Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence

J.nr. 21-6057

En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en offentlig styrelse.

Han mente, at styrelsen havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med styrelsens forvaltning af en lov, og på grund af indholdet af loven.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen alene vedrørte anvendelsen og fortolkningen af regler i anden lov.

Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indholdet af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer og Digitaliseringsstyrelsens forvaltning heraf.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager, der er ordblind, har oplyst, at han havde håbet, at han ville blive sikret bedre tilgængelighed i samfundet med den ny lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Klage har oplyst, at loven primært vedrører blinde og muligheden for skærmoplæsning.

Klager har ikke behov for at få læst alt op, da han godt kan se og markere det, som han ønsker læst højt.

Det er på baggrund heraf klagers opfattelse, at loven gør klager mere handicappet end han er.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. juni 2021.

Klager har fremsat krav om tilkendelse af godtgørelse på 50.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager havde håbet, at den nye tilgængelighedslov ville give ham tilgængelighed i samfundet.

Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret for at sikre den offentlige tilgængelighed.

Der er udarbejdet en rapport for Digitaliseringsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at der er ni handicapgrupper.

Selve loven vedrører primært blinde og skærmoplæsning.

Blinde bruger skærmoplæsere, fordi de får en telefon som hjælpemiddel, og får hjælpemidler via serviceloven som sikrer dem en tilgængelighed via internettet.

Klager, som ordblind, er ikke sikret et hjælpemiddel ifølge serviceloven, medmindre han har sædvanligt indbo.

Det vil sige, at det kræver internet og et device, for at han kan gå på nettet.

Klager har ikke behov for at få læst alt op.

Han bliver derfor gjort mere handicappet, end han er, ved at skulle bruge det udstyr, som blinde bruger.

Klager kan jo godt se og fx highlighte det, som han ønsker læst op.

Hvis man ville sikre ordblindes tilgængelighed, havde man oplæsere på de offentlige myndigheders hjemmesider.

Folketinget, Kulturministeriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet er ved at installere et oplæsningsprogram på deres hjemmesider, som gør, at uanset hvilket device klager bruger, kan han få læst alt det op, der er på Folketingets hjemmeside.

Dette vil sikre klager en kæmpe tilgængelighed som ordblind.

Klager mener i øvrigt, at Digitaliseringsstyrelsen er placeret under et forkert ministerium, idet Finansministeriet ikke kan vejlede om handicap.

Klager mener også, at Digitaliseringsstyrelsen bryder menneskerettighederne, idet klager bliver placeret i en gruppe af handicappede, som han ikke tilhører.

Lovgivningen forholder sig udelukkende til de, som har hjælpemidler.

Indklagede bør også forholde sig til de borgere, som ikke har et hjælpemiddel.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet forstår klagen således, at det er en klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, samt Digitaliseringsstyrelsens forvaltning heraf.

Det fremgår af forarbejderne til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

For så vidt angår klage over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Efter indholdet af klagen, finder nævnet, at klagen alene vedrører anvendelsen og fortolkningen af regler i lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Ligebehandlingsnævnet kan på den baggrund ikke behandle klagen.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede styrelse.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde