Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - kompetence

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - kompetence

J.nr. 21-17483

En kvinde, som var bevilget en servicehund som hjælpemiddel efter lov om social service klagede over, at hun havde fået afslag på dækning af merudgifter til blandt andet forsikringer, dyrlægeregninger, foder, kurv, bur, snor, sele, halsbånd og hundetegn.

Ankestyrelsen var indklaget i sagen, og Ligebehandlingsnævnets sekretariat var derfor myndighedsinhabilt.

I stedet stod Kammeradvokaten for den indledende sagsbehandling.

Nævnet vurderede, at klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning, og at klager derfor faldt uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klager, som har PTSD, er bevilget en servicehund som hjælpemiddel efter lov om social service, § 112.

Klager har søgt om bevilling af hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til f.eks. forsikringer, dyrlægeregninger, foder, kurv, bur, snor, sele, halsbånd og hundetegn.

Indklagede stadfæstede den 23. juni 2021 en kommunal afgørelse om, at klager ikke var berettiget til dækning af driftsudgifter til servicehund.

Den 16. juli 2021 traf indklagede afgørelse om, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen.

Indklagede har som begrundelse for afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er hjemmel i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (herefter ”hjælpemiddelbekendtgørelsen”) til at dække løbende nødvendige merudgifter.

Det fremgår af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 3

”Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, f.eks. til drift, rengøring eller vedligeholdelse, jf. dog stk. 4-6.

”

Det følger endvidere af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 6, at der til borgere, der er bevilget en førerhund, ydes et årligt beløb til dækning af nødvendige udgifter til førerhunden.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. april 2021, og tilsvarende klage af 2. juli 2021 er endvidere oversendt til Ligebehandlingsnævnet fra Ankestyrelsen den 16. juli 2021.

Klagers bemærkninger

Klager har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med henvisning til, at der sker forskelsbehandling af borgere med servicehund i forhold til borgere med førerhund.

Borgere med førerhund kan få dækket nødvendige merudgifter til førerhunden, hvorimod borgere med servicehund ikke kan få dækket nødvendige merudgifter til servicehunden.

Klager gør gældende, at indklagedes afgørelse stiller borgere med servicehund økonomisk dårligere end borgere med førerhund, og at dette er i strid med reglerne om ligebehandling af handicappede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at handicapdiskriminationsloven efter forarbejderne til loven ikke finder anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at nævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Lige-behandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klager har klaget over, at hun ikke har ret til dækning af driftsudgifter til sin servicehund, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 3, med henvisning til, at der er hjemmel til at dække nødvendige merudgifter til førerhunde, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 6.

Efter det, der er anført af klager, vedrører klagen anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet kan bl.a. henvise til afgørelserne af 19. januar 2022 (sag nr. 21-42580), 26. juni 2020 (sag nr. 20-18245), 26. marts 2020 (sag nr. 19-58798), 25. september 2019 (sag nr. 19-20718), 6. december 2018 (sag nr. 18-63470) og 6. december 2018 (sag nr. 18-49732), hvor nævnet vurderede, at handicapdiskriminationsloven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

•

§ 1, stk. 1 og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelse

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling § 12, stk. 1, om klagebehandling.

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 12 om indbringelse for Ligebehandlingsnævnet.