Legislator Case Law & Legislation
W20220969125 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - ej medhold

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 9691 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2022 9691 Valid

J.nr. 21-19108

En mand gjorde gældende, at det var forskelsbehandling på grund af køn, at han ikke kunne få samme mængde orlov med løn som en nybagt mor efter ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager” som indgået mellem de centrale overenskomstparter på det regionale område.

Det fremgår af Ligebehandlingsloven, at dens bestemmelser ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det forhold, at der gælder forskellige regler for, hvornår en mor og en far kan modtage løn under fravær efter aftalen relaterede sig til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Manden fik på denne baggrund ikke medhold.

KEN#LOKDOK23 2022 9691 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med løn under orlov efter ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager”.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Reglerne om løn under orlov i ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager” er ikke i strid med ligebehandlingsloven.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager var nybagt far og skulle på orlov.

Klager var ansat på en tidsbegrænset introduktionsstilling fra 1. april 2021 til 31. oktober 2021 under Overenskomsten for Yngre Læger.

Som følge af ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager” som indgået mellem de centrale overenskomstparter på det regionale område ydes der løn i følgende fraværs- og dagpengeperioder efter barselsloven

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. april 2021.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 56.257,85 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da han fik en mindre andel øremærket barsel med løn end moderen.

Som nybagt far fik klager 15 ugers orlov med løn.

Havde han været kvinde og mor havde han fået 20 ugers orlov med løn efter overenskomsten efter barnets fødsel.

Indklagede gør gældende, at der ikke blev udøvet ulovlig forskelsbehandling.

Klager blev ydet løn efter aftalen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Det fremgår af loven, at dens bestemmelser ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Det forhold, at der gælder forskellige regler for, hvornår en mor og en far kan modtage løn under fravær efter ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager” relaterer sig til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Reglerne om løn under orlov i ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager” er herefter ikke i strid med Ligebehandlingsloven.

Klager får på denne baggrund ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2022 9691 Valid

-

Mors barselsorlov (14 uger efter fødslen)

-

Fars fædreorlov (2 uger efter fødslen), samt

-

i dele af forældreorlovsperioden

-

6 uger øremærket til mor

-

7 uger øremærket til far, og

-

6 uger til deling mellem forældrene, hvis begge omfattes af den regionale fraværsaftale.

KEN#LOKDOK23 2022 9691 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 9691 Valid

•

§ 1, stk. 8, om lovens anvendelsesområde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →