Legislator Case Law & Legislation
W20220970025 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - parts- og vidneforklaringer

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 9700 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - parts- og vidneforklaringer

KEN#LOKDOK23 2022 9700 Valid

J.nr. 21-21827

En kvinde med kort hår påstod, at hun den indklagede barbersalon ikke ville klippe hende, da hun var kvinde.

Den indklagede barbersalon påstod, at man gerne ville klippe kvinden, men at man havde oplyst hende om, at det ikke var virksomhedens specialitet at klippe kvinder.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at en afgørelse af, om kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Nævnet afviste derfor at behandle sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2022 9700 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med at klager forgæves ønskede at blive klippet hos den indklagede frisør.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Den 15. maj 2021 havde klaget booket en frisørtid hos den indklagede frisør.

Klager har oplyst, at hun ved fremmøde blev afvist af frisøren, da frisøren kun klippede mænd og ikke kvinder.

Klager har videre oplyst, at hun er genderqueer og har kort hår, der minder om mænds.

Indklagede har oplyst, at klager var engelsktalende, og at indklagedes indehaver og medarbejder ikke var rutinerede i engelsk.

Samtalen foranledigede derfor en del misforståelser.

Indklagede har videre oplyst, at man forsøgte at forklare klager, at hun godt kunne blive klippet hos indklagede, men at det ikke var deres speciale at klippe kvinder.

Klager bestrider, at have misforstået indklagede, da der aldrig var en samtale om hendes ønskede frisure.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. maj 2021.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev afvist af frisøren, da frisøren ikke klippede kvinder.

Klagers frisure er mere maskulin end feminin.

Klager ytrede ikke ønske om at ville have en kvindelig frisure.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udøvet forskelsbehandling.

Indklagede anbefalede klager at blive klippet ved deres nabo, som har erfaring med kvindelige frisurer.

Indklagede har en gensidig aftale med naboen om henvisning af kunder.

Indklagede har i øvrigt faste kvindelige kunder.

Efterfølgende udsatte klager og dennes bekendte indklagede for en storm af dårlige anmeldelser og falske bookinger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Klager har oplyst, at hun blev afvist ved frisøren, da frisøren ikke klippede kvinder.

Indklagede har oplyst, at klager ikke blev afvist, men at indklagede forklarede, at det ikke var deres speciale at klippe kvindelige frisurer.

Efter oplysningerne i sagen er det efter fast praksis nævnets vurdering, at det er nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

KEN#LOKDOK23 2022 9700 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 9700 Valid

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →