Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0810

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0810

Ekstra Bladet får kritik for kritisk omtale af direktør

Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil.

Artiklen indeholdt en række faktuelle fejl, som allerede er erkendt af Ekstra Bladet.

Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for manglende dokumentation og for utilstrækkelig forelæggelse, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”UROEN ULMER” og ”Ansatte flygter fra [Idrætsforbundet]” , som blev bragt af Ekstra Bladet den 11. december 2021 henholdsvis i den trykte udgave og på netavisen ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] skrev forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler med Ekstra Bladet via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 8. december 2021 skrev Ekstra Bladet følgende til [Klager]

”Kære [Klager],

Jeg har forsøgt at træffe dig på [telefonnr.

] – uden held.

Jeg har en række spørgsmål, jeg gerne vil stille til dig.

Hvornår er det muligt at træffe dig telefonisk.

Mvh/[Journalisten]

Sportsjournalist Ekstra Bladet”

Samme dag svarede [Klager] følgende

”Hej [Journalisten].

Jeg er i møder back2back.

Hvad drejer det sig om?

Alt godt / Best

[Klager]”

Ekstra Bladet skrev herefter samme dag

”Hej [Klager],

Jeg vil meget gerne vide, om du vil svare på mine spørgsmål vedrørende emnet.

Mvh/[Journalisten]”

Senere samme dag skrev Ekstra Bladet følgende til [Idrætsforbundet]s kommunikationschef [Kommunikationschefen]

”Kære [Kommunikationschefen],

Hermed spørgsmål til [Klager], som vi ønsker svar på.

[Klager] skrev herefter samme dag følgende

”Hej [Journalisten];

nedenfor svar på dine spørgsmål, som jeg har fået tilsendt af [Kommunikationschefen].

Til info – ikke til citat – er det faktuelt forkert ift [Organisationen].

Det er ikke mig som leder, de omtalte trivselsrapporter handler om, men en anden leder.

Jeg var dengang fagleder med kun én i reference.

Du kan få det bekræftet i [Kommunen].

Jeg går ud fra, at I ikke viderebringer faktuelle fejl om [Organisationen].

Bekræft gerne.

Hvis der, mod forventning, kommer konkrete udsagn, påstande eller citater, vil jeg gerne forelægges dem.

Mit samlede svar på dine spørgsmål er her.

Hvis du klipper, må du gerne sende forbi mig

I november 2020 tiltrådte jeg som kommerciel direktør med den opgave at udvikle [Idrætsforbundet]s kommercielle forretning og øge indtjening ganske betragteligt.

Det er vi i fuld gang med og det har krævet en ændring i afdelingens kompetencer og fokus.

Markedet for partnerskaber ændrer sig hurtigt og vores partnere forventer at vi udvikler os.

Vi har skruet op for digitaliseringen og fokuserer på andre forretningsområder end tidligere.

Derfor har der været stillet nye krav til kompetencer i afdelingen, hvilket har fået nogle ansatte til at søge andre udfordringer.

Det er helt naturligt i organisationer med store forandringer.

Nu er der kommet nye ansatte, der bidrager med en anden kultur omkring både

arbejdsmiljø og professionalisme, og sammen med de dygtige folk der var her i forvejen, skaber de optimisme og gode resultater, til glæde for [Idrætsforbundet] og dermed også til glæde for dansk fodbold.

Alt godt!

[Klager]”

Ekstra Bladet svarede herefter

”Kære [Klager],

Tak for din mail.

Faktuelt har [Idrætsforbundet] sendt ud, at du startede 1. december.

Det er, hvad jeg forholder mig til.

Jeg har ikke set nogen steder, at der står du tiltrådte i november 2020

[Link]

Jeg er ærgerlig over, at du ikke svarer på mine spørgsmål, men kommer med et generelt statement.

Men det må jeg acceptere.

Jeg har forstået, at du var en del af ledelsen i [Organisationen], men når du siger, at trivselsrapporten på ingen måder omhandler dig og din ledelse, så må jeg forholde mig til det.

Mvh/[Journalisten]”

De påklagede artikler

Ekstra Bladet bragte den 11. december 2021 i den trykte udgave følgende forsideomtale på sportssektionen med overskriften ”ANSATTE FLYGTER FRA [IDRÆTSFORBUNDET]”

”Fem medarbejdere, der havde tilknytning til den kommercielle afdeling i [Idrætsforbundet], hvor [Klager] er direktør, er stoppet – arbejdsmiljøet omtales som belastende”

Forsideomtalen var ledsaget af et billede af [Klager], som ses stående ved en graffitimur.

Inde i avisen bragte Ekstra Bladet artiklen ”UROEN ULMER” i sportssektionen, sektion 2, side 4-5.

Artiklen har følgende underrubrik

”FANEFLUGT: Der er dårligt arbejdsmiljø i den kommercielle afdeling hos [Idrætsforbundet], fortæller kilder til Ekstra Bladet.

Fem medarbejdere er stoppet i løbet af efteråret”

Af artiklen fremgår følgende

”Det vil være synd at sige, at julefreden har sænket sig over [Idrætsforbundet]s kontor i [Bynavn].

Det har godt nok været et fremragende landsholdsår på både herre- og kvindesiden, men på de indre linjer ulmer uroen på [Vejnavn].

Det er i den kommercielle afdeling, at den er helt gal.

Adskillige af hinanden uafhængige kilder med dyb indsigt i forholdene i [Idrætsforbundet] taler om et betændt arbejdsmiljø og et elendigt arbejdsklima i afdelingen, der bliver ledet af kommerciel direktør [Klager].

Han startede 1. december 2020, og siden har der været en stor udskiftning i den kommercielle afdeling.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er fem medarbejdere alene inden for de seneste måneder forsvundet fra den kommercielle afdeling i [Idrætsforbundet] og flere kan være på vej væk i nærmeste fremtid.

I hvert fald er én blevet fyret, mens andre har selv valgt at sige op.

En har endda sagt farvel uden at have et nyt job på hånden.

En bombe i afdelingen

Det har fået uroen til at sprede sig i huset, og [Klager]s ledelsesstil er ifølge Ekstra Bladets oplysninger et samtaleemne både internt i huset og udenfor betonbunkeren i [Bynavn].

[Klager] overtog stillingen fra [Person A], der blev fyret i sensommeren 2020.

Den nye [Idrætsforbundet]-direktør, [Direktøren], ønskede en anden profil på posten og valget faldt på [Klager].

Hans ansættelse har, ifølge en række kilder, været som at kaste en bombe ned i afdelingen, og han beskrives som direkte fejlcastet til jobbet.

Han beskrives også som en meget temperamentsfuld og højtråbende chef, der kan tale kontant til sine medarbejdere, ligesom han er en stor arbejdsnarkoman, der forventer samme engagement og arbejdsvillighed fra sine medarbejdere.

Det er helt åbenlyst, at en række medarbejdere har haft det meget svært med [Klager]s personlighed og ledelsesstil.

Mandat til forandringer

Han omtales fra flere kilder som en knivskarp og nørdet type, men samtidig virker han langtfra færdiguddannet til at arbejde med mange mennesker omkring sig.

Ekstra Bladet er bekendt med, at der er blevet klaget over [Klager]s adfærd og facon til direktionen.

Beskeden retur var angiveligt, at [Klager] som kommerciel direktør har mandat til at lave ændringer, og at der var tillid til ham.

[Klager] kom til [Idrætsforbundet] fra kommunikationsbureauet [Kommunikationsbureauet].

Her var han direktør for sport, kultur og underholdning.

Udvikling kræver forandringer

Ekstra Bladet har forelagt kritikken om medarbejder-flugten og det dårlige arbejdsmiljø i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling for [Klager].

Han har kun ønsket at svare skriftligt.

Han har fået tilsendt en række spørgsmål, som han ikke ønsker at svare på direkte.

Til gengæld har [Idrætsforbundet]s kommercielle chef sendt et statement.

Her skriver han

’1. december 2020 tiltrådte jeg som kommerciel direktør med den opgave at udvikle [Idrætsforbundet]s kommercielle forretning og øge indtjeningen ganske betragteligt.

Det er vi i fuld gang med, og det har krævet en ændring i afdelingens kompetencer og fokus,’ skriver [Klager] og tilføjer

’Markedet for partnerskaber ændrer sig hurtigt, og vores partnere forventer, at vi udvikler os.

Vi har skruet op for digitaliseringen og fokuserer på andre forretningsområder end tidligere.

’

’Derfor har der været stillet nye krav til kompetencer i afdelingen, hvilket har fået nogle ansatte til at søge andre udfordringer.

Det er helt naturligt i organisationer med store forandringer.

’

’Nu er der kommet nye ansatte, der bidrager med en anden kultur omkring både arbejdsmiljø og professionalisme, og sammen med de dygtige folk, der var her i forvejen, skaber de optimisme og gode resultater, til glæde for [Idrætsforbundet] og dermed også til glæde for dansk fodbold,’ slutter [Klager].

Dynamisk kaospilot

Det er en hårdtarbejdende bulderbasse, som [Idrætsforbundet] udpegede som kommerciel chef for Danmarks største specialforbund.

1. december sidste år tiltrådte [Klager] efter fyringen af [Person A], der var den detroniserede direktør [Person B]s opfindelse og blev sparket ud i august 2020.

Den 37-årige sønderjyde virker som en mand, der skiller vandene på sin vej mod det næste topjob.

[Klager] er født og opvokset i Ribe, har været medejer og direktør af spillestedet [Koncertstedet] i København.

Han har også en fortid som kommerciel chef på spillestedet [Spillestedet] og som eventchef for [Organisationen], hvor han selv valgte at trække stikket efter to et halvt års ansættelse.

Her satte han en række store initiativer i søen blandt andet [Musikfestivalen], der er en stor fynsk musikfestival i [Området], og [Eventet], der er en kæmpestor basketball-event.

Driftig og dynamisk

Siden kom han til en lederstilling i kommunikationsbureauet [Kommunikationsbureauet], hvor han havde ansvaret for sport, kultur og underholdning.

Med til beskrivelsen af [Klager] hører også historien om en mand, der er meget driftig, dynamisk og arbejdsom, men også lidt af en kaospilot.

I den brede offentlighed er han nok mest kendt for i starten af året at have fået en betinget dom på otte dages fængsel for brud på navneloven.

Af principielle årsager ønskede han og hans kone ikke at navngive deres datter, fordi de er imod, at folkekirken skal stå for personregistrering.

Det stillede de op og fortalte på ’Go’ morgen Danmark’ på TV 2.

”

Til artiklen er indsat et billede af [Klager], som ses pudse sine briller.

Til artiklen er endvidere indsat to faktabokse.

Af faktaboksen med overskriften ”DET VIL HAN IKKE SVARE PÅ” fremgår følgende

”HER ER SPØRGSMÅLENE, [KLAGER] IKKE VIL SVARE PÅ

1.

Du har været ansat ét år i [Idrætsforbundet].

Hvad tænker du om, at fem arbejdere er forsvundet med tilknytning til din afdeling inden for de seneste måneder?

2.

Hvordan vil du beskrive arbejdsmiljøet/klimaet i din afdeling?

3.

Kan du genkende billedet af en afdeling præget af uro, dårligt arbejdsklima og dårlige arbejdsmiljø?

4.

Føler du, at din ledelsesstil skiller vandene i forhold til dine medarbejdere?

”

Af faktaboksen med overskriften ”Sådan gjorde vi” fremgår følgende

”Historien om arbejdsmiljøet og klimaet blandt medarbejderne i [Klager]s kommercielle afdeling i [Idrætsforbundet] bygger på adskillige samtaler med kilder med dyb indsigt i forholdene i [Idrætsforbundet].

Der er tale om kilder, der har betinget sig fortrolighed for at fortælle, hvad de ved om forholdene i den kommercielle afdeling i [Idrætsforbundet].

De mange kilder til historien har fortalt en enslydende historie om en afdeling, der er præget af et dårligt arbejdsmiljø og en meget speciel ledelsesstil.

Ekstra Bladet har vurderet, at historien om forholdene i Danmarks største specialforbund har så stor offentlig interesse, at vi bringer artiklerne, selv om kilderne optræder anonymt.

”

Ekstra Bladet bragte den 11. december 2021 artiklen ”Ansatte flygter fra [Idrætsforbundet]” på netavisen ekstrabladet.dk.

Artiklens indhold er enslydende med indeholdet af artiklen ”UROEN ULMER” bragt samme dag i den trykte udgave.

Til artiklen på netavisen er indsat yderligere en faktaboks med overskriften ”De er forsvundet fra [Idrætsforbundet]” .

Af faktaboksen fremgik følgende

”I løbet af efteråret er fem medarbejdere med tilknytning til den kommercielle afdeling stoppet i [Idrætsforbundet]

[Medarbejder A], fankoordinator – har selv sagt op.

[Medarbejder B], projektleder – fyret.

[Medarbejder C], commercial manager– har selv sagt op.

[Medarbejder D] – campaign manager – har selv sagt op.

[Medarbejder E], billetanvarlig – har fået en frivillig fratrædelsesaftale - stopper med årets udgang.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] skrev efter offentliggørelsen af de påklagede artikler med Ekstra Bladet via mail om sine indsigelser mod omtalen.

Ekstra Bladet indsatte den 31. januar 2022 en boks med overskriften ”Opdatering og præcisering” i begyndelsen af artiklen ”Ansatte flygter fra [Idrætsforbundet]” , og Ekstra Bladet foretog derudover rettelser i artiklens brødtekst.

Boksen er fremhævet med grøn baggrundsfarve.

Af boksen ”Opdatering og præcisering” fremgår følgende

”Endnu en medarbejder har efter artiklens publicering forladt [Idrætsforbundet], ligesom [Klager] nu er stoppet hos [Idrætsforbundet] efter uenighed om den fremtidige færd.

Efter henvendelse fra [Klager] har Ekstra Bladet valgt at præcisere en række påstande i denne artikel.

Det fremgik således

* At [Klager] var født og opvokset i Ribe.

Dette er ikke korrekt.

Han er fra Tønder.

* At [Klager] har deltaget i Go’ morgen Danmark.

Dette er ikke korrekt.

Det var Go’ aften Live.

* At [Klager] har en kone.

Dette er ikke korrekt.

Han er ikke gift, og der er således tale om en samleverske.

* At der var klaget til direktionen over [Klager].

Dette er der ikke dokumentation for at skrive.

* At [Klager] var kaospilot.

Dette er ikke korrekt.

Han er økonom og jurist.

* At [Klager] har været eventchef i [Kommunen].

Dette er ikke korrekt.

Han var udviklingschef, der beskæftigede sig med events.

* At [Medarbejder E] fik en frivillig fratrædelse hos [Idrætsforbundet].

Der er ikke dokumentation for at skrive, at den har været frivillig.

Ekstra Bladet beklager fejlene, ligesom [Klager] ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt alle kritikpunkter.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 17. februar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklen indeholder en række påstande, som ikke er dokumenterede, og som er forkerte.

Dette bekræftes af, at Ekstra Bladet siden har trukket dele tilbage.

- Klage til direktionen

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at der er klaget over hans adfærd og facon til [Idrætsforbundet]s direktion.

[Klager] har oplyst, at der ikke er indgivet nogen klage over ham til [Idrætsforbundet]s direktion, og at beskyldningen også afvises af [Idrætsforbundet].

- Frivillig fratrædelse

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at [Medarbejder E] fik en frivillig fratrædelsesaftale hos [Idrætsforbundet].

[Klager] har oplyst, at [Medarbejder E] blev tilbudt en aftrædelsesordning som alternativ til en opsigelse.

- Fødeby

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han er født i Ribe og er sønderjyde, idet han er født i Tønder.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at Ribe ikke ligger i Sønderjylland.

- Go’ morgen Danmark

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han har udtalt sig i Go’ morgen Danmark, idet han aldrig har medvirket i programmet.

- Civilstatus

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han har en kone, idet han aldrig har været gift.

- Kaospilot

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han er kaospilot.

[Klager] har oplyst, at han er økonom og har gennemført en Master of Law Studies, men han er ikke kaospilot, som er titlen på en uddannelse.

[Klager] har bemærket, at selv om enkelte af fejlene har karakter af mindre fejl, vidner de om mangelfuld research, hvorfor de medtages for at understrege det samlede billede af en artikel, der ikke lever op til journalistisk standard.

Det understreger for [Klager] den manglende omsorg og omhyggelighed, som Ekstra Bladet har udvist i en situation, hvor de placerer en helt ukendt person på forsiden af avisen.

[Klager] har oplyst, at han har klaget til Ekstra Bladet over artiklen, og at avisen på den baggrund har rettet en række punkter i artiklen.

Den oprindelige påstand fremgår dog fortsat af artiklens rettelser, og der er således et væsentligt element af ”slår-du-stadig-din-kone” i artiklen.

Samtidig fremgår væsentlige elementer af de påklagede forhold fortsat af artiklen.

[Klager] har endvidere anført, at der ikke er en klar skelnen mellem citater, kommentarer og dokumentation i artiklen.

[Klager] har som eksempel henvist til følgende

”Han omtales fra flere kilder som en knivskarp og nørdet type, men samtidig virker han langtfra færdiguddannet til at arbejde med mange mennesker omkring sig.

”

Det er uklart for læseren, på hvilken baggrund [Klager] virker ”langtfra færdiguddannet til at arbejde med mennesker” og hvorfra prædikatet strammer.

Er det en kommentar fra en fyret ansat, eller er det en vurdering fra journalisten selv.

Kildekritik

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik, og at Ekstra Bladet har anvendt anonyme kilder.

[Klager] har bemærket, at alle, der kan være kilde til disse interne historier, herunder indeholdende personaleforhold, vil have en personlig interesse i sagen enten som fyret eller opsagt, eller som part i interne ledelseskonflikter.

[Klager] har henvist til præcedens skabt af Pressenævnets tidligere afgørelser for brugen af anonyme kilder.

Heraf fremgår det, efter [Klager]s vurdering, at anonyme kilder kan anvendes, men kun i situationer, hvor en sag ellers ikke kan udredes, og sagen vurderes at have tilstrækkelig offentlig relevans og/eller interesse.

Artiklen bygger alene på anonyme kilder.

Ekstra Bladet oplyser selv i en faktaboks i bunden af artiklen

”Ekstra Bladet har vurderet, at historien om forholdene i Danmarks største specialforbund har så stor offentlig interesse, at vi bringer artiklerne, selv om kilderne optræder anonymt.

”

Det er ikke beskrevet, hvorfor historien har offentlighedens interesse.

De anonyme kilder bruges alene til at beskrive generelle forhold og forhold, som let kunne verificeres eller modbevises, såfremt [Klager] eller [Idrætsforbundet] blev forelagt oplysningerne.

Ekstra Bladet har derudover ikke udvist tilstrækkelig kildekritik over for de anonyme kilder og været tilstrækkeligt efterprøvende, eksempelvis ved at spørge ikke-afskediget medarbejdere, tidligere medarbejdere og kolleger eller lignende.

De anonyme kilder bidrager med følgende oplysninger, og herudover fremkommer der ikke oplysninger baseret på anonyme kilder

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at tage stilling til, hvorvidt ovenstående information har så væsentlig interesse for offentligheden, at det skaber grundlag for brug af anonyme kilder, og om brugen af anonyme kilder har været væsentlig for sagens udredning.

I vurderingen heraf må medtages, at det for samtlige af ovenstående oplysninger er gældende, at de enten har været offentligt tilgængelige, ikke er blevet forelagt [Klager] eller [Idrætsforbundet], og/eller kunne være modbevist eller bekræftet ved forelæggelse for [Klager] eller [Idrætsforbundet]

Det er grundlæggende meget uklart, hvilke af de fremkomne oplysninger baseret på anonyme udsagn, der har væsentlig samfundsmæssig interesse, samt hvilke forhold, der ikke ville kunne afdækkes uden anonyme kilder.

Det er også uklart, hvilke af dem, der konkret har været dokumenteret for Ekstra Bladet, og hvilke der er påstande eller udsagn.

Grundlæggende er det, at ingen af de informationer, de anonyme kilder har medvirket med, bidrager med væsentlig information eller har væsentlig samfundsmæssig relevans.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet ikke i tilstrækkelig grad har forelagt ham de centrale påstande i artiklen, som er skadelige eller virker agtelsesforringende for ham.

[Klager] har henvist til udsagnene om, at han skulle være råbende, kræve øget arbejdsindsats, at der skulle være klaget over ham til direktionen, og oplysningerne om [Medarbejder E]s ansættelse.

Såfremt Ekstra Bladet havde søgt at efterprøve og forelægge påstandene, kunne [Klager] og [Idrætsforbundet] blandt andet have dokumenteret, at afdelingen ved [Klager]s tiltrædelse havde den ringeste arbejdspladsvurdering, som [Idrætsforbundet] nogensinde havde målt, og at afdelingen således inden [Klager]s tiltrædelse havde omfattende trivselsproblemer – i flere tilfælde med tilknytning til de i artiklen omtalte personer.

[Klager] og [Idrætsforbundet] kunne ligeledes have dokumenteret øvrige personaleforhold, i det omfang, fortrolighedsforpligtigelser havde tilladt det.

Dette kunne og burde have dannet baggrund for en mere kritisk tilgang til de medvirkende kilder.

[Klager] har oplyst, at han i forbindelse med artiklen blev stillet fem spørgsmål på skrift.

Disse spørgsmål var så forudindtagede og tendentiøse, at [Klager] valgte kun at ville besvare dem på skrift.

To af spørgsmålene var i sin præmis så forkerte, at de efterfølgende blev trukket tilbage.

De omhandlede sager om dårligt arbejdsmiljø på en tidligere arbejdsplads for seks år siden, som journalisten fejlagtigt forsøgte at kæde sammen med [Klager].

Ekstra Bladet accepterede at udelade denne vinkel – kun med mellemkomsten af journalisten til den oprindelige artikel omkring manglende trivsel og en nuværende DR-journalist.

I den oprindelige artikel refereredes til en unavngivet, kritiseret chef i [Kommunen], hvor [Klager] ligeledes arbejdede på daværende tidspunkt.

Det var Ekstra Bladets intention i artiklen at indikere, at denne unavngivne chef var [Klager].

Først da den oprindelige journalist, på [Klager]s insisterende opfordring, eksplicit dokumenterede, at der ikke var tale om [Klager], droppede Ekstra Bladet vinklen.

Det var således indtil da Ekstra Bladets intention at benytte vinklen uden eksplicit at vide, at der faktisk var tale om [Klager].

Det indikerer den forudindtagede vinkel for artiklen, og hvorfor [Klager] ikke stillede op til interview.

Overskriftens dækning

[Klager] har anført, at overskriften ”Ansatte flygter fra [Idrætsforbundet]” ikke har dækning.

Personaleudskiftningen i afdelingen var på niveau med det generelle arbejdsmarked i Danmark, herunder på Ekstra Bladet.

Der var ingen personalesager involveret i opsigelserne, og der var ikke tale om personer, der har været offentligt eksponerede eller besat stillinger med særlig interesse for offentligheden.

Dette gælder også [Klager], der ikke er en offentlig person, administrerer offentlige midler, varetager et offentligt hverv eller lignende.

Ordet ”flygte” betyder ”at skynde sig af sted for at undslippe nogen eller for at komme væk fra noget ubehageligt eller farligt.

” Der er ingen af de personer, der har sagt op, der ikke eksplicit har ønsket at arbejde i deres fratrædelsesperiode, ligesom alle eksplicit har ønsket at deltage i efterfølgende arrangementer.

Ingen af de personer, der har sagt op, har i deres relation med [Klager] klaget, hverken til ham, tillidsrepræsentanter eller HR, og der har ikke været rejst nogle sager i tillidsmandssystemet eller direkte fra fagforeninger.

Der har kort sagt ikke været foretaget nogen konstatering af kritisable forhold.

Der er således ingen af de ansatte, der har skyndt sig ud af [Idrætsforbundet] ved at eksempelvis at bede om at stoppe per datoen for deres opsigelse, ønske en afskedigelse fremfor en aftrædelsesaftale eller lignende.

Mennesker flygter fra voldsmænd, krænkere eller chikane.

I de tilfælde involverer de tillidsrepræsentanter, fagforeninger eller myndigheder eller søger at komme væk hurtigst muligt.

Det har ikke været tilfældet ved nogen af opsigelserne.

Af denne grund bør det hverken angives, at ansatte flygter fra [Idrætsforbundet], da flugt indikerer en form for fare, eller at der anvendes anonyme kilder.

[Klager] har bemærket, at der er et hykleri i, at der i samme periode har været en præcis tilsvarende uro og personaleudskiftning på Ekstra Bladets sportsredaktion, hvorfra artiklen stammer.

Samme antal opsagte, fyrede og ”flygtede”.

Det er ikke relevant for den presseetiske vurdering, men for en avis, der berømmer sig ved at udstille hykleri, er det dog værd at få nedfældet.

Sletning og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at slette eller afindeksere artiklen.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at det helt overordnede kritikpunkt, som i delpunkter underbygges af de presseetiske regler, er, at artiklen er proportionsløs.

[Klager] er en for offentligheden helt ukendt person.

[Klager] har ingen særlig magt, han er ikke folkevalgt, han har ingen gyldne kæder, og han repræsenterer ikke sin organisation i offentligheden.

[Klager] har ikke begået noget kriminelt eller på anden måde anstødeligt eller i offentlighedens interesse.

I tiden efter artiklen modtog [Klager] naturligvis mange henvendelser, ligesom hans børn i den lokale kiosk kunne se ham omtalt på forsiden af en avis.

De fleste af henvendelserne handlede om, hvorvidt [Klager] havde ageret seksuelt krænkende over for ansatte.

Dette naturligvis i tråd med øvrige forsideartikler, men ligeledes fordi det virkede mystisk, at der ikke var beskrevet nogle konkrete hændelser.

Det væsentlige er, at der ikke er nogen konkrete hændelser.

Det er simpelthen så voldsomt at være på forsiden af Ekstra Bladet, og det bør kun ske ved veldokumenterede og væsentlige sager.

Dertil bør der naturligvis være endnu mere styr på forelæggelser, dokumentation og generelle presseetiske forhold.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Korrekt information

Ekstra Bladet har indledningsvis oplyst, at artiklen drejer sig primært om [Idrætsforbundet] og det forhold, at en række kilder har berettet om et dårligt arbejdsklima i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling, som [Klager] var direktør for.

Som det fremgår af artiklen, var hele fem medarbejdere fratrådt [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling i efteråret 2021.

Det fremgår af [Idrætsforbundet]s hjemmeside, at der p.t.

er 11 ansatte i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling, og det fremgår af [Idrætsforbundet]s organisationsdiagram, at den kommercielle afdeling omfatter marketing, digital, broadcast og licens samt matchday og fan.

[Klager] omtales, fordi en lang række kilder har peget på ham og hans ledelsesstil som årsagen til et dårligt arbejdsklima i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling.

[Idrætsforbundet] står som bekendt for den øverste ledelse af den organiserede fodbold i Danmark, og [Idrætsforbundet]s formål er ”at fremme og udvikle dansk fodbold både nationalt og internationalt”.

[Idrætsforbundet] står således for ledelsen af Superligaen og divisionsfodbold, og [Idrætsforbundet] er medlem af henholdsvis FIFA og UEFA.

Endvidere spiller [Idrætsforbundet]s samarbejde med Det Danske Fodboldlandshold en stor rolle for [Idrætsforbundet] og landsholdet .

I sportsverdenen har det derfor stor offentlig interesse, hvordan ledelsen i [Idrætsforbundet] agerer, og det har væsentlig offentlig interesse, hvis der er samarbejdsproblemer mellem [Idrætsforbundet]s ledelse og medarbejdere, hvilket alt andet lige må formodes at kunne få negativ indflydelse på varetagelsen af [Idrætsforbundet]s opgave som leder af hele den organiserede fodbold i Danmark.

[Idrætsforbundet] er en i offentligheden særdeles kendt og omtalt organisation, og det er Ekstra Bladets opfattelse, at artiklen har væsentlig offentlig interesse.

Som direktør for [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling har [Klager] et ansvar for arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene i afdelingen, og med ansvaret følger også, at han må være forberedt på omtale i medierne, hvis han som leder bliver kritiseret.

[Klager] var ikke, selv om han forsøger at give indtryk af det modsatte, en almindelig ansat i [Idrætsforbundet].

- Klage til direktionen

Ekstra Bladet har anført, at oplysningen om, at der er blevet klaget over [Klager]s adfærd og facon til direktionen, er korrekt og baseret på de oplysninger, som Ekstra Bladet modtog fra flere af hinanden uafhængige kilder.

- Frivillig fratrædelse

Ekstra Bladet har anført, at oplysningen om, at [Medarbejder E] fik en frivillig fratrædelsesaftale hos [Idrætsforbundet], er korrekt.

Efter modtagelsen af [Klager]s henvendelse om den offentliggjorte artikel, rettede en af journalisterne bag artiklen i øvrigt på ny henvendelse til [Medarbejder E] for at få oplyst, om han havde misforstået noget, da han tidligere havde talt med [Medarbejder E].

I den forbindelse fastholdt [Medarbejder E], at han fik en fratrædelsesaftale med [Idrætsforbundet] på eget initiativ.

- Fødeby

Ekstra Bladet har anført, at oplysningen om, at [Klager] er født i Ribe, er præciseret i artiklen under ”Opdatering og præcisering” , og at oplysningen i øvrigt er uden betydning for artiklens meningsindhold og substans.

- Go' morgen Danmark

Ekstra Bladet har anført, at oplysningen om, at [Klager] har udtalt sig til Go’ morgen Danmark, er præciseret i artiklen under ”Opdatering og præcisering” , og at oplysningen i øvrigt er uden betydning for artiklens meningsindhold og substans.

- Civilstatus

Ekstra Bladet har anført, at oplysningen om, at [Klager] har en kone, er præciseret i artiklen under ”Opdatering og præcisering” , og at oplysningen i øvrigt er uden betydning for artiklens meningsindhold og substans.

- Kaospilot

Ekstra Bladet har anført, at det allerede fremgik af artiklen, at det ikke er uddannelsen ”kaospilot”, der henvises til, men derimod, at udsagnet er anvendt i overført betydning

”Med til beskrivelsen af [Klager] hører også historien om en mand, der er meget driftig, dynamisk og arbejdsom, men også lidt af en kaospilot.

”

Denne tekst og betegnelsen ”lidt af en kaospilot” viser, at det ikke er uddannelsen som kaospilot, som Ekstra Bladet refererer til.

Ekstra Bladet har, som en imødekommelse af [Klager], præciseret i artiklen under ”Opdatering og præcisering”

”At [Klager] var kaospilot.

Dette er ikke korrekt.

Han er økonom og jurist.

”

Ekstra Bladet har oplyst, at [Klager] efter artiklens offentliggørelsen rettede henvendelse til Ekstra Bladet, og Ekstra Bladet indrykkede i den forbindelse imidlertid efter aftale med [Klager] følgende

”Opdatering og præcisering

• At [Klager] var født og opvokset i Ribe.

Dette er ikke korrekt.

Han er fra Tønder.

• At [Klager] var kaospilot.

Dette er ikke korrekt.

Han er økonom og jurist.

• At [Klager] har deltaget i Go’ morgen Danmark.

Dette er ikke korrekt.

Det var Go’ aften Live.

• At [Medarbejder E] fik en frivillig fratrædelse hos [Idrætsforbundet].

Der er ikke dokumentation for at skrive, at den har været frivillig.

• At der var klaget til direktionen over [Klager].

Dette er der ikke dokumentation for at skrive.

• At [Klager] har en kone.

Dette er ikke korrekt.

Han er ikke gift, og

• At [Klager] har været eventchef i [Kommunen].

Dette er ikke korrekt.

Han var udviklingschef med ansvar for events.

Ekstra Bladet beklager fejlene, ligesom [Klager] ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt alle kritikpunkter.

”

Som det fremgår af korrespondancen mellem Ekstra Bladet og [Klager], blev det aftalt med [Klager], at præciseringen skulle bringes som en særskilt boks i artiklen på ekstrabladet.dk, og artiklen indledes nu med den anførte præcisering/opdatering.

Ekstra Bladet har desuden afvist, at der ikke i artiklen skelnes klart mellem citat og kommentarer og dokumentation.

For så vidt angår det af [Klager] nævnte påståede eksempel herpå ”Han omtales fra flere kilder som en knivskarp og nørdet type, samtidig virker han langt fra færdiguddannet til at arbejde med mange mennesker omkring sig” fremgår det klart af citatet, at udsagnet er en vurdering fra de kilder, som Ekstra Bladet har talt med.

Kildekritik

Ekstra Bladet har anført, at Ekstra Bladet har modtaget oplysninger fra flere kilder, der uafhængigt af hinanden har bekræftet de i Ekstra Bladet angivne oplysninger om et dårligt arbejdsmiljø, og kilderne fortæller samstemmende, at det dårlige arbejdsmiljø skyldes [Klager] og hans ledelsesstil.

Som det fremgår af artiklen, ønskede kilderne kun at udtale sig, hvis de fik tilsagn om anonymitet.

Ekstra Bladet har nøje forholdt sig til og vurderet, om artiklen skulle bringes, selv om kilderne optræder anonymt.

Dette fremgår eksplicit af faktaboksen ”Sådan gjorde vi” , hvoraf det fremgår

”Ekstra Bladet har vurderet, at historierne om forholdene i Danmarks største specialforbund har så stor offentlig interesse, at vi bringer artiklerne, selvom kilderne optræder anonymt.

”

Når Ekstra Bladet har forholdt sig til og vurderet spørgsmålet og ydermere i artiklen netop fremhæver, at den er baseret på anonyme kilder, skal Ekstra Bladet ikke kritiseres for at have offentliggjort artiklen.

Det ville ikke være i overensstemmelse med mediernes ytringsfrihed, hvis medierne fremover skulle afholde sig fra at informere offentligheden, blot fordi nyheden er baseret på anonyme kilder.

I det foreliggende tilfælde er der som anført ikke tale om, at artiklen er baseret på én eller to anonyme kilder, men om at flere af hinanden uafhængige kilder har bekræftet de samme forhold over for Ekstra Bladet.

Kildernes oplysninger om det dårlige arbejdsmiljø mv. bekræftes objektivt af det faktum, at fem medarbejdere inden for ganske kort tid havde forladt [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling.

Ekstra Bladet har bemærket, at [Klager] synes at være af den opfattelse, at medier ikke må skrive artikler, som er baseret på anonyme kilder.

Dette er ikke korrekt.

Medierne kan naturligvis informere offentligheden om oplysninger mv., som kommer fra anonyme kilder – i modsat fald ville en stor del af de artikler, som dagligt publiceres, ikke kunne offentliggøres.

Endelig har Ekstra Bladet forsøgt at efterprøve oplysningerne og kritikken ved at forelægge kritikken for [Klager] og [Idrætsforbundet], jf. nedenfor.

[Klager] har gengivet fem oplysninger, som de anonyme kilder ifølge [Klager] har bidraget med.

Ekstra Bladet har til de fem oplysninger anført følgende

[Klager] ønskede ikke at deltage i et interview, hvorom der henvises til de foranstående bemærkninger, men kritiserer efterfølgende Ekstra Bladet for omtale af forhold, som han ikke ønskede at tale med Ekstra Bladet om.

Det fremgår generelt af korrespondancen med [Klager], at han ikke ønskede at tale om personalesager med Ekstra Bladet overhovedet.

Spørgsmålet om, hvorvidt [Medarbejder E] har fået en fratrædelsesaftale ”på eget initiativ”, eller som [Klager] har påstået ”blev tilbudt en fratrædelsesordning som alternativ til en opsigelse”, er i forhold til sagens substans en detalje, som er uden betydning for artiklens meningsindhold, nemlig at [Klager]s ledelsesstil har medført uro, utilfredshed og fem medarbejderes fratræden.

Forelæggelse

Ekstra Bladet har afvist, at [Klager] ikke er blevet forelagt oplysningerne om, at der var blevet klaget over hans adfærd og facon til direktionen.

Som det fremgår af korrespondancen mellem Ekstra Bladet og [Klager], ville Ekstra Bladet gerne gennemføre et interview med [Klager], men han ønskede ikke at deltage i et interview med Ekstra Bladets journalister.

Dette var et valg, som [Klager] traf, og som han har fastholdt også efter, at Ekstra Bladet herefter fremsendte følgende fem spørgsmål til ham og [Idrætsforbundet]

[Klager]s skriftlige svar er gengivet in extenso i næsten en hel spalte i Ekstra Bladets artikel, hvor det også oplyses, at han kun ønskede at svare skriftligt.

Spørgsmålene til [Klager] er også gengivet i artiklen.

Ekstra Bladet har således forsøgt at efterprøve oplysningerne ved at forelægge disse for [Klager] og [Idrætsforbundet], men har kun fået et meget generelt ”ikke-svar” fra [Klager] og [Idrætsforbundet] på de stillede spørgsmål.

Efter at [Klager] havde afvist at deltage i et interview og havde fremsendt et ukonkret og ikke specielt oplysende svar til Ekstra Bladet på Ekstra Bladets spørgsmål, klagede han til Pressenævnet over manglende forelæggelse for ham.

Ekstra Bladet er uenig med [Klager], idet sagens substans, der handler om utilfredse medarbejdere og kritik af [Klager]s ledelsesstil mv., er forelagt for ham.

Når [Klager] afviser at deltage i et interview, kan han ikke forvente, at samtlige spørgsmål, som ville blive stillet i et direkte interview med ham, også fremgår af de skriftlige spørgsmål, som Ekstra Bladet fremsendte.

Det kan rimeligvis ikke kræves, at journalisten skal fremsende alle de spørgsmål, som journalisten eventuelt kunne stille under et egentligt interview, og det må være fuldt tilstrækkeligt, at sagens hovedtema og essensen af kritikken af [Klager] er blevet forelagt for ham.

Overskriftens dækning

Ekstra Bladet har anført, at artiklens overskrift ”Ansatte flygter fra [Idrætsforbundet]” klart og tydeligt er Ekstra Bladets kritiske vurdering – value jugdment – og subjektive udlægning af sagen, alt baseret på de fakta, som Ekstra Bladet har redegjort for i artiklen.

På forsiden af sportssektionen var overskriften i sin helhed i øvrigt således

”5 medarbejdere, der havde tilknytning til den kommercielle afdeling i [Idrætsforbundet], hvor [Klager] er direktør, er stoppet – arbejdsmiljøet omtales som belastende - Ansatte flygter.

”

I selve artiklen lyder overskriften i sin helhed således

”Ansatte flygter fra [Idrætsforbundet].

Der er dårligt arbejdsmiljø i den kommercielle afdeling hos [Idrætsforbundet], fortæller kilder til Ekstra Bladet.

5 medarbejdere er stoppet i løbet af efteråret.

”

Det fremgår således klart af overskriften, hvilke fakta Ekstra Bladets kritiske vurdering refererer til.

Sletning og afindeksering – punkt B.

8

Ekstra Bladet har anført, at der efter Ekstra Bladets opfattelse ikke er grundlag for noget krav om at slette eller afindeksere artiklen.

Ekstra Bladet har generelt bemærket, at det af de presseetiske reglers punkt B.

8 fremgår, at et medie ”kan” hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte oplysninger ”i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt”.

Punkt B.

8 blev indsat ved justeringen af de presseetiske regler i 2013.

Det fremgår af reglens formulering, at det som udgangspunkt er overladt til pressens redaktionelle vurdering og skøn, hvorvidt en anmodning om sletning eller afindeksering af en artikel skal imødekommes.

Det har ved tilblivelsen af punkt B.

8 været forudsat, at det som udgangspunkt er medierne selv, der administrerer spørgsmålet om, i hvilket omfang anmodning om sletning mv. skal imødekommes – dog således, at mediets beslutning kan indbringes for Pressenævnet.

Af notatet af 8. marts 2013 fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier om punkt B.

8 fremgår følgende

”Det er redaktørens beslutning, hvornår oplysninger bør fjernes, og det er da også vanskeligt at udforme klare regler herfor, idet det i mange tilfælde vil resultere i en uønsket og urimelig historieforfalskning.

”

Punkt B.

8 skal i overensstemmelse med reglens baggrund og forarbejder efter Ekstra Bladets opfattelse forstås således, at Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør har en vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning mv. skal imødekommes, og at Pressenævnet kun undtagelsesvist og kun i helt særlige tilfælde bør tilsidesætte dette redaktionelle skøn.

Pressenævnets praksis er efter Ekstra Bladets opfattelse i overensstemmelse hermed.

I den konkrete sag har Ekstra Bladet afvist at slette eller afindeksere artiklen.

Dette er sket ud fra en konkret vurdering af artiklens indhold.

Artiklen drejer sig om en kritik af den forhenværende direktør for [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling og vedrører det forhold, at en del medarbejdere over kort tid har forladt [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling, og at dette ifølge flere kilder hænger sammen med [Klager]s ledelsesstil.

Artiklen omtaler ikke, som nævnt i de presseetiske regler B.

8 ”følsomme” eller ”private” oplysninger.

Der er ikke tale om en voldsom eller særligt krænkende kritik, men om at en række medarbejdere kritiserer [Klager] for en ledelsesstil, som de mener giver et dårligt arbejdsmiljø.

Derudover bemærkes, at artiklen faktisk indeholder megen positiv og rosende omtale af [Klager] på en lang række punkter, hvorfor artiklen gengiver et ganske nuanceret billede af [Klager] og sagen.

Ekstra Bladet har derudover lagt vægt på, at [Klager]s synspunkter er gengivet in extenso i artiklen, hvor hele hans skriftlige kommentarer til sagen er optrykt, og at han således har haft mulighed for at kommentere kritikken og sagen – og rent faktisk har gjort det.

Endelig har Ekstra Bladet lagt vægt på, at de presseetiske regler punkt B.

8 primært er møntet på ældre artikler, der efter en længere årrække ikke med rimelighed bør kunne findes på internettet, henset til den tid der er gået, og at nærværende sag omhandler en artikel dateret den 11. december 2021 om aktuelle forhold.

Sagen er ikke blevet mindre aktuel af, at [Klager] relativt kort tid efter artiklens offentliggørelse fratrådte sin stilling hos [Idrætsforbundet].

Ekstra Bladet har henvist til artiklen ”[Idrætsforbundet]-boss færdig” bragt den 31. januar 2022 på netavisen ekstrabladet.dk.

Ekstra Bladet har sammenfattende i det hele afvist den indgivne klage.

Ekstra Bladets omtalte forhold er for den sportsinteresserede del af offentligheden af væsentlig interesse.

Artiklen er ikke baseret på en kilde, men flere af hinanden uafhængige kilder, der samstemmende har fremsat en enslydende og konsistent kritik af [Klager] og hans ledelsesstil.

[Klager] har ikke ønsket at deltage i et interview og har, som det fremgår af Ekstra Bladets artikel og klagen til Pressenævnet, indtaget den holdning, at han reelt ikke ønsker at udtale sig om kritikken af ham, personalesager og personaleforhold overhovedet.

Det forhold, at Ekstra Bladets kilder har ønsket at være anonyme, indebærer naturligvis ikke, at Ekstra Bladet skulle være afskåret fra at skrive en artikel som den foreliggende, og Ekstra Bladet har som anført forelagt sagens væsentligste indhold og den væsentligste kritik af [Klager] for ham og [Idrætsforbundet].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en række påstande, som ikke er dokumenterede, og som er forkerte.

[Klager] har endvidere klaget over, at der ikke er en klar skelnen mellem citater, kommentarer og dokumentation i artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.

1 og A.

5.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

7.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

[Klager] har henvist til følgende oplysninger

- Klage til direktionen

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at der er klaget over hans adfærd og facon til [Idrætsforbundet]s direktion.

[Klager] har oplyst, at der ikke er indgivet nogen klage over ham til [Idrætsforbundet]s direktion, og at beskyldningen også afvises af [Idrætsforbundet].

Ekstra Bladet har på den ene side i artiklen erkendt, at der ikke var dokumentation for at bringe oplysningen om, at der er klaget over [Klager]s adfærd og facon til [Idrætsforbundet]s direktion.

På den anden side har Ekstra Bladet under klagesagen fastholdt, at oplysningen er korrekt og baseret på de oplysninger, som Ekstra Bladet modtog fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Efter offentliggørelsen af artiklen den 11. december 2021 fjernede Ekstra Bladet den 31. januar 2022 oplysningen fra artiklen og bragte en rettelse ved en opdatering af artiklen.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at der er klaget over [Klager]s adfærd og facon til [Idrætsforbundet]s direktion, er en beskyldning af agtelsesforringende karakter.

Da beskyldningen ikke er dokumenteret, og Ekstra Bladet ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, udtaler nævnet kritik af Ekstra Bladet for at bringe oplysningen og for utilstrækkelig rettelse.

- Frivillig fratrædelse

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at [Medarbejder E] fik en frivillig fratrædelsesaftale hos [Idrætsforbundet].

[Klager] har oplyst, at [Medarbejder E] blev tilbudt en aftrædelsesordning som alternativ til en opsigelse.

Sagens parter har afgivet modstridende forklaringer vedrørende oplysningen om, hvorvidt [Medarbejder E], som var billetansvarlig hos [Idrætsforbundet], fik en frivillig fratrædelsesaftale hos [Idrætsforbundet] eller blev tilbudt en aftrædelsesordning som alternativ til en opsigelse.

Som sagen foreligger oplyst og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige.

Nævnet har derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet i forhold til denne oplysning.

Nævnet bemærker, at Ekstra Bladet efterfølgende har præciseret oplysningen, herunder at [Medarbejder E] fik en fratrædelsesaftale.

- Fødeby, Go’ morgen Danmark og civilstatus

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han er født i Ribe og er Sønderjyde, at han har udtalt sig i programmet Go’ morgen Danmark, og at han har en kone.

[Klager] har oplyst, at han er født i Tønder, at han har deltaget i programmet Go’ aften Live, og at han aldrig har været gift.

Pressenævnet finder, at de ukorrekte oplysninger om, at [Klager] er født i Ribe, at han har udtalt sig i programmet Go’ morgen Danmark, og at han har en kone, ikke kan anses for at være tilstrækkelig væsentlige i sammenhængen.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Ekstra Bladet for at have bragt oplysningerne.

Nævnet bemærker, at Ekstra Bladet efterfølgende har rettet oplysningerne.

- Kaospilot

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han er kaospilot.

[Klager] har oplyst, at han er økonom og har gennemført en Master of Law Studies, men han er ikke kaospilot, som er titlen på en uddannelse.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…]

Med til beskrivelsen af [Klager] hører også historien om en mand, der er meget driftig, dynamisk og arbejdsom, men også lidt af en kaospilot.

[…]”

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] er ”lidt af en kaospilot”, fremstår som Ekstra Bladets vurdering af [Klager]s adfærd i erhvervsmæssig sammenhæng.

Nævnet bemærker, at Ekstra Bladet efterfølgende har præciseret oplysningen, herunder at [Klager] er økonom og jurist.

Kildekritik

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik, og at Ekstra Bladet har anvendt anonyme kilder.

[Klager] har bemærket, at alle, der kan være kilde til disse interne historier, herunder indeholdende personaleforhold, vil have en personlig interesse i sagen enten som fyret eller opsagt, eller som part i interne ledelseskonflikter.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Ekstra Bladets omtale er baseret på samtaler med en række anonyme kilder, som efter det oplyste har ”dyb indsigt i forholdene i [Idrætsforbundet]”.

I artiklen gengives kildernes oplevelser med arbejdsmiljøet i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling, herunder [Klager]s ledelsesstil.

I forhold til Ekstra Bladets kildevalg finder Pressenævnet, at kilderne har udtalt sig kritisk over for [Klager].

Nævnet finder, at dette gav Ekstra Bladet anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid tilstrækkeligt klart af artiklen, at kilderne har indsigt i arbejdsmiljøet i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling, at de er kritiske over for [Klager], og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt.

Det er derfor nævnets opfattelse, at læserne således har tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildernes udtalelser.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet ikke har udvist den fornødne kildekritik og kritiserer derfor ikke Ekstra Bladets kildevalg.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke i tilstrækkelig grad har forelagt ham de centrale påstande i artiklen, som er skadelige eller virker agtelsesforringende for ham.

[Klager] har henvist til udsagnene om, at han skulle være råbende, kræve øget arbejdsindsats, at der skulle være klaget over ham til direktionen, og oplysningerne om [Medarbejder E]s ansættelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om [Klager]s adfærd som kommerciel direktør i [Idrætsforbundet], herunder blandt andet at han er temperamentsfuld og højtråbende, at han er langtfra færdiguddannet til at arbejde med mange mennesker omkring sig, og at der er klaget over hans adfærd og facon til direktionen, kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham.

Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen var i skriftlig dialog med Ekstra Bladet.

[Klager] blev i den forbindelse stillet fem spørgsmål, som han sendte et generelt samlet skriftligt svar på.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] blev præsenteret for artiklens emne og den overordnede kritik af arbejdsmiljøet i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling.

Ekstra Bladet har i en efterfølgende præcisering af artiklen erkendt, at [Klager] ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt alle kritikpunkter.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om [Klager]s adfærd, og at var indgivet en klaget herom til direktionen, er angreb af faktisk karakter, som ikke kan dækkes ind af [Klager]s overordnede svar på den generelle kritik af arbejdsmiljøet i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling.

Nævnet finder derfor, at [Klager] burde have fået mulighed for at besvare beskyldningerne i den sammenhæng, de blev bragt.

Dette gælder særligt i denne situation, hvor kilderne kunne være farvet af personlige interesser eller skadevoldende hensigt.

Nævnet bemærker, at Ekstra Bladet har erkendt, at [Klager] ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt alle kritikpunkter.

Nævnet har lagt vægt på, at der er tale om konkrete, faktiske oplysninger, som er egnet til at påvirke [Klager]s omdømme som forhenværende kommerciel direktør, og som dermed ikke burde have stået uimodsagt i artiklen.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet for utilstrækkelig forelæggelse.

Overskriftens dækning

[Klager] har klaget over, at overskriften ”Ansatte flygter fra [Idrætsforbundet]” ikke har dækning.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at fem medarbejdere fratrådte [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling i efteråret 2021, mens [Klager] bestred stillingen som kommerciel direktør.

Pressenævnet finder, at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”flygter”, fremstår som Ekstra Bladets vurdering af personaleudskiftningen i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling, som har dækning i de faktiske forhold.

Nævnet finder endvidere, at formuleringen ikke overskrider rammerne for redaktørens redigeringsret.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af overskriftens formulering.

Sletning og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at slette eller afindeksere artiklen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder kritisk omtale af arbejdsmiljøet i [Idrætsforbundet]s kommercielle afdeling, herunder personaleudskiftingen, samt [Klager]s ledelsesstil.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2022 på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk, som angår forhold i relation til [Klager]s forhenværende stilling som kommerciel direktør i [Idrætsforbundet], ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har lagt vægt på, at der er tale om en sag af offentlig interesse, at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som kommerciel direktør med det øverste ansvar for arbejdsmiljøet i sin afdeling, og at omtalen angår forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virke.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette eller afindeksere artiklen.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet

[underrubrik]

Ekstra Bladet får kritik for at bringe krænkende oplysninger om en direktør uden at indhente hans kommentar

[tekst]

Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil.

Artiklen indeholdt en række faktuelle fejl, som allerede er erkendt af Ekstra Bladet.

Derudover fremgik det blandt andet af artiklen, at den omtalte direktør var temperamentsfuld og højtråbende, og at der var klaget over hans adfærd og facon til direktionen.

Det bestrider den omtalte direktør, som har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for manglende dokumentation og for ikke inden offentliggørelsen at indhente direktørens kommentar til oplysningen om, at der skulle være klaget til direktionen.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den trykte udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet i mediets rettelsesspalte (Ekstra Bladet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet på forsideartikler på side 2 under lederen.

Andre kendelser bringes før midten af avisen, hvis historien har stået her.

Kendelser vedrørende historier fra sidste halvdel af avisen placeres efter midten).

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Offentliggørelse skal endvidere ske som forsidehenvisning på sportssektionen med oplysning om, at nævnet har udtalt kritik og med henvisning til den nærmere omtale inde i avisen med følgende tekst ”Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at bringe krænkende oplysninger om en direktør uden at indhente hans kommentar.

Side 2”

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse på netavisen

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 21. juni 2022

1.

Du har været ansat ét år i [Idrætsforbundet].

Hvad tænker du om fem arbejdere er forsvundet med tilknytning til din afdeling inden for de seneste måneder?

En af dem har sagt op, uden at have noget andet på hånden (men har fået job i dag)

2.

Hvordan vil du beskrive arbejdsmiljøet/klimaet i din afdeling?

3.

Kan du genkende billedet af en afdeling præget af uro, dårligt arbejdsklima og dårlige arbejdsmiljø?

4.

Da du var ansat i [Organisationen] viste en trivselsrapport flere år i træk et dårligt forhold mellem ledelsen og medarbejderne og en elendig evne til at samarbejde.

Hvad tænker du om din ledelsesstil og din evne til at samarbejde?

5.

Føler du, at din ledelsesstil skiller vandene i forhold til dine medarbejdere?

1.

Fem personer er fyret eller har sagt op i afdelingen.

2.

[Medarbejder E] har fået en fratrædelsesaftale på eget initiativ og stopper ved årets udgang.

3.

”I hvert fald er én blevet fyret, andre har selv valgt at sige op.

En har endda sagt farvel uden at have et nyt job på hånden.

”

4.

”[Klager] er ”en meget temperamentsfuld og højtråbende chef, der kan tale kontant til sine medarbejdere.

”

5.

”Ekstra Bladet er bekendt med, at der er blevet klaget over [Klager]s adfærd og facon til direktionen.

”

1.

Dette kunne [Idrætsforbundet] og [Klager] uden problemer have bekræftet, såfremt de var blevet spurgt.

Det fremgår endvidere af opslag på LinkedIn og Facebook, at [Klager] og [Idrætsforbundet] har, for flere af de, der stopper, afholdt små ”farvelarrangementer” i afdelingen.

Det er med andre ord ikke en hemmelighed overhovedet.

2.

Dette er ikke korrekt.

[Medarbejder E] blev tilbudt en aftrædelsesordning som alternativ til en opsigelse.

Dette kunne være afklaret ved forelæggelse, så havde Ekstra Bladet også undgået, at et ungt menneske var blevet genstand for en sådan historie.

3.

Dette er korrekt og er offentligt tilgængelig information.

Det fremgår blandt andet af LinkedIn-opslag, ligesom [Klager] og [Idrætsforbundet] kunne have bekræftet det ved forelæggelse.

4.

Dette er næppe forsidestof eller af væsentlig samfundsmæssig interesse, der kræver anonyme kilder.

5.

Der er ikke klaget over [Klager] til [Idrætsforbundet]s direktion.

Hverken [Klager] eller [Idrætsforbundet]s direktion er blevet forelagt dette forhold, men det afvises bestemt af alle parter.

Dette således også senere blevet rettet i artiklen med en rettelse om, at forholdet ikke kan dokumenteres.

1.

[Klager] har i klagen til Pressenævnet bekræftet oplysningen om, at fem personer er fyret eller har sagt op i afdelingen.

2.

Ekstra Bladet har anført, at oplysningen om [Medarbejder E] er korrekt.

Efter modtagelsen af [Klager]s henvendelse om den offentliggjorte artikel, rettede en af journalisterne bag artiklen i øvrigt på ny henvendelse til [Medarbejder E] for at få oplyst, om han havde misforstået noget, da han tidligere havde talt med [Medarbejder E].

I den forbindelse fastholdt [Medarbejder E], at han fik en fratrædelsesaftale med [Idrætsforbundet] på eget initiativ.

3.

Ekstra Bladet har noteret, at [Klager] har oplyst, at oplysningen om, at i hvert fald en blev fyret og andre har selv valgt at sige op, og en har sagt farvel, uden at have et nyt job på hånden, er korrekt, og at det i øvrigt er offentlig tilgængelig information.

4.

Ekstra Bladet har anført, at oplysningen om, at [Klager] er en meget temperamentsfuld og højtråbende chef, der kan tale kontant til sine medarbejdere, ikke fremgår af Ekstra Bladets forside, som anført af [Klager].

Klager anfører, at dette ikke er forsidestof eller af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Ekstra Bladet er fuldt berettiget til at gengive den mere konkrete kritik af [Klager], der ikke ønskede at forholde sig hertil i et interview, og som derfor heller ikke med rimelighed kan klage over, at han ikke er blevet forelagt kildernes oplysninger herom.

5.

Ekstra Bladet har anført, at oplysningen om, at der er blevet klaget over [Klager]s adfærd og facon til direktionen, er korrekt og baseret på de oplysninger, som Ekstra Bladet modtog fra flere af hinanden uafhængige kilder.

1.

Du har været ansat ét år i [Idrætsforbundet].

Hvad tænker du om, at fem medarbejdere med tilknytning til din afdeling er forsvundet inden for de seneste måneder?

En af dem har sagt op, uden at have noget andet på hånden (men har fået job i dag).

2.

Hvordan vil du beskrive arbejdsmiljøet/klimaet i din afdeling?

3.

Kan du genkende billedet af en afdeling præget af uro, dårligt arbejdsklima og dårlige arbejdsmiljø?

4.

Da du var ansat i [Organisationen] viste en trivselsrapport flere år i træk et dårligt forhold mellem ledelsen og medarbejderne og en elendig evne til at samarbejde.

Hvad tænker du om din ledelsesstil og din evne til at samarbejde?

5.

Føler du, at din ledelsesstil skiller vandene i forhold til dine medarbejdere?