Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0782 (W20220970125) | DK

KEN#LOKDOK23 2022 9701 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0782 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0782

KEN#LOKDOK23 2022 9701 Valid

Ugebladet Hørsholm får ikke kritik for omtale af lokalpolitikere Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0782 Open official source

Ugebladet Hørsholm får ikke kritik for omtale af lokalpolitikere

Ugebladet Hørsholm bragte i januar 2022 en klumme om ekskluderingen af et medlem fra et lokalparti, herunder partiets gruppeformands og formands ageren i den forbindelse.

Den omtalte gruppeformand og formand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at klummen indeholdt krænkende oplysninger, som de ikke blev forelagt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering , der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en klumme.

KEN#LOKDOK23 2022 9701 Valid

[Klager 1] har på egne vegne og på vegne af [Klager 2] og [Klager 3] klaget til Pressenævnet over debatindlægget ”Kedeligt, men topunderholdende KB-mø Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0782 Open official source

[Klager 1] har på egne vegne og på vegne af [Klager 2] og [Klager 3] klaget til Pressenævnet over debatindlægget ”Kedeligt, men topunderholdende KB-møde” , som blev bragt den 28. december 2021 på Ugebladet Hørsholms netavis sn.dk/hoersholm, samt klummen ”Så blev der meget stille i [Klager 3]” og artiklen ”[Politiker A]s modbydelige oplevelse: Tilranede sig poster der tilkom mig” , som blev bragt af Ugebladet Hørsholm henholdsvis den 5. januar 2022 og den 12. januar 2022 i den trykte udgave, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagerne har navnlig klaget over, at Ugebladet Hørsholm har redigeret i deres indlæg, uden at de har givet samtykke hertil.

1 Sagsfremstilling

Det påklagede debatindlæg

Ugebladet Hørsholm bragte den 28. december 2021 [Skribenten]s debatindlæg ”Kedeligt, men topunderholdende KB-møde” på netavisen sn.dk/hoersholm.

Debatindlægget blev bragt under bjælken ”DEBAT”.

Af debatindlægget fremgår følgende

”Jeg skulle egentlig have været til Crazy Christmas Cabaret i Tivoli, men det havde fru Mette Frederiksen som bekendt aflyst.

Derfor gik jeg i stedet til kommunalbestyrelsesmøde i [Bynavn] den 20. december.

Underholdningsværdien var de facto næsten den samme som i Tivoli.

Her blev den imidlertid leveret af [Parti A], [Politiker B], [Klager 3]s gruppeformand, [Klager 1] samt to skuffede [Klager 3] kandidater, der ikke blev valgt ind i KB, men i lighed med undertegnede var tilskuere til mødet.

Selve kommunalbestyrelsesmødet var ret kedeligt.

Hvad pressen tilsyneladende havde forudset.

Idet ingen var mødt fra pressen.

Men underholdningsværdien var tårnhøj.

[Klager 1] indledte, pænt og ordentligt, med at takke samtlige de personer, der sad i den gamle KB, men ikke skulle fortsætte, herunder [Parti B] og [Parti C], der p.g.a.

valgforbund med [Klager 3] ikke kom ind i den nye KB.

[Klager 1] takkede dog ikke [Politiker A], der som bekendt heller ikke skal sidde i [Klager 3] efter Nytår.

Derefter fremsatte [Klager 1] på vegne [Klager 3], og ikke mindst [Parti B] og [Parti C], et forslag, der virkede ret barokt og ligegyldigt i almindelighed, og i særdeleshed fordi [Politiker C] og [Politiker D] ikke var mødt, og [Politiker E], [Politiker F] og [Politiker A] ikke længere skal virke for [Klager 3].

Så det var på vegne [Klager 1] selv.

Derefter tog [Politiker B] over!

Det var verdensklasse, da [Politiker B] med gråd i halsen og gaver til [Parti D] proklamerede, at han var ked af det og trist, fordi [Politiker G] med sin BBR-fejl var så grådig.

[Politiker B], der sidste år, blev jaget væk fra sit parti (netop pga grådighed?

), spillede nu den skuffedes rolle med hang til tårer.

Dygtig performance, hvor [Politiker B] skiftevis gjorde opmærksom på reglerne for, at [Politiker G] skulle sendes uden for døren og skiftevis at han, [Politiker B], helst ville give [Politiker G] en sviner, når han selv var til stede, løbende illustreret med avisudklip og lovtekst.

Hvad det endte med gik desværre ikke rigtigt op for undertegnede.

Endelig sluttede ’[Bydelen] manden’ ([Klager 2], formand for [Klager 3] i [Bynavn], red.) og [Politiker H], der i parentes bemærket ikke fik stemmer nok til KB, af med spørgetid efter KB mødet.

Dér ved alle, at der ikke kan besluttes noget.

[Politiker H] remsede tirader af påstande op, som om de var kendsgerninger, fra retssagen og bebrejdede KB, at nogle af KB medlemmerne havde grinet af hende og harcelerede over borgmesteren ikke ville svare under det punkt, hvis han ikke havde spørgsmålene på skrift.

Fru [Politiker H] var så pikeret, at hun gik fra åben mikrofon.

’[Bydelen] manden’ sluttede af med pænt og ordentligt at orientere forsamlingen vedr.

et kommunalbestyrelsesmøde i nabokommunen, hvor hr.

[Klager 2] åbenbart heller ikke havde deltaget samt ønskede KB godt Nytår!

For første gang nogensinde føler jeg trang til at takke Mette Frederiksen, fordi hun ændrede min kalender.

KB mødet var super underholdende.

Og godt Nytår til alle!

”

Den påklagede klumme

Ugebladet Hørsholm bragte den 5. januar 2022 i den trykte udgave følgende forsideomtale

””Ingen kommentar” er det nærmeste vi er kommet det i en noget kujonagtig kommunikationsstrategi…

[Redaktøren]

Lokalredaktør om [Politiker A]s exit fra [Klager 3]s byrådsgruppe”

Inde i avisen bragte Ugebladet Hørsholm klummen ”Så blev der meget stille i [Klager 3]” i sektion 1, side 2.

Klummen var ledsaget af et billede af redaktør [Redaktøren], som ses stående med korslagte arme.

Af klummen fremgår følgende

”RO Der er meget, meget stille i [Klager 3] i [Bynavn].

Et parti, der med afstand mere end andre fylder spalterne her og der og på sociale medier, har valgt tavshed og mundkurv som et middel til at få en selvskabt plage til at gå væk.

For nye læsere en kort opsummering: I forbindelse med konstitueringen af den ny kommunalbestyrelse blev det mangeårige medlem [Politiker A] bedt om at forlade [Klager 3]s gruppe på grund af samarbejdsvanskeligheder og illoyalitet.

Ud over, at illoyaliteten blandt andet skulle handle om noget så banalt som ikke at overholde partiets regel om antal valgplakater, ved vi ikke så meget.

Hverken gruppen eller hovedpersonen selv føler sig kaldet til at fortælle blandt andre 537 vælgere, der brugte en dyrebar stemme på [Klager 3]-kandidaten [Politiker A], hvorfor.

”Ingen kommentar” er det nærmeste, vi hidtil er kommet det i en noget kujonagtig kommunikationsstrategi i et parti, hvor der efter sigende er højt til loftet og langt til døren.

Nuvel, dem om det.

En organisation må indrette sig helt som den selv mener er bedst med de personer, den selv mener er til dens bedste.

Det rager egentlig ikke nogen.

Hvis det altså ikke lige var fordi det her involverer mennesker uden for det rum, hvor der er højt til loftet og langt til døren.

For der er faktisk mennesker derude, der har brugt deres stemmeret på en repræsentant for partiet.

Den repræsentant har man nu de facto kylet ud.

’Bødlerne’ stikker hovedet i sandet og håber, det hele går væk.

Ikke se, ikke høre, ikke tale.

Det gør det nok ikke.

Alene af den grund, at [Politiker A] har en interesse i at tage martyrrollen på sig.

Det har hun allerede gjort og virker komfortabel med det.

Når det er sagt, er hændelsen ikke en sensation.

Overraskende, ja.

Men en sensation er det ikke.

Manglen på god kemi mellem opkomlingen [Klager 1] og veteranen [Politiker A] har været åbenlys for alle.

Ikke mindst siden opgøret om at blive borgmesterkandidat, hvor [Politiker A] fik en ordentlig mavepuster.

Vinderens forsøg på samtidig at sætte konkurrenten på plads er dog indtil nu mislykkedes.

Selvfølgelig smider man ikke ’bare sådan’ en flittig og profileret lokalpolitiker på porten.

Der skal vægtige grunde til.

Om de var og er der, ved kun de stille -og de der er gjort tavse.

Holdspil har aldrig været [Politiker A]s spidskompetence.

Hendes flittige ageren som den årvågne vagthund for byens utilfredse borgerskab og overfor kommunens administration har altid mere haft karakteren af projekt [Politiker A] end af projekt [Klager 3].

Derfor er tabet til at overse.

Både for [Klager 3] og [Politiker A].

For de, der har stemt på hende, får det samme som hidtil.

Bare ikke i [Klager 3]s navn.

Og vi har på sociale medier allerede set, at [Klager 1] nu vil forsøge at udfylde tomrummet efter [Politiker A] ved at fokusere på huller i vejen med lovning om at tage fat i de ansvarlige i administrationen.

Den lange snor, [Politiker A] hidtil har fået i partiet, er nu kappet.

Og jeg kan ikke helt frigøre mig for tanken, at nogen såmænd bare har ventet på en lejlighed til at kappe den.

Bare en tanke.

Godt nytår!

Med venlig hilsen

[Redaktøren], redaktør”

[Klager 3]s indlæg

Ugebladet Hørsholm bragte den 11. januar 2022 [Klager 3]s indlæg ”DEBAT: Det handler om tillidsbrud fra [Politiker A] og ingen andre” på netavisen sn.dk/hoersholm.

Af indlægget fremgår følgende

”Den 8. december var en samlet [Klager 3] gruppe nødsaget til med omgående virkning at stoppe samarbejdet med [Politiker A], så hun ikke fremover ville være en del af [Klager 3]s gruppe i [Bynavn] Kommunalbestyrelse.

Årsagen var alvorlige samarbejds- og loyalitets problemer overfor [Klager 3] KB gruppe og [Klager 3] som parti.

[Politiker A] har søndag den 9/1 offentliggjort påstande og en version af forløbet som ligger langt fra det egentlige handlingsforløb.

[Klager 3] har selvfølgelig fulgt alle regler og vedtægter, samt i hele processen haft en meget tæt dialog med [Klager 3]s hovedkontor om denne beslutning og proces, og kan naturligvis kun igen beklage, at det blev nødvendigt at træffe sådan en beslutning.

[Klager 3] tager naturligvis 100% afstand fra [Politiker A]s frontale angreb og alvorlige falske beskyldninger mod [Klager 3] som parti, [Bynavn] [Klager 3]s vælgerforening, spidskandidat og gruppeformand samt bestyrelsesformand.

Vi har i [Klager 3]s gruppe gennem tiden brugt rigtig meget energi på problemet, i særdeleshed her sidst i forløbet, der jo desværre endte som det gjorde.

Det er derfor også trist, at vi nu igen føler os tvunget til at skulle ud at kommentere vores beslutning.

Vi er kede af, at [Politiker A] fortsætter med at skade partiet offentligt – og nu i relation til personforhold, hvilket blot understreger nødvendigheden af den beslutning vi har måttet træffe.

[Klager 3] står som parti fuld fast på beslutningen, som ikke kunne have været undgået efter at alt har været prøvet, og dette drejer sig udelukkende om gennemgående samarbejdsproblemer og tillidsbrud fra [Politiker A]s side og ingen andre.

[Politiker A] har gentagende gange fået mulighed for at stoppe illoyal partiskadelig virksomhed, men har ikke været villig til at stoppe, derfor måtte samarbejdet ophøre.

Dette var en intens kulminationen frem mod den 8/12 på mange års samarbejdsproblemer.

Problemer som er velkendt i det politiske miljø.

[Klager 3] vil gerne diskutere politik, men ønsker ikke at deltage i [Politiker A]s forsøg på at diskutere interne person problemer i offentligheden, så derfor ikke yderligere kommentar.

”

Den påklagede artikel

Ugebladet Hørsholm bragte den 12. januar 2022 i den trykte udgave følgende forsideomtale under overskriften ”[Klager 1] og [Politiker A] i åben ordkrig”

”EKSKLUSION Balladen i [Klager 3] efter [Politiker A]s udelukkelse fra partiets byrådsgruppe er brudt ud i fuld offentlighed.

I et opslag på Facebook går [Politiker A], nu løsgænger, søndag hårdt i rette med gruppeformand [Klager 1] og partiformand [Klager 2] for at have ført kniven i en ”modbydelig” oplevelse.

[Klager 3] i [Bynavn] skyder igen mandag ved at beskylde [Politiker A] for illoyal partiskadelig virksomhed, hvorfor hun ud.

”

Inde i avisen bragte Ugebladet Hørsholm artiklen ”[Politiker A]s modbydelige oplevelse: Tilranede sig poster der tilkom mig” i sektion 1, side 2.

Artiklen har følgende underrubrik

”Ekskluderede [Politiker A] går hårdt til angreb mod sine tidligere partifæller i [Klager 3].

De mener balladen alene skyldes [Politiker A], der anklages for illoyal partiskadelig virksomhed”

Af artiklen fremgår følgende

”EKSKLUSION Den ene skyder med skarpt fra Facebook.

De andre skyder tilbage.

Balladen i kølvandet på kommunalbestyrelsesmedlem [Politiker A]s udelukkelse fra den nyvalgte [Klager 3]gruppe i december slår nu gnister i fuld offentlighed, hvor den tidligere har været forsøgt holdt bag lukkede døre.

[Politiker A] angriber i et opslag på sin Facebook-profil gruppeformand og borgmesterkandidat [Klager 1] og partiformand [Klager 2] for at have ført kniven i spidsen for ”et flertal” i den nyvalgte gruppe på syv, da [Politiker A] den 8. december blev smidt ud af gruppen på grund af samarbejdsvanskeligheder og illoyalitet.

Politik når det er værst

Hun beskriver oplevelsen som ”modbydelig”, fordi hun ”uden varsel” blev skubbet ud.

Og hun kalder det politik, når det er værst.

Hun beskylder den nyvalgte [Klager 3]gruppe for ”at tilrane sig udvalgsposter, som en normal fordeling baseret på stemmetal burde gå til mig, for derpå at udelukke mig af gruppen”.

Handler om småting

[Politiker A] kalder grunden der førte til eksklusionen, for ”småting”, som efter hendes opfattelse sagtens kunne have været løst, hvis viljen havde været der.

Al mægling blev dog ifølge [Politiker A] afvist.

Endelig giver hun [Klager 1] noget, man kan karakterisere som en ’sviner’.

Først tildeler hun hende ”hovedæren” for [Klager 3]s gode valgresultat - for i samme åndedrag at klandre hende for ikke at få mere ud af det på valgnatten.

Kan kun gisne

”Desværre formåede hun ikke at omsætte sejren til større indflydelse for partiet, som ville have været muligt i en [Partier] konstituering.

Man valgte anderledes.

Vi kan kun gisne om grund ene hertil,” hedder det i [Politiker A]s Facebook-opslag.

[Politiker A] og ingen andre

Reaktionen fra [Klager 1], [Klager 3]gruppen og bestyrelsen kom prompte, uforsonlig og skarp.

Udelukkelsen af [Politiker A] var uundgåelig, fordi det ”udelukkende drejer sig om gennemgående samarbejdsproblemer og tillidsbrud fra [Politiker A]s side og ingen anden”.

