Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - ej medhold

J.nr. 21-14178

En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en Metroselskabet.

Han mente, at selskabet havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med manglende skiltning af togene og i forbindelse med håndteringen af hans henvendelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var en formodning for, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling pga.

handicap i forbindelse med håndteringen af hans henvendelse.

Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Nævnet vurderede derudover, at den del af klagen, som vedrørte skiltning af tog, angik tilgængelighed.

Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med skiltning af tog, samt i forbindelse med indklagedes håndtering af klagers telefoniske henvendelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven i forbindelse med klagers henvendelse til selskabet.

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører markering af togene.

Sagsfremstilling

Klager, der er ordblind, rettede telefonisk henvendelse til indklagede, da han ønskede gøre opmærksom på forhold, som var generende for ham som handicappet.

Klager har oplyst, at han talte med en medarbejder ved indklagede, hvor han fik oplyst, at han skulle sende sin henvendelse via mail.

Klager gjorde medarbejderen opmærksom på, at han er ordblind.

Herefter blev klager oplyst, at han måtte have en ven, der kunne hjælpe ham med at sende henvendelsen via mail.

Medarbejderen oplyste desuden, at klager skulle kontakte en anden afdeling hos indklagede.

Klager har oplyst, at han ikke ønskede at kontakte den anden afdeling.

Klager har videre oplyst, at han ved sin henvendelse til indklagede, ønskede at gøre opmærksom på, at det er generende for ham som handicappet, at der ikke er skiltet med metrotogenes retning på siden af toget.

Destinationen fremgår kun forrest på toget og på skiltning på perronen.

Det fremgår af konklusionen af en læse- og retskrivningsundersøgelse, som klager gennemførte på en dag- og aftenskole den 13. juni 2017

”…

Undersøgelsen viser, at [klager] har specifikke ordblindevanskeligheder, og han anbefales derfor kompenserende ordblindeundervisning.

…”

Specifikt om klagers læsehastighed blev i det den udførte læse- og retskrivningsundersøgelse konkluderet

”Læsning af tekst viser en læsehastighed væsentlig under normen.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. marts 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Klager rettede telefonisk henvendelse til indklagede, da han ønskede at gøre opmærksom på et forhold vedrørende metrotogene, som var generende for ham som handicappet.

På siderne af metrotogene er togets retning/destination ikke angivet.

Destinationen fremgår kun forrest på toget og på skiltning på perronen.

Det har resulteret i, at klager flere gange er steget på det forkerte tog.

Hvis destinationen fremgik på siden af toget, ville det være muligt for klager at tjekke, om teksten på perronen og teksten på siden af toget er ens – selvom klager er ordblind.

Klager talte med en medarbejder hos indklagede, hvor han fik oplyst, at han skulle sende sin henvendelse via mail.

Klager gjorde medarbejderen opmærksom på, at han er ordblind.

Herefter blev klager oplyst, at han måtte have en ven, der kunne hjælpe ham med at sende henvendelsen via mail.

Medarbejderen oplyste desuden, at klager kunne kontakte en anden afdeling.

Klager var interesseret i at rette sin henvendelse til den pågældende afdeling, der indkøber togene, og ikke den afdeling, som han blev henvist til, der blot står for driften af togene.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Det er korrekt, at en medarbejder hos indklagede havde opfordret klager til at skrive sin klage til selskabet.

Medarbejderen foretog en korrekt henvisning af klager ved at henvise ham til en anden afdeling.

Den anden afdeling er den rette instans for pågældende henvendelse vedrørende skiltning på togene.

Afdelingen har oplyst, at de har mange henvendelser fra klager.

De vurderer, at klager gennemsnitlig henvender sig mere end en gang om måneden.

Afdelingen er bekendt med, at klager er ordblind, hvorfor hans sager håndteres mundtligt for at tage hensyn til hans ordblindhed og sikre hans tilgængelighed.

Klager har desuden enkelte gange bedt om skriftlige svar fra indklagede.

Klagers henvendelser håndteres mundtligt.

Indklagede har foretaget samme behandling som Ligebehandlingsnævnet ved at nedskrive de mundtlige klager eller ønsker og på den baggrund behandlet klagerne eller ønsket.

Dette er den normale praksis, der sikrer den nødvendige tilgængelighed.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager har oplyst, at han er ordblind.

Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremlagt resultatet af en læse- og retskrivningsundersøgelse gennemført på en dag- og aftenskole.

Om resultatet af undersøgelsen fremgår, at klager har specifikke ordblindevanskeligheder, og at han har en læsehastighed væsentlig under normen.

Efter oplysningerne om omfanget af klagers ordblindhed, herunder navnlig resultatet af den fremlagte læse- og retskrivningsundersøgelse, lægger nævnet til grund, at klagers ordblindhed hindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Det er på den baggrund godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Klager rettede telefonisk henvendelse til indklagede, hvor han af en medarbejder fik oplyst, at han skulle rette sin henvendelse via mail.

Da klager oplyste, at han på grund af sin ordblindhed ikke er i stand til at indgive en skriftlig klage, fik han at vide, at han måtte få hjælp hertil af en ven.

Medarbejderen henviste desuden klager til at kontakte en anden afdeling i stedet.

Klager har oplyst, at han ikke var interesseret i at kontakte den afdeling, som han blev henvist til.

Indklagede har oplyst, at indklagede jævnligt modtager henvendelser fra klager, som de håndterer ved at notere klagers mundtlige henvendelser og derefter behandle dem.

Indklagede har oplyst, at dette er sædvanlig praksis ved indklagede, samt at klager blev henvist til den afdeling, som var den rette til at tage imod klagers henvendelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Nævnet vurderer, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at klager ved sin henvendelse til indklagede blev udsat for ringere behandling i handicapdiskriminationslovens forstand.

Nævnet lægger vægt på, at medarbejderen hos indklagede henviste klager til at kontakte en anden afdeling, som var den rette til at tage imod klagers henvendelse.

Nævnet lægger videre vægt på, at klager har oplyst, at han ikke ønskede at kontakte den pågældende afdeling.

Nævnet lægger desuden vægt på indklagedes oplysninger om, at indklagede sædvanligvis modtog henvendelser fra klager mundtligt, hvorefter indklagede noterede henvendelsen og behandlede den.

Klager får derfor ikke medhold i den del af klagen, der angår indklagedes håndtering af klagers henvendelse.

Markering af metrotogene

Nævnet vurderer, at klagen om markering af metrotogene handler om manglende tilgængelighed.

På den baggrund kan nævnet ikke behandle den del af klagen, der vedrører det indklagede selskabs markering af togene.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 2, om behandling af principielle sager

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde