Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0835

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0835

Fagbladet Journalisten får ikke kritik for at omtale en persons navn

Fagbladet Journalisten bragte i marts 2022 en artikel om en persons anmodninger til en række medier om anonymisering eller afindeksering af artikler om ham samt Pressenævnets kendelser herom.

Fagbladet Journalisten angav i den forbindelse personens fulde navn.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Fagbladet Journalisten havde nævnt hans navn i artiklen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, men bemærkede, at det er nævnets opfattelse, at en anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering eller en klage til Pressenævnet som udgangspunkt ikke bør medføre en fornyet offentliggørelse i medierne af de tidligere offentliggjorte oplysninger, som sagen drejer sig om.

Nævnet lagde vægt på sagernes aktualitet, at der var tale om sager af offentlig interesse, og at Fagbladet Journalisten i artiklen korrekt havde beskrevet de faktiske forhold.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Tys-tys-kildens appel til medier om anonymisering afvist” , som blev bragt af Fagbladet Journalisten den 17. marts 2022 på netavisen journalisten.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Fagbladet Journalisten har nævnt hans navn i artiklen.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] blev i november 2016 idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør hos [IT-virksomheden] at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til [Ugebladet].

Seks af de offentligt kendte personer sagsøgte efterfølgende forlaget bag [Ugebladet], to tidligere chefredaktører og [Klager] med påstand om betaling af tortgodtgørelse på i alt 1 mio. kr. Sagerne vedrørte navnlig, om [Ugebladet]s anvendelse af oplysninger fra [Klager] – den såkaldte ”tys-tys-kilde” – i årene 2008-2011 havde påført sagsøgerne en tort.

Ved Københavns Byrets domme afsagt den 9. april 2021 blev alle sagsøgte frifundet.

[Klager] klagede i januar 2022 til Pressenævnet over, at en række medier havde afvist hans anmodninger om at anonymisere eller afindeksere en lang række artikler om den såkaldte [Ugeblad]-sag bragt i perioden fra 2014 til 2021.

Pressenævnet fandt ved kendelser af 15. marts 2022 i sag nr. 2022-80-0775, 2022-80-0776, 2022-80-0777, 2022-80-0778, 2022-80-0783, 2022-80-0793 og 2022-80-0808 ikke grundlag for at udtale kritik af medierne for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodninger om anonymisering eller afindeksering af artiklerne.

Den påklagede artikel

Fagbladet Journalisten bragte den 17. marts 2022 artiklen ”Tys-tys-kildens appel til medier om anonymisering afvist” på netavisen journalisten.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Den såkaldte tys-tys-kilde fra [Ugeblad]-sagen har fået en anmodning om afindeksering eller anonymisering af artikler med hans navn afvist i Pressenævnet”

Af artiklen fremgår følgende

”Den såkaldte tys-tys-kilde, [Klager], har fået afslag på en klage til Pressenævnet, hvor han har bedt flere medier om at anonymisere eller afindeksere artikler om ham.

Det fremgår af Pressenævnets hjemmeside, der altså konstaterer, at medier ikke skal hindre adgangen til artikler om [Ugebladet]-skandalen.

”Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, samt at klager i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

”

Har bedt mange medier slette

I 2016 blev [Klager] idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel for som systemoperatør i en it-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer og solgt dem til journalister på ugebladet [Ugebladet].

Ved samme lejlighed blev tidligere [Ugebladet]-chefredaktør [Chefredaktøren], der i dag er chefredaktør for Ekstra Bladet, idømt tre måneders ubetinget fængsel.

Ifølge afgørelsen i Pressenævnet har tys-tys-kilden henvendt sig til mange medier med en anmodning om anonymisering eller afindeksering.

Her har blandt andre Kristeligt Dagblad, TV 2, Avisen.dk, MediaWatch, Jyllands-Posten, TV 2 Lorry og DR altså afvist.

Flere af medierne anfører, at der er tale om en af de største medieskandaler i danmarkshistorien, og at de derfor ikke vil imødekomme ønsket fra tys-tys-kilden.

Politiken bruger ikke det fulde navn, men skriver i stedet ’tys-tys-kilden’ i mediets artikler om sagen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. marts 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at Fagbladet Journalisten har nævnt hans navn i artiklen, selv om de i artiklen omtalte pressenævnskendelser netop vedrører hans anmodninger om anonymisering eller afindeksering af artikler.

[Klager] har i den forbindelse anført, at Fagbladet Journalisten i øvrigt i første omgang imødekom hans ønske om at hindre tilgængeligheden af fagbladets egne artikler om [Ugeblad]-sagen ved at anonymisere hans navn og erstatte det med ”tys-tys-kilden”.

Efter Pressenævnets kendelser af 15. marts 2022 valgte Fagbladet Journalisten imidlertid at ophæve anonymiseringen, så artiklerne nu igen gengiver hans navn, hvilket må anses for usædvanligt.

[Klager] har bemærket, at journalist [Journalisten] kontaktede ham to gange, inden Pressenævnet traf afgørelse i hans klagesager, hvor de aftalte, at de skulle afvente pressenævnskendelserne og tale sammen efterfølgende.

Journalisten valgte dog at bringe den påklagede artikel uden at kontakte [Klager] inden offentliggørelsen som aftalt, hvori hans fulde navn er nævnt to gange.

2.2 Fagbladet Journalistens synspunkter

Privatlivets fred

Fagbladet Journalisten har anført, at Journalistens valg om at bringe [Klager]s navn læner sig direkte op ad Pressenævnets kendelser af 15. marts 2022, hvor nævnet udtaler

”Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, samt at klager i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

”

Fagbladet Journalisten har bemærket, at der i artiklen ikke fremkommer nye anklager eller kritikpunkter, men at der udelukkende refereres fra Pressenævnets kendelse, hvor substansen i selve [Ugeblad]-sagen er kendt stof.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Fagbladet Journalisten har nævnt hans navn i artiklen, selv om de i artiklen omtalte pressenævnskendelser netop vedrører hans anmodninger om anonymisering eller afindeksering af artikler.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at reglerne om retsreportage også finder anvendelse ved omtale af nævnssager.

Pressenævnets kendelser af 15. marts 2022 i sag nr. 2022-80-0775, 2022-80-0776, 2022-80-0777, 2022-80-0778, 2022-80-0783, 2022-80-0793 og 2022-80-0808 blev af Pressenævnet gjort offentligt tilgængelige i pseudonymiseret form på nævnets hjemmeside pressenaevnet.dk og retsinformation.dk.

[Klager]s navn var således forud for offentliggørelsen pseudonymiseret af Pressenævnet efter nævnets praksis.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet offentliggør sine afgørelser efter databeskyttelseslovens bestemmelser om retsinformationssystemer og i overensstemmelse med Datatilsynets vilkår.

Fagbladet Journalisten er et medie omfattet af medieansvarsloven.

Ved vurderingen af, hvorvidt Fagbladet Journalisten kunne omtale Pressenævnets kendelser som sket i den påklagede artikel, tager nævnet udgangspunkt i de vejledende regler for god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, når nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet bemærker, at det efter nævnets opfattelse har almen interesse at omtale spørgsmålet om anvendelsen af bestemmelsen i punkt B.

8 i de presseetiske regler om afindeksering, anonymisering og sletning af tidligere offentliggjorte følsomme eller private oplysninger.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at en anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering eller en klage til Pressenævnet som udgangspunkt ikke bør medføre en fornyet offentliggørelse i medierne af de tidligere offentliggjorte oplysninger, som sagen drejer sig om.

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet i den konkrete sag ikke grundlag for at kritisere Fagbladet Journalisten for at angive [Klager]s navn i forbindelse med omtalen af Pressenævnets kendelser.

Nævnet har lagt vægt på sagernes aktualitet, at der er tale om sager af offentlig interesse, og at Fagbladet Journalisten i artiklen korrekt har beskrevet de faktiske forhold.

Det forhold, at Pressenævnets offentligt tilgængelige kendelser af 15. marts 2022 er pseudonymiseret på nævnets hjemmeside, kan ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Fagbladet Journalisten.

Afgjort den 21. juni 2022