Den 8. december var, hedder det i indlægget, en kulmination på ”mange års samarbejdsproblemer.

Problemer, som er velkendte i det politiske miljø.

”

Hun har skadet partiet

Indlægget, der har [Klager 1] som afsender og er sendt til Ugebladet og Frederiksborg Amts Avis, beskylder hun blandt andet [Politiker A] for at skade partiet.

”[Politiker A] har gentagende gange fået mulighed for at stoppe illoyal partiskadelig virksomhed, men har ikke været villig til at stoppe, derfor måtte samarbejdet ophøre,” hedder det - uden en nærmere beskrivelse af hvad den partiskadelige virksomhed dækker over.

”

Til artiklen er indsat et billede af [Politiker A], [Klager 1] og [Klager 2] med følgende billedtekst

”[Politiker A], th, beskylder nu i fuld offentlighed [Klager 1] og [Klager 2] for at have ført kniven i forbindelse med hendes eksklusion fra gruppen.

[Klager 1] mener omvendt, at alt er [Politiker A]s skyld.

”

Nederst i artiklen er indsat følgende note fremhævet med kursiv

”Se en kopi af [Politiker A]s opslag og [Klager 3]s svar på vores nyhedssite sn.dk/hoersholm.

”

Klagernes klage er modtaget i Pressenævnet den 14. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

Vinkling

[Klager 1] og [Klager 2], som er henholdsvis gruppeformand og formand for [Klager 3], har anført, at Ugebladet Hørsholm har ført en ikke-objektiv, ensidig og negativ fremstilling af [Klager 3] og i den sammenhæng en personlig udskamning og krænkelse af [Klager 1] og [Klager 2].

Der er tale om en journalistisk tilgang, der går langt ud over det acceptable, og som er medvirkende til fortsat personlig forfølgelse på de sociale medier, på mediets debatsider og under den daglige færden i lokalområdet.

Klagerne har endvidere anført, at [Redaktøren], redaktør for Ugebladet Hørsholm, efter kommunalvalget den 16. november 2021, har ”jagtet” [Klager 3] for at finde måder at udstille partiet og partiets folkevalgte, spidskandidat [Klager 1] og formand [Klager 2], på og nedgøre partiets valgresultat.

[Klager 3] fik – som en af de få kommuner i Region Hovedstaden – et overordentligt flot og godt valgresultat, samtidig med, at [Parti D] gik tilbage.

Før kommunalvalget i 2021 havde [Klager 3] 4 mandater og [Parti D] 8 mandater, og efter kommunalvalget fik [Klager 3] 7 mandater og [Parti D] 7 mandater.

Denne faktuelle historie blev aldrig beskrevet i Ugebladet Hørsholm.

I stedet blev [Klager 3], [Klager 1] og [Klager 2] udstillet på alle mulige måder og deres valgresultat nedgjort.

Interne og personrelaterede problemer medførte desværre, at klagerne måtte foretage en justering af deres kommunalbestyrelsesgruppe, hvilket også fremgår af klagernes pressemeddelelse.

Klagerne har bemærket, at de artikler, som Ugebladet Hørsholm har henvist til i svaret til Pressenævnet, ikke ændrer på, at avisen samtidig har bragt artikler, der har nedgjort og fjernet fokus på [Klager 3]s valgresultat.

[Bynavn]s læsere og borgere har slet ikke opfattet, hvor godt [Klager 3] har klaret sig i forhold til [Partiet] i resten af Danmark, for det er ikke blevet nævnt eller omtalt.

Privatlivets fred og forelæggelse

- Klummen ”Så blev der meget stille i [Klager 3]”

Klagerne har anført, at [Klager 1] og [Klager 2] er blevet omtalt som ”bødlerne” og ”kujonagtige”, og at [Klager 1] er blevet omtalt som ”opkomlingen”, som er uacceptable påstande og ordvalg.

Klagerne har bemærket, at betydningen af ordet ”bøddel” er ”person hvis arbejde består i at henrette en dødsdømt person (fx ved hængning eller halshugning) eller eksekvere andre

straffe, fx piskning.

”

Ordvalget har haft konsekvenser for [Klager 1]s og [Klager 2]s ry og omdømme i [Bynavn].

[Klager 1] er blandt andet medlem af Børn og Unge-udvalget i [Bynavn], et udvalg som tvangsfjerner børn i [Bynavn] Kommune.

Ved at anvende ordet ”bøddel” om en politiker, der tvangsfjerner børn, har dette selvfølgelig konsekvenser for omdømmet af denne person.

Klagerne har endvidere anført, at Ugebladet Hørsholm ikke har forelagt dem oplysningerne i klummen inden offentliggørelsen.

Klagerne har derfor ikke haft mulighed for at forsvare sig over for de grove påstande.

- Debatindlægget ”Kedeligt, men topunderholdende KB-møde”

Klagerne har anført, at Ugebladet Hørsholm har optaget et debatindlæg af [Skribenten], som indeholder personangreb, og som ikke burde bringes, da debatformen er uacceptabel og ikke er værdig at bringe i offentligheden.

Klagerne har bemærket, at Ugebladet Hørsholm har redigeret i debatindlægget for at tydeliggøre, at det er [Klager 2], der omtales, når skribenten anvender betegnelsen ”[Bydelen] manden”.

På denne måde er Ugebladet Hørsholm med til at blåstemple de grove påstande.

- Anvendelse af billeder

Klagerne har anført, at Ugebladet Hørsholm har anvendt et billede af [Klager 1] og [Klager 2], uden at de har givet samtykke hertil.

Redigering af indlæg

Klagerne har anført, at Ugebladet Hørsholm har redigeret i deres indlæg ”[Klager 3] tager afstand” og bragt det som en artikel, uden klagernes viden eller accept.

Klagerne har endvidere anført, at redigeringen har medført, at indlægget fremstår som en artikel med citater fra [Klager 1], at det er uklart for læserne, hvem der er afsender på udmeldingen, og at budskabet fremstår misvisende.

[Klager 3] indsendte den 10. januar 2022 et indlæg til Ugebladet Hørsholm, hvor afsender var ”Bestyrelsen [Klager 3] og Kommunalbestyrelsesgruppen [Klager 3]”.

Indlægget blev bragt som en artikel den 12. januar 2022 i den trykte udgave af Ugebladet Hørsholm under overskriften ”[Politiker A]s modbydelige oplevelse: Tilranede sig poster der tilkom mig” .

Af det oprindelige indlæg ”[Klager 3] tager afstand” fremgik følgende

”Den 8 dec var en samlet [Klager 3] gruppe nødsaget til med omgående virkning at stoppe samarbejdet med [Politiker A], så hun ikke fremover ville være en del af [Klager 3]s gruppe i [Bynavn] Kommunalbestyrelse.

Årsagen var alvorlige samarbejds- og loyalitetsproblemer overfor [Klager 3] KB gruppe og [Klager 3] som parti.

[Politiker A] har søndag den 9/1 offentliggjort påstande og en version af forløbet som ligger langt fra det egentlige handlingsforløb.

[Klager 3] har selvfølgelig fulgt alle regler og vedtægter, samt i hele processen haft en meget tæt dialog med [Klager 3]s hovedkontor om denne beslutning og proces, og kan naturligvis kun igen beklage at det blev nødvendigt at træffe sådan en beslutning.

[Klager 3] tager naturligvis 100% afstand fra [Politiker A]s frontalt angreb og alvorlige falske beskyldninger mod [Klager 3] som parti, [Klager 3]s vælgerforening, Spidskandidat og gruppeformand, samt bestyrelsesformand.

Vi har i [Klager 3]s gruppe gennem tiden brugt rigtig meget energi på problemet og i særdeleshed her sidst i forløbet, der jo desværre endte som det gjorde.

Det er derfor også trist at vi nu igen føler os tvunget til at skulle ud at kommentere vores beslutning.

Vi er kede af at [Politiker A] fortsætter med at skade partiet offentligt- og nu i relation til personforhold, hvilket blot understreger nødvendigheden af den beslutning vi har måttet træffe.

[Klager 3] står som parti fuld fast på beslutningen, som ikke kunne have været undgået efter alt har været prøvet, og dette drejer sig udelukkende om gennemgående samarbejdsproblemer og tillidsbrud fra [Politiker A]s side og ingen andre.

[Politiker A] har gentagende gange fået mulighed for at stoppe illoyalt partiskadelig virksomhed, men har ikke været villig til at stoppe, derfor måtte samarbejdet ophøre.

Dette var en intens kulminationen frem mod den 8/12 på mange års samarbejdsproblemer.

Problemer som er velkendt i det politiske miljø.

[Klager 3] vil gerne diskutere politik, men ønsker ikke at deltage i [Politiker A]s forsøg på at diskutere interne person problemer i pressen, så derfor ikke yderligere kommentarer.

Mvh, Bestyrelsen [Klager 3] & Kommunalbestyrelses Gruppen [Klager 3]”

Klagerne har afslutningsvis bemærket, at redaktionen for Ugebladet og Frederiksborgs Amtsavis Hørsholm begge har [Redaktøren] som redaktør og dermed monopol på den lokale nyhedsformidling.

Det er klagernes opfattelse, at den påklagede omtale kan anses som en ”straffeaktion” mod dem, fordi de ikke leverer de nyheder, som redaktøren mener, han har krav på.

2.2 Ugebladet Hørsholms synspunkter

Vinkling

Ugebladet Hørsholm har afvist, at [Klager 3]s valgsejr og [Parti D]s tilbagegang ved kommunalvalget i 2021 ikke er blevet omtalt tilstrækkeligt i Ugebladet Hørsholm.

Ugebladet Hørsholm har henvist til en række artikler bragt den 24. november 2021 i avisen i første udgave efter kommunalvalget i 2021, herunder forsideomtalen ”Vælgerne gav [Borgmesteren] smæk” ([Borgmesteren] er den [Parti D] borgmester), en artikel på side 2 med en faktuel oversigt over valgresultatet, en kommentar og en beskrivelse af, hvordan den politiske magt fordeles, en artikel på side 8 om præsentation af den samlede kommunalbestyrelse og de personlige stemmetal, en artikel på side 10 om fortællingen om, at [Klager 3] vandt valget, men tabte slaget om borgmesterposten, og at [Klager 1] fortsat kæmper for borgmesterposten, og en artikel på side 15 om, at [Klager 3] fik fem nye medlemmer, heriblandt to, der gør ”comeback”.

Læserne af Ugebladet Hørsholm kan således ikke være i tvivl om, hvordan valget er faldet ud;

[Parti D] har mistet terræn, mens [Klager 3] har vundet terræn.

