Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0826

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0826

Ikke kritik af Politiken, da overskrift havde dækning i faktiske forhold

Politiken bragte i februar måned en artikel om nogle politikere, der havde råbt ”Sieg Heil” på en bar.

Tre af de omtalte politikere klagede til Pressenævnet over, at forklaringen om, at ordene ”Sieg Heil” var udtalt som led i gengivelsen af en anti-nazistisk sketch, ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt af hverken overskriften, underrubrikken eller indledningen af artiklen.

Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning i artiklen for overskriftens formulering, og at det lå inden for redaktørens redigeringsret at gengive hændelsesforløbet, som det var beskrevet i artiklen.

Pressenævnet lagde vægt på, at ingen af klagerne havde bestridt at have udtalt ordene.

Nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” »Det var superubehageligt«: Partileder råber Sieg Heil på bar ”, som blev bragt af Politiken den 22. februar 2022 på netavisen politiken.dk samt den indholdsmæssigt enslydende artikel: ” [Parti X]s leder råbte Sieg Heil på værtshus ”, bragt i den trykte avis den 23. februar 2022, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at artiklens overskrift, underrubrik og indledning er misvisende.

1 Sagsfremstilling

Politiken bragte den 22. februar 2022 artiklen ” »Det var superubehageligt«: Partileder råber Sieg Heil på bar ”.

Artiklen blev den 23. februar 2022 bragt i den trykte avis i sektion 1, side 9, under overskriften: ” [Parti X]s leder råbte Sieg Heil på værtshus” .

Der er på forsiden af den trykte avis en forsidehenvisning til artiklen, hvor overskriften er gengivet sammen med et profilbillede af [Klager 2].

Artiklerne har med få sproglige undtagelser samme indhold.

Online-artiklen har følgende underrubrik

”[Parti X]s [Klager 2] fik folk til at føle sig utrygge, da han med venner fra den borgerlige fløj råbte »Sieg Heil« på værtshus.

Ekspert kalder det »højst upassende« med et tilråb, der »entydigt« er forbundet med nazisme.

[Klager 2] havde »hovedet under armen«, erkender partilederen, der beklager.

”

Over artiklens brødtekst er indsat et billede af [Klager 2], som sidder i Folketingssalen, ledsaget af billedteksten

”[Klager 2] har i sin tid som partileder flere gange måttet forholde sig til en debat om, hvordan han har gebærdet sig med sine venner.

Et billede, hvor han poserer med våben, samt en gammel karantæne fra fodboldstadion har tidligere skabt overskrifter.

”

Af online-artiklen fremgår

”’Sieg Heil’ er en hilsen, et kampråb, som nazisterne yndede at bruge.

Derfor vakte det opsigt, da [Parti X]s partileder, [Klager 2], sammen med en række mænd med tilknytning til forskellige borgerlige partier råbte netop det, ’Sieg Heil’, på Toga Vinstue i København forrige fredag.

Sociolog og forfatter [Person A] og [Person B], der er studerende, sad ved et bord ved siden af.

Først havde de svært ved at tro, hvad de hørte.

Til at begynde med indledte [Klager 2]s selskab med noget, der lød som et slags fælles kampråb og umiddelbart ikke gav mening for [Person A].

Men den sidste sætning lød som noget, de kunne genkende.

»Og så kigger vi bare på hinanden ved vores bord.

Sådan: Råbte de lige ’Sieg Heil?

’«, genfortæller [Person A].

»De har godt vidst, vi kunne høre det.

De virkede ret uberørte«, fortsætter han.

Senere råbte [Klager 2] og hans gruppe det samme fællesråb igen.

Andre, der var til stede på Toga Vinstue samme aften, bekræfter over for Politiken, at de hørte selskabet slutte af med de to ord ’Sieg Heil«’.

»Det var absurd.

Jeg bliver ellers ikke stødt af alt muligt.

Der er få ting, man ikke bør sige.

Det her er måske en af dem«, siger [Person B].

[Person A] tilføjer: »Det var superubehageligt og superutrygt«.

Politiken har været i kontakt med flere fra [Klager 2]s bord, der fortæller, at de ikke anså det for kontroversielt.

De henviser alle til, at den remse, de råbte, stammer fra en tysk komiker, og de siger, det var et forsøg på at have det sjovt.

[Klager 2] – som flere oplevede råbe »Sieg Heil« – nægter at stille op til interview.

Det fortæller [Parti X]s presseafdeling, efter at partilederen er blevet forelagt, hvad flere kan berette om hans aften i byen.

I stedet er der blevet sendt en skriftlig udtalelse fra [Klager 2], der også påpeger, at han kender remsen, der afsluttes med ’Sieg Heil’, fra en optræden med komikeren Jonny Buchardt.

»Jeg synes, at Jonny Buchardt er en morsom og begavet figur, men jeg er helt med på, at remsen kan virke stødende, hvis ikke man kender sammenhængen.

Det burde jeg have sagt mig selv, men jeg havde hovedet under armen«, erkender [Klager 2] i udtalelsen.

Beklageligt

På YouTube kan man finde en video fra 1973, som er den, [Klager 2] og hans venner har set og lært ordene ud fra.

I videoklippet får den tyske komiker Jonny Buchardt publikum til at svare på forskellige vante tilråb.

Buchardt råber blandt andet »hip hip«, og publikum svarer »hurra«.

Da han til slut råber »Sieg« med højre arm hævet, svarer publikum som en slags automatreaktion »Heil«.

Et sus går gennem salen, da folk opdager, hvad komikeren har lokket dem til.

”

Der er herefter i online-artiklen indsat et videoklip med den tyske komiker Jonny Buchardt.

Artiklen fortsætter herefter

”Råbene frem og tilbage svarer til det, [Klager 2] og gruppen fremførte på Toga Vinstue, bekræfter flere, der var til stede på værtshuset.

Ifølge [Klager 2] kom han og hans selskab på råbene, da de »i løbet af aftenen snakker om gamle sketches«.

»Vi kommer ind på den tyske komiker og skuespiller Jonny Buchardt, der sjovt og begavet formår at tage fusen på publikum.

Han får ved hjælp af velkendte rim folk til at sige noget, de selv finder frastødende.

Da mit selskab fremsiger Buchardts remse, er der nogle på Toga, der finder det upassende og henvender sig til os.

Vi forklarer konteksten og stopper derefter med at sige den«, lyder det i den skriftlige udtalelse fra [Klager 2].

Politiken har sendt flere opfølgende spørgsmål til [Parti X]s presseafdeling, blandt andet om, hvorvidt [Klager 2] mener eller ikke mener, at der er noget at beklage.

I en opfølgende udtalelse lyder det

»Det er beklageligt, at jeg ikke viste bedre hensyn – man skal altid udvise hensyn, når man er i det offentlige rum, uanset hvem man er«.

»Vi har ikke yderligere kommentarer«, afslutter partiet, der også afviser at svare på, hvorfor partilederen ikke selv vil stille op til interview og svare på Politikens spørgsmål.

Flere af [Klager 2]s venner påpeger også, at en mand – det var [Person A] – efter at de havde råbt remsen på Toga Vinstue, henvendte sig til deres selskab og spurgte ind til, om de vitterligt råbte ’Sieg Heil’.

De siger, han fik forklaret om klippet med den tyske komiker, og herefter blev der fra bordet beklaget over for [Person A], hvis han havde følt sig stødt.

Ifølge [Person A] forklarede han den aften til selskabet, at mens den tyske komiker jo narrede sit publikum til ubevidst at råbe ’Sieg Heil’, så vidste [Klager 2]s og hans venner imidlertid godt, at de råbte et nazistisk kampråb.

Og at det var det, der gjorde folk utrygge på det fyldte værtshus.

»Det er først efter, at jeg har sagt: »Det er jo ikke ubevidst, at I råber ’Sieg Heil’«, at jeg får en undskyldning.

De ved jo godt, hvad det betyder.

Der er en stor forskel på at blive lokket til at sige ’Heil’ og så med åben pande bruge et kampråb, som kun nynazister bruger i dag«, fastholder han.

Stødende

[Person C], lektor emeritus i tysk samtidshistorie på Københavns Universitet, slår fast, at ’Sieg Heil’ »entydigt« er forbundet med nazismen.

»Det er en nazistisk hilsen om, at det går fremad.

At man vinder.

’Sieg’ betyder jo sejr, så det betyder oversat ’hyld sejren’.

Derfor var det et fælles kampråb, når der var nogle nazistiske forsamlinger.

Så sluttede man af med at hæve højre arm og råbe ’Sieg Heil’.

Jeg synes, det er højst upassende, at nogen bruger det i dag«, siger [Person C].

Der er ikke nogen, der ellers bruger Sieg Heil i dag?

»Jo, nynazister bruger det«, siger han.

Politiken har sendt [Person C] videoklippet med den tyske komiker og de ord, som [Klager 2]s selskab har lært udenad.

»De der mennesker ([Klager 2] og hans venner, red.) burde tænke sig om – det er slet ikke så morsomt, som de tror, det er«, mener [Person C].

Men som du kan se, stammer remsen fra en komiker.

Er det ikke en formildende omstændighed, at de har det fra en komiker, der netop lavede sjov med nazismen?

»Nej.

Og jeg tror da ikke, at den remse bliver brugt i Tyskland i dag.

Det ville slet ikke gå i Tyskland, hvor en masse ting, der er forbundet med nazismen, i dag er forbudt«, siger [Person C], der henviser til, at tilråb som ’Sieg Heil’ og ’Heil Hitler’ er strafbare i Tyskland.

Du mener ikke, at man kan forsvare sig med, at en tysk komiker har brugt remsen?

»Nej, for jeg synes, man med det her forsøger at gøre nazismen mere uskadelig.

Det er med til at afdæmonisere nazismen.

Det bryder jeg mig ikke om.

Jeg ville heller ikke bryde mig om, at nogen sang ’Die Fahne Hoch’.

Så kan de sige nok så meget, at det var bare for sjov.

Men det, du siger med reaktionen fra en mand, der fandt det stødende: Det her er stødende, og mig ville det også støde«.

Du synes ikke, det er sjovt?

»Nej, det gør jeg da ikke«, siger [Person C].

»Vi stoppede jo«

Gæster, der sad tæt på [Klager 2]s bord på værtshuset forrige fredag, fortæller Politiken, at hans selskab virkede berusede, og at deres råb fremstod som et slags fællesritual i forbindelse med druk.

Alligevel mener [Person A], at mændene burde have tænkt sig bedre om – særligt med tanke på, at gruppen består af en folkevalgt og ellers folk med tilknytning til politiske partier.

»De er ikke teenagere.

De går ikke i 9. klasse.

De er med til at udvikle politik, der skal bringe Danmark i den ene eller anden retning.

De tilhører eliten i samfundet«, siger [Person A].

Ud over [Klager 2] har Politiken via en video også identificeret størstedelen af de andre mænd, der sad med ved hans bord, da ’Sieg Heil’ blev råbt.

Yderligere to har forbindelse til [Parti X]: En er ansat som politisk rådgiver hos [Parti X].

Den anden, [Klager 3], er hovedbestyrelsesmedlem i [Parti X] og desuden vært på radioen [Radiokanalen].

Med ved bordet sad også [Person D], tidligere formand for [Parti Y]s Ungdom og i dag er ansat i [Parti Y].

Herudover blandt andre [Klager 1], tidligere kandidat til Europa-Parlamentet for [Parti Z], samt [Person E], debattør og tidligere folketingskandidat også for [Parti Z].

Politiken har kontaktet alle nævnte personer og spurgt, om de vil udtale sig.

[Person D], [Klager 3] og rådgiveren i [Parti X] har ingen kommentarer.

[Klager 1] siger

»Han ([Person A], red.) kommer over til mig.

Jeg sagde undskyld.

Jeg synes, det er en spøjs ting, at der skal gøres en stor historie ud af det nu.

Vi stoppede jo, efter at han kom over til os og sagde, at han fandt det upassende, og jeg forklarede ham, at der var tale om en sketch«.

[Klager 1] har ikke yderligere at tilføje og ønsker ikke at svare på flere spørgsmål.

[Person E] afviser, at han råbte med, da han på det tidspunkt »sad ved bordet og talte med en anden«.

Herudover har han ingen kommentarer.

Toga Vinstue har på baggrund af denne artikel meddelt, at [Person A] og [Person B] ikke længere er velkomne på baren.

Toga mener ikke, de burde været gået til medierne med deres oplevelse.

”

Artiklen blev bragt i den trykte avis den 23. februar 2022 med overskriften ” [Parti X]s leder råbte Sieg Heil på værtshus ”.

Artiklerne har med få undtagelser samme indhold.

[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s klage er modtaget i Pressenævnet den 12. marts 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information - overskriftens dækning

[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har indledningsvist anført, at artiklens overskrift, underrubrik og indledning er misvisende, og at det først langt nede i artiklens tekst forklares, at der ikke var tale om nazistiske eller nynazistiske tilråb, men om en sketch.

Herudover forklares det ikke i artiklen, at sketchen er anti-nazistisk.

I begyndelsen af artiklen fokuseres der alene på, at der er råbt ”Sieg Heil”, og at to gæster angiveligt har følt det ”superubehageligt og utrygt”.

Undladelsen af at forklare sagens sammenhæng hurtigst muligt tjener alene det formål, at læseren af artiklen så længe som muligt skal tro, at selskabet, som de tre klagere befandt sig i, enten umotiveret eller med nazistiske motiver har ytret sympati for den nazistiske ideologi.

Denne pointe understøttes også af billedteksten i begyndelsen af artiklen, hvoraf følgende fremgår

”[Klager 2] har i sin tid som partileder flere gange måttet forholde sig til en debat om, hvordan han har gebærdet sig med sine venner.

Et billede, hvor han poserer med våben, samt en gammel karantæne fra fodboldstadion har tidligere skabt overskrifter.

”

Læserne bliver således ved læsningen af artiklens overskrift, underrubrik, indledning og billedtekst bestyrkede i opfattelsen af, at ytringerne har været frembragt umotiveret eller med nynazistiske motiver.

Oplysningen om, at der var tale om en sketch, burde således være bragt i sammenhængen og som minimum fremgå af underrubrikken.

Måden, som historien er bragt på, er ifølge klagerne i strid med god presseskik, da angreb og svar ikke er bragt i sammenhæng.

Det er i den sammenhæng en skærpende omstændighed, at der er tale om krænkende og skadelige udsagn.

[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har herudover anført, at onlineartiklen i begyndelsen lå bag en betalingsmur, således at det alene var indledningen af artiklen, der var tilgængelig for alle, og dermed ikke den del af artiklen, hvor sagens rette sammenhæng fremgik.

Først næsten tre timer efter offentliggørelsen af artiklen blev klagerne af den politiske redaktør på Politiken oplyst om, at betalingsmuren var fjernet.

2.2 Politikens synspunkter

God presseskik

Korrekt information - overskriftens dækning

Politiken har indledningsvist anført, at det begivenhedsforløb, der beskrives i artiklen, ikke bestrides af klagerne.

Overskriften og underrubrikken fastslår de faktuelle forhold, herunder at der blev råbt ”Sieg Heil” på en bar, og hverken overskriften, underrubrikken eller indledningen af artiklen er således misvisende eller ukorrekt.

Hverken overskriften eller underrubrikken kommer ind på, hvorfor de pågældende råbte ”Sieg Heil”, og det er derfor ikke korrekt, når klagerne skriver, at overskriften og underrubrikken skulle bestyrke læserne i, at ytringerne var frembragt enten umotiveret eller med nynazistiske motiver.

Det af klagerne anførte om, at angreb og svar bør bringes i sammenhæng er ikke relevant i dette tilfælde, da der ikke er tale om et angreb, men en beskrivelse af, hvad der er foregået.

Herudover optræder lederen af [Parti X] allerede i underrubrikken, hvor det er gengivet, at han beklager, og at han har oplyst, at han havde ”hovedet under armen”.

Artiklen indeholder i øvrigt ikke krænkende eller skadelige udsagn, som anført af klager.

Forklaringen om sketchens ophav forklares senere i artiklen, men de, der overværede optrinnet, har ifølge det oplyste heller ikke været klar over sammenhængen.

De har forholdt sig til råbet, og det er det, artiklen handler om.

I forhold til det af klagerne anførte om, at det ikke forklares i artiklen, at sketchen er anti-nazistisk, har Politiken henvist til, at konteksten og sketchens oprindelse beskrives i artiklen, ligesom der i onlineversionen af artiklen er indsat et link til et videoklip, hvor man kan se en fremførelse af sketchen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information - overskriftens dækning

[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at artiklens overskrift, underrubrik og indledning er misvisende, da det ikke fremgår, at der var tale om en anti-nazistisk sketch.

Herudover lå artiklen på udgivelsestidspunktet bag en betalingsmur, således at det alene var den indledende del, der var tilgængelig for alle.

Politiken har anført, at begivenhedsforløbet ikke bestrides af klagerne, og at der i artiklen redegøres for sammenhængen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker videre, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er nævnets opfattelse, at klagerne i kraft af deres virke som folk med til tilknytning til politik, herunder en folkevalgt partileder, er personer, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] besøgte et værtshus som del af en gruppe, og at gruppen i den forbindelse råbte ”Sieg Heil” på værtshuset.

Klagerne har oplyst, at dette skete som led i gengivelsen af en sketch.

Pressenævnet finder, at der er tilstrækkelig dækning i artiklen for forsidehenvisningen og overskriftens formulering om, at lederen af [Parti X], [Klager 2], råbte ”Sieg Heil” på værtshuset.

Nævnet har lagt vægt på, at ingen af klagerne har bestridt at have udtalt ordene.

Pressenævnet finder videre, at Politiken har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at redegøre for den oplevelse, andre gæster har haft, da de overhørte ordene ”Sieg Heil” udtalt på værtshuset og ved herefter at bringe udtalelserne fra klagerne.

Pressenævnet finder således ikke grundlag for at udtale kritik af Politikens redigering af artiklen.

Det forhold, at dele af artiklen i en periode alene var tilgængelig bag en betalingsmur, ændrer ikke herpå.

Afgjort den 21. juni 2022