Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0813

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0813

Ikke kritik af JydskeVestkystens omtale af ejendomme

JydskeVestkysten bragte i februar måned en række artikler om dårligt vedligeholdte ejendomme.

Ejerne af ejendommene klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde udeladt væsentlige oplysninger i artiklerne, og at der var bragt billeder af deres private bolig.

Pressenævnet fandt, at avisens valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten, og at anvendelsen af billederne af klagernes private ejendom ikke indebar en krænkelse af deres privatliv.

Nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager A og B] har klaget over artiklen ” Sjældent set: Ægtepar lader adskillige huse til millioner af kroner forfalde ”, som blev bragt af JydskeVestkysten den 5. februar 2022 på netavisen jv.dk, samt over forsideomtalen ” NÅR NABOER ER EN ØJEBÆ: ÆGTEPAR LADER DERES HUSE FORFALDE ” med artiklerne ” Ægtepar lader ejendomme til millioner af kroner forfalde ”, ”- Ingen har jo lyst til at bo ved siden af en ruin” og ”Ægtepar med huse i forfald: Vi er i gang med løsninger” , som blev bragt samme dag af JydskeVestkysten i den trykte avis, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager A og B] har blandt andet klaget over, at væsentlige oplysninger er udeladt, at de ikke er anonymiserede i artiklerne, og at der er bragt billeder af deres private bolig.

1 Sagsfremstilling

Før offentliggørelsen

[Klager A og B] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med JydskeVestkysten før offentliggørelsen af artiklerne.

Den 24. januar 2022 sendte journalisten en mail til [Klager A og B], hvoraf følgende blandt andet fremgår

”Kære [Klager A og B], Jeg ved godt, at I sikkert havde håbet aldrig at høre fra mig igen, men jeg har nu omsider skrevet artiklen færdig med baggrund i vores snak før jul.

Artiklen er nedenfor.

Jeg vil gerne have jeres reaktion senest i morgen, tirsdag kl.

15.

Vh.

[Journalisten], jv”.

[Der er herefter indsat et udkast til artiklen ”Ægtepar med huse i forfald: Vi er i gang med løsninger”, Pressenævnet ]

Den 26. januar 2022 sendte [Klager A og B] en mail til JydskeVestkysten, hvoraf følgende blandt andet fremgår

”Vi har gennemgået dit fremsendte udkast.

Da du var ved os den 22. december 2021 fortalte du, at JV havde opfordret læsere til at indsende info om dårligt vedligeholdte ejendomme, da du ville skrive en artiklen om disse og deriblandt var der kommet noget omkring nogle af vores ejendomme.

Vi kan se at artiklen kun omhandler os, og det var ikke det, du fortalte, da du var her.

Vi ønsker ikke vores navne oplyst i artiklen, eller [Klager A]s alder, eller beløb på renovering af [Adresse 1] samt at du skriver, at vi har flere ejendomme, end JV er oplyst om.

Det er irrelevante oplysninger, som offentligheden ingen interesse kan have i.

Det er at hænge os totalt ud og kan kun opildne til sladder.

Hvis du mod bedre vidende skriver noget, der ikke er korrekt, kaldes det et overgreb og det er selvfølgelig ikke lovligt.

Vi vil gerne bede om aktindsigt i, hvem der har klaget til jer.

[…]

Det tjener i hvert fald ikke noget formål at sætte vores navn og adresse og hvad vi har af ejendomme i JV, så det vil vi bede dig lade være med.

Vi vil gerne have lov at være anonyme.

Det har ikke noget med dårligt vedligeholdte ejendomme at gøre.

Hvis du hænger os ud, vil vi være nødt til at søge om våbentilladelse.

[…]

Du skriver, at ejendommen [Adresse 1] er falleret.

Det er 100% forkert.

Det er den bestemt ikke.

[Bynavn X] Kommune har ulovligt begået indbrud i vores ejendom i [Adresse 1] ved hjælp af pistolbevæbnede betjente.

[…]

Sagen er trukket ud, bl.a. fordi forsikringssagen endnu ikke er afsluttet og fordi der var tale om, at [Bynavn X] Kommune ville købe ejendommen.

[…]

Vi har først den 13.1.

2022 fået endeligt svar fra advokaten om, at kommunen ikke vil købe huset.

[…]

Der er udarbejdet et istandsættelsesoverslag af tømrermester og forsikringsselskab i fællesskab, som vi nu skal have kigget på.

Huset udgør ingen fare for omkringliggende beboere eller forgængere, da det er 100% sikret af Recover […].

I forhold til vores villa på [Adresse 2] […] Huset er endnu ikke afleveret til os.

Vi har ikke fået nøgler til huset udleveret og det er heller ikke færdigmeldt til kommunen.

Vi har for øvrigt ingen grund på [Adresse 3], som du påstår.

[…]

For øvrigt ser vi gerne, at artiklen, hvis den kun skal omhandle os og ikke andre, som du ellers fortalte den 22.12.2021, udsættes indtil vores sager om [Adresse 2] og [Adresse 1] er afsluttet.

Med venlig hilsen [Klager A og B]”

JydskeVestkysten besvarede den 27. januar 2022 mailen.

Af svaret fremgår følgende

”Kære [Klager A og B].

Jeg er redaktør på JV [Bynavn X] og min medarbejder [Journalisten] har vendt jeres henvendelse med mig.

Jeg har læst historierne og jeres mailsvar igennem.

Jeg bliver nødt til indledningsvist at slå helt fast, at vi bringer historierne, da det har samfundsmæssig relevans, da det handler om naboer og andres oplevelse af, at jeres ejendomme er et problem.

Og vi kommer ikke til at anonymisere jer.

I har talt med [Journalisten] velvidende om, at han er journalist på JV og at det var til et interview.

Når det er sagt, så er det naturligvis vigtigt, at vi ikke skriver ting, som ikke er faktuelt korrekte, fordi vi måske har misforstået noget.

Det står dog lidt uklart for mig, om I mener, at det er faktuelt forkert, når [Journalisten] skriver, at I har et ønske om at afhænde ejendommene?

Vi retter naturligvis den forkerte adresse på grunden på [Adresse 3].

Ligesom vi gerne undlader at skrive [Klager A]s alder – men blot nævne, at han er i folkepensionsalderen.

I forhold til sagen med politiet, så er det ikke en del af artiklerne, der alene handler om jeres ejendommes stands påvirkning af det offentlige rum.

Derfor kommer vi naturligvis ikke til at skrive om jeres tvist med politiet.

Vores deadline på historierne er på mandag, og jeg skal derfor bede om jeres bemærkninger til, om der er noget faktuelt forkert i de tilsendte artiklen allersenest mandag morgen kl.

8.

Dbh [Redaktøren]”

Den 30. januar 2022 svarede [Klager A og B] JydskeVestkysten.

Af svaret fremgår blandt andet

”Til [Redaktøren].

Vi har modtaget din mail vedr.

ovennævnte.

Vi har bedt [Journalisten] om aktindsigt, men det nævner du ikke noget om.

I henhold til offentlighedsloven har enhver ret til aktindsigt.

[…] Vi går da ud fra, at vi får at vide, hvem der hænger os ud, når JV går så drastisk til værks med at hjælpe de pågældende.

Du skriver, at vi vidste, at det var et interview, da [Journalisten] kom til vores hjem den 22.12.2021.

Det var vi ikke klar over, men regnede med, at det var en almindelig samtale.

Vi blev ikke oplyst af [Journalisten] om, at det var et interview, han foretog.

Han noterede ikke noget ned under samtalen.

Hvis han har lavet en skjult optagelse af samtalen, er det i strid med presseetiske regler, da vi ikke har vidst noget om det og derfor heller ikke har givet samtykke til det.

Det har ikke almen interesse, som kræver offentlig omtale, at JV offentliggør vores navn, adresse og alder og heller ikke antal af ejendomme.

Under alle omstændigheder bør I anerkende vores ret til at beskytte vores privatliv og krav på beskyttelse af vores personlige anseelse.

Med hensyn til [Adresse 1] er det vigtigt at skrive, at en stor del af grunden til, at ejendommen står, som den gør, er at [Bynavn X] kommune overvejede at købe ejendommen og først gav besked om, at de ikke ville købe den d. 13. januar 2022.

[…]

[Bynavn X] kommune har ved hjælp af bevæbnede betjente begået indbrud i ejendommen og lavet destruktive indgreb.

[…]

Derfor kan vi ikke foretage os noget med ejendommen, før sagen er færdigbehandlet i DUP.

Det har derfor også i allerhøjeste grad noget at gøre med, at vi ikke kan komme videre med ejendommen.

Men det er måske fordi, det er kommunen og politiet, der har begået en dyb kriminel handling, at JV ikke vil tage det med i artiklen.

Som tidligere skrevet har de begået hærværk i ejendommen, som var aflåst af forsikringsselskabet.

[…] Alt det er da i allerhøjeste grad medvirkende til at ejendommen endnu står, som den gør.

[…]

Med hensyn til [Adresse 2] har vi oplyst i mail til [Journalisten], hvorledes det forholder sig.

Vi ved ikke, hvad [Person C], [Adresse 4] har bildt [Journalisten] ind, men det [Journalisten] fortalte os, da han var hos os den 22.12.2021 er i hvert fald ikke korrekt.

For god ordens skyld sender vi kopi af vores mail til [Person C] af 2.10.2021, som nøjagtig viser, hvad [Person C] er oplyst om.

Den bliver sendt i en særskilt mail.

Mailen må ikke refereres i JV, da den kun skal dokumentere, hvad [Person C] allerede ved og hvis han har sagt andet, er det direkte løgn.

[…]

Du henviser til historierne i JV.

Os bekendt drejer det sig kun om en enkelt artikel.

Det er i hvert fald, hvad vi er blevet oplyst af [Journalisten], men det passer måske heller ikke?

[…] Hvis I hænger os ud med navn, adresse mv., kan det blive meget alvorligt for os.

Det kan ødelægge vores forretning, privatliv og anseelse ligesom vores liv kan komme i fare.

Det er I selvfølgelig ligeglade med.

For jer gælder jo bare om at få solgt nogle aviser, så er det ligegyldigt, hvem det går ud over.

[…] Derfor vil vi sikre os, at vi forbliver anonyme i jeres artikel.

[…] Ergo må det være helt udenforstående personer, der på opfordring fra JV, har klaget til jer.

Det kan være vores konkurrenter, kriminelle, misundelige eller måske psykiske syge personer, så det er selvfølgelig meget vigtigt, at vi får oplysning om hvem, der har klaget og nøjagtig, hvad der er klaget over samt, at vi er anonyme i JVs artikel.

Med venlig hilsen [Klager B og A]”

Den 31. januar 2022 besvarede JydskeVestkysten mailen.

Af svaret fremgår følgende

”Kære [Klager A og B]

Tak for jeres svar.

Offentlighedsloven omfatter dokumenter fra offentlige myndigheder - og den har derfor ikke noget med os som avis at gøre.

Derfor kan man heller ikke anmode om aktindsigt hos os.

[Journalisten] har i sit interview med jer tydeligt givet sg til kende som journalist på JydskeVestkysten.

I talte sammen i længere tid og blev forholdt de klager, som naboer har rettet mod jer i forhold til jeres ejendomme.

I svarer ikke helt klart på, om der står noget faktuelt forkert.

Det vælger jeg at opfatte som, at [Journalisten] korrekt her gengivet jeres udtalelser.

I forhold til [Adresse 1] vil vi gerne tilføje, at I mener, at sagen har trukket ud på grund af [Bynavn X] Kommune og en klagesag over politiet.

Vi kan ikke tilbyde jer anonymitet, da det er offentligt tilgængelige oplysninger, at I ejer ejendommene.

Der er udover interviewet med jer tale om to artikler, hvor naboer udtaler sig.

Jeg vil gerne tilbyde jer muligheden for ikke at medvirke.

Så bringer vi ikke artiklen med jer - men blot de to andre artikler om naboernes klager over jeres ejendomme.

Det vil dog betyde, at jeres forklaring af, hvorfor husene forfalder ikke kommer med.

Det er vigtigt, at I har mulighed for at komme med jeres forklaring - men jeg respekterer jeres beslutning, hvis I vælger ikke at medvirke.

Med mindre jeg har hørt fra jer i løbet af i morgen - og senest klokken 15, så bringer vi artiklen med jer samt de øvrige artikler.

Dbh [Redaktøren]”

Den 1. februar 2022 sendte [Klager A og B] et svar til JydskeVestkysten.

Af dette fremgår følgende

”Hej [Redaktøren].

Tak for din mail.

Det er fint, at I vil tilføje, at grunden til, at sagen trækker ud i [Adresse 1] er [Bynavn X] Kommunes og politiets skyld, men vi er meget utilfredse med, at JV ikke vil skrive, at [Bynavn X] Kommune har begået hærværk og selvtægt i [Adresse 1] ved hjælp af to pistolbevæbnede betjente.

Vi forstår ikke, at JV i den grad vil beskytte [Bynavn X] Kommune og politiet, da det virkelig er en af grundene til, at huset står, som det gør.

Det er ikke kun i [Adresse 1], men også på vores bopælsadresse, [Bynavn X] Kommune har begået groft hærværk og selvtægt ved hjælp af politiet.

De fjernede en del af vores betonhegn, som er opført i henhold til vores matrikelkort.

Hvis det drejer sig om klager fra naboerne i [Adresse 2], kan vi oplyse, at vi ikke officielt er ejere af huset endnu.

Vi har ikke fået overdraget huset eller nøgler endnu, så det, der foregår på [Adresse 2], er vi ikke herre over eller ansvarlige for.

Det er Eurodan-huse, der står for ansvaret.

Hvis der bliver skrevet en artikel om [Adresse 2], skal JV ikke blande os ind i det.

Hvis I skriver mod bedre vidende er det overgreb.

Hvis du mangler info, så skriv det venligst til os, så vil vi kigge på det.

Med venlig hilsen [Klager A og B]”

Den 2. februar 2022 besvarede JydskeVestkysten mailen

”Kære [Klager A og B].

Vi bringer historierne.

I forhold til ejendommen [Adresse 1] har vi indføjet, at I siger, at sagen har trukket ud, fordi kommunen har overvejet at købe huset – ligesom vi har taget med, at udsættelsen skyldes en verserende uoverensstemmelse med kommunen og politiet.

I forhold til [Adresse 2] har vi indføjet, at I ikke mener at være officielle ejere af huset endnu.

Mvh [Redaktøren]”

Den 2. februar 2022 besvarede [Klager A og B] mailen og skrev blandt andet følgende

”Hej [Redaktøren].

Det er 100% forkert, hvis I skriver, at det i [Adresse 1] er en overensstemmelse mellem os og [Bynavn X] Kommune og politiet.

[Bynavn X] Kommune har brudt ind i vores aflåste ejendom ved hjælp af to pistolbevæbnede betjente.

[…] Det har overhovedet ikke spor med en uoverensstemmelse at gøre […] Det er rent og skært hærværk, magtmisbrug og det er dybt kriminelt, at de fjerner den lås forsikringsselskabet har låst ejendommen af med.

[…] Med venlig hilsen [Klager A og B]”

Den 3. februar 2022 sendte [Klager A og B] følgende mail Til JydskeVestkysten

”Hej [Redaktøren].

Til din orientering skrev [Journalisten] til os den 22.12.2021, at han ikke ville publicere artiklen om os, uden vi får muligheden for at gennemlæse den inden.

Det går vi ud fra, at vi får.

Mvh [Klager A og B]”

Den 3. februar 2022 sendte Jydske Vestkysten følgende svar til [Klager A og B]

”Kære [Klager A og B].

I har fået artiklen til gennemsyn den 24. januar.

Og I har kommenteret på den flere gange.

Det hele skal naturligvis være faktuelt korrekt – og vi har valgt at tilføje det af jer ønskede: I forhold til det stærkt forfaldne hus på hjørnet af [Adresse 1] og [Adresse 5], siger [Klager A], at årsagen til, at sagen trækker ud, er, at [Bynavn X] Kommune indtil for nylig har overvejet at købe huset, ligesom parret også mener, at både kommunen og politiet ulovligt er trængt ind i huset, hvor de skulle have begået hærværk.

Parret oplyser desuden, at det er en retlig tvist med firmaet Eurodan-huse, der er årsagen til, at det forholdsvis nybyggede parcelhus i villakvarteret [Adresse 2] i [Bynavn Y] ikke er kommet helt i mål.

-Hvis det drejer sig om klager fra naboerne i [Adresse 2], kan vi oplyse, at vi ikke er officielt ejere af huset endnu.

Vi har ikke fået overdraget huset eller nøgler til huset endnu, så det, der foregår på [Adresse 2], er vi ikke herre over eller ansvarlige for.

Det er Eurodan-huse, der står for ansvaret, oplyser parret til avisen i en skriftlig kommentar.

I har haft mere end rigelig tid til at kommentere, og vi kan desværre ikke bruge mere tid på det nu.

Mvh [Redaktøren]”.

Den 3. februar 2022 besvarede [Klager A og B] mailen og skrev blandt andet følgende

”Hej [Redaktøren].

Nu har du flere gange skrevet, at det I skriver ikke må være faktuelt forkert.

Derfor er vi meget utilfredse med, at du i den grad vil beskytte [Bynavn X] Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi og at du sparker til os i stedet.

[…]

Du kan godt slette sætningen, at vi mener, at kommunen og politiet ulovligt har trængt ind i vores ejendom.

Det er bestemt ikke noget, vi kun mener.

Det er noget, som er fakta og det har vi skrevet til dig flere gange.

[…] Du skal ikke begynde at ”viske” sagen ud, som om det er en tvist.

[…]

Vi har heller ingen tvist med forsikringsselskabet og der er indhentet tilbud fra håndværkere til udbedring af brandskaden […]

Du skriver ubehøvlet i din mail i dag, at vi har haft mere end rigelig tid til at kommentere og at I desværre ikke kan bruge mere tid på det.

I den forbindelse kan vi sige, at det ikke er os, der har bedt JV om at komme ud til os.

I påstår, at det var et interview, [Journalisten] lavede, men det oplyste han ikke til os og noterede heller ikke noget ned.

[…]

[Journalisten] virkede som et behageligt og hæderligt menneske, men han burde nok have fortalt, at det var et interview, han foretog.

Tror du ikke du skal lade ham overtage.

SÅ er han velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og så kan han se vores korrespondance og fotos og så kan han bare spørge løs.

Vi beder dig om at behandle sagen anstændigt.

Med venlig hilsen [Klager A og B].

”

De påklagede artikler

- ” Sjældent set: Ægtepar lader adskillige huse til millioner af kroner forfalde ”

JydskeVestkysten bragte den 5. februar 2022 artiklen ” Sjældent set: Ægtepar lader adskillige huse til millioner af kroner forfalde ” på netavisen jv.dk.

Under artiklens overskrift er indsat et billede af [Klager A og B]s ejendom.

Billedteksten og artiklen svarer indholdsmæssigt til artiklen fra den trykte avis med overskriften: ” Ægtepar lader ejendomme til millioner af kroner forfalde ”, som er gengivet nedenfor.

- ” NÅR NABOEN ER EN ØJEBÆ: ÆGTEPAR LADER DERES HUSE FORFALDE ”

JydskeVestkysten bragte den 5. februar 2022 i avisens sektion 3 forsideomtalen ” NÅR NABOER ER EN ØJEBÆ: ÆGTEPAR LADER DERES HUSE FORFALDE ” ledsaget af fem billeder af en række ejendomme og en henvisning til avisens side 4-6, hvor de tre påklagede artikler fra den trykte avis fremgår.

- ” Ægtepar lader ejendomme til millioner af kroner forfalde ”

I avisens sektion 3 på side 4 bragte JydskeVestkysten artiklen ” Ægtepar lader ejendomme til millioner af kroner forfalde ”.

Overskriften er endvidere bragt på forsiden af avisens sektion 1.

Artiklen har følgende underrubrik

”Et ægtepar i [Bynavn X] ejer adskillige huse og udlejningsejendomme rundt omkring i byen.

Og de har alle det til fælles, at de står og forfalder, mens udenforstående naboerne er alt andet end tilfredse og efterlyser hjælp fra kommunen.

”

Over artiklens overskrift er indsat et billede af en ejendom med følgende billedtekst

”På [Adresse 6] i den nordlige mondæne forstad [Bynavn Y] bor ægteparret [Klager A og B].

Deres hus trænger til en kærlig hånd, og det samme gør en stribe andre ejendomme og huse til millioner af kroner, som parret ejer.

Naboerne undrer sig og efterlyser hjælp hos [Bynavn X] Kommune.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”En sag om en noget speciel pleje af sine ejendomsinvesteringer på er dukket op i [Bynavn X].

JydskeVestkysten er blevet gjort bekendt med i første omgang syv enfamilieshuse og enkelt udlejningsejendom, som alle har det til fælles, at ejeren slet og ret lader dem forfalde.

Siden er endnu flere ejendomme og en ubebygget parcelhusgrund dukket op på listen, og det viser sig desuden, at enkelte af ejendommene er erklæret for uegnede som bolig for mennesker af [Bynavn X] Kommune.

Det er ægteparret [Klager A og B], der ejerne de mange huse - typisk er [Klager A] eneejer, men parret ejer også nogle af ejendommene sammen.

De mange huse og ejendomme, som formentlig blot er en mindre del af parrets samlede besiddelser, er alle erhvervet for mange, mange år siden, og ifølge tingbogen er der stort set ingen gæld i dem.

Med en bil af det eksklusive mærke [Bilmærke A] i forhaven og en [Bilmærke B], der får lov at ruste i indkørslen, er der heller ikke noget, der tyder på, at parret mangler penge, tværtimod.

Alligevel ligger deres hus og ejendomme altså bare og forfalder, og det samme gør parrets eget misligholdte hus på en af de dyre beliggenheder på [Adresse 6] i den mondæne forstad [Bynavn Y].

JydskeVestkysten har talt med flere, som er rigtig kede af at være nabo til parrets huse, og der er frygt for, at husene tiltrækker skadedyr.

En af dem er [Person D] og hans familie, som er nabo til et hus i [Adresse 1] i det centrale [Bynavn X].

Huset er tæt på at ligne en ruin, og det har nu ligget ubeboet og forfaldent hen i mere end tre år.

[…]

Ejendomsrettens ukrænkelighed

I den anden ende af byen i forstaden [Bynavn Y], hvor ægteparret [Klager A og B] selv bor, håber [Person C], der er formand for grundejerforeningen i villakvarteret [Adresse 2], også at kommunen kan hjælpe.

I nybygger-kvarteret har [Klager A] bygget et nyt parcelhus, men der bor ingen i det, og med en stor jordvold foran huset minder grunden fortsat om en byggeplads.

- Huset og grunden skæmmer simpelthen hele kvarteret, og vi kan ikke forstå, hvorfor manden ikke har en pligt til at vedligeholde sin ejendom, siger [Person C].

Men på [Bynavn X] Rådhus, hvor [Klager A]s ejendomsforvaltning ikke er en ukendt, er der ikke megen hjælp at hente.

[Person E], der er kontorchef i Byggeri siger, at han ikke ved, hvorfor [Klager A] og hans hustru forvalter deres ejendomme, som de gør, men kommunen kan ikke uden videre gribe ind.

[…] Ellers er det ejendomsrettens ukrænkelighed, der gælder, siger [Person E] og tilføjer, at en ejendom der gennem en årrække udpræget har manglet vedligehold og som derfor er "træt", skal vurderes at udgøre en decideret fare, for at vi som myndighed kan gribe ind.

Imidlertid fortæller [Klager A] og hans hustru, at parret er i gang med løse problemerne, og der er nogle helt konkrete årsager -som uoverensstemmelser med kommunen samt en tvist med et byggefirma -til at man ikke er kommet videre med de nævnte sager.

”

- ”- Ingen har jo lyst til at bo ved siden af en ruin”

I avisens sektion 3 på side 5 bragte JydskeVestkysten artiklen ”- Ingen har jo lyst til at bo ved siden af en ruin” .

Artiklen har følgende underrubrik

”Facaden på et ruinlignende hus i [Adresse 1] i [Bynavn X] er plastret til med graffiti - nogen har rammende påført påskriften "øjebæ" -og folk i nabolaget efterlader poser med hundelort ved huset som et signal til ejeren om deres utilfredshed.

Naboerne kunne godt ønske sig, at der snart sker noget.

”

Over artiklens overskrift er indsat et billede af en ejendom med følgende billedtekst

”Huset i [Adresse 1] i det centrale [Bynavn X] er kendt og berygtet for sit udseende i hele kvarteret.

For et par år siden udbrød der brand i huset, og [Bynavn X] Kommune har erklæret huset for ubeboelig for mennesker.

”

Til højre for billedet er indsat en faktaboks med overskriften ”HER ER EJENDOMMENE” og følgende tekst

Ӯgteparret [Klager A og B] ejer blandt andet disse ejendomme i [Bynavn X]

[Adresse 7], [Adresse 8], [Adresse 16], [Adresse 1], [Adresse 9], [Adresse 10], [Adresse 11], [Adresse 6], [Adresse 12], [Adresse 13]

[Adresse 14], [Adresse 2].

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Fra den trafikerede [Vejnavn] kan de forbipasserende se en knaldrød elbil af det eksklusive mærke [Bilmærke A], der er parkeret på græsplænen midt i forhaven.

Få meter derfra er træpladerne i et byggeprojekt, der har lignet et forsøg på at genskabe en mindre kopi af Noahs Ark, ved at falde fra hinanden, mens en [Bilmærke B] i veteranklassen samler rust ved den bagvedliggende garage.

Det gule hus med saddeltag på [Adresse 6], der udvendigt er stærkt misvedligeholdt, vækker opsigt, og det samme gør også mange af ejerens andre huse og ejendomme rundt om i byen.

[Klager A] og hans hustru [Klager B] ejer adskillige ejendomme i [Bynavn X].

Kun parret selv ved hvor mange ejendomme, de egentlig ejer, men JydskeVestkysten har kendskab til i hvert fald 12 ejendomme - huse, udlejningsejendomme og en enkelt byggegrund, som alle har det til fælles, at de får lov til at forfalde eller stå hen.

Blandt de ejendomme, som JydskeVestkysten har kendskab til, er et hus på hjørnet af [Adresse 1] og [Adresse 5], det mest ramponerede.

Huset, der ligger midt i byen, blev for nogle år siden hærget af en brand, der ødelagde konstruktionen, og siden har naboerne gået og gættet på, om husets miserable tilstand skyldes en forsikringstvist.

[Bynavn X] Kommune skred i forbindelse med branden til en såkaldt kondemnering af huset, hvilket vil sige, at ingen mennesker må bo i det.

Rotter i hulmuren

Husets facade er plastret til med graffiti - nogen har rammende påført påskriften "øjebæ" - og folk i nabolaget efterlader poser med hundelort ved huset som et signal til ejeren om deres utilfredshed.

Men naboerne siger, at de har overordentligt svært ved komme i kontakt med [Klager A].

De har ellers brug for hans hjælp.

For de vil rigtig gerne have gjort noget ved huset, som altså vurderes at være sundhedsskadeligt at bo i.

- Det er jo klart, at ingen ønsker at bo ved siden af sådan en ruin, fastslår [Person F], der købte nabohuset i [Adresse 1] sidste sommer.

- Dengang kontaktede jeg ejeren, fordi jeg kunne høre rotter i hulmuren.

Det viste sig så, at jeg havde et hul i min faldstamme, så det blev lavet, og kommunens rottebekæmper sagde efterfølgende, at de rotter, der var hos naboen, nu var bekæmpet, fortæller [Person F], som ikke har været i kontakt med [Klager A] siden.

- Dengang sagde han også, at han havde en forsikringssag, og at han troede, det endte med, at huset ville blive revet ned, men siden har jeg intet hørt fra ham.

Han har ellers et træ, der er ved at vælte mit plankeværk.

[Person D] og hans familie i [Adresse 5] har fra deres stue direkte udsyn til ruinens vildnis af en baghave, og han håber, at [Bynavn X] Kommune tager affære og får gennemtvunget en nedrivning af huset.

Han købte huset i [Adresse 5] for godt tre år siden.

[…]

Cirka et år senere udbrød der brand i det ubeboede hus, og efter skader i tagkonstruktionen og en henvendelse om nedfald af tagbelægning foretog [Bynavn X] Kommune en afspærring af fortovet i [Adresse 1].

I dag undrer [Person D] sig over, at afspærringen igen er blevet ophævet, for ifølge hans iagttagelser er intet ændret på huset, siden afspærringen blev etableret, og han er bekymret for, om husets tag skulle falde ned på skolebørn, som lægger vejen forbi huset.

Men det afviser [Bynavn X] Kommune i et skriftligt svar til JydskeVestkysten

"Ultimo september 2019 foretog forvaltningen en byggeteknisk gennemgang af ejendommen ude som inde.

Plastpresenningen var udskiftet med fastmonteret plader og løst liggende tagskifer var fjernet.

Det blev derfor vurderet, at afspærringen af fortovet ikke længere var nødvendig.

Derfor blev den fjernet primo december 2019," oplyser kommunen.

Hvor længe skal dette tage?

I det forholdsvis nybyggede villakvarter [Adresse 2] i bydelen [Bynavn Y] er naboerne også trætte af, at [Klager A]s nyopførte parcelhus stadig står tomt, mens arealerne omkring huset står ufærdige hen med vild bevoksning og jord, der fyger rundt til naboerne.

Ifølge [Person C], der er formand for grundejerforeningen i [Adresse 2], var byggegrunden, som han selv er nabo til, længe den sidste ubebyggede plet i villakvarteret, og der skete ikke noget, før [Klager A], ifølge grundejerforeningsformanden af kommunen blev pålagt at bygge.

- Vi er naturligvis ærgerlige over, at der ikke sker noget.

Ejerforeningen har prøvet at tage ansvar.

Vi mener jo, at ejeren af huset har en vedligeholdelsespligt.

Det er altså ikke længere end byggeplads.

Ejeren har lovet os mange ting, men der sker ingenting, og nu har vi hørt noget om en strid mellem ejeren og byggefirmaet.

Hvor længe skal dette tage?

spørger formanden for grundejerforeningen og fortsætter

- Kommunen har jo lavet lokalplaner herude, der går i detaljen og beskriver husenes udformning, og der har været sager om folk, der i strid med lokalplanen etablerede mindre fritliggende huse på deres grund.

Hvorfor griber kommunen så ikke ind her?

[…]

- Ægtepar med huse i forfald: Vi er i gang med løsninger”

I avisens sektion 3 på side 6 bragte JydskeVestkysten artiklen ” Ægtepar med huse i forfald: Vi er i gang med løsninger” .

Artiklen har følgende underrubrik

”En kræftoperation er medvirkende til, at de mange huse forfalder, siger [Klager A].

Men han og hustruen er i færd med at sælge ud og løse problemerne omkring to huse, som parret bedyrer, er blevet forsinket som følge af udefrakommende omstændigheder, de ikke har indflydelse på.

”

Over artiklen er indsat et billede af en ejendom med følgende billedtekst

”Ægteparret [Klager A og B] erkender ærligt, at de ikke er vilde med hverken tilstanden på deres eget hus på [Adresse 6] eller deres øvrige ejendomsbesiddelser, men sygdom er en del af problemet.

”

Af artiklen fremgår

”Ægteparret [Klager A og B] erkender, at de meget gerne havde set huset, som de bor i på [Adresse 6], være i bedre stand.

De er også ærlige omkring det forhold, at mange af de ejendomme, som de ejer rundt omkring i [Bynavn X], trænger til en kærlig hånd.

Men ifølge [Klager A], der er pensionist og for år tilbage har drevet byggefirma, skete der for et par år siden noget skelsættende i forhold til hans sundhedstilstand, som på flere måder totalt har ændret parrets liv.

En bortoperation af to kræftknuder i benet har mere eller mindre invalideret hans mobilitet, og hvad, han tidligere selv kunne ordne, er ikke længere muligt.

Men ægteparret er i gang med en plan b, påpeger de, og den går ud på, at stort set hele porteføljen af huse og udlejningsejendomme skal sælges.

Lige nu har parret blandt andet et hus til salg på [Adresse 15] i [Bynavn Y], og prisen er sat efter, at huset skal rives ned.

- Vi er ved at gøre noget ved det hele.

Vi skal af med de ejendomme, men ting tager tid, siger [Klager A].

Kommunen ville købe ruinen

Han erkender samtidig, at parret også i den forbindelse faktisk tænker en del på deres lejere, og han siger også, at lejerne, foruden hans invaliderede ben, er en anden årsag til, at parret har været tilbageholdende med renoveringer af ejendommene.

Renoveringer er nemlig lig med højere husleje til lejerne.

- De lejere, vi har, er først og fremmest rigtig glade for at have os som udlejere.

Det kan vi dokumentere i mange henvendelser, vi har fået.

Og der er heller ikke noget galt med ejendommene rent teknisk.

Men de lejere, vi har, har heller ikke råd til at være lejere hos os, hvis vi begynder at renovere og dermed kræve en højere leje, lyder det fra parret.

Hos Huslejenævnet i [Bynavn X] Kommune bekræfter man også, at ægteparret [Klager A og B] ikke har flere sager end andre udlejere i byen.

I forhold til det stærkt forfaldne hus på hjørnet af [Adresse 1] og [Adresse 5], siger [Klager A], at årsagen til, at sagen trækker ud, er, at [Bynavn X] Kommune indtil for nylig har overvejet at købe huset, ligesom parret også mener, at både kommunen og politiet ulovligt er trængt ind i huset, hvor de skulle have begået hærværk.

I retssag med byggefirma

Parret oplyser desuden, at det er en retlig tvist med firmaet Eurodan-huse, der er årsagen til, at det forholdsvis nybyggede parcelhus i villakvarteret [Adresse 2] i [Bynavn Y] ikke er kommet helt i mål.

- Hvis det drejer sig om klager fra naboerne i [Adresse 2], kan vi oplyse, at vi ikke er officielt er ejere af huset endnu.

Vi har ikke fået overdraget huset eller nøgler til huset endnu, så det, der foregår på [Adresse 2], er vi ikke herre over eller ansvarlige for.

Det er Eurodan-huse, der står for ansvaret, oplyser parret til avisen i en skriftlig kommentar.

De siger tillige, at de har en køber til den byggegrund, som [Klager A] står som ejer af i et andet nybyggerkvarter i [Bynavn Y] i [Adresse 13].

Her er hans byggegrund, ligesom det var tilfældet i [Adresse 2], efterhånden den eneste tilbage, der ikke er bebygget.

- Vi skal bare have bygget et hus på grunden til vedkommende, siger [Klager A].

Hvor mange ejendomme ægteparret [Klager A og B] ejer - enten med [Klager A] som eneejer eller tilsammen - ønsker parret ikke at oplyse, men de lader forstå, at de i hvert fald ejer flere end de omkring 12 ejendomme, avisen har fået kendskab til.

”

Øvrige oplysninger

JydskeVestkysten har fremsendt den korrespondance, avisen havde før offentliggørelsen af artiklerne med deres kilde, [Person C], som er formand for den grundejerforening, som [Klager A og B] er medlem af, og som er omtalt i artiklerne.

Af denne fremgår det blandt andet, at journalisten den 18. januar 2022 sendte en mail til [Person C], som fik artiklerne til gennemsyn, før de blev sendt til [Klager A og B].

Af mailen fremgår blandt andet

”Hej [Person C], Her nedenfor omsider artiklerne om [Klager A] og hans mange ejendomme, herunder dit nabohus.

Du får eksklusivt alle tre artikler, som først ventes bragt i avisen i den kommende weekend.

Som du kan læse meddeler [Bynavn X] Kommune, at man ikke rigtig synes, at man kan gøre noget, men der er nu i det mindste lagt pres på [Klager A], som jeg har talt med.

Artiklen, hvor han deltager, er endnu ikke godkendt af ham, men som du vil kunne læse, forsikrer han, at han er i gang med at løse problemerne.

Det har du sikkert hørt før, men nu gør han det så også i forhold til offentligheden.

Vh.

[Journalisten], jv”

Samme dag svarede [Person C] følgende

”Hej [Journalisten]

Tak for fremsendte.

Lige en tilføjelse der viser at han ikke taler helt sandt.

Han og søn er set og er kommet i huset på [Adresse 2] jævnligt.

Efter deres eget udsagn med en nøgle de har fået lavet uden Eurodan Huses viden.

Vi må se hvad der sker.

Jeg frygter det desværre ikke påvirker ham/dem.

Skal du bruge flere information ringer du bare.

//[Person C]”

[Klager A og B]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. februar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager A og B]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information, gennemsyn og redigering

[Klager A og B] har anført, at artiklerne indeholder ukorrekt information, som avisen bevidst bringer mod bedre vidende og derved hænger [Klager A og B] ud, som om de var forbrydere, selv om de ikke har gjort noget forkert.

- interview og gennemsyn af artikel

[Klager A og B] har anført, at de den 22. december 2021 blev opsøgt af en journalist på deres adresse i forbindelse med, at JydskeVestkysten ville skrive en artikel om dårligt vedligeholdte ejendomme i [Bynavn X], herunder [Klager A og B]s ejendom på [Adresse 1] i [Bynavn X].

Journalisten oplyste, at han var journalist, men nævnte ikke, at det var et interview og noterede ikke noget ned under samtalen.

Han lovede [Klager A og B], at han ikke ville publicere en artikel, uden at de ville få mulighed for at læse og kommentere den.

Godt en måned efter at journalisten havde været på besøg, fik [Klager A og B] tilsendt en artikel, og de fik mulighed for at komme med kommentarer frem til næste dag kl.

15.

Den artikel, der blev bragt i avisen, fyldte fire sider i avisen og hele forsiden af JydskeVestkysten.

Artiklerne svarer således ikke til det udkast, som de havde fået sendt til gennemsyn af journalisten.

- udeladelse af væsentlige oplysninger

I forhold til ejendommen på [Adresse 1] er både journalisten og redaktøren blevet oplyst om, hvorfor ejendommen ser ud, som den gør.

Avisen har undladt at medtage oplysningerne om, at [Bynavn X] Kommune sammen med to pistolbevæbnede betjente har tiltvunget sig adgang til ejendommen ved at brække den lås op, som forsikringsselskabet havde låst ejendommen af med, hvorefter kommunen med politiets tilladelse har begået hærværk i ejendommen ved blandt andet at skære store huller i det originale gulv.

I stedet for at beskrive dette har avisen offentliggjort en masse billeder af den brandskadede ejendom for at hænge ægteparret ud.

- fejlcitering af kilde

Oplysningen om, at [Klager A og B] først skulle have opført et nybygget hus på en grund i [Adresse 2], efter grundejerforeningen gav et påbud om dette, er endvidere ikke korrekt.

[Klager A og B] har været i kontakt med kilden, formanden for grundejerforeningen, som har bekræftet, at han aldrig har udtalt dette.

Privatlivets fred

- anonymitet

[Klager A og B] har anført, at de ikke var klar over, at omtalen kun handlede om dem og deres ejendom, og at der var oplysninger i artiklen, de gerne ville have rettet og slettet, da nogle af oplysninger efter deres mening ikke var relevante oplysninger for offentligheden.

Derfor skrev de til avisen, at de ønskede at være anonyme og redegjorde over for avisen nøje for, hvorfor, men JydskeVestkysten afviste at anonymisere dem.

- omtale og billeder af parrets private adresse

Der er i artiklerne endvidere bragt billeder fra [Klager A og B]s private hjem, og det fremgår, at de har en dyr bil og en veteranbil stående i indkørslen.

Avisen bruger dette til at konkludere, at [Klager A og B] ikke mangler penge, og har på den måde samtidig tydeliggjort, hvor [Klager A og B] bor, selv om deres adresse ikke er nævnt.

Dette har medført, at folk går forbi deres hjem og stopper op og kigger og peger ind.

Formålet med omtalen kan efter ægteparrets opfattelse kun være at ringeagte dem, og det opfordrer samtidig til hærværk mod deres private hjem.

[Klager A og B] er overbeviste om, at det er bestilt arbejde, og at artiklerne kun er skrevet for at nedgøre dem.

Avisen tager således ikke højde for, at [Klager A og B] har et privatliv, der skal beskyttes.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

God presseskik

Korrekt information, gennemsyn og redigering

JydskeVestkysten har indledningsvist anført, at artiklerne handler om, at ægteparret ejer en række ejendomme, der forfalder til gene for naboerne.

Journalisten, der har skrevet artiklerne, har talt med flere naboer, [Bynavn X] Kommune og formanden for grundejerforeningen, og ejendommene er fotograferet fra offentlig vej.

Oplysningerne er blevet forelagt for [Klager A og B], som er blevet interviewet om sagen.

JydskeVestkysten har henvist til den korrespondance, som avisen havde med [Klager A og B] før offentliggørelsen.

[Gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling, Pressenævnet ]

[Klager A og B] fik artiklen til gennemsyn, hvorefter de kom med en række bemærkninger og bad om længere tid til at kommentere yderligere.

JydskeVestkysten efterkom dette ønske og udskød den planlagte publicering af artiklerne.

[Klager A og B] havde herefter flere bemærkninger, ønskede anonymitet og at [Klager A]s alder ikke blev offentliggjort.

JydskeVestkysten besvarede deres henvendelse og oplyste, at artiklerne har samfundsmæssig relevans, da de omhandler et problem for omgivelserne.

Avisen rettede de faktuelle oplysninger, ægteparret havde påpeget, tilføjede deres synspunkter og undlod at oplyse [Klager A]s alder.

Under korrespondancen bad avisen gentagne gange [Klager A og B] om at præcisere, hvilke oplysninger, ægteparret mente var faktuelt forkerte, ligesom avisen oplyste, at artiklerne handler om de forfaldne ejendomme og ikke om parrets eventuelle strid med kommunen eller politiet.

- interview og gennemsyn af artikel

JydskeVestkysten har anført, at journalisten gav sig til kende over for [Klager A og B] som journalist på JydskeVestkysten, hvilket også bliver bekræftet i den mailkorrespondance, avisen havde med ægteparret før offentliggørelsen [gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling, Pressenævnet ].

Mailkorrespondancen viser endvidere, at parret fik rimelig tid til at fremkomme med deres bemærkninger.

- udeladelse af væsentlige oplysninger

JydskeVestkysten har anført, at avisen gentagne gange har præciseret over for [Klager A og B], at artiklerne omhandler ejendommens påvirkning af omgivelserne, og at avisen derfor har afvist at inddrage ægteparrets uenigheder med offentlige myndigheder.

- fejlcitering af kilde

Avisens kilde, grundejerforeningens formand, har haft artiklerne til gennemsyn og har godkendt det citerede, hvorfor JydskeVestkysten stiller sig uforstående over for dette klagepunkt.

Privatlivets fred

- anonymitet

Det er korrekt, at JydskeVestkysten har afvist at anonymisere [Klager A og B], da de lod sig interviewe af journalisten uden at nævne noget om anonymitet.

Avisen har efterfølgende tilbudt parret ikke at medvirke i artiklen og har samtidig forklaret dem, at det ville betyde, at deres forklaring om, hvorfor husene forfalder, så ikke ville komme med.

[Klager A og B] gjorde ikke brug af muligheden for ikke at medvirke.

- omtale og billeder af parrets private adresse

De billeder, der er bragt i avisen, er taget fra offentlig vej, og avisen har således ikke uretmæssigt taget billeder af [Klager A og B]s private hjem.

Herudover er bygningers fremtræden i det offentlige rum af klar offentlig interesse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information, gennemsyn og redigering

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

- interview og gennemsyn af artikel

[Klager A og B] har klaget over, at de ikke blev oplyst om, at de deltog i et interview, da de talte med journalisten, at de fik sendt artiklen til gennemsyn med en kort frist, og at de trykte artikler ikke svarer til den artikel, de fik til gennemsyn.

JydskeVestkysten har anført, at journalisten gav sig til kende over for [Klager A og B] som journalist på JydskeVestkysten, og at avisen var i dialog med ægteparret i længere tid forud for publiceringen.

Pressenævnet lægger til grund, at journalisten over for [Klager A og B] præsenterede sig som journalist fra JydskeVestkysten, og at det således fra samtalens begyndelse var klart, at de talte med en journalist.

Det er Pressenævnets opfattelse, at personer, der bliver opsøgt af en journalist, som udgangspunkt skal have mulighed for at få overblik over, hvad kritikken vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes, før man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager A og B] den 22. december 2022 indvilgede i at tale med journalisten og finder på den baggrund, at de måtte forvente, at deres udtalelser kunne blive anvendt i en journalistisk artikel.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for ikke at have præciseret over for [Klager A og B], at der var tale om et interview.

Pressenævnet bemærker herefter, at forelæggelsespligten ikke indebærer en ret for den omtalte til at få artiklen eller citater til godkendelse, med mindre det er aftalt.

Nævnet lægger til grund, at det mellem parterne var aftalt, at [Klager A og B] ville få artiklen til gennemsyn, og at de den 24. januar 2022 fik tilsendt et udkast til en artikel.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at parret og JydskeVestkysten herefter var i dialog om artiklerne fra den 24. januar 2022 frem til den 3. februar 2022.

Pressenævnet finder på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik.

Som sagen foreligger oplyst, finder Pressenævnet endvidere ikke grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at parret skulle have artiklen til endelig godkendelse, ligesom avisen ikke ses at have forpligtet sig at bringe oplysningerne på en bestemt måde i et bestemt antal artikler.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- udeladelse af væsentlige oplysninger

[Klager A og B] har klaget over, at JydskeVestkysten har afvist at bringe en række væsentlige oplysninger i artiklerne om baggrunden for, hvorfor ejendommen på [Adresse 1] står som den gør.

JydskeVestkysten har anført, at avisen gentagne gange har præciseret over for [Klager A og B], at artiklerne omhandler ejendommens påvirkning af omgivelserne, og at avisen derfor har afvist at inddrage ægteparrets uenigheder med offentlige myndigheder.

Pressenævnet finder, at JydskeVestkystens valg og fravalg af informationer, herunder fravalget af at bringe dele af [Klager A og B]s forklaringer, ligger inden for mediets redigeringsret.

Pressenævnet har lagt vægt på, at [Klager A og B] er kommet til orde, og at deres synspunkter er gengivet loyalt i omtalen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- fejlcitering af kilde

[Klager A og B] har klaget over, at oplysningerne i artiklen om, at de først skulle have opført et nybygget hus på en grund efter grundejerforeningen gav et påbud om dette, ikke er korrekt, og at formanden for grundejerforeningen efterfølgende har bekræftet dette over for dem.

JydskeVestkysten har henvist til den korrespondance, som avisen havde med grundejerforeningens formand, før artiklerne blev offentliggjort.

Af denne fremgår

”Hej [Person C], Her nedenfor omsider artiklerne om [Klager A] og hans mange ejendomme, herunder dit nabohus.

Du får eksklusivt alle tre artikler, som først ventes bragt i avisen i den kommende weekend.

Som du kan læse meddeler [Bynavn X] Kommune, at man ikke rigtig synes, at man kan gøre noget, men der er nu i det mindste lagt pres på [Klager A], som jeg har talt med.

Artiklen, hvor han deltager, er endnu ikke godkendt af ham, men som du vil kunne læse, forsikrer han, at han er i gang med at løse problemerne.

Det har du sikkert hørt før, men nu gør han det så også i forhold til offentligheden.

Vh.

[Journalisten], jv”

Samme dag svarede [Person C] følgende

”Hej [Journalisten]

Tak for fremsendte.

Lige en tilføjelse der viser at han ikke taler helt sandt.

Han og søn er set og er kommet i huset på [Adresse 2] jævnligt.

Efter deres eget udsagn med en nøgle de har fået lavet uden Eurodan Huses viden.

Vi må se hvad der sker.

Jeg frygter det desværre ikke påvirker ham/dem.

Skal du bruge flere information ringer du bare.

//[Person C]”

Pressenævnet lægger til grund, at avisens kilde, formanden for grundejerforeningen, fik artiklerne til gennemsyn, før de blev publiceret, og at han over for avisen ikke kom med bemærkninger.

Pressenævnet finder således ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkystens for at bringe oplysningerne fra kilden, uanset om denne eventuelt måtte have tilkendegivet noget andet over for [Klager A og B].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Privatlivets fred

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte

menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

- anonymitet

[Klager A og B] har klaget over, at deres anmodning om at være anonyme ikke blev imødekommet af JydskeVestkysten.

JydskeVestkysten har anført, at avisen afviste anonymitet, da [Klager A og B] ikke anmodede om det, da de blev interviewet af journalisten, men at avisen tilbød dem ikke at medvirke i artiklen.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager A og B] talte med journalisten den 22. december 2021.

I forbindelse med, at de fik artiklen ”Ægtepar med huse i forfald: Vi er i gang med løsninger” til gennemsyn, svarede de den 26. januar 2022 blandt andet følgende

”[…] Det tjener i hvert fald ikke noget formål at sætte vores navn og adresse og hvad vi har af ejendomme i JV, så det vil vi bede dig lade være med.

Vi vil gerne have lov at være anonyme.

[…]

Den 27. januar 2022 svarede JydskeVestkysten blandt andet

”[…]Jeg har læst historierne og jeres mailsvar igennem.

Jeg bliver nødt til indledningsvist at slå helt fast, at vi bringer historierne, da det har samfundsmæssig relevans, da det handler om naboer og andres oplevelse af, at jeres ejendomme er et problem.

Og vi kommer ikke til at anonymisere jer.

I har talt med [Journalisten] velvidende om, at han er journalist på JV og at det var til et interview.

[…]

Den 31. januar 2022 skrev JydskeVestkysten blandt andet følgende

”[…] Vi kan ikke tilbyde jer anonymitet, da det er offentligt tilgængelige oplysninger, at I ejer ejendommene.

Der er udover interviewet med jer tale om to artikler, hvor naboerne udtaler sig.

Jeg vil gerne tilbyde jer muligheden for ikke at medvirke.

Så bringer vi ikke artiklen med jer – men blot de to andre artikler om naboernes klager over jeres ejendomme.

Det vil dog betyde, at jeres forklaring af, hvorfor husene forfalder ikke kommer med.

Det er vigtigt, at I har mulighed for at komme med jeres forklaring – men jeg respekterer jeres beslutning, hvis I vælger ikke at medvirke.

[…]”

Som sagen er oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at der ikke var indgået en aftale mellem [Klager B og A] om, at de skulle være anonyme i omtalen.

Pressenævnet har endvidere lagt til grund, at [Klager A og B] ikke afviste at medvirke i artiklen.

På den baggrund finder Pressenævnet, at [Klager A og B] ikke havde en berettiget forventning om, at deres navne ikke ville blive bragt.

Pressenævnet finder herefter, at JydskeVestkysten ikke har tilsidesat god presseskik ved at bringe klagernes navne.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- omtale og billeder af parrets private adresse

[Klager A og B] har klaget over, at der i artiklerne er bragt billeder fra deres private hjem, og at det er beskrevet, hvilke biler de har stående i indkørslen, og at avisen på den baggrund konkluderer, at de ikke mangler penge.

JydskeVestkysten har anført, at billedet af parrets bolig er taget fra en offentlig vej.

Af artiklen ” Ægtepar lader ejendomme til millioner af kroner forfalde ” fremgår blandt andet følgende af billedteksten, der er sat ind over artiklens overskrift, hvor der er indsat et billede af [Klager A og B]s ejendom

”På [Adresse 6] i den nordlige mondæne forstad [Bynavn Y] bor ægteparret [Klager A og B].

Deres hus trænger til en kærlig hånd, og det samme gør en stribe andre ejendomme og huse til millioner af kroner, som parret ejer.

[…]”

Af artiklen fremgår følgende

”Med en bil af det eksklusive mærke [Bilmærke A] i forhaven og en [Bilmærke B], der får lov at ruste i indkørslen, er der heller ikke noget, der tyder på, at parret mangler penge, tværtimod.

Alligevel ligger deres hus og ejendomme altså bare og forfalder, og det samme gør parrets eget misligholdte hus på en af de dyre beliggenheder på [Adresse 6] i den mondæne forstad [Bynavn Y].

”

Af artiklen ” Ingen har jo lyst til at bo ved siden af en ruin” fremgår følgende

”Fra den trafikerede [Vejnavn] kan de forbipasserende se en knaldrød elbil af det eksklusive mærke [Bilmærke A], der er parkeret på græsplænen midt i forhaven.

Få meter derfra er træpladerne i et byggeprojekt, der har lignet et forsøg på at genskabe en mindre kopi af Noahs Ark, ved at falde fra hinanden, mens en [Bilmærke B] i veteranklassen samler rust ved den bagvedliggende garage.

Det gule hus med saddeltag på [Adresse 6], der udvendigt er stærkt misvedligeholdt, vækker opsigt, og det samme gør også mange af ejerens andre huse og ejendomme rundt om i byen.

[Klager A] og hans hustru [Klager B] ejer adskillige ejendomme i [Bynavn X].

[…]

Pressenævnet finder som udgangspunkt, at det ikke er i strid med god presseskik at bringe offentligt tilgængelige ejendomsoplysninger, som kan fremsøges via den digitale tingbog og BBR-registret.

Pressenævnet finder således, at det ikke er i strid med god presseskik at omtale, hvor parret bor, samt hvilke ejendomme de i øvrigt ejer.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billederne af [Klager A og B]s ejendom i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af deres privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, at de anvendte billeder, der er taget fra en offentligt tilgængelig vej, ikke viser forhold, der er egnede til at krænke deres privatliv.

Det ændrer ikke herpå, at parrets biler fremgår af billedet og af omtalen.

Pressenævnet finder afslutningsvist, at formuleringen om parrets økonomiske situation fremstår som JydskeVestkystens subjektive vurdering.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 21. juni 2022