Ugebladet Hørsholm har endvidere afvist, at avisen har udstillet [Klager 1] og [Klager 2].

Som spidskandidat for [Klager 3] og gruppeformand står [Klager 1] i spidsen for [Klager 3]s byrådsgruppe, og [Klager 2] er formand for [Klager 3].

De står i spidsen for, at [Politiker A] er blevet ”sat på porten”, også selv om det er hele bestyrelsen og hele [Klager 3]s byrådsgruppe, der er enige og står bag beslutningen.

Ugebladet Hørsholm har bemærket, at det af artiklen ”[Klager 3]-drama efter konstitueringsmøde: Stemmesluger smidt ud af gruppen” bragt den 15. december 2021 i den trykte udgave fremgår tydeligt, at både bestyrelse og gruppe står bag ekskluderingen af [Politiker A] som medlem.

[Politiker A] opnåede næstflest personlige stemmer i [Klager 3] ved valget, og har været medlem af [Klager 3] i 20 år.

Det er naturligvis opsigtsvækkende, når en så fremtrædende kandidat ”sættes på porten” uden nærmere forklaring.

Det kalder på, at Ugebladet Hørsholm undersøger sagen, som avisen derfor har forfulgt.

Særligt interessant er det, at [Politiker A] først ”sættes på porten” efter valget, når [Klager 3] efterfølgende fremhæver, at problemerne går langt tilbage.

[Klager 3] kunne have undladt at sætte [Politiker A] på stemmesedlen, men i så fald ville partiet efter Ugebladet Hørsholms opfattelse heller ikke have fået hendes mange personlige stemmer.

Privatlivets fred

- Klummen ”Så blev der meget stille i [Klager 3]”

Ugebladet Hørsholm har anført, at der er tale om en personlig klumme af redaktør [Redaktøren] og ikke journalistik i klassisk forstand.

[Redaktøren] har i årevis skrevet klummer, og det har medvirket til at give Ugebladet Hørsholm ”kant”.

Ugebladet Hørsholm har medgivet, at ordvalget i klummen er til den farverige side, og at det er kendetegnende for [Redaktøren]s personlige stil.

Ugebladet Hørsholm har endvidere anført, at [Redaktøren] har skrevet om en ”kujonagtig kommunikationsstrategi”, og at det således er kommunikationsstrategien, der er kujonagtig.

”Bødlerne” er i klummen sat i anførselstegn, og der er selvfølgelig ikke tale om rigtige bødler.

I forhold til anvendelsen af ordet ”opkomlingen”, er dette ord anvendt forkert i klummen.

Dette har [Redaktøren] beklaget i Ugebladet Hørsholm den 12. januar 2022, altså ugen efter, at klummen blev bragt.

Ugebladet Hørsholm har henvist til en beklagelse med overskriften ”Et rigtig skidt ordvalg” bragt den 12. januar 2022 i den trykte udgave i sektion 1, side 4.

Af beklagelsen fremgår følgende

”BEKLAGELSE I klummen ’Så blev der meget stille i [Klager 3]’ i seneste udgave af ugebladet brugte jeg ordet ’opkomling’ om [Klager 3]s [Klager 1].

Det var et uigennemtænkt og forkert ordvalg, som jeg beklager.

Det kan virke nedladende.

Det skal det ikke være.

I klummens udgave på sn.dk har jeg derfor rettet til ’nytilkomne’.

[Redaktøren], redaktør.

”

- Debatindlægget ”Kedeligt, men topunderholdende KB-møde”

Ugebladet Hørsholm har anført, at debatindlægget gengiver en læsers oplevelse af et kommunalbestyrelsesmøde i [Bynavn], og at det må være klart inden for rammerne af, hvad der offentligt kan debatteres.

Det er Ugebladet Hørsholms opfattelse, at redaktionens forklaring på et udtryk i debatindlægget ikke kan opfattes om et personangreb på [Klager 2], ligesom det ikke er avisens opgave at undertrykke den offentlige debat.

- Anvendelse af billeder

Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunktet.

Redigering af indlæg

Ugebladet Hørsholm har anført, at avisen har citeret fra [Klager 3]s indlæg på samme måde, som avisen har citeret fra [Politiker A]s Facebook-opslag.

Det er Ugebladet Hørsholms opfattelse, at dette er sket retvisende.

Det er helt klassisk, at et medie ikke bringer alt, der fremsendes.

I så fald skulle sidetallet udvides i alle landets ugeaviser og dagblade.

Ugebladet Hørsholm har endvidere anført, at avisen den 11. januar 2022 kl.

07:30 bragte indlægget fra klagerne på netavisen sn.dk/hoersholm under overskriften ”DEBAT: Det handler om tillidsbrud fra [Politiker A] og ingen andre” , altså allerede dagen efter avisen modtog indlægget.

Ugebladet Hørsholm har bemærket, at avisen i artiklen ”[Politiker A]s modbydelige oplevelse: Tilranede sig poster der tilkom mig” har henvist til, at hele indlægget fra [Klager 3] kan læses på netavisen sn.dk/hoersholm.

[Klager 1] er anført som afsender på indlægget, men bestyrelsen for [Klager 3] og kommunalbestyrelsesgruppen er også anført som afsendere på indlægget.

Såfremt Ugebladet Hørsholm modtog et indlæg fra [Partiet] på Christiansborg, så ville der også være et navn på dette indlæg.

Ugebladet Hørsholm bringer altid navne på alle indlæg, uanset om de kommer fra flere parter, organisationer eller noget helt tredje, hvorfor [Klager 1] også er angivet med sit navn.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Vinkling

Klagerne har klaget over, at Ugebladet Hørsholm har ført en ikke-objektiv, ensidig og negativ fremstilling af [Klager 3] og i den sammenhæng en personlig udskamning og krænkelse af [Klager 1] og [Klager 2].

Klagerne har endvidere klaget over, at [Redaktøren], redaktør for Ugebladet Hørsholm, efter kommunalvalget den 16. november 2021, har ”jagtet” [Klager 3] for at finde måder at udstille partiet og partiets folkevalgte, spidskandidat [Klager 1] og formand [Klager 2], på og nedgøre partiets valgresultat.

Det følger af medieansvarslovens § 34, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder, at Ugebladet Hørsholm på trods af en kritisk vinkel havde et ansvar for, at det samlede indtryk i dækningen gav et retvisende billede af kommunalvalget i 2021, herunder valgresultatet.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder Pressenævnet, at redaktørens valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager 3]s valgresultat i omtalen er korrekt er gengivet.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Ugebladet Hørsholm.

Privatlivets fred og forelæggelse

- Klummen ”Så blev der meget stille i [Klager 3]”

Klagerne har klaget over, at [Klager 1] og [Klager 2] er blevet omtalt som ”bødlerne” og ”kujonagtige”, og at [Klager 1] er blevet omtalt som ”opkomlingen”, som er uacceptable påstande og ordvalg.

Klagerne har endvidere klaget over, at Ugebladet Hørsholm ikke har forelagt dem oplysningerne i klummen inden offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Af klummen fremgår blandt andet følgende

”RO Der er meget, meget stille i [Klager 3] i [Bynavn].

Et parti, der med afstand mere end andre fylder spalterne her og der og på sociale medier, har valgt tavshed og mundkurv som et middel til at få en selvskabt plage til at gå væk.

For nye læsere en kort opsummering: I forbindelse med konstitueringen af den ny kommunalbestyrelse blev det mangeårige medlem [Politiker A] bedt om at forlade [Klager 3]s gruppe på grund af samarbejdsvanskeligheder og illoyalitet.

Ud over, at illoyaliteten blandt andet skulle handle om noget så banalt som ikke at overholde partiets regel om antal valgplakater, ved vi ikke så meget.

Hverken gruppen eller hovedpersonen selv føler sig kaldet til at fortælle blandt andre 537 vælgere, der brugte en dyrebar stemme på [Klager 3]-kandidaten [Politiker A], hvorfor.

”Ingen kommentar” er det nærmeste, vi hidtil er kommet det i en noget kujonagtig kommunikationsstrategi i et parti, hvor der efter sigende er højt til loftet og langt til døren.

[…]

’Bødlerne’ stikker hovedet i sandet og håber, det hele går væk.

Ikke se, ikke høre, ikke tale.

Det gør det nok ikke.

Alene af den grund, at [Politiker A] har en interesse i at tage martyrrollen på sig.

Det har hun allerede gjort og virker komfortabel med det.

Når det er sagt, er hændelsen ikke en sensation.

Overraskende, ja.

Men en sensation er det ikke.

Manglen på god kemi mellem opkomlingen [Klager 1] og veteranen [Politiker A] har været åbenlys for alle.

Ikke mindst siden opgøret om at blive borgmesterkandidat, hvor [Politiker A] fik en ordentlig mavepuster.

Vinderens forsøg på samtidig at sætte konkurrenten på plads er dog indtil nu mislykkedes.

Selvfølgelig smider man ikke ’bare sådan’ en flittig og profileret lokalpolitiker på porten.

Der skal vægtige grunde til.

Om de var og er der, ved kun de stille -og de der er gjort tavse.

[…]”

Det er Pressenævnets opfattelse, at en klumme i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det bør være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel, der er tale om.

Det er samtidig nævnets opfattelse, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

Den påklagede klumme var ledsaget af et billede af redaktør [Redaktøren], og klummen afsluttes med ”[Redaktøren], redaktør”.

Pressenævnet finder, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis klummen var ledsaget af en markering af, at der er tale om en klumme, så læseren er opmærksom på, at der er tale om en subjektiv fremstilling.

Da klummen indholdsmæssigt fremstår som et indlæg, herunder at klummens sprogbrug fremstår subjektiv, kommenterende og vurderende, og at både ordvalg og skrivestil med tilstrækkelig tydelighed viser, at det er redaktør [Redaktøren]s personlige udlægning, der præsenteres, vurderes teksten efter de videre rammer for frisprog.

Pressenævnet finder, at den påklagede klumme klart fremstår som et indlæg, hvori redaktør [Redaktøren] med udgangspunkt i ekskluderingen af medlemmet [Politiker A] fra [Klager 3]s byrådsgruppe tilkendegiver sin holdning til blandt andet [Klager 1]s og [Klager 2]s ageren i den forbindelse.

Nævnet finder endvidere, at udsagnene ”kujonagtig kommunikationsstrategi”, ”bødlerne” og ”opkomlingen” klart fremstår som redaktør [Redaktøren]s vurdering og ikke som faktuelle oplysninger eller reelle beskyldninger mod klagerne.

Uanset den grove sprogbrug finder nævnet ikke grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i en klumme for at være overskredet, og nævnet udtaler ikke kritik af Ugebladet Hørsholm for at bringe den påklagede klumme uden forelæggelse for klagerne.

- Debatindlægget ”Kedeligt, men topunderholdende KB-møde”

Klagerne har klaget over, at Ugebladet Hørsholm har optaget et debatindlæg af [Skribenten], som indeholder personangreb, og som ikke burde bringes, da debatformen er uacceptabel og ikke er værdig at bringe i offentligheden.

Af debatindlægget fremgår blandt andet følgende

”Jeg skulle egentlig have været til Crazy Christmas Cabaret i Tivoli, men det havde fru Mette Frederiksen som bekendt aflyst.

Derfor gik jeg i stedet til kommunalbestyrelsesmøde i [Bynavn] den 20. december.

Underholdningsværdien var de facto næsten den samme som i Tivoli.

Her blev den imidlertid leveret af [Parti A], [Politiker B], [Klager 3]s gruppeformand, [Klager 1] samt to skuffede [Klager 3] kandidater, der ikke blev valgt ind i KB, men i lighed med undertegnede var tilskuere til mødet.

Selve kommunalbestyrelsesmødet var ret kedeligt.

Hvad pressen tilsyneladende havde forudset.

Idet ingen var mødt fra pressen.

Men underholdningsværdien var tårnhøj.

[Klager 1] indledte, pænt og ordentligt, med at takke samtlige de personer, der sad i den gamle KB, men ikke skulle fortsætte, herunder [Parti B] og [Parti C], der p.g.a.

valgforbund med [Klager 3] ikke kom ind i den nye KB.

[Klager 1] takkede dog ikke [Politiker A], der som bekendt heller ikke skal sidde i [Klager 3] efter Nytår.

Derefter fremsatte [Klager 1] på vegne [Klager 3], og ikke mindst [Parti B] og [Parti C], et forslag, der virkede ret barokt og ligegyldigt i almindelighed, og i særdeleshed fordi [Politiker C] og [Politiker D] ikke var mødt, og [Politiker E], [Politiker F] og [Politiker A] ikke længere skal virke for [Klager 3].

Så det var på vegne [Klager 1] selv.

[…]

Endelig sluttede ’[Bydelen] manden’ ([Klager 2], formand for [Klager 3] i [Bynavn], red.) og [Politiker H], der i parentes bemærket ikke fik stemmer nok til KB, af med spørgetid efter KB mødet.

Dér ved alle, at der ikke kan besluttes noget.

[Politiker H] remsede tirader af påstande op, som om de var kendsgerninger, fra retssagen og bebrejdede KB, at nogle af KB medlemmerne havde grinet af hende og harcelerede over borgmesteren ikke ville svare under det punkt, hvis han ikke havde spørgsmålene på skrift.

Fru [Politiker H] var så pikeret, at hun gik fra åben mikrofon.

’[Bydelen] manden’ sluttede af med pænt og ordentligt at orientere forsamlingen vedr.

et kommunalbestyrelsesmøde i nabokommunen, hvor hr.

[Klager 2] åbenbart heller ikke havde deltaget samt ønskede KB godt Nytår!

For første gang nogensinde føler jeg trang til at takke Mette Frederiksen, fordi hun ændrede min kalender.

KB mødet var super underholdende.

Og godt Nytår til alle!

”

Det er Pressenævnets opfattelse, at et debatindlæg i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

Det påklagede debatindlæg er blevet bragt under en bjælke med teksten ”DEBAT”.

Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om et debatindlæg.

Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

Pressenævnet finder, at debatindlægget klart fremstår som skribenten [Skribenten]s subjektive oplevelse af kommunalbestyrelsesmødet i [Bynavn], og at de heri fremsatte udsagn ikke overskrider de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Ugebladet Hørsholm.

- Anvendelse af billeder

Klagerne har klaget over, at Ugebladet Hørsholm har anvendt et billede af [Klager 1] og [Klager 2], uden at de har givet samtykke hertil.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billederne af [Klager 1] og [Klager 2] i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af deres privatliv, ligesom billederne ikke fremstår forvanskede.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Ugebladet Hørsholm for ikke at have indhentet klagernes samtykke til at offentliggøre billederne.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at billederne er offentligt tilgængelige, herunder i forbindelse med klagernes politiske virke.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Redigering af indlæg

Klagerne har klaget over, at Ugebladet Hørsholm har redigeret i deres indlæg ”[Klager 3] tager afstand” og bragt det som en artikel, uden klagernes viden eller accept.

Klagerne har endvidere klaget over, at redigeringen har medført, at indlægget fremstår som en artikel med citater fra [Klager 1], at det er uklart for læserne, hvem der er afsender på udmeldingen, og at budskabet fremstår misvisende.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

Pressenævnet bemærker dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at Ugebladet Hørsholm har påtaget sig en forpligtelse til at bringe [Klager 3]s indlæg på en bestemt måde.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] på vegne af bestyrelsen for [Klager 3] og kommunalbestyrelsesgruppen den 10. januar 2022 indsendte et indlæg med overskriften ”[Klager 3] tager afstand” til Ugebladet Hørsholm.

Af indlægget fremgik følgende