Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - ej medhold

J.nr. 21-3728

En mand klagede over, at han i kommunens jobcenter blev registreret som ”ikke-vestlig indvandrer” i forbindelse med udfyldelsen af et forberedelsesskema.

Ligebehandlingsnævnet har tidligere i sag 20-25601 vurderet, at det ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse at anvende borgerens herkomst i skemaet.

Nævnet vurderede derfor i denne sag, at manden ikke havde været udsat for forskelsbehandling.

Manden fik ikke medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med registrering af klager som ”ikke-vestlig indvandrer” i den indklagede kommunes jobcenter.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager stod registreret som ”ikke-vestlig indvandrer” i den indklagede kommunes jobcenter.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

I forbindelse med sin jobsøgning blev klager i indklagede kommunes jobcenter registreret som ”ikke-vestlig indvandrer” ved udfyldelsen af et forberedelsesskema.

Ligebehandlingsnævnet traf ved principielt møde den 29. april 2022 afgørelse i sag nr. 20-25601 vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings [STAR] anvendelse af begrebet ”ikke-vestlig herkomst” i det af kommunerne anvendte profilafklaringsværktøj.

Af afgørelsen fremgik følgende

”…

Indledningsvist skal nævnet vurdere, om begrebet ”herkomst”, som anvendt i STARs profilafklaringsværktøj, er omfattet af begrebet ”etnisk oprindelse” i forskelsbehandlingsloven.

Som følge af beskæftigelsesreformen i 2014 implementerede STAR et profilafklaringsværktøj til brug for landets jobcentre og a-kasser.

Profilafklaringsværktøjet består af to dele.

Et spørgeskema (forberedelsesskema), samt en statistik baseret på vurderingen af borgerens risiko for at være ledig i mere end 6 måneder (”langtidsledig”).

Det fremgår af sagens oplysninger, at den lediges herkomst er et af de kriterier, der indgår ved den statistiske vurdering af borgerens risiko for at være langtidsledig.

STAR har blandt andet med henvisning til notater fra Beskæftigelsesministeriet og Kammeradvokaten oplyst, at begrebet ”herkomst” alene refererer til den lediges oprindelsesland.

EU-domstolen har i Jyske Finans A/S-sagen (C-668/15) udtalt, at en etnisk oprindelse ikke kan afgøres alene på grundlag af ét kriterium, men bør baseres på en vifte af elementer.

I dommen udtalte EU-domstolen videre, at fødelandet i sig selv ikke kan danne grundlag for en generel formodning om et tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, således at det kan fastslås, at disse to begreber er direkte og uløseligt forbundet med hinanden.

Nævnet vurderer herefter, at begrebet ”herkomst” som dette er anvendt i profilafklaringsværktøjet ikke alene fortæller noget om etnisk oprindelse.

Det anvendte begreb er dermed ikke omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. april 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han står registreret som ”ikke-vestlig indvandrer” på trods af, at han er dansk statsborger, og at dette ikke burde have betydning for klagers jobsøgning.

Indklagede gør gældende, at oplysningen automatisk blev trukket fra CPR-registeret og videreformidlet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til indklagede.

Indklagede havde derfor ingen indflydelse på disse oplysninger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fremgår af klagen, at klager ønsker at vide, om det var i strid med lovgivningen, at han var registreret som ”ikke-vestlig indvandrer” ved udfyldelsen af forberedelsesskemaet.

Ligebehandlingsnævnet traf i sag 20-25601 afgørelse om, at anvendelsen af borgernes herkomst i profilafklaringsværktøjet ikke var omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Efter fast praksis vurderer nævnet herefter, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager stod registreret som ”ikke-vestlig indvandrer” i den indklagede kommunes jobcenter.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde