Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0799

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0799

24syv får kritik for kritisk kunstudsendelse med forkert præmis

I november 2021 omtalte 24syv (daværende Radio Loud) i en udsendelse af kulturprogrammet ”BABYLON”, at en kunstner havde modtaget et legat fra Statens Kunstfond samtidig med, at hun stillede op som kandidat til kommunalvalget, som blev afholdt dagen efter udsendelsens offentliggørelse.

Kunstneren, som medvirkede live i udsendelsen, klagede til Pressenævnet.

Nævnet udtalte kritik af 24syv for ikke at have oplyst kunstneren nok om udsendelsens reelle indhold og omfang, inden hun besluttede sig for at medvirke.

Nævnet kritiserede også 24syv for, at det af udsendelsen fremstod som et faktum, at Statens Kunstfond aktivt havde støttet kunstnerens valgkampagne, selvom dette ikke var korrekt.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ” Kulturprogrammet Babylon: Statens Kunstfond støtter valgkampagne ”, som blev bragt af 24Syv den 15. november 2021, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at 24syv inviterede hende til at deltage i en radioudsendelse på et misvisende grundlag, samt at radiostationen mod bedre vidende har vinklet hele den påklagede udsendelse på en ukorrekt præmis.

[Klager] har også klaget over omstændighederne omkring tre navngivne kilders medvirken i udsendelsen, samt omstændighederne omkring 24syvs efterfølgende artikel til Ritzaus Bureau om den påklagede udsendelse.

Sagen er behandlet sammen med Pressenævnets sag nr. 2022-80-0800, [Klager] mod Ritzaus Bureau.

1 Sagsfremstilling

Inden offentliggørelsen

[Klager] har over for Pressenævnet fremlagt kopi af en mail, som hun den 15. november 2021 kl.

13:46 modtog fra 24syv.

Af mailen fremgår

”Hej [Klager]

Som aftalt får du her den overordnede spørgeramme til indslaget i dag.

1.

Det er jo første gang, du prøver at være deltagende i en valgkamp på den måde.

Hvordan har det været?

2.

Hvad har du lavet under valgkampen?

3.

Du skriver jo i din ansøgning til Statens Kunstfond, at du har tænkt dig at bruge din kreative aktivisme i valgkampen.

Hvordan har du brugt den?

4.

Vores statsminister er meget optaget af ikke at blande sport og politik sammen.

Kan man blande kunst og politik sammen?

[…] Du må gerne være her ved en 16-tiden.

[…] Interviewet kommet cirka til at vare 20 minutter […]”

Den påklagede udsendelse

24Syv bragte den 15. november 2021 udsendelsen ” Kulturprogrammet Babylon: Statens Kunstfond støtter valgkampagne ”.

Udsendelsen er fortsat tilgængelig som podcast på 24syvs hjemmeside 24syv.dk, hvor den er ledsaget af følgende omtale

”Den københavnske lokalpolitiker [Klager], [Borgerlisten], har modtaget 50.000 kroner i et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, som hun blandt andet bruger på at føre valgkamp til kommunalvalget.

Det viser hendes ansøgning til Statens Kunstfond, som kulturprogrammet Babylon på Radio Loud har fået aktindsigt i.

I [Klager]s seneste godkendte ansøgning til Statens Kunstfond, som hun senere får godkendt og modtager et arbejdslegat på 50.000 kroner for, slutter hun således

“Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen” lyder det i ansøgningen.

Men er det et problem?

Kommunalforsker og lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, [Forskeren] stiller spørgsmålstegn ved rimeligheden i støtten.

[Enhedschefen], enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen og ansvarlig for Statens Kunstfond, mener ikke, der er meget at kritisere.

[Klager]s modkandidater er ikke helt tilfredse.

”

Af udsendelsen, som varer godt 43 minutter, fremgår bl.a. følgende

”[Tidskode 00.45-01.10]

Studieværten : Kunstner [Klager] stiller op til Borgerrepræsentationen i København for [Borgerlisten] til kommunalvalget, og hun har modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond på 50.000 kr. I den ansøgning, som vi har fået aktindsigt i, slutter [Klager] af med at skrive: ”Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen”.

Hej [Klager].

Velkommen til.

”

Efter velkomsten starter studieværten med fortælle, at det er første gang, [Klager] stiller op til et valg, hvorefter studieværten spørger [Klager] om hendes oplevelse af at være med i valgkampen.

I sit svar fortæller [Klager] bl.a., at hun er social aktivist.

Hertil kommenterer studieværten

”[Tidskode 02.23-03.02]

Studieværten : Det er også det, du skriver i din ansøgning til Statens Kunstfond.

At du simpelthen har tænkt dig at bruge din kreative aktivisme i valgkampen.

Hvordan har du gjort det?

[Klager] : En af de ting, jeg f.eks. har lavet, er, at jeg sådan i gåsetegn har lavet et kampagnekontor, som egentlig lidt er et glorificeret picnictæppe, kan man sige.

Det er sådan to og et halvt af de største flyttetæpper syet sammen, malet og så med nogle forskellige lag af både foring og plastik, så det ligesom er et stort blødt stykke, jeg kan rulle ud med.

Det har jeg gjort forskellige steder i forskellige sammenhænge.

Som sådan en lidt anden måde at møde folk på end det, man kan kender med roll ups og sådan nogle ting.

”

Herefter spørger studieværten konkret ind til, hvad det har kostet [Klager] i udgifter til materialer, og hvor lang tid [Klager] præcist har brugt på at fremstille det omtalte kampagnetæppe.

Udsendelsen fortsætter

”[Tidskode 04.34-05.02]

Studieværten : Tror du, at de her kreative projekter har hjulpet dig i din valgkamp?

[Klager] : Jeg har faktisk ikke nået at bruge det her kampagnetæppe nær så meget, som jeg havde håbet på.

Men jeg tænker også, at de 400 kr., som jeg trods alt har brugt på materialer – meget af det havde jeg i forvejen – det synes jeg også, var en god investering, fordi det helt klart er noget, jeg kan tage med mig videre i mange af de andre projekter, jeg laver.

Så jeg ser det som noget, mit firma har fået, og som så fremadrettet ikke kommer til at være et kampagnetæppe, men mere et samtaletæppe.

”

I udsendelsen spørger studieværten nu [Klager] om, hvorvidt hun forventer at blive valgt til Københavns Borgerrepræsentation, hvilket hun svarer, at hun håber, men at hun ikke forventer.

Studieværten spørger også [Klager] om, hvad hun ellers har gjort for at fremme sit kandidatur til Københavns Borgerrepræsentation.

[Klager] fortæller i den forbindelse om, hvordan hun bl.a. har været aktiv i diverse fora online, eksempelvis ved at skrive indlæg og deltage i videointerviews.

”[Tidskode 06.08-07.44]

Studieværten : Ja, fordi for at kunne stille op til den her valgkamp, har du blandt andet søgt Statens Kunstfonds arbejdslegat, som du har fået 50.000 kr. til at… [[Klager] afbryder studieværten]

[Klager] : Altså det er ikke noget, jeg har gjort for at kunne stille op.

Det er noget, jeg gør hvert år.

Studieværten : Det er noget, du gør hvert år.

Men i ansøgningen, hvor du fik 50.000, har du skrevet, at du gerne vil stille op, og at det ikke er et kunstprojekt, men du vil gerne bruge pengene, så det er du sådan set ret åben omkring.

[Klager] : Nej, det er ikke helt sådan, det fungerer.

Den måde, det fungerer med et arbejdslegat, er helt anderledes.

Normalt når du har et legat, så siger du, ”jeg vil gerne lave det her projekt, her er mit budget, her er min timeline, min samarbejdspartner bla bla bla”.

Et arbejdslegat, der siger du ligesom, inden for de sidste tre-fire år, hvad har jeg lavet, og så beskriver du det, og så fortæller du også lidt, hvad du har tænkt dig at lave fremadrettet.

Studieværten : Ja.

[Klager] : Men det er ikke noget, du binder dig fast på, og du beder ikke om et bestemt beløb, og du behøver ikke at levere nogen af de ting, du skriver.

Du fortæller, hvor er du i din kunstneriske proces og dit virke, og hvad tænker du at gøre fremadrettet.

Studieværten : Og der var din proces, at du godt kunne tænke dig at stille op til kommunalvalget, og du skriver i din ansøgning ”jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen”.

Og så har du også fortalt, at du har sparet op til at kunne bruge et halvt år på den her valgkamp.

Så du har lagt en del kræfter i den alligevel.

[Klager] : Det må man sige.

Jeg gør aldrig noget halvt.

[…]”

I det følgende redegør [Klager] for, hvorfor hun har valgt at stille op med en borgerliste og ikke, som studieværten bl.a. spørger ind til, har valgt at stille op med et parti eller som medlem af ét af de etablerede partier.

Udsendelsen fortsætter

”[Tidskode 08.57-10.22]

Studieværten : Du har fået en del støtte til det [valgkampagnen, Pressenævnet ] fra Statens Kunstfond gennem det her arbejdslegat.

[Klager] : Igen ikke støtte til det.

Jeg har fået støtte til mit kunstneriske virke, som jeg selv bestrider over.

Studieværten : Under kampagnen her, under valgkampen.

[Klager] : Nej før.

Det var tilbage i januar, jeg søgte det, tror jeg.

Studieværten : Du har fået dem her op til valgkampen, altså de er blevet udbetalt, du kan bruge dem…

[Klager] : Nej, de blev udbetalt i foråret.

Jeg tror, at det har været april eller sådan noget.

Du skal jo tænke på, at mit virke er meget mere end det, jeg har gang i lige nu.

Det er bare mit fokus her på det sidste.

Studieværten : Jeg troede, at du havde taget fri eller sparet op til, at du kunne fokusere et halvt år på valgkampen.

[Klager] : Ja, det er jo så ikke af de penge.

Det er jo af mine egne penge.

Det var ligesom noget, jeg havde gået og sparet op af i lang tid, inden jeg overhovedet kom til det her punkt, hvor jeg fandt ud af, at jeg også har det her oveni.

Så tænkte jeg ”yes, helt sikkert, så skal jeg ikke som det første dagen efter kommunalvalget ud og køre som Wolt-bud - fedt.

”

Studieværten : Hvorfor så skrive det overhovedet i ansøgningen, hvis du alligevel selv har sparet op til det?

Hvorfor så skrive det i Statens Kunstfonds ansøgning til arbejdslegatet?

[Klager] : Fordi det er sådan, det fungerer med de her ansøgninger.

Der skriver man, hvad man laver, og hvad man har tænkt sig at lave.

Det kræver også lidt at få det.

Jeg tror, at jeg ansøgte syv år i træk, før jeg fik et første gang.

Det er virkelig ikke let at få.

Det er virkelig noget, der kræver sit, og som man aldrig kan regne med.

Man er super heldig, hvis man får det.

Og hvis man så får det, så er der det her kæmpe privilegie, at de beslutter, hvor meget man kan få, og man beslutter selv, hvad man vælger at bruge det på.

Det er ret vildt.

”

”[Tidskode 10.24-14.12]

Studieværten: Du har skrevet i din ansøgning, at du er partineutral.

Hvad lægger du i det?

[Klager]: [Pause] Øh, det kan jeg altså ikke huske, at jeg har skrevet.

Bare det, at man ikke er med i noget af partierne.

Studieværten: Fordi, er man politisk neutral, bare fordi man ikke er en del af et parti?

[Klager]: Nu siger du politisk neutral, før sagde du partineutral.

Jeg er jo ikke politisk neutral, det er klart, jeg stiller jo op med politik, og jeg gør det uden for partierne.

På den måde er jeg partineutral.

Studieværten : Du har skrevet, at du er netop partineutral i den her ansøgning, du sendte til Statens Kunstfond.

Vi har også spurgt valgforsker [Forskeren], hvad det egentlig helt konkret betyder at være partineutral.

Lad os lige prøve at høre det.

[Forskeren] : Der er et grundkrav til alle offentlige forvaltninger om, at man skal være partineutral.

Og det kan man selvfølgelig godt argumentere for, at hvis man støtter en enkelt kandidat under et kommunalvalg, så er man ikke partineutral, og der bruger hun jo så selv formuleringen ”en partineutral lokalliste”.

Det kan være, at det er der, at kæden er hoppet af, fordi det jo i virkeligheden er noget sludder.

Altså en lokalliste er ikke koblet til de landsdækkende partier, men det betyder jo ikke, at den ikke har nogle politiske holdninger.

Og det kan jo være den formulering, der har lullet Kunstfonden ind i en tro på, at det kan man godt støtte.

Jeg er sikker på, at havde det været en kandidat fra Det Konservative Folkeparti eller Socialdemokratiet eller Venstre, så havde man vendt tommelfingeren ned ad.

Det kunne jo være det springende punkt i forhold til, at man har tænkt, at det var ufarligt.

Det ville man ikke have tænkt, hvis det var en Socialdemokrat eller en Venstre-mand, der havde søgt om støtte til valgkampen.

Studieværten : Så det [Forskeren] siger her, vores valgforsker, er, at du ikke kan være partineutral og så stille op samtidig.

[Tidskode 12:13]

[Klager] : Men igen er der den her kæmpe misforståelse, hvor I taler om det som om, at jeg har fået penge specifikt til at stille op.

Jeg har fået penge til mit kunstneriske virke, hvor jeg selv bestemmer, hvad der er bedst for mig.

Studieværten : Men du beskriver det jo i ansøgningen.

[Klager] : Det, du er nødt til at forstå, er, at i min kunst laver jeg ting, jeg kalder ”kreativ aktivisme”, hvor jeg laver projekter, som er inden for et aktivistisk rum, men hvor jeg bruger min kreativitet, og på den måde kan jeg sagtens se, hvordan det projekt, jeg har gang i nu her, ligger i en helt naturlig og rigtig god forlængelse af det.

Men jeg har ikke sendt en ansøgning til Kunstfonden, hvor jeg har siger: ”Giv mig penge, så jeg kan stille op”.

Studieværten : Så du har ikke brugt nogen af de penge, du har fået fra Kunstfonden, til at føre valgkamp?

[Klager] : Jeg har jo brugt dem til nogle af de her kreative indslag som det her tæppe, som jeg fortalte om.

Studieværten : Du skriver, at du vil lave kreativ aktivisme i valgkampen.

Dermed må det vel også være penge fra Statens Kunstfond, som er gået ind i din valgkamp.

[Tidskode 13:05]

[Klager] : Ja, men det, du har gang i lige nu, svarer lidt til at sige til en sygeplejerske: ”Du har fået løn af staten.

Må du godt stille op til kommunalvalget og bruge dine egne penge på det”.

Det er faktisk det samme.

Studieværten : Jo, men du skriver jo i din ansøgning til din arbejdsgiver, hvis vi skal kalde Statens Kunstfond det.

Der skriver du: ”Jeg har tænkt mig at føre valgkamp”.

Det gør sygeplejersken jo ikke.

Hun går jo ikke op til hospitalet og siger ”Jeg har tænkt mig”… Og i øvrigt er det også hendes løn, så det er vel lidt noget andet.

Det er lidt en…

[Klager] : Nej, hun får en løn, og den må hun bruge på, hvad hun har lyst til.

Hvis hun har lyst til at stille op, må hun godt bruge det på det.

Og jeg har sagt til Kunstfonden, at jeg ikke stiller op til et kunstnerisk projekt i sig selv.

Jeg stiller op som person.

Og det er vigtigt for mig at sige, at jeg gør det, for det er ikke for sjov.

Det er ikke et ”got ya”-projekt, hvor jeg bagefter siger, at det var bare en performance det hele.

Det er med hud og hår, og det er mig, der stiller op.

Og fordi jeg så også er kunstner, så vælger jeg også at lave nogen af de her kreative aktivismeelementer, som jeg altid plejer at lave i mit normale virke.

Desværre har jeg bare ikke haft nær så meget tid til at lave det, som jeg plejer.

Så det ironiske ved alt det her er, at vi taler måske for under 1.000 kr., men folk har meget travlt med det.

”

Herefter bemærker [Klager], at etablerede politikere og partier får offentlig partistøtte og privat støtte, som ikke problematiseres, hvortil hun bemærker

”[Klager]: Men at en kunstner lige bruger lidt penge på at lave et fjollet tæppe, ”Huha”, ik?

”

Studieværten fortsætter udsendelsen med at spørge [Klager] ind til støtte, hun har modtaget fra Statens Kunstfond

”[Tidskode 14.45-15.48]

Studieværten : I Statens Kunstfonds mødereferater er de seneste 50.000, du har modtaget, oplistet under den støtte, der skal fungere som ”kompetenceløft og karrierefremme”.

Hvordan har din opstilling løftet dine kompetencer og fremmet din karriere?

[Klager] : Det er noget helt andet.

Jeg har lige fået tilsagn på et projekt, jeg skal lave i foråret.

Der har jeg søgt en pulje, der handler om kompetenceløft, ja.

Studieværten : Okay, men hvad med her og nu?

Det er vel det samme?

Altså de penge, du har fået i arbejdslegatet, gælder vel også, at du skal kompetenceløfte og karrierefremme dit virke?

[Klager] : Nej, det man får som et arbejdslegat er noget, der går til ens generelle kunstneriske virke.

Og det der ligesom også står mellem linjerne er, at os kunstnere arbejder gratis rigtig meget af tiden, så når man en gang imellem er heldig at få sådan et her, kan det være det lapper på noget af alt det gratis arbejde, man har brugt tid på at rende rundt og lave i rigtig lang tid.

Det er noget andet.

Hvis det netop var det samme, hvorfor så have begge dele.

Det er noget helt andet at have de her puljer, der handler specifikt om at have karrierefremme og kompetenceløft.

Det er anden ting.

”

Studieværten spørger nu [Klager] om, hvad der er hendes politiske mål, hvis hun ikke bliver valgt ind i borgerrepræsentationen.

Efter [Klager]s svar på dette spørgsmål, følger et interview med kilden [Politiker A]

”[Tidskode 16.45-19.56]

Studieværten : Vi har talt med [Politiker A] fra Socialdemokratiet.

Han er medlem af Kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune og en af dine modkandidater i kommunen.

Reporteren : [Klager] fra borgerlisten [Borgerlisten] har modtaget 100.000 kr. i arbejdslegat i Statens Kunstfond.

De penge bruger hun til at føre valgkamp.

Hun stiller op mod dig, [Politiker A], i Københavns Kommune.

[Politiker A] : Ja, det er rigtigt.

Reporteren : Og du sidder normalt i Kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune.

[Politiker A], hvad synes du om det her?

[Politiker A] : Altså uden at være fuldstændig inde i sagen synes jeg, at det lyder mærkeligt.

Det gør jeg fordi, at nu har jeg siddet og arbejdet med kulturpolitik i de sidste fire år, og jeg synes, at alle de steder jeg kommer rundt, er det meget tydeligt, at der er knappe ressourcer til kulturen.

Kulturen er trængt, også økonomisk, og i virkeligheden er der rigtig mange steder, hvor både aktive kunstnere og institutioner får utrolig meget kunst og kultur ud af ikke særlig mange penge.

Så synes jeg, at der er et eller andet mærkeligt i, at man skal bruge de ganske få kulturmidler, vi i virkeligheden har i Danmark, til at lave politisk valgkamp.

Det synes jeg er noget mærkeligt noget.

[…]

[Politiker A] : Jeg har stor respekt for udøvende kunstnere, og jeg synes jo, at det er rigtigt godt, at Statens Kunstfond giver penge til kunstnere og også på en måde, hvor det er understøttelse for, at man kan leve og ikke nødvendigvis konkret en-til-en en krone for et kunstværk.

Men det ændrer jo ikke ved, at der er andre kunstnere, der måske kunne have fået gavn af de penge til rent faktisk at lave kunstproduktion.

Så jeg synes, at det virker bagvendt at sige, at fordi man har været en rigtig dygtig kunstner, så skal man ligesom fremadrettet have penge til at føre valgkamp.

Det er jo nogle penge, som Statens Kunstfond ligesom bruger på, at kunstnere kan koncentrere sig om at lave kunst.

Ikke for at kunstnere skal kunne koncentrere sig om at lave valgkamp.

Reporteren : Hvem skal vi egentlig rette vores vrede mod her?

Skal vi rette vores vrede mod [Klager], som jo sådan set bare udnytter et åbent vindue, eller skal vi rette vores vrede mod Statens Kunstfond, som har åbnet et vindue?

[Politiker A] : Uden at være helt inde i sagen, så synes jeg, at det virker som… Altså hvis hun helt åbent har sagt: ”Jeg vil gerne have nogle penge, så jeg kan føre valgkamp”.

Hvis Statens Kunstfond så har valgt at sige: ”Det lyder da som en glimrende idé, her får du nogen af de knappe kulturkroner, der er i Danmark til at lave valgkamp for”, så synes jeg, at det er Statens Kunstfond, der gør noget mærkeligt her.

Det er klart, at hvis [Klager] overholder alle regler, så er det udelukkende et spørgsmål om moral, og hvad man vælger at stille op til.

Der må hun jo så stå til regnskab over for sig selv og jo så de vælgere, som hun lige nu fører valgkamp over for.

”

”[Tidskode 19.57-24.40]

Studieværten : Det var [Politiker A] fra Socialdemokratiet vi hørte her.

Altså en af dine modkandidater i Københavns Kommune.

Han siger blandt andet: ”Der er ganske få midler til kunst og kultur i Danmark, og jeg synes, at det er mærkeligt, når de få midler skal bruges på at føre politisk valgkamp.

Kan du forstå den frustration?

[Tidskode 20:14]

[Klager] : Ja, for det lyder som om, at han også tror, at jeg har fået penge til specifikt at føre valgkamp.

Studieværten : Men hvis du ikke har det, hvorfor står det så i din ansøgning til Statens Kunstfond?

[Klager] : Den måde, jeg har beskrevet det projekt, jeg laver i Statens Kunstfond, er, at jeg beskriver [Samme navn som Borgerlisten] og det projekt, som det er.

Jeg beskriver det under tre ben.

Det ene er den hjemmeside, som i forvejen har været oppe og køre i noget tid, og som kører videre bagefter.

Den anden er det her projekt med at forsøge det med Borgerlisten, som jeg på det her tidspunkt håbede på havde haft mange flere kandidater på end bare mig, så jeg kunne være sådan lidt kampagneleder for dem, men der var ikke andre, der turde, så jeg gjorde det ligesom.

Og så det sidste at skrive på en bog, og den har jeg skrevet rigtig meget af i år.

[…]

Studieværten : Kan du forstå, at folk bliver forvirrede, når du skriver i din ansøgning, at du vil bruge pengene… Planen er med den her støtte, du skal have, at den skal bruges blandt andet på en valgkamp, og det ikke er et kunstprojekt den her valgkamp, men du har tænkt dig at bruge kunststøtten til at føre valgkamp og lave kreativ aktivisme.

[Klager] : Jeg skriver ganske klart, at jeg stiller op som person, og så har jeg tænkt mig at bruge penge på at lave kreative indslag, som en del af den proces.

Studieværten : Ja, som en del af valgkampen.

[Klager] : Ja, men lidt fra en side.

Lidt ligesom med det her tæppe.

At det ikke er et tæppe, hvor der står ”Stem på [Klager]” med kæmpestore bogstaver, og jeg så hænger det op alle mulige steder.

Det er mere et redskab, jeg har brugt aktivt i den ting, jeg har haft gang i, og det kan jeg tage med mig videre og bruge i alle mulige andre forskellige ting.

Det bliver ligesom et nyt greb, jeg kan bruge i min kreative aktivisme især, fordi det er rigtig godt at bruge i forhold til de udendørs ting, jeg laver.

At kunne have et blødt sted at sidde på, fordi jeg klimastrejker hver fredag foran Christiansborg.

Alle er forresten velkommen.

Det er fra 10 til 16.

Det kan blive rigtig koldt, så jeg tænker, at det ryger nok med videre der, når jeg er færdig med det her.

Studieværten : Så det er det, pengene fra Statens Kunstfond blandt andet er gået til?

[Klager] : Ja, og så lavede jeg også sådan nogle ”blomsterbomber” under ”bilfri søndag” på Nørrebrogade, hvor jeg lavede gratis workshops for børn, […]

Studieværten : Så på den måde har du brugt pengene her til projekter i din valgkamp.

[Klager] : Ja.

Studieværten : Er det kunst at ville nedlægge selskabet By og Havn, som jo er en af dine mærkesager?

[Klager] : Nej, det er ikke kunst.

Det er min mærkesag.

[Tidskode 23:20]

Studieværten : Men, hvorfor har du så søgt et arbejdslegat fra Statens Kunstfond til at føre valgkamp og dermed den her mærkesag?

[Klager] : Altså ligegyldigt hvor mange gange du siger det, har jeg stadig ikke søgt om at få penge til at lave en valgkamp.

Jeg har søgt og fortalt, at en af de mange ting, jeg har gang i, er at jeg har tænkt mig at stille op, og så har jeg nævnt, at jeg gerne vil lave kreative indslag som en del af det.

Studieværten : Som en del af valgkampen.

Vi har også talt med [Politiker B] fra Dansk Folkeparti, der også er på valg i Københavns Kommune.

[Tidskode 23:47]

[Politiker B] : Det, der bekymrer mig utrolig meget, er, hvis Statens Kunstfond har været bekendt med, at pengene skulle bruges til kreative indslag i forbindelse med valgkampen, men også bruges til at finansiere en bestemt kandidat til opstilling.

Så synes jeg, at det er langt ude, og det skal i hvert fald granskes.

Det er jo statens midler, man bevilliger til det, og det synes jeg simpelthen ikke er i orden.

Studieværten : Det er jo statens midler, der bliver brugt til at lave kreativ aktivisme, der er en del af din valgkamp.

Det er også det, vi hører, at [Politiker B] kritisere.

Kan du forstå hans kritik?

[Klager] : Altså sidst jeg tjekkede fik Dansk Folkeparti og alle de andre offentlig støtte til det, de laver.

De får også en masse privat støtte, så nej.

Jeg synes måske ikke, at de skulle have så travlt fra deres position.

”

”[Tidskode 24.42-26.20]

Studieværten : Er du som kunstner egentlig ikke bange for, at du sætter præcedens med den her sag.

Altså at politikere ser din sag som mulighed for nu at søge om at lave indslag i deres valgkamp og kalde det kunst?

[Klager] : Altså du skal tænke på, at jeg har taget to eliteuddannelser.

Blandt andet den bedste designskole i verden, hvor jeg har taget min kandidatgrad.

Og så har jeg som sagt arbejdet hardcore i syv år, hvor jeg har søgt hvert eneste år og lavet utallige projekter, før jeg er nået til det her niveau.

Stadig nu er det ikke noget, jeg kan forvente.

Det er totalt kunstnernes lotteri.

Og det er ikke noget, man bare lige får ved at knipse med fingrene.

Så nej, jeg tænker ikke, at [Politiker A] lige stiller op til næste arbejdslegat, og lige får lavet sig sådan en.

Studieværten : Måske ikke [Politiker A], men andre kunstnere.

Vil du ikke synes, at potentiel kunststøtte skal gå til politikere og politikeres valgkamp?

[Klager] : Jeg har ikke tænkt mig at blande mig i, hvem der giver støtte til hvad.

Det er ikke mit bord.

Studieværten : Du får jo selv støtte.

[Klager] : Ja, men jeg giver ikke støtte.

Jeg får støtte.

Studieværten : Kommer du til at søge Statens Kunstfond arbejdslegat igen en anden gang til at bruge pengene til at føre valgkamp og til at lave kreative aktivistiske indslag under en valgkamp?

[Klager] : Jeg tror, at det er ret usandsynligt, at jeg stiller op igen.

Studieværten : Hvorfor?

[Klager] : Fordi politik som politik ikke interesserer mig.

Skabe forandring interesserer mig.

Skabe aktivisme interesserer mig.

Jeg søger arbejdslegaterne hvert år, og det har jeg tænkt mig at gøre igen, som jeg plejer.

Studieværten : [Klager], opstillet for [Borgerlisten].

Tak for din tid.

”

”[Tidskode 26.58-30.01]

Studieværten : Vi har talt med [Forskeren], som er kommunalforsker og lektor på Danmarks Medie- og Journalistikhøjskole om, hvorvidt det er et problem omkring den her støtte, Statens Kunstfond har givet [Klager].

[Forskeren] : Jamen for mig er der i virkeligheden to diskussioner i det her.

Den ene diskussion er den klassiske diskussion om, hvad er kunst egentlig for noget.

[…] Den anden diskussion er jo, om en offentlig kunstfond skal gå ind og i virkeligheden blive sponsor for en kommunal politiker under et kommunalt valg.

Det er jo klart, at det er en kæmpe fordel for en politiker at få nogle sponsorpenge, som man kan bruge til at føre valgkamp for.

Men det er selvfølgelig også en forskelsbehandling i forhold til andre kommunale politikere, som ikke på samme måde har fået den her offentlige støtte til deres valgkamp.

Jeg er ikke sikker på, at der er en juridisk problemstilling i det.

Det kan Kunstfonden sikkert gøre fint ud fra nogle juridiske betragtninger.

Men det er klart, at der er et mere demokratisk ligebehandlingsmæssigt aspekt og diskussion i det her: Om det er fair, at en offentlig kulturfond på den her måde går ind og reelt set bliver sponsor for en enkelt kandidats valgkamp under et kommunalvalg.

Studieværten : Så spørgsmålet er mest, om det er fair.

Men hvad betyder 50.000 kr. fra eller til egentlig i en valgkamp?

[Forskeren] : Det, som jo er den endelige diskussion, er, at hvis kommunalpolitikere i Danmark var klar over, at man kan søge Kunstfonden og få støtte til sin valgkamp, så tænker jeg, at der er rigtig mange kommunalpolitikere, der gerne ville have gjort det.

Altså lave et kunstnerisk element ind i deres valgkamp.

50.000 kr. er et ekstremt højt beløb for en kommunalpolitiker.

Den typiske kommunalpolitiker under en valgkamp har under 15.000 kr., og langt de fleste har under 10.000 kr. til deres valgkamp.

Så 50.000 kr. er faktisk et gigantisk beløb, som man kan kaste ind i en lokal valgkamp, og det er jeg sikker på, at hvis der var kommunalpolitikere i Danmark, der vidste, at det her rent faktisk var en mulighed at få sådan en støtte fra Kunstfonden, så er der uden tvivl mange af dem, der ville have søgt.

Studieværten : Tilsyneladende ikke en ubetydelig del.

Men kan man bebrejde [Klager] for at forsøge at modtage de her penge?

[Forskeren] : Set i forhold til hendes rolle har hun sådan set spillet med åbne kort.

Hun har sagt, at det var det, hun ville gøre.

Så på den måde er det svært at kritisere hende voldsomt for det, hun gør, selv om der uden tvivl også ville være nogen, der ville gøre det, og sige, at det er noget pjat at blande politik og kultur sammen på den her måde.

Men det er jo klart, at pilen peger især mod Kunstfonden, som altså har været vidende om, hvad det var det her projekt gik ud på, og så har man altså valgt at støtte det.

Det tænker jeg, at der er mange, der vil stille sig kritiske over for, at man på den måde i virkeligheden kan få en offentlig finansiering af sin valgkamp ved et kommunalvalg.

”

”[Tidskode 30.02-31.57]

Studieværten : Så pilen peger altså på Statens Kunstfond ifølge [Forskeren].

Derfor har vi selvfølgelig også ringet til dem for at høre, hvad de siger til det.

Reporter på Babylon, [Reporteren], talte i formiddag med [Enhedschefen], som er enhedschef i Slot- og Kulturstyrelsen og dermed også har ansvaret for Statens Kunstfond.

[Der klippes til interviewet med [Enhedschefen]]

Reporteren : Mener Statens Kunstfond, at By og Havn skal nedlægges?

[Enhedschefen] : [Griner].

Undskyld hvad?

Reporteren : Jeg spørger, om Statens Kunstfond mener, at By og Havn skal nedlægges?

[Enhedschefen] : Det har Statens Kunstfond ingen som helst forudsætninger for at udtale sig om.

Statens Kunstfond handler om at vurdere kunstnerisk kvalitet.

Reporteren : Okay.

Det er fordi, at I har støttet [Klager]s ansøgning, hvor hun skriver, at hun vil bruge sin tid på at føre valgkamp.

Og hendes første mærkesag er, at By og Havn skal nedlægges.

[Enhedschefen] : Altså nu er det sådan, at de penge, der er gået til [Klager], er gået på baggrund af, at hun har søgt et arbejdslegat.

Et arbejdslegat bliver givet på baggrund af en vurdering af kunstnerens kunstneriske produktion og kunstneriske talent.

Det vil sige, at når man sidder og kigger på ansøgningerne, vil man primært kigge tilbage i tid og vurdere, om det er en kunstner, der arbejder med noget, som er spændende, som har højt kunstnerisk kvalitet.

Hvis man kan sige ja til det, vil man gerne understøtte kunstneren i fortsat at arbejde som kunstner.

Så man kigger ikke særlig meget på – for ikke at sige næsten ikke – hvad, der vil komme ud af det, fordi det er et legat, der bliver givet til, at kunstneren fortsat kan arbejde.

”

Som svar herpå beder reporteren [Enhedschefen] om at forholde sig til et hypotetisk scenarium, hvor en kunstner, som har lavet god kunst tidligere, søger om arbejdslegat til at aflive levende dyr.

Ønsket fra reporterens side er at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor man i sin ansøgning om et arbejdslegat skal fortælle om fremtidige projekter.

[Enhedschefen] fortæller i den forbindelse, at arbejdslegater kun udgør 15 % af kunststøtten, og hun redegør for forskellen på en projektansøgning og et arbejdslegat.

Udsendelsen fortsætter

”[Tidskode 34.03-37.10]

Reporteren : Vi vil ikke rejse en diskussion om, hvad forskellen på en projektansøgning og et arbejdslegat er.

Vi vil sådan set stille spørgsmålstegn ved, om det er retfærdigt at få et arbejdslegat, når man har tænkt sig at bruge sin tid – som jo er det, man får penge for at bruge – på at føre valgkamp.

[Enhedschefen] : Nu er det ikke mig, der har siddet og behandlet ansøgningen.

Det er et kunstfagligt udvalg.

Men jeg har læst ansøgningen igennem, og det er jo faktisk ikke det, der står.

Reporteren : Hvad står der så?

[Enhedschefen] : Der står, at kunstneren har tænkt sig at arbejde videre.

Hun arbejder – det lægger hun ikke i skjul på – i et socialrelateret felt, hvor hun bruger sin kunst og sit kunstneriske virke til at skabe projekter sammen med andre mennesker og gerne ude i det offentlige rum.

Reporteren : Vi står nok begge to og læser de samme sætninger, fordi jeg kan også bare læse videre så.

[Reporteren læser op fra ansøgningen].

”Sidst, men ikke mindst, så stiller jeg op til kommunalvalget i København på en partineutral borgerliste og er pt.

i gang med at finde flere kandidater”.

Hun fandt ikke nogen, det var kun hende selv.

[Reporteren læser videre].

”Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen”.

Altså uanset hvad findes den her sætning jo, og det er jo trods alt det, hun bruger sin primære tid på.

[Enhedschefen] : Men det kan jeg ikke se, at der er noget galt i.

Sådan som jeg læser det, tænker hun sin kunst ind.

Det vil sige, at hun har tænkt sig at producere noget kunst, der knytter sig til valgkampen.

Det er jo en stærk strømning i kunsten i dag, at kunsten og kunstnerne søger ud af kunstinstitutionerne, fordi de gerne vil have et større publikum, og de vil gerne have, at kunsten ligesom forbinder sig til mange forskellige aspekter i hverdagen og i livet.

At man går ud og laver kunst, der knytter sig til valgkampen, er der ikke noget galt i.

Reporteren : Nej, men lad os lige blive enige om, at den kunst hun laver, der knytter sig til valgkampen, er med det formål at få hende valgt ind i Byrådet i Københavns Kommune.

[Enhedschefen] : Det er jo en konklusion, du laver.

Reporteren : Det tror du ikke?

[Enhedschefen] : Der har været en stor efterspørgsel på at få kunst og kultur til at fylde mere i valgkampen.

Reporteren : Altså hun skriver jo selv i ansøgningen: “Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt”.

[Enhedschefen] : Nej, men så skriver hun jo efterfølgende: ”Jeg vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen til at skabe kreative indslag”.

Reporteren : Ja.

[Enhedschefen] : Det er jo også en måde at få en større målgruppe til den kunst, du skaber.

”

I det følgende understreger [Enhedschefen] igen, hvorfor [Klager] er blevet tildelt et arbejdslegat, nemlig at Statens Kunstfond har vurderet [Klager] på hendes hidtidige karriere, hvorefter Statens Kunstfond har konkluderet, at [Klager] er et talent, man gerne vil støtte.

I den forbindelse fortæller [Enhedschefen] bl.a.

”[Tidskode 37:29-40.45]

[Enhedschefen]: Man har ønsket at sige ”Her er en kunstner.

Vi synes, det hun laver er interessant.

Vi vil gerne gøre det muligt for hende fortsat at skabe kunst, men det er ikke os, der er inde at vurdere, om det skal være det ene eller det andet.

Reporteren: Jeg kan fortælle dig, at vi har referatet fra 12. oktober, hvor [Klager] Studios fik tildelt 50.000 i arbejdslegat.

Der står, at det er under overskriften ”Støtte til kompetenceløft og karrierefremme”.

Hvordan gavner det [Klager]s kunstneriske kompetencer og karriere, at hun bruger tid på at stille op til kommunalvalget?

[Enhedschefen]: Jamen, det skal jeg slet ikke udtale mig om.

Reporteren: Skal du ikke det, når i har givet 50.000 til det?

[Enhedschefen]: Nej, fordi det, vi giver 50.000 til, det er, at man kan fortsætte sit kunstneriske virke.

Og det vil sige at… [Reporteren afbryder]

Reporteren: Men det gør hun jo ikke.

Hun stiller jo op til kommunalvalget.

[Enhedschefen]: Det kommer jo an på, hvordan du definerer kunstnerisk virke.

Reporteren: Okay, men lad os prøve det.

Så spørger jeg om det her: Er valgkamp kunst?

[Enhedschefen]: Ikke i udgangspunktet, nej.

Reporteren : Men i har givet 50.000 kr. til en valgkamp med kreative indslag.

[Enhedschefen] : Nej, vi har ikke givet 50.000 kr. til en valgkamp.

Vi har givet 50.000 kr. til en kunstner, der arbejder med mange flere… Altså hvis du læser ansøgningen for lige at gå tilbage til den.

Reporteren : Ja, jeg har den også foran mig.

Jeg kan godt se, at hun har lavet mange ting.

”Doom Blooms” af gamle neglelakrester og ståltråd.

[Enhedschefen]: Nej, men der er jo flere forskellige aspekter.

Det her med, at hun vil knytte noget kreativt til sin valgkamp er jo bare et lille aspekt i mange andre ting, hun folder ud.

Reporteren : Ja, godt nok ikke i det, der er hendes plan.

For der står jo bare, at hun skal lave projektet [Borgerlisten], som har det endemål at komme ind i Byrådet i København.

[Enhedschefen] : Det står der ikke noget sted.

Reporteren : Kan du forstå, hvis der er nogen, der synes, at det er lidt vildt, at der er en kandidat, der bruger støttekroner i sin valgkamp?

[Enhedschefen] : Jeg synes, at I trækker den meget hårdt op, og det er heller ikke sådan, jeg læser hendes ansøgning eller forstår det.

Reporteren : Men vi er jo enige om, at hun stiller op til kommunalvalget, som er i morgen.

[Enhedschefen] : Ja.

Reporteren : Og hun har selv skrevet på sin hjemmeside, at hun har fået 100.000 kr. i kunststøtte, som hun bruger til at skabe kreative indslag i valgkampen.

[Enhedschefen] : Blandt andet, ja.

Reporteren : Du kan ikke forstå, hvis nogen synes, at der nok er en anden kunstner, der mere kunne bruge det her til at lave noget kunst i stedet for at føre valgkamp?

[Enhedschefen] : Man har jo rig mulighed for at søge til specifikke projekter, og det er jo det, som det meste af støtten går til.

Det her en særlig form for støtte de her arbejdslegater som sagt.

De udgør kun 15 %, og det er en støtteform, der går rigtig langt tilbage.

”

[Enhedschefen] fortsætter med at redegøre for arbejdslegatets historie, som hun oplyser kan spores tilbage til 1500-tallet.

Herefter følger en mere principiel diskussion, hvor reporteren spørger [Enhedschefen], om staten ikke bør have mere kontrol med, hvad kunstnerne bruger deres arbejdslegat til, hvilket [Enhedschefen] afviser.

Interviewet afsluttes med følgende bemærkninger

”[Tidskode 42.49-43.01]

Reporteren : Du mener ikke, at det her kommer til at sætte præcedens for, at folk, der fører valgkamp, kan komme i betragtning til noget arbejdslegat hos jer fremover, når de hører det her?

Det kan man bare gøre?

[Enhedschefen] : Nej, det tror jeg ikke.

”

Udsendelsen afsluttes med en afrunding fra studieværten.

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af hendes arbejdslegatsansøgning til Statens Kunstfond, som er omtalt i den påklagede udsendelse.

Af ansøgningen fremgår

”MOTIVATION

Normalt lever jeg af at lave sociale kunstprojekter, hvor jeg i tæt samarbejde med minoritetsgrupper laver offentligt tilgængelig kunst.

Det føltes desværre ikke forsvarligt, at fortsætte på samme måde som hidtil, så under coronakrisen har jeg fundet nye måder at arbejde på.

NYE FORMATER

Jeg har forsøgt mig med flere forskellige formater.

Dels har jeg lavet solo kunstprojekter i det offentlige rum, hvor jeg har lavet projektet Blonde Graftti i en gavlmaleri version, samt lavet adskillige streetart installationer med små skulpturelle værker, som jeg kalder Doom Blooms.

Dem ”planter” jeg rundt omkring i København.

Jeg har også lavet videoer, hvor jeg viser hvordan folk selv kan lave Doom Blooms af deres gamle neglelaksrester og lidt ståltråd, så de kan lave deres egen streetart.

Derudover har jeg startet et større samarbejde med tekstildesigner og ph.d. studerende ved Göteborg Universitet [Tekstildesigneren].

Vi vil lave en podcastserie om tekstiler set i et større samfundsmæssigt perspektiv.

Netop nu er vi i gang med, at lave et pilotafsnit om hjemmeproduktion af tekstiler.

Vi håber på sigt, at kunne rejse rundt i Norden og mødes med relevante folk til fremtidige afsnit.

PLANEN

Det næste års tid, vil jeg udover ovenstående aktiviteter, kaste mig ud i et større projekt jeg kalder “[Samme navn som Borgerlisten]” ([Samme navn som Borgerlisten]).

Projektet handler om at forbedre samfundet med afsæt i humanistiske værdier og med fokus på demokrati, bæredygtighed og mangfoldighed.

[Samme navn som Borgerlisten] består af tre dele: En bog, en hjemmeside og opstilling til kommunalvalget.

Bogen vil handle om, at gå fra kommerciel tekstildesigner til socialt engageret og aktivistisk kunstner.

Hjemmesiden www.

[Samme navn som borgerlisten].

dk er dels blog og dels en platform for aktivisme.

Sidst men ikke mindst, så stiller jeg selv op til kommunalvalget i København på en partineutral borgerliste og er pt i gang med at finde fere kandidater.

Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information, vinkling og mediets handlemåde

[Klager] har anført, at 24syv (tidligere Radio Loud) har handlet i strid med god presseskik ved dels at have inviteret hende i radioen på et falsk grundlag, dels mod bedre vidende at have vinklet hele den påklagede udsendelse på en ukorrekt præmis.

Sagen har haft konsekvenser for [Klager]s omdømme og derved indtægtsgrundlag, idet hun arbejder som selvstændig kunstner med egen virksomhed, hvis indkomstgrundlag primært er legatstøtte og puljemidler.

I fremtiden risikerer [Klager], at andre fonde, hun søger om støtte, vil finde denne historie frem og udlægge det som, at hun ikke er en troværdig modtager af støttekroner.

[Klager] risikerer endvidere, at Statens Kunstfond bliver bange for at støtte hendes virke i fremtiden, fordi hun som kunstner ofte arbejder med politisk sprængfarlige emner.

Personligt har forløbet med 24syv resulteret i en psykisk nedtur, som gjorde hende mere eller mindre uarbejdsdygtig i det meste af to måneder.

- Forudsætninger for medvirken

[Klager] har oplyst, at 24syv, inden udsendelsen den 15. november 2021, som hun var blevet inviteret til at medvirke i, telefonisk havde givet [Klager] det indtryk, at hendes medvirken ville udgøre et kort indslag i et længere program om andre emner.

Det er korrekt, som anført af 24syv, at der i radiostationens mail med interviewets spørge-ramme stod, at interviewet ville vare omkring 20 minutter.

At [Klager]s interview var 26 minutter langt, er imidlertid lidt irrelevant, når den fejlagtige påstand om [Klager] var præmissen for hele udsendelsen, der varede omkring 45 minutter.

Hertil har [Klager] anført, at der er langt fra at skulle medvirke i et indslag til så at finde ud af i live-radio, at man er blevet inviteret til, hvad der efter [Klager]s opfattelse var en form for karaktermord i bedste sendetid.

[Klager] har oplyst, at hun bad om at få 24syvs spørgsmål tilsendt inden udsendelsen, hvilket først blev afvist, men i sidste ende vendte 24syv alligevel tilbage med spørgsmålene.

Disse spørgsmål [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] handlede om [Klager]s opstilling til kommunalvalget og hendes kreative aktivisme som kunstner, men satte ikke spørgsmålstegn ved [Klager]s arbejdslegat fra Statens Kunstfond, som hun havde modtaget tidligere på året.

Forud for live-udsendelsen blev [Klager] bekendt med, at 24syv havde søgt om aktindsigt i hendes arbejdslegatsansøgning til Statens Kunstfond fra tidligere samme år.

[Klager] hæftede sig ikke ved dette, da hun ikke så noget problem i ansøgningen, som handler om hendes generelle praksis som kunstner og er en form for hædersydelse til at udvikle hele hendes virke med ikke-øremærkede penge.

- Udsendelsens indhold

Den live-udsendelse, [Klager] deltog i, viste sig efter hendes opfattelse at være noget helt andet end hvad, hun, som omtalt ovenfor, havde fået fortalt, at hun skulle medvirke i.

For det første handlede hele programmet om [Klager], og [Klager] lærte senere, at 24syv har givet udsendelsen overskriften ”Statens Kunstfond støtter valgkampagne” .

[Klager] har anført, at overskriften, som svarer til udsendelsens præmis, ikke er korrekt.

24syvs urigtige forståelse af [Klager]s legatansøgning blev derfor, først af [Klager] og siden af enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen og repræsentant for Statens Kunstfond, [Enhedschefen], tilbagevist gentagne gange gennem hele udsendelsen.

To gange inden live-udsendelsen havde [Klager] talt med programmets producer, hvor [Klager] i detaljer havde forklaret, hvordan det forholder sig med hendes arbejdslegat, hvilket produceren gav udtryk for at forstå.

Hertil har [Klager] bemærket, at når et radioprogram har været grundig nok i sin research til at få aktindsigt i [Klager]s arbejdslegatansøgning (og senere i samtlige ansøgninger, [Klager] nogensinde har sendt til Statens Kunstfond), må man formode, at radioprogrammet også ville kunne tage sig tid til at læse på Statens Kunstfonds hjemmeside, hvad et arbejdslegat er.

[Klager] har henvist til, at det af den pågældende hjemmeside f.eks. fremgår, at “Formålet med arbejdslegater er at give højt kvalificerede og talentfulde kunsthåndværkere og designere mulighed for at videreudvikle deres kunstneriske arbejde.

” og “Du kan ikke søge tilskud til: konkrete projektudgifter , eksempelvis til produktion eller formidling.

” [[Klager]s fremhævning, Pressenævnet]

I forlængelse heraf har [Klager] oplyst, at et arbejdslegat adskiller sig fra projektstøtte fra Statens Kunstfond ved, at man søger om støtte på basis af ens kunstneriske virke og potentiale.

Man modtager ikke støtte til et specifikt projekt, beløbet man eventuelt tildeles bestemmes af Statens Kunstfond, og man skal ikke afrapportere for, hvordan man bruger midlerne.

Til 24syvs bemærkning til Pressenævnet om, at formålet med udsendelsen ikke var at sætte sig ind i, hvad et arbejdslegat er, har [Klager] bemærket, at dette ellers er hele grundlaget for den rejste kritik af hende.

I stedet for at lytte og forstå – først i et pre-interview med [Klager] og derefter gentagne gange under selve live-udsendelsen – har 24syv holdt hårdnakket fast i ikke at ville forstå det.

Efter [Klager]s opfattelse skyldes dette, at hvis man forstår, hvad et arbejdslegat er, så forstår man også, at 24syv absolut ingen sag har.

[Klager] har anført, at 24syv i udsendelsen har gjort det faktum, at hun er en anerkendt kunstner, som på basis af sit virke har modtaget et af Statens Kunstfonds eftertragtede arbejdslegater, til en årsag til, at 24syv mener, at hun ikke har ret til at stille op til kommunalvalget på lige fod med alle andre.

Efter [Klager]s opfattelse er dette absurd og ganske enkelt udemokratisk, og hun har fremhævet, at hun sågar gik så vidt, at hun i sin arbejdslegatsansøgning, som 24syv har fået aktindsigt i, specifikt nævnte, at hun stillede op til kommunalvalget som privatperson, og at dette ikke var et kunstnerisk projekt.

I sine bemærkninger til Pressenævnet har 24syv fremhævet, hvor meget oplysningerne om fremtidige projekter fyldte i [Klager]s arbejdslegatsansøgning.

I forlængelse heraf har [Klager] henvist til, at en arbejdslegatsansøgning består af tre dele;

en motiveret ansøgning, et portfolio og et CV.

De 163 ord, som 24syv har henvist til, står i den motiverede del af ansøgningen, og der er derfor rettelig tale om, at det er knapt halvdelen af én ud af tre dele af ansøgningen, som handler om [Klager]s fremtidige projekter.

Hertil har [Klager] bl.a. bemærket, at oplysninger om fremtidige projekter ikke har stor betydning, og [Klager] har tidligere modtaget et arbejdslegat uden at have lavet halvdelen af, hvad hun skrev om i den pågældende ansøgning, fordi hun endte med at lave andre ting i stedet.

[Klager] har bemærket, at hvis hun skal prøve at se sagen fra 24syvs side, så kan tilføjelsen i hendes arbejdslegatsansøgning om, at hun ville bruge sin kreative aktivisme i valgkampen have forvirret mediet, hvis 24syv gik ud fra, at [Klager] eksempelvis mente en kreativ valgplakat.

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at hun boykottede valgplakater, men at hun ganske rigtigt har lavet to kunstneriske aktivistiske projekter i løbet af kommunalvalget.

Som uddybet nedenfor handler disse projekter dog om at støtte andre og ikke om at fremhæve [Klager]s eget kandidatur.

Til 24syvs bemærkning under Pressenævnssagen om, at [Klager] og [Enhedschefen] under live-udsendelsen nægtede at forholde sig til udsendelsens præmis, har [Klager] anført, at dette er korrekt, da præmissen var fejlagtig og løgnagtig.

Dette forklarede både [Klager] og [Enhedschefen] gentagne gange i løbet af udsendelsen, men 24syv var og er så investeret i deres vinkling, at fakta, efter [Klager]s opfattelse, tydeligvis er underordnet for mediet.

Som anført ovenfor har [Klager] modtaget et arbejdslegat, som er blevet givet baseret på hendes kunstneriske virke og potentiale.

Det er ikke projektstøtte, og et arbejdslegat gives ikke til et specifikt projekt.

[Klager] har oplyst, at hun i 2021 har skabt følgende projekter, som foregik under kommunalvalgkampen – men som ikke skal forveksles med hendes egen kampagne

“Stand Up – Sit Down” (https://www.

[Klager].

com/portfolio/stand-up-sit-down/)

Projekt gennemført under valgkampen til fordel for klimaaktivister – jeg lavede siddepudder mm, så deres klimastrejke foran Christiansborg, blev lidt mere behagelig.

Selvfinansierede min arbejdstid og lavede puderne af hhv flyttetæpper og skraldede topmadrasser.

”

og

“Vote & Draw Bispebjerg” (https://www.

[Klager].

com/portfolio/drawandvote/)

Samarbejde med Bispebjerg Lokaludvalg og deres indsats for, at få stemmeprocenten op i bydelen ved, at lave en lang række initiativer.

Jeg selv og en anden kunstner gav frivilligt vores tid og kunst til projektet, mens lokaludvalget betalte for print og tusser.

”

- Medvirkende kilder og kildekreditering

[Klager] har henvist til, at der medvirker tre kilder i udsendelsen, [Forskeren], [Politiker A] og [Politiker B], hvis medvirken er optaget inden live-udsendelsen.

Det er for [Klager] tydeligt i kildernes kommentarer, at de af 24syv er blevet præsenteret for sagen med den ukorrekte præmis, hvilket deres udtalelser i høj grad bærer præg af.

Som kommentar til 24syvs bemærkninger under Pressenævnssagen vedrørende [Forskeren]s udtalelser i den påklagede udsendelse har [Klager] fastholdt, at [Forskeren] tydeligvis er blevet præsenteret for sagen med 24syvs vinkling – den falske præmis om, at [Klager] skulle have modtaget kunststøtte til sin valgkamp.

[Klager] har samtidig bemærket, at hverken 24syv eller [Forskeren] tydeligvis ved noget om, hvordan Statens Kunstfond uddeler sine midler.

At 24syv forsøger at udlægge [Klager]s og [Enhedschefen]s forklaringer i udsendelsen som om, at de taler udenom, vil [Klager] betegne som grænsende til det absurde.

[Klager] har endvidere anført, at [Politiker A] fra Københavns Borgerrepræsentation i den påklagede udsendelse fremstår som en neutