en kunde alene får oplyst en adresse, kan stille personer, der er blinde eller svagtseende ringere end andre personer, der f.eks. ved hjælp af sit syn kan overskue en station.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Forskelsbehandling

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at alle kan benytte sig af Plustur, og at Plustur-bilen skal parkere et sted.

Kunden fik oplyst adressen for afhentningsstedet.

Indklagede har videre oplyst, at såfremt kunden og chaufføren ikke kan finde hinanden, så ville chaufføren være forpligtet til at ringe til kunden.

Indklagede har endeligt oplyst, at man efter klagers henvendelse til selskabet gjorde det muligt at tilføje oplysninger om synshandicap i bestillingsformularen.

Klager har oplyst, at han telefonisk fik at vide, at personer med handicap ikke var tænkt ind i ordningen, og at han ikke kunne få det præcise afhentningssted oplyst.

Som sagen er oplyst for nævnet, lægger nævnet til grund, at klager ikke telefonisk, via Rejseplanen eller hjemmesiden fik oplysning om, at chaufføren ville ringe ham op, såfremt han ikke kunne finde bilen.

Nævnet vurderer herefter, at det indklagede selskab ikke har løftet bevisbyrden for, at den indirekte forskelsbehandling af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål, der var nødvendigt for at opnå formålet, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager, der blev stillet ringere.

Nævnet har særlig lagt vægt på, at klager ikke kunne få oplysning om det præcise afhentningssted, og at klager ikke blev oplyst, at chaufføren ville kontakte ham, såfremt chaufføren ikke kunne finde ham.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder krænkelsens karakter.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 26. august 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde

•

§ 11, om godtgørelse