Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - retlig interesse

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - retlig interesse

J.nr. 21-26830

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap.

Hun gjorde gældende, at hun som følge af indholdet af fødevarehygiejnebekendtgørelsen og Fødevarestyrelsens hjemmeside samt styrelsens øvrige vejledning til fødevarevirksomheder oplevede at blive afvist fra restauranter og butikker med sin servicehund.

Uanset at klager havde en servicehund som hjælpemiddel, vurderede nævnet, at klager ikke i forbindelse med hverken indholdet af fødevarehygiejnebekendtgørelsen eller Fødevarestyrelsens vejledning til virksomheder, herunder på styrelsens hjemmeside, havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.

Det indgik ved nævnets vurdering, at et eventuelt krav om godtgørelse for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en konkret afvisning af klager, fordi hun havde medbragt sin servicehund, ville skulle rettes mod den pågældende virksomhed.

Som følge af manglende retlig interesse kunne nævnet derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med Fødevarestyrelsens vejledning på styrelsens hjemmeside om servicehunde samt indholdet af fødevarehygiejnebekendtgørelsen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager lider af PTSD og angst.

Hun har en servicehund.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside fremgår følgende vejledning om førerhunde og servicehunde

”En fødevarebutik eller en restaurant kan sige ja til, at blinde, stærkt svagsynede eller personer med fysisk eller mental funktionsnedsættelse må tage en fører- eller servicehund med indenfor.

Lederen af en butik eller en restaurant kan tillade, at førerhunde eller servicehunde må komme ind i butikkens kundeområde eller restaurantens serviceringsområde.

Brugeren skal have kontrol over hunden, så hunden ikke tager fødevarer i munden, slikker på eller snuser til fødevarerne eller på anden måde forurener fødevarerne.

Hundene må ikke komme ind i områder, hvor der tilberedes fødevarer.

”

Fødevarehygiejnebekendtgørelsens § 38, stk. 1 har følgende indhold

” § 38 .

Fødevarevirksomheder kan i følgende tilfælde tillade kæle- og servicedyr adgang til virksomheden, når virksomheden sikrer, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne

1) Kæledyr kan gives adgang til serveringsområder i restauranter og lignende.

2) Servicedyr kan gives adgang til kundeområder i butikker, serveringsområder i restauranter og lignende.

Stk. 2…”

Klagen, der oprindelig var rettet mod Fødevarestyrelsen, blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. juni 2021.

Klagen er under sagens behandling tillige blevet rettet mod Ministeriet for Fødevarer, Landsbrug og Fiskeri som ressortministerium.

Klager har for nævnet fremlagt en korrespondance med Fødevarestyrelsen om kontamineringsrisikoen ved at medbringe en servicehund i en restauration med ”åbent køkken”.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at de indklagede har handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Når Fødevarestyrelsen angiver på deres hjemmeside, at en butik eller restaurant ”kan sige ja” til, at man må medbringe en service- eller førerhund, får man det indtryk, at virksomheden selv kan beslutte, om de har lyst til tillade adgang med service- og førerhunde.

Det giver problemer for klager, som er afhængig af sin servicehund for at komme rundt.

Ligebehandlingsnævnets afgørelser om forskelsbehandling på grund af handicap viser, at der skal ganske vægtige grunde til at afvise personer med service- og førerhunde.

Sådan fremstår det dog ikke på Fødevarestyrelsens hjemmeside, som derfor er misvisende.

Indholdet af hjemmesiden kommer dermed til at retfærdiggøre afvisninger af personer med servicehunde, som ikke er lovlige.

Teksten på hjemmesiden og den bagvedliggende hygiejnebekendtgørelse lægger op til, at man skal spørge om lov, hver gang man ønsker at gå ind i en butik eller en restaurant med en fører- eller servicehund som hjælpemiddel.

Man oplever derfor som servicehundebruger ofte at få et afslag, selvom der ikke reelt er risiko for kontaminering af fødevarer i den pågældende butik eller restaurant.

Personer, som er fører- eller servicehundebrugere, bliver dermed stillet ringere end andre personer.

Efter fødevareforordningen skal der ”træffes passende foranstaltninger til at hindre husdyrs adgang til steder, hvor fødevarer tilberedes, håndteres eller opbevares (eller, hvis den kompetente myndighed i særlige tilfælde giver tilladelse dertil, hindre, at sådan adgang medfører kontaminering).

Fødevarehygiejnebekendtgørelsens § 38 medfører efter klagers opfattelse en indskrænkning i forhold til, hvad der gælder efter fødevareforordningen.

Klager er således ikke enig med indklagede i, at forordningen forudsætter, at der som udgangspunkt skal være et forbud mod adgang for fører- og servicehunde, og at fører- eller servicehundebrugere derfor skal indhente tilladelse til at medbringe en fører- eller servicehund.

I Sverige har man inden for rammerne af forordningen valgt en løsning, hvor personer med handicap kan medbringe fører- og servicehunde, medmindre det medfører en hygiejnemæssig risiko.

Både Fødevarestyrelsens vejledning og hygiejnebekendtgørelsen er udtryk for mangelfuld iagttagelse af forbuddet mod forskelsbehandling af personer med handicap.

Derfor er både Fødevarestyrelsen og Ministeriet for Landbrug og Fødevarer indklaget i sagen.

Hverken Fødevarestyrelsens vejledning eller bekendtgørelsen er en lov vedtaget af Folketinget.

Det må derfor ligge inden for nævnets kompetence at tage stilling til, om vejledningen og bekendtgørelsen fører til, at klager bliver udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har retlig interesse i klagen.

Hun er selv servicehundebruger og oplever jævnligt at blive afvist af virksomheder.

Det er klagers opfattelse, at dette blandt andet skyldes Fødevarestyrelsens retningslinjer.

Hun oplever, at hun som servicehundebruger møder en stor barriere i form af at skulle kontakte butikker og restauranter inden besøg for at være sikker på, at hun kan komme ind.

Det er netop en del af servicehundens træning, uddannelse og certificering at være et hjælpemiddel på restauranter og i butikker.

Klager har haft en korrespondance med Fødevarestyrelsen om, hvorvidt en servicehund vil kunne udgøre en kontamineringsrisiko i en restaurant med ”åbent køkken”.

Det kunne styrelsen imidlertid ikke svare på, ligesom de ikke svarede på klagers spørgsmål om, hvornår styrelsen ville vurdere, at en kontaminering kunne ske.

Hvis Fødevarestyrelsen ikke har konkrete eksempler på, hvornår kontaminering kan ske, vil virksomhedsejerne derfor være nødt til selv at gætte på, hvornår det er tilfældet.

Det vil ofte føre til fejlgæt, der medfører, at brugere af fører- og servicehunde nægtes adgang på uretmæssigt grundlag.

Klager ønsker, at Fødevarestyrelsen ændrer deres formulering på hjemmesiden.

Det ville være mere relevant at angive på hjemmesiden, at butikker og restauranter som udgangspunkt har pligt til at give adgang til personer med service- og førerhunde, men at adgang i særlige tilfælde kan afvises af hensyn til fødevaresikkerheden.

Klager bør tilkendes en godtgørelse.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen bør det tillægges betydning, at indklagede har afvist at ændre teksten på hjemmesiden, selvom de flere gange er blevet gjort opmærksom på, at indholdet er problematisk og skaber forskelsbehandling for personer med service- og førerhunde.

Det bør også indgå i skærpende retning, at indklagede er en offentlig myndighed.

Fødevarestyrelsen gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Fødevarestyrelsen har ansvaret for de regler og retningslinjer, der gælder for hygiejnisk forsvarlig drift af fødevarevirksomheder.

Reglerne er fastsat af hensyn til fødevaresikkerheden.

De er rettet mod fødevarevirksomhederne, der har ansvaret for, at de anvendes i de enkelte virksomheder.

Teksterne på Fødevarestyrelsens hjemmeside beskriver alene de regler, som Fødevarestyrelsen har ansvaret for.

Reglerne om dyrs adgang til fødevarevirksomheder fremgår af fødevarehygiejneforordningen (forordning 852/2004).

Denne fastslår, at ”der skal træffes passende foranstaltninger til at hindre husdyrs adgang til steder, hvor fødevarer tilberedes, håndteres eller opbevares (eller, hvis den kompetente myndighed i særlige tilfælde giver tilladelse dertil, hindre, at sådan adgang medfører kontaminering).

Udgangspunktet er således, at dyr, som ikke indgår i fødekæden, ikke skal have adgang til fødevarevirksomheder.

Det er dog muligt at gøre undtagelser fra dette forbud, hvis dyr i særlige tilfælde kan opholde sig i fødevarevirksomhederne, uden at der derved opstår risiko for kontaminering af fødevarerne.

Fødevarestyrelsen har beskrevet en række situationer, hvor dette typisk kan ske i hygiejnebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 497 af 25. marts 2021.

Af bekendtgørelsens § 38 fremgår, at fødevarevirksomhederne kan tillade kæle- og servicedyr adgang til hhv.

serveringsområder i restauranter og lignende samt kundeområder i butikker.

Forudsætningen for at give adgang er, at virksomheden sikrer, at denne adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne.

Det beror på en individuel vurdering af den enkelte fødevarevirksomheds indretning og varesortiment, om det er muligt at give dyr adgang uden risiko for kontaminering.

Denne vurdering skal som udgangspunkt foretages af den ansvarlige for fødevarevirksomheden, da ansvaret for, at varerne i alle tilfælde beskyttes mod kontaminering, påhviler denne, ligesom retten til at indrette virksomheden tilfalder denne.

Udgangspunktet er således et forbud mod adgang, men med en mulighed for, at de virksomheder, som kan indrette virksomheden, så der ikke er risiko for kontaminering af fødevarerne, kan tilbyde adgang.

Derfor kan Fødevarestyrelsen heller ikke påbyde alle virksomheder at indrette deres lokaler og deres produktion, så der altid kan gives adgang til dyr uden risiko for kontaminering af fødevarerne.

Det er en faglig vurdering af de konkrete forhold i virksomheden, som er afgørende for, om dyr i serveringsområdet kan medføre risiko for fødevaresikkerheden.

Hvis virksomhedsejeren ikke selv har de faglige forudsætninger for at foretage de vurderinger, der er nødvendige for at sikre overholdelse af lovgivningen og sikring af fødevaresikkerheden,

kan der benyttes professionel bistand fra konsulenter eller andre branchekyndige.

Der er også mulighed for at få bistand fra Fødevarestyrelsen, enten via systemet med rekvireret vejledning eller ved dialog med den tilsynsførende, som kommer i virksomheden, og som derfor har kendskab til de konkrete forhold og rutiner.

Når en virksomhed kontakter Fødevarestyrelsens kunderådgivning for at få praktisk vejledning, sendes virksomheden som udgangspunkt videre til den kontrolenhed, der har kontrollen med virksomheden.

Det sikrer, at vejledningen kan gives af medarbejdere med kendskab til virksomheden og dermed med den konkrete udformning og indretning.

Hermed er der mulighed for at vejlede om de specifikke punkter, som virksomhedsejeren skal fokusere på i vurderingen af, om fødevaresikkerheden er i orden.

Fødevarereglerne berører ikke virksomhedernes pligt til at overholde anden lovgivning, herunder reglerne om ligebehandling.

Det er de enkelte virksomheders ansvar at sørge for, at det sker.

Hvis man som borger oplever ikke at kunne medtage sit servicedyr på steder, hvor der ikke vil være risiko for kontaminering af fødevarerne, vil det rette være at tage spørgsmålet op med den ansvarlige for fødevarevirksomheden.

Virksomheden har i sidste ende ansvaret for at efterleve både fødevarereglerne og ligebehandlingsreglerne, på samme vis som de også skal efterleve eksempelvis arbejdsmiljøregler o.l.

Fødevarestyrelsen vurderer derfor samlet, at fødevarereglernes formulering og formål er korrekt.

Det reelle problem er formentlig de tilfælde, hvor fødevarevirksomheder skal finde balancen mellem de forskellige regelgrundlag.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Ministeriet kan tilslutte sig Fødevarestyrelsens vurdering af reglerne for servicedyrs adgang til fødevarelokaler.

Dyrs adgang til fødevarelokaler er således efter fødevarehygiejneforordningen betinget af, at dette ikke medfører risiko for kontaminering af fødevarer.

Ministeriet vejleder udelukkende virksomheder om lovgivning, der hører under ministeriets ressortområde.

Den enkelte virksomhed har ansvaret for at overholde øvrig lovgivning, herunder ligebehandlingslovgivningen.

For at sikre en klarere forståelse af den samlede retsstilling, vil ministeriet overveje, om den relevante bestemmelse i hygiejnebekendtgørelsen og formuleringen på Fødevarestyrelsens hjemmeside kan ændres, så det præciseres, at servicedyr har adgang til kundeområder og serveringsområder, såfremt dette ikke medfører risiko for kontaminering af fødevarer.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Klagen angår forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med Fødevarestyrelsens vejledning af fødevarevirksomheder, herunder på styrelsens hjemmeside.

Klagen angår endvidere forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indholdet af fødevarehygiejnebekendtgørelsens § 38.

En klage kan indbringe for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor kun behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

Klager har oplyst, at hun som følge af indholdet af fødevarehygiejne-bekendtgørelsen og Fødevarestyrelsens hjemmeside samt styrelsens øvrige vejledning til fødevarevirksomheder oplever, at hun bliver afvist fra restaurationer og butikker med sin servicehund.

Uanset at klager har en servicehund som hjælpemiddel, vurderer nævnet, at klager ikke i forbindelse med hverken indholdet af fødevarehygiejnebekendtgørelsen eller Fødevarestyrelsens vejledning til virksomheder, herunder på styrelsens hjemmeside, har været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Det er indgået ved denne vurdering, at et eventuelt krav om godtgørelse for forskelsbehandling på grund af handicap i anledning af en konkret afvisning af klager, fordi hun har medbragt sin servicehund, vil skulle rettes mod den pågældende virksomhed.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Der henvises herved til nævnets faste praksis som udtrykt i sagsnr.

2017-6810-59275 og sagsnr.

21-14488.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 1, stk. 8, om retlig interesse

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 3, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling