Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse - ej medhold

J.nr. 21-17500

En mand søgte en stilling ved den indklagede virksomhed, men blev ikke tilbudt ansættelse.

Manden gjorde gældende, at han var ungarsk kristen, og at det var derfor, at han ikke blev tilbudt ansættelse.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Nævnet lagde særlig vægt på, at han ikke havde dokumenteret, at hans religion havde betydning for virksomhedens beslutning om ikke at tilbyde ham ansættelse.

Manden fik ikke medhold.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af ligebehandlingsnævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at en ansøger ikke kom i betragtning til en stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til ansættelse ved indklagede.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager er uddannet maskinoperatør og programmør.

Den 15. januar 2021 sendte klager en ansøgning til en stilling som produktionsmedarbejder ved indklagede.

Ved e-mail af 12. februar 2021 modtog klager et afslag på sin ansøgning

”Kære [klager]

…

Vi beklager dog at meddele dig, at du ikke længere er i betragtning til denne stilling, da vi har valgt at gå videre med andre kandidater.

…”

Klager var, via et vikarbureau, tilknyttet indklagede som vikar i perioden fra 1. februar 2021 til 26. marts 2021.

Indklagede har oplyst, at klager den 23. marts 2021 ved fysisk fremmøde indleverede en ansøgning, som blev afvist, da det ikke var muligt at ansøge ved aflevering af fysiske dokumenter.

Indklagede har videre oplyst, at klager blev gjort bekendt med, at han kunne ansøge uopfordret via indklagedes hjemmeside.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. april 2021.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 20.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han ikke blev fastansat, da han var ungarsk kristen, og indklagedes udenlandske medarbejdere alle var muslimer.

Ved at fremlægge arbejdslisten ville dette være bevist, men dette ønskede indklagede ikke.

Der blev automatisk givet afslag til kristne ansøgere.

Der var ingen sammenligning mellem ansøgerne.

Indklagede kunne nemt finde ud af klagers religion som følge af hans oprindelsesland via internettet.

Indklagede skal anerkende, at de udfører korruption og racisme.

Indklagede påstår, at virksomheden skal frifindes.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling ved ansøgning om job hos virksomheden.

Indklagede var ikke bekendt med medarbejdernes eller klagers religiøse tilhørsforhold.

Indklagede havde ansatte fra 11 forskellige lande.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder for, at han blev udsat for forskelsbehandling.

Såfremt klager har påvist faktiske omstændigheder har indklagede løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at han ikke blev tilbudt ansættelse, fordi han var ungarsk kristen.

Af afslaget af 12. februar 2021 fremgår, at klager ikke blev tilbudt ansættelse, da indklagede valgte at gå videre med andre kandidater.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Nævnet har særlig lagt vægt på, at klager ikke har dokumenteret, at hans religion havde betydning for indklagedes beslutning om ikke at tilbyde ham ansættelse.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde