Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0800

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0800

Kritik af Ritzau for ukorrekt citathistorie og manglende forelæggelse

Ritzaus Bureau bragte i november 2021 en artikel, som gengav oplysninger fra en udsendelse bragt på 24syv (daværende Radio Loud) dagen forinden.

Det fremgik af artiklen, at en kunstner havde modtaget støtte fra Statens Kunstfond til at føre valgkamp i forbindelse med kommunalvalget, som blev afholdt samme dag, som artiklen blev offentliggjort.

Kunstneren klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at artiklen havde indeholdt forkerte oplysninger, og at Ritzaus Bureau ikke havde forelagt artiklens oplysninger for kunstneren inden offentliggørelsen.

Forud for klagen til Pressenævnet havde kunstneren rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt en korrektion til artiklen.

Pressenævnet fandt, at Ritzaus Bureau i den korrigerede artikel havde redegjort korrekt for sagens faktisk forhold.

Da Ritzaus Bureau samtidig havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til artiklen, pålagde nævnet ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Lokalpolitiker får 50.000 kampagnekroner fra Statens Kunstfond ”, som blev udsendt af Ritzaus Bureau den 16. november 2021, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen, herunder ved forelæggelse for hende.

[Klager] har også klaget over, at artiklen efter at være blevet berigtiget, fortsat indeholder ukorrekte oplysninger.

Sagen er blevet behandlet sammen med Pressenævnets sag nr. 2022-80-0799, [Klager] mod 24syv.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Ritzaus Bureau udsendte den 16. november 2021 artiklen ” Lokalpolitiker får 50.000 kampagnekroner fra Statens Kunstfond ” med underrubrikken

”En kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune får 50.000 kroner i støtte fra Statens Kunstfond.

”

Af artiklen fremgik

”En lokalpolitikers valgkampagne til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har indløst 50.000 kroner i støtte fra Statens Kunstfond.

Det skriver Radio Loud, som har fået aktindsigt i kandidatens ansøgning til kunstfonden.

Pengene er gået til [Klager], som stiller op for partiet [Borgerlisten].

Pengene er ikke til kunst, lyder det fra hende i ansøgningen, men hun vil "bruge sin kreative aktivisme i valgkampen".

[Forskeren], som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger til Radio Loud, at [Klager] har spillet med åbne kort.

Men der kan stilles spørgsmål ved Statens Kunstfonds vurdering af ansøgningen, mener han.

- Det er klart, at pilen peger mod Statens Kunstfond, der har været vidende om, hvad det var, projektet gik ud på og alligevel har valgt at støtte det, siger han.

[Enhedschefen], som er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen og ansvarlig for Statens Kunstfond, anerkender over for Radio Loud ikke, at der skulle være noget galt i støtten.

- Sådan som jeg læser det, tænker hun sin kunst ind i det.

Sådan som jeg læser det, har hun tænkt sig at producere noget kunst, der knytter sig til valgkampagnen, siger hun.

Adspurgt, hvorfor det ikke har nogen betydning for hende og Statens Kunstfond, at pengene reelt set bliver brugt til at føre valgkamp, svarer hun, at så længe pengene går til, at kunstneren i sidste ende kan producere kunst, er det godt nok.

Den forklaring køber [Politikeren], som er gruppeformand for Dansk Folkepartis folketingsgruppe og medlem af Folketingets Kulturudvalg, dog ikke.

- Jeg er dybt uenig.

Jeg mener grundlæggende, at der skal være nogle klare regler for, at kunststøtte ikke går til valgkamp.

Det er en skævvridning af valgkampen, siger han til Ritzau.

Han planlægger at rejse sagen over for kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Det optimale og rigtige må være, at kulturministeren skærer ud i pap over for Statens Kunstfond, at man har relativt frie vilkår at arbejde under, men at når det handler om valgkamp, må reglerne være ens - der skal Statens Kunstfonds midler ikke gå hen, siger han.

”

Efter offentliggørelsen

Efter offentliggørelsen af telegrammet indledte [Klager] en skriftlig korrespondance med Ritzaus Bureaus redaktionschef.

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af korrespondancen.

Heraf fremgår det bl.a., at korrespondancen blev indledt den 22. november 2021 kl.

12.29 med følgende mail fra [Klager]

”[…]

Det drejer sig om artikler om det samme emne, fra valgdagen d. 16. november.

Jeg giver blot ét eksempel på hver.

Nr 1 har overskriften ”Lokalpolitiker får 50.000 kampagnekroner fra Statens Kunstfond” se fx [Her er indsat et link til en artikel med den pågældende overskrift på kristeligt-dagblad.dk, Pressenævnet ]

Problem: Det faktuelt forkerte er, at jeg ikke har fået penge fra Statens Kunstfond til, at føre valgkamp for.

Det gøres også meget klart af Kunstfonden selv, i den radioudsendelse, som jeg formoder danner grundlaget for jeres skriv (eller rettere: Jeg formoder Loud har lavet misvisende et skriv til jer, om den radioudsendelse).

Her er link til radioudsendelsen [Her er indsat et link til udsendelsen på loud.land, Pressenævnet ] Både Kunstfondens repræsentant og jeg selv, tilbageviser den falske præmis for udsendelsen konsekvent, igen og igen, igennem hele programmet.

Nr 2 har overskriften ”Kulturminister: Kunstfond skal redegøre for, at give valgstøtte” se fx [Her er indsat et link til en artikel med den pågældende overskrift på nyheder.tv2.dk, Pressenævnet ]

Problem: det er stadig faktuelt forkert, at Kunstfonden skulle have givet mig valgstøtte.

Især sætningen ”Ifølge Radio Loud skriver lokalpolitikeren [Klager] i sin ansøgning, at pengene ikke er til kunst.

” er særligt misvisende.

Misforståelsen i begge artikler udspringer af, at jeg i foråret modtog to arbejdslegater fra Kunstfonden.

Arbejdslegater gives baseret på ens hidtidige arbejde og i ansøgningen kommer man også ind på, hvad man forestiller sig at arbejde med fremadrettet.

Men det er essentielt at forstå, at det er mig som kunstner, der har modtaget støtte, til at bruge som jeg dømmer bedst til at fremme mit kunstneriske virke;

jeg har IKKE modtaget støtte til et specifikt projekt.

Den slags støtte kaldes nemlig projektstøtte og her skal man modsat disse arbejdslegater beskrive meget mere detaljeret og ansøge med et budget og afrapportere efter projektet er færdigt.

Arbejdslegater er meget sjældne og svære at få;

de gives som en form for anerkendelse af ens arbejde og det er Kunstfonden selv, der bestemmer beløbet man får og (hvad der er afgørende) man skal ikke afrapportere for, hvad pengene bruges til.

[Her er indsat et link Statens Kunstfonds hjemmeside vedrørende arbejdslegater, Pressenævnet ]

Jeg ved du er en travl mand, så jeg skal spare dig for de nærmere detaljer, om mit kunstneriske virke og hvorfor det her forløb med valgkampen, giver mening i mit fremtidige virke, men jeg forklarer selvfølgelig hellere end gerne, såfremt der skulle være interesse for det.

[…]”

Til dette svarede Ritzaus Bureau redaktionschef den 22. november 2021 kl.

13.50

”Tak for din mail.

Jo, jeg har travlt.

Men vi har aldrig for travlt til at sikre os, at vi ikke har skrevet noget forkert.

Kan du sende mig den ansøgning, Loud har fået aktindsigt i og henviser til.

Så tjekker vi lige vores story.

”

Som svar herpå sendte [Klager] samme dag kl.

16.00 kopi af dele af sine arbejdslegatsansøgninger til Ritzaus Bureau, idet hun samtidig skrev

”[…] Jeg vedhæfter to motiverede ansøgninger, da der var en ekstra corona-pulje i år.

Jeg fik arbejdslegat fra begge puljer.

[…]”

Det fremgår af den tilsendte korrespondance, at Ritzaus Bureau den 23. november 2021 kl.

12.09 skrev følgende til [Klager]

”Tak for det tilsendte.

Jeg har kigget artiklerne igennem og kan ikke lige se, hvor vi har skrevet noget forkert.

Dog synes jeg måske, at vores overskrift på artiklen er lidt skæv, idet det vel er lidt misvisende at sige, at der er tale om 50.000 kampagnekroner, da arbejdslegatet jo, som jeg forstår det, er en generel ydelse, der skal understøtte udførelsen af flere af de aktiviteter, der er beskrevet i ansøgningen.

Så det vil vi gerne ændre, hvis det er et kardinalpunkt for dig.

Men jeg kan ikke se, hvor der er i artiklen står noget forkert i forhold til det, du skriver og har fremsendt.

”

Som svar herpå sendte [Klager] samme dag kl.

14.51 følgende kommentar

”Problemet ligger jo i, at hele præmissen for artiklen er falsk og derfor er det meste af hvad der står i artiklen falsk.

Jeg har forsøgt at lave en forklaring, som jeg håber er pædagogisk nok.

[…]”

Til mailen var vedhæftet en kopi af den påklagede artikel, hvor [Klager] med en række kommentarer og illustrationer har forklaret på hvilke punkter, artiklen efter hendes opfattelse er ukorrekt.

På den vedhæftede illustration har [Klager] bl.a. forklaret, hvad hendes kreative aktivisme under valgkampen har bestået af.

Derudover har hun til udsagnet ”En lokalpolitikers valgkampagne til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har indløst 50.000 kroner i støtte fra Statens Kunstfond” først i telegrammet bemærket følgende

”Forklaring: Jeg har fået penge FOR at være en dygtig kunstner og til at udvikle mig yderligere som kunstner – IKKE til noget specifikt projekt.

Jeg har sidenhen valgt at stille op.

Jeg fik pengene uafhængigt af OM jeg ville stille op eller ej.

Jeg nævnte det som en mulig idé i min ansøgning, men jeg har tit før nævnt ting i arbejdslegatsansøgninger, som ikke skete.

”

Til udsagnet ”Pengene er ikke til kunst, lyder det fra hende i ansøgningen […]” i samme afsnit i telegrammet har [Klager] i sin illustration bemærket følgende

”Formuleringen i min ansøgning er (og jeg citerer): ”Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampen” Se ovenstående for uddybning af min kreative aktivisme under valgkampen.

Derudover er det at skrive jeg ikke vil bruge pengene til kunst er helt vildt misvisende og direkte løgn”.

Til udsagnet ”Adspurgt, hvorfor det ikke har nogen betydning for hende og Statens Kunstfond, at pengene reelt set bliver brugt til at føre valgkamp […]” senere i telegrammet, har [Klager] tilføjet følgende kommentar

”Arbejdslegater er IKKE projektstøtte.

De er gået til mig og hhv mit firmas og min private økonomi (50.000 til hver, der var en ekstra coronapulje jeg også fik) og er blandet sammen med hvad jeg havde af øvrige midler.

Jeg har i lige så høj grad ”brugt mit arbejdslegat til at føre valgkamp” som jeg har brugt mine arbejdslegater på at købe bind, drikke chai og købe en opvaskemaskine.

”

Af [Klager]s øvrige kommentarer på den vedhæftede illustration fremgår bl.a.

”Som jeg har forklaret i dette skriv, har [Enhedschefen] helt ret.

Udover de ovennævnte eksempler, så stod der også i mine arbejdslegatsansøgninger, at jeg vil lave en bog der også skal hedde [Samme navn som Borgerlisten].

[Samme navn som Borgerlisten] er også en hjemmeside.

Husk på min kategori hos kunstfonden er kunsthåndværk og design, ikke billedkunst.

[…]

Hvis en kunstner der har modtaget arbejdslegat ikke må stille op til et valg samme år, så har vi da et demokratisk problem.

Jeg var jo ovenikøbet så transparent og ordentlig, at jeg skrev at min opstilling *ikke* var et kunstprojekt.

”

Herudover indeholder den vedhæftede illustration flere kommentarer til udsagn fra navngivne kilder, som var citeret i den påklagede artikel.

Til mailen svarede Ritzaus Bureau den 23. november 2021 kl.

16.31 bl.a.

”[…]

Du skriver også, at det udlægges som et problem, at en kunstner, der har modtaget et arbejdslegat, må stille op til et valg samme år.

Det kan jeg simpelthen ikke se, står noget sted, og har også fået en kollega til at læse det igennem også uden at kunne se den passage.

[…]

Det er muligvis os, der er lidt mentalt underfrankerede, men kan du ikke lige kort redegøre for, hvorfor borgerlisten og dit kandidatur overhovedet er nævnt i ansøgningen, hvis det er så irrelevant, som du forklarer os.

Og hvorfor du – læser vi det – med vendingen ’sidst men ikke mindst’ tillægger kandidaturet en i dine øjne ikke uvæsentlig betydning.

Hvorfor indgår det i ansøgningen, når du netop skriver, at støtten er helt uafhængig af kandidaturet?

Jeg tror, at hvis vi kan bringes til forståelse af det, så har vi muligvis et lidt bedre ståsted her for at forstå den generelle anke.

Sidst men ikke mindst er vi her lidt uforstående over for, at du søger genmæle, da der i vores øjne intet sted rettes kritik af dig og dine aktiviteter.

Men jeg anerkender også, at det kan være et spørgsmål om perspektiv.

”

Herefter svarede [Klager] kl.

18.00 samme dag

”Hej igen,

Jeg tror for overblikkets skyld, at det er lettest om jeg kopierer din email ind, og svarer på den bid for bid.

Dig i kursiv

[…]

Du skriver også, at det udlægges som et problem, at en kunstner, der har modtaget et arbejdslegat, må stille op til et valg samme år.

Det kan jeg simpelthen ikke se, står noget sted, og har også fået en kollega til at læse det igennem også uden at kunne se den passage.

> Det står ikke eksplicit, men igen er det hele præmissen for artiklen.

Det stilles op som et problem, at jeg har modtaget kunststøtte samtidig med at jeg stiller op.

Det betyder jo reelt, at ingen kunstnere der har modtaget arbejdslegat, kan stille op til valg.

[…]

Det er muligvis os, der er lidt mentalt underfrankerede, men kan du ikke lige kort redegøre for, hvorfor borgerlisten og dit kandidatur overhovedet er nævnt i ansøgningen, hvis det er så irrelevant, som du forklarer os.

Og hvorfor du – læser vi det – med vendingen ’sidst men ikke mindst’ tillægger kandidaturet en i dine øjne ikke uvæsentlig betydning.

Hvorfor indgår det i ansøgningen, når du netop skriver, at støtten er helt uafhængig af kandidaturet?

Jeg tror, at hvis vi kan bringes til forståelse af det, så har vi muligvis et lidt bedre ståsted her for at forstå den generelle anke.

> Altså det er et godt spørgsmål, hvorfor Kunstfonden beder en om at motivere ens ansøgning, når de selv (blandt andet i Loud [Nu 24syv, Pressenævnet ] interviewet fortæller, at man næsten ingen vægt lægger på den tekst, men at det derimod handler om ens hidtidige virke.

Jeg følger bare reglerne og afleverer det de beder mig om.

I fht mit kandidatur, så har jeg bestemt også set det som helt essentielt for min kunstneriske praksis fremadrettet.

Jeg har lært helt absurd meget (og lærer stadig i skrivende stund!

) af at gå igennem den proces.

[…] Jeg vil nærmere sige, at i forhold til min kunstneriske praksis, så har det nærmere haft en karakter af research for mig, hvormed jeg har opnået en masse ny viden, som jeg vil bruge fremadrettet i mine projekter.

Men det ændrer ikke på, at hvis jeg pludselig havde ombestemt mig og ikke var stillet op alligevel, så ville det ikke have betydet, at jeg skulle give mine arbejdslegater tilbage.

For jeg har ikke fået projektstøtte til at stille op – jeg har fået arbejdslegater, til at gavne mit kunstneriske virke generelt, som jeg dømmer bedst.

Dét er den essentielle sondring at forstå.

Jeg håber det giver mening?

Sidst men ikke mindst er vi her lidt uforstående over for, at du søger genmæle, da der i vores øjne intet sted rettes kritik af dig og dine aktiviteter.

Men jeg anerkender også, at det kan være et spørgsmål om perspektiv.

> Fordi internettet flyder over med mindst 35 artikler der misrepræsenterer mig som en, der har brugt Kunstfondens midler på moralsk uforsvarlig vis og som magtfulde politikere retter skarp kritik af.

Det har dermed betydning for ikke bare mit omdømme (hvilket jo også er ret vigtigt for meget, taget i betragtning af at det som kunstner er cirka alt hvad jeg har), men er også noget, der potentielt kan skræmme ikke bare Kunstfonden, men også de mange andre fonde, hvis midler jeg i høj grad finansierer mit virke med.

Hvis ingen fonde tør at give mig støtte i fremtiden, af angst for politisk backlash og mediehetz, så får jeg da i dén grad et problem, med at skaffe mad på bordet.

I min verden, kan jeg ikke bare rende ud og finde et job.

Jeg lever af fondsmidler, når jeg kan og så arbejder jeg i perioder som ufaglært – for eksempel som vikar på et lager – når jeg ikke kan finde midler nok.

Det er vilkårene.

Hvis ikke ovenstående er en god grund til at søge om genmæle, så må jeg indrømme, at jeg fattes ord.

Men det selvfølgelig også først gang, jeg oplever en landsdækkende shitstorm, som potentiel kan ødelægge mit livsgrundlag, så måske fremstår jeg lidt sart.

[…]”

I forlængelse heraf skrev Ritzaus Bureau den 24. november 2021 kl.

14.34 følgende til [Klager]

”[…]

Vi har drøftet sagen, og vi finder det fortsat relevant, at man som kunstner kan tildeles støtte på baggrund af en ansøgning, hvor man skriver om aktiviteter i en valgkampagne.

Du skriver, at du – selv om du måtte have trukket dit kandidatur – ikke skulle levere pengene tilbage.

Det er sikkert rigtigt.

Men når du skriver om en valgkampagne under indgangsbønnen ’sidst men ikke mindst’ i en ansøgning om støtte som kunstner, så må vi jo tro på, at du tillægger det en vis betydning.

Det kan være, der ligger en god journalistisk historie gemt i, at man sætter jer kunstnere til at lægge energi i at skrive ansøgninger, hvis man stort set ikke lægger vægt på det.

Så er der jo et eller andet endnu mere galt med bureaukratiet.

Men nu må vi forholde os til, at der er uddelt støtte på baggrund af en ansøgning, hvor kandidaturet og kreative indslag i valgkampagnen tillægges en ikke uvæsentlig betydning.

Ikke desto mindre kan jeg på baggrund af dine udredninger godt se, at der i historien er flere elementer, der ikke spejler virkeligheden i tilstrækkelig grad.

Derfor agter vi at sende følgende korrigerede version ud på nyhedstjenesten.

Giv mig gerne input om, hvorvidt der i dine øjne er noget ukorrekt i nedenstående

”Kommunalvalgskandidat fik støtte fra Statens Kunstfond

En kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune fik 50.000 kroner i legat fra Statens Kunstfond.

INFO TIL REDAKTIONERNE: Artiklen er korrigeret.

Rubrik, underrubrik og afsnit 1 ændret, da det ikke er korrekt, at kandidaten har fået 50.000 kroner til at føre kampagne for, men derimod har fået et generelt arbejdslegat på 50.000 kroner på baggrund af en ansøgning, hvor hun blandt andet skriver, at hun vil benytte sin kreative aktivisme i valgkampen.

Afsnit 4 fjernet, da der i ansøgningen er nævnt en række kunstprojekter ud over passagen om valgkampen.

Fire sidste afsnit fjernet, da det ikke kan siges med sikkerhed, om [Politikeren] udtaler sig med viden om, at det er et generelt arbejdslegat og ikke et projektlegat til en valgkampagne, kandidaten har modtaget.

Afsnit 10 og 11 tilføjet med uddybende begrundelse fra Slots- og Kulturstyrelsen for uddeling af legatet.

INDHOLD: En lokalpolitikers valgkampagne til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune var en del af en ansøgning til Statens Kunstfond, som udløste et arbejdslegat på 50.000 kroner.

Pengene gik til [Klager], som stiller op for borgerlisten [Borgerlisten].

Det skriver Radio Loud, som har fået aktindsigt i kandidatens ansøgning til kunstfonden.

Hun skriver i ansøgningen blandt andet, at hun vil "bruge sin kreative aktivisme i valgkampen".

[Forskeren], som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger til Radio Loud, at [Klager] har spillet med åbne kort.

Men der kan stilles spørgsmål ved Statens Kunstfonds vurdering af ansøgningen, mener han.

- Det er klart, at pilen peger mod Statens Kunstfond, der har været vidende om, hvad det var, projektet gik ud på og alligevel har valgt at støtte det, siger [Forskeren], der dog ikke kan få øje på nogen juridisk problemstilling i legattildelingen.

[Enhedschefen], som er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen og ansvarlig for Statens Kunstfond, vurderer ikke, at der skulle være noget galt i støtten.

- Sådan som jeg læser det, tænker hun sin kunst ind i det.

Sådan som jeg læser det, har hun tænkt sig at producere noget kunst, der knytter sig til valgkampagnen.

- Hvad pengene går til, stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, så længe man har søgt og fået en vurdering af, at man er en dygtig kunstner.

- Om man så bruger pengene på husleje, er det helt i tråd med støtten, da det sætter en i stand til at producere ens kunst.

Det afgørende er, hvad der gør det muligt i de enkelte kunstneres tilfælde for, at de kan producere kunst, siger hun til Radio Loud.

”

Det fremgår af korrespondancen, at Ritzaus Bureau kl.

22.41 samme dag oplyste [Klager], som på daværende tidspunkt ikke havde besvaret den ovenstående mail, at den foreslåede korrektion var blevet udsendt.

I mailen fremgik endvidere følgende oplysning

”Hos en række medier, vil den [Korrektionen, Pressenævnet ] automatisk erstatte den tidligere version, mens andre medier skal lægge den på manuelt.

Det plejer de nu også at være flinke til, når en korrektion udsendes.

[…]”

Kl.

22.46 skrev [Klager] til Ritzaus Bureau, at hun netop skulle til at sende et svar på Ritzaus Bureaus ovenstående mail, og kl.

22.47 sendte [Klager] følgende mail til Ritzaus Bureau

”Så har jeg fået kigget på det.

For det første: ”sidst men ikke mindst” skriver jeg før jeg beskriver hele [Samme navn som Borgerlisten] projektet.

Hjemmesiden er stadig i gang med at blive udviklet og jeg har indtil videre skrevet ca 100 sider på en bog, der handler om at gå fra kommerciel designer til kunstner og aktivist, i spændingsfeltet mellem de to ting.

Al den research som valgkampen har udgjort, kommer til at være med i den bog – ligesom hele det her (for mig) vanvittige efterspil i medierne, bestemt også bliver en del af bogen.

Så mit ”sidst men ikke mindst” går også på valgkampen ja, men i lige så høj grad på hhv hjemmesiden og bogen.

”En lokalpolitikers valgkampagne til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune var en del af en ansøgning til Statens Kunstfond, som udløste et arbejdslegat på 50.000 kroner.

” Jeg har nævnt i ansøgningen, at jeg stiller op ja – men jeg har specifikt nævnt, at jeg IKKE stiller op som et kunstprojekt.

De kreative aktivistiske indslag jeg har lavet i valgkampen, handler jo ikke om at promovere mig selv.

Det er måske der kæden falder af, forståelsesmæssigt og derfor synes jeg den sætning er misvisende.

Som et eksempel, så er et af de kreative aktivistiske projekter jeg har lavet under valgkampen ”Tegn & Stem Bispebjerg” […] Det er en del af en større indsats, som lokaludvalget i forvejen lavede, fordi Bispebjerg altid ligger nr chok i fht stemmeprocenten i hele København og ofte i hele landet.

[…]”

Til dette svarede Ritzaus Bureau den 25. november 2021 kl.

13.26

”Tak for din mail.

Vi har som sagt udsendt den pågældende korrektion, og jeg kan se, at pol.dk også i dag bringer en decideret rettelse om artiklen.

Den sidste del, du i mailen her anker over, tror jeg desværre ikke, vi helt kan mødes om, idet ansøgningen indeholder passage om, at valgkampagnen, og igen kan ingen af os her rigtigt se, hvorfor det er med i en ansøgning til en kunstfond, hvis det ingen betydning har.

Så hvis du vil holde fast i, at den oplysning er forkert, ærekrænkende eller lignende, må jeg desværre nok henvise til Pressenævnet.

[…]

Det fremgår, at parternes korrespondance fortsatte med yderligere tre mails, hvor [Klager] forklarede, hvorfor den korrigerede artikels overskrift og underrubrik efter hendes opfattelse fortsat er misvisende.

Ritzaus Bureau afviste i den forbindelse at korrigere yderligere i artiklen.

Øvrige oplysninger

[Klager] har over for Pressenævnet fremlagt kopi af hendes arbejdslegatsansøgning til Statens Kunstfond, som er omtalt i den påklagede udsendelse.

Af ansøgningen fremgår bl.a.

”[…]

PLANEN

Det næste års tid, vil jeg udover ovenstående aktiviteter, kaste mig ud i et større projekt jeg kalder “[Samme navn som Borgerlisten]” ([Samme navn som Borgerlisten]).

Projektet handler om at forbedre samfundet med afsæt i humanistiske værdier og med fokus på demokrati, bæredygtighed og mangfoldighed.

[Samme navn som Borgerlisten] består af tre dele: En bog, en hjemmeside og opstilling til kommunalvalget.

Bogen vil handle om, at gå fra kommerciel tekstildesigner til socialt engageret og aktivistisk kunstner.

Hjemmesiden www.

[Samme navn som Borgerlisten].

dk er dels blog og dels en platform for aktivisme.

Sidst men ikke mindst, så stiller jeg selv op til kommunalvalget i København på en partineutral borgerliste og er pt i gang med at finde fere kandidater.

Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen.

”

[Klager] har endvidere fremlagt et bilag med links til artikler fra 35 forskellige medier, hvis omtale er baseret på det påklagede telegram fra Ritzaus Bureau.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at den påklagede artikel indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt, inden den blev udsendt.

Den ukorrekte artikel, som på offentliggørelsesdatoen den 16. november 2021 blev gengivet i adskillige medier, herunder i Politiken, Berlingske, B.

T., Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten, var baseret på Radio Louds [Nu 24syv] kulturprogram Babylon, som var blevet sendt dagen forinden, den 15. november 2021.

Både i radioudsendelsen og i den påklagede artikel fra Ritzaus Bureau fremgik det, at [Klager] skulle have modtaget støttekroner fra Statens Kunstfond til at stille op i kommunalpolitik, hvilket ikke er korrekt.

Som baggrund for, hvorfor artiklens oplysninger er ukorrekte, har [Klager] oplyst, at et arbejdslegat adskiller sig fra projektstøtte fra Statens Kunstfond ved, at kunstneren søger om støtte på baggrund af vedkommendes kunstneriske virke og potentiale.

Kunstneren modtager ikke støtte til et specifikt projekt, og beløbet, kunstneren eventuelt tildeles, bestemmes af Statens Kunstfond.

Efterfølgende skal kunstneren ikke afrapportere for, hvordan midlerne bliver brugt.

Derfor er det faktum, at [Klager] har modtaget et arbejdslegat for sit virke i 2021, på ingen måde det samme som, at hun har modtaget penge fra Statens Kunstfond til at stille op.

Hertil har [Klager] bemærket, at hun som kunstner bør have ret til at stille op til politiske valg på lige fod med alle andre borgere, hvad enten hun modtager offentlige støttekroner eller ej.

[Klager] har indgivet en separat klage til Pressenævnet over udsendelsen på 24syv [Behandlet i Pressenævnets sag nr. 2022-80-0799, [Klager] mod 24syv, Pressenævnet ].

I forbindelse med nærværende klage har [Klager] anført, at Ritzaus Bureau har handlet i strid med god presseskik ved at have udsendt den påklagede artikel uden forinden at have efterprøvet artiklens oplysninger, og uden forinden at have kontaktet hende for en kommentar.

Hertil har [Klager] bemærket, at der er tale om en artikel, der både stillede hende i et negativt lys som politisk kandidat til kommunalvalget på selve valgdagen, og som indirekte stiller spørgsmålstegn ved [Klager]s integritet i forhold til brug af legatmidler, hvilket er hendes primære indtægtsgrundlag som kunstner.

Til Ritzaus Bureaus bemærkninger under Pressenævnssagen har [Klager] anført, at disse viser, at Ritzaus Bureau til stadighed ikke har forstået, hvad et arbejdslegat er.

Arbejdslegater gives for at underbygge kunstnerens fremtidige virke, og de projekter med kreativ aktivisme, som [Klager] lavede under kommunalvalgkampen, var ikke finansieret af Statens Kunstfond via arbejdslegatet, da legatet, som anført ovenfor bl.a. i gengivelsen [Klager]s forudgående korrespondance med Ritzaus Bureaus redaktionschef, ikke går til konkrete projekter.

I forhold til spørgsmålet om forelæggelse har [Klager] anført, at det er muligt, at kritikken i den påklagede artikel primært er rettet mod Statens Kunstfond.

Hele omdrejningspunktet for historien er imidlertid [Klager]s konkrete arbejdslegatsansøgning, og der ville ikke have været en artikel at skrive, hvis det ikke havde været for hende.

Dette understøttes af, at ifølge [Klager]s oplysninger har Statens Kunstfond, siden Ritzaus Bureaus artikel blev offentliggjort, modtaget talrige anmodninger fra andre medier om aktindsigt i [Klager]s legatsansøgninger.

Hertil har [Klager] bemærket, at hvis hun er irrelevant for historien, ville medierne ikke kigge på hende, men på Statens Kunstfond.

Det er derfor uforståeligt for [Klager], hvorfor det efter Ritzaus Bureaus opfattelse var i overensstemmelse med god presseskik ikke at forelægge artiklens oplysninger for hende inden offentliggørelsen.

I forlængelse heraf har [Klager] anført, at det er et demokratisk problem, at hun på selve valgdagen blev omtalt i næsten samtlige nationale medier med en historie, der stillede spørgsmålstegn ved det økonomiske grundlag for hele hendes politiske kandidatur.

Samtidig såede historien indirekte tvivl om [Klager]s etik og moral i forhold til brug af fondsmidler, hvilket er værd at bemærke, da [Klager] som kunstner i høj grad lever af fondsmidler og dermed af fondenes tillid til hende.

- Efterfølgende berigtigelse

[Klager] har oplyst, at hun efter offentliggørelsen var i kontakt med Ritzaus Bureaus redaktionschef [Parternes mailudveksling er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], som til sidst valgte at bringe en rettelse.

[Klager] har anført, at hun på ingen måde er tilfreds med den af Ritzaus Bureau foretagne berigtigelse, da den ikke har ændret på det afgørende punkt om, at [Klager] ikke har modtaget kunststøtte til valgkampagne.

Til sammenligning lykkedes det [Klager] at forklare Politiken om fejlen, hvorefter Politiken bragte en særskilt og fyldestgørende rettelse.

Efter forløbet var [Klager] for psykisk nedkørt til at fortsætte samme proces med samtlige andre medier.

2.2 Ritzaus Bureaus synspunkter

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse og efterfølgende berigtigelse

Ritzaus Bureau har oplyst, at mediet den 22. november 2021 blev kontaktet af [Klager], der ønskede at søge om genmæle til den påklagede artikel.

Efter en kort mailveksling for at klargøre, hvad klagen gik ud på, valgte Ritzaus Bureau at udsende en ny version af artiklen den 23. november 2021 med nogle få ændringer, således at artiklen ikke kunne misforstås.

Det er derfor denne nye version, som Ritzaus Bureau i nærværende synspunkter har forholdt sig til.

Det fremgår af [Klager]s klage, at det i sig selv skulle være et problem, at Ritzaus Bureau citerer et medie.

Dette har Ritzaus Bureau afvist, idet Ritzaus Bureau samtidig har anført, at det er almindelig praksis i medierne at citere andre medier for nyheder.

I sig selv er der således intet kritisabelt i at citere et medie uden selv at have undersøgt sagen.

Det fritager dog ikke Ritzaus Bureau for medieansvar.

Ritzaus Bureau har oplyst, at mediet valgte at korrigere den første udgave af artiklen, fordi overskrift og indledning gav indtryk af, at Statens Kunstfonds støtte var givet til at føre valgkamp.

Dette er ikke korrekt, idet valgkampshjemmesiden kun er en del af projektet, som det fremgår af [Klager]s ansøgning til Statens Kunstfond.

Ritzaus Bureau har anført, at [Klager]s primære anke går på, at det fremgår af artiklen, at [Klager] skulle have modtaget støttekroner fra Statens Kunstfond til specifikt at stille op i kommunalpolitik.

Denne påstand fremgår ikke i den korrigerede version af artiklen, mens det kunne opfattes sådan i den første version.

Ritzaus Bureau videregiver i den korrigerede version fortsat oplysningen om, at [Klager] i sin legatsansøgning til Statens Kunstfond har ladet sit kommunalvalgskandidatur indgå og skrevet i ansøgningen, at hun vil lade sin kreative aktivisme indgå i valgkampen.

Denne oplysning har [Klager] ikke i dialogen med Ritzaus Bureau anfægtet som fejlagtig.

I forhold til [Klager]s klage over, at Ritzaus Bureau ikke bad hende om en kommentar til artiklen forud for offentliggørelsen, har Ritzaus Bureau bemærket, at [Klager]s kommentar ville have været en relevant tilføjelse.

Men da der udelukkende rettes kritik af Statens Kunstfond og ikke af [Klager] i artiklen, har Ritzaus Bureau anført, at mediet ikke er formelt forpligtet til at indhente en sådan kommentar fra klager.

Som det fremgår både af [Klager]s klage til Pressenævnet og af hendes korrespondance med Ritzaus Bureau forud for indbringelsen af klagen, er det [Klager]s opfattelse, at oplysningen om, at hun ville stille op til kommunalvalget, faktisk er irrelevant for hendes legatsansøgning.

Derfor forsøgte Ritzaus Bureau allerede under korrespondancen i november 2021 at få [Klager] til at forklare, hvorfor hun overhovedet havde skrevet det ind i sin legatsansøgning, hvis det er irrelevant, endda med det sproglige tilløb ”sidst men ikke mindst…” i ansøgningen.

Dette har [Klager], som det fremgår af korrespondancen, efter Ritzaus Bureaus opfattelse ikke formået at redegøre for, hvorfor det må formodes, at [Klager] reelt anser det som en relevant oplysning, når hun aktivt har valgt at gøre det til en del af sin ansøgning.

Afslutningsvist har Ritzaus Bureau beklaget at have citeret en artikel fra 24syv, som Ritzaus Bureau vinklede for skarpt i forhold til artiklens indhold.

Samtidig har Ritzaus Bureau henledt opmærksomheden på, at mediet, som det fremgår, udsendte en ny, korrigeret version, da de blev gjort opmærksom på fejlen.

I forlængelse af [Klager]s supplerende bemærkninger til Pressenævnet har Ritzaus Bureau understreget, at mediet udmærket forstår forskellen mellem et arbejdslegat og projektstøtte, men Ritzaus Bureau finder det af den grund ikke uvæsentligt at oplyse, at en kunstner har inkluderet sit politiske kandidatur i en ansøgning om et arbejdslegat hos en offentlig myndighed.

Samtidig har Ritzaus Bureau anført, at mediet tager afstand fra [Klager]s antydning af, at artiklens indhold på nogen vis skulle anfægte hendes ret til at stille op til et valg, hvilket på ingen måde er hverken hævdet eller tematiseret i artiklen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen, herunder ved forelæggelse for hende.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en udsendelse oprindeligt er offentliggjort af Radio Loud [Nu 24syv], ændrer således ikke Ritzaus Bureaus ansvar for at overholde god presseskik.

Ritzaus Bureau skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.

Af den påklagede artikel fremgik på offentliggørelsestidspunktet den 16. november 2021 bl.a.

” Lokalpolitiker får 50.000 kampagnekroner fra Statens Kunstfond

En lokalpolitikers valgkampagne til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har indløst 50.000 kroner i støtte fra Statens Kunstfond.

Det skriver Radio Loud, som har fået aktindsigt i kandidatens ansøgning til kunstfonden.

Pengene er gået til [Klager], som stiller op for partiet [Borgerlisten].

Pengene er ikke til kunst, lyder det fra hende i ansøgningen, men hun vil "bruge sin kreative aktivisme i valgkampen”.

[Forskeren], som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger til Radio Loud, at [Klager] har spillet med åbne kort.

Men der kan stilles spørgsmål ved Statens Kunstfonds vurdering af ansøgningen, mener han.

- Det er klart, at pilen peger mod Statens Kunstfond, der har været vidende om, hvad det var, projektet gik ud på og alligevel har valgt at støtte det, siger han.

[…]".

Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [Klager] i 2021 blev tilkendt et arbejdslegat på 50.000 kr. fra Statens Kunstfond.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at et arbejdslegat fra Statens Kunstfond tilkendes på baggrund af en ansøgning, hvori kunstneren dokumenterer sit hidtidige virke og samtidig indsender en motiveret ansøgning, der bl.a. redegør for kunstnerens umiddelbare fremtidsplaner.

Statens Kunstfonds arbejdslegater tildeles på baggrund af kunstnerens hidtidige virke og ikke som økonomisk støtte til et konkret projekt.

Når arbejdslegatet er tildelt, skal kunstneren ikke afrapportere over for Statens Kunstfond, hvad legatet er blevet anvendt til.

Dette bekræftes også af følgende udtalelser fra enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, [Enhedschefen], som fremgår af den korrigerede version af den påklagede artikel

”[…]

[Enhedschefen], som er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen og ansvarlig for Statens Kunstfond, vurderer ikke, at der skulle være noget galt i støtten.

[…]

- Hvad pengene går til, stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, så længe man har søgt og fået en vurdering af, at man er en dygtig kunstner.

- Om man så bruger pengene på husleje, er det helt i tråd med støtten, da det sætter en i stand til at producere ens kunst.

Det afgørende er, hvad der gør det muligt i de enkelte kunstneres tilfælde for, at de kan producere kunst, siger hun til Radio Loud.

”

Nævnet har endelig lagt til grund, at der af [Klager]s arbejdslegatsansøgning, som er omtalt i den påklagede artikel, bl.a. fremgik følgende

”[…]

PLANEN

Det næste års tid, vil jeg udover ovenstående aktiviteter, kaste mig ud i et større projekt jeg kalder “[Samme navn som Borgerlisten]” ([Samme navn som Borgerlisten]).

Projektet handler om at forbedre samfundet med afsæt i humanistiske værdier og med fokus på demokrati, bæredygtighed og mangfoldighed.

[Samme navn som Borgerlisten] består af tre dele: En bog, en hjemmeside og opstilling til kommunalvalget.

Bogen vil handle om, at gå fra kommerciel tekstildesigner til socialt engageret og aktivistisk kunstner.

Hjemmesiden www.

[Samme navn som Borgerlisten].

dk er dels blog og dels en platform for aktivisme.

Sidst men ikke mindst, så stiller jeg selv op til kommunalvalget i København på en partineutral borgerliste og er pt i gang med at finde fere kandidater.

Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen.

”

Pressenævnet finder, hvilket Ritzaus Bureau også har medgivet med nedenstående korrektion, at den oprindelige artikel indeholdt ukorrekte oplysninger, idet det fremstod som om, at [Klager] havde modtaget 50.000 kr. fra Statens Kunstfond til sin valgkampagne.

Uanset, at kritikken i den påklagede artikel primært var rettet mod Statens Kunstfond, finder Pressenævnet, at artiklens ukorrekte oplysninger i sammenhængen ligeledes var skadelige, krænkende og kunne virke agtelsesforringende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det i artiklen var [Klager]s arbejdslegat, der blev problematiseret, og at artiklens oplysninger var egnet til at rejse tvivl om, hvorvidt [Klager] med sin arbejdslegatsansøgning havde forsøgt at ”udnytte systemet”.

På baggrund af ovenstående finder Pressenævnet, at Ritzaus Bureau har handlet i strid med god presseskik ved i den oprindelige artikel at have bragt ukorrekte oplysninger om, at [Klager] havde modtaget støtte fra Statens Kunstfond til sin valgkampagne, og ved at have undladt at forelægge artiklens oplysninger for [Klager] inden offentliggørelsen.

Nævnet udtaler kritik.

- Efterfølgende berigtigelse

[Klager] har klaget over, at artiklens ukorrekte oplysninger ikke er blevet berigtiget tilstrækkeligt i forbindelse med den af Ritzaus Bureau udsendte korrektion.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

7.

Til støtte for sin klage har [Klager] anført, at det i den korrigerede artikel fortsat urigtigt fremstår som om, hun har fået støtte til sin valgkamp fra Statens Kunstfond.

Det fremgår af oplysningerne i klagesagen, at [Klager] den 22. november 2021 indledte en skriftlig korrespondance med Ritzaus Bureaus redaktionschef, hvori hun redegjorde for, hvorfor artiklens oplysninger var ukorrekte.

I den forbindelse valgte Ritzaus Bureau den 24. november 2021 at udsende følgende korrektion til artiklen

”Kommunalvalgskandidat fik støtte fra Statens Kunstfond

En kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune fik 50.000 kroner i legat fra Statens Kunstfond.

INFO TIL REDAKTIONERNE: Artiklen er korrigeret.

Rubrik, underrubrik og afsnit 1 ændret, da det ikke er korrekt, at kandidaten har fået 50.000 kroner til at føre kampagne for, men derimod har fået et generelt arbejdslegat på 50.000 kroner på baggrund af en ansøgning, hvor hun blandt andet skriver, at hun vil benytte sin kreative aktivisme i valgkampen.

Afsnit 4 fjernet, da der i ansøgningen er nævnt en række kunstprojekter ud over passagen om valgkampen.

Fire sidste afsnit fjernet, da det ikke kan siges med sikkerhed, om [Politikeren] udtaler sig med viden om, at det er et generelt arbejdslegat og ikke et projektlegat til en valgkampagne, kandidaten har modtaget.

Afsnit 10 og 11 tilføjet med uddybende begrundelse fra Slots- og Kulturstyrelsen for uddeling af legatet.

INDHOLD: En lokalpolitikers valgkampagne til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune var en del af en ansøgning til Statens Kunstfond, som udløste et

arbejdslegat på 50.000 kroner.

Pengene gik til [Klager], som stiller op for borgerlisten [Borgerlisten].

Det skriver Radio Loud, som har fået aktindsigt i kandidatens ansøgning til kunstfonden.

Hun skriver i ansøgningen blandt andet, at hun vil "bruge sin kreative aktivisme i valgkampen".

[Forskeren], som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger til Radio Loud, at [Klager] har spillet med åbne kort.

Men der kan stilles spørgsmål ved Statens Kunstfonds vurdering af ansøgningen, mener han.

- Det er klart, at pilen peger mod Statens Kunstfond, der har været vidende om, hvad det var, projektet gik ud på og alligevel har valgt at støtte det, siger [Forskeren], der dog ikke kan få øje på nogen juridisk problemstilling i legattildelingen.

[Enhedschefen], som er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen og ansvarlig for Statens Kunstfond, vurderer ikke, at der skulle være noget galt i støtten.

- Sådan som jeg læser det, tænker hun sin kunst ind i det.

Sådan som jeg læser det, har hun tænkt sig at producere noget kunst, der knytter sig til valgkampagnen.

- Hvad pengene går til, stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, så længe man har søgt og fået en vurdering af, at man er en dygtig kunstner.

- Om man så bruger pengene på husleje, er det helt i tråd med støtten, da det sætter en i stand til at producere ens kunst.

Det afgørende er, hvad der gør det muligt i de enkelte kunstneres tilfælde for, at de kan producere kunst, siger hun til Radio Loud.

”

Det fremgår af parternes korrespondance, at Ritzaus Bureau oplyste [Klager] følgende om, hvordan korrektionen ville blive offentliggjort i de medier, der havde bragt den oprindelige artikel

”Hos en række medier, vil den [Korrektionen, Pressenævnet ] automatisk erstatte den tidligere version, mens andre medier skal lægge den på manuelt.

Det plejer de nu også at være flinke til, når en korrektion udsendes.

[…]”

Pressenævnet finder, at Ritzaus Bureau i den udsendte korrektion på tilstrækkelig vis har redegjort korrekt for sagens faktiske forhold.

Oplysningen om, at [Klager] blev tilkendt et arbejdslegat på baggrund af en ansøgning, hvoraf det bl.a. fremgik, at hun planlagde at stille op til det forestående kommunalvalg, er således suppleret med enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen [Enhedschefen]s udtalelser om, at det for Statens Kunstfond ikke er afgørende, hvad kunstneren efterfølgende vælger at bruge sit arbejdslegat på.

På den baggrund finder nævnet, at det for læseren fremgår tilstrækkeligt klart, at det omtalte arbejdslegat ikke blev tildelt for at støtte et konkret projekt, men for at støtte [Klager]s kunstneriske virke generelt.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet finder endvidere, at Ritzaus Bureau har foretaget tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på berigtigelserne i den korrigerede artikel.

Nævnet pålægger derfor ikke offentliggørelse af nævnets kritik efter medieansvarslovens § 49.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det, som anført ovenfor, følger af medieansvarslovens § 12, at en redaktør er ansvarlig for indholdet af en artikel eller en udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

De medier, der bragte den påklagede artikel, var således selv ansvarlige for i det pågældende medie at gøre deres læsere tilstrækkeligt opmærksomme på de berigtigelserne til artiklen, som de modtog information om fra Ritzaus Bureau.

Afgjort den 21. juni 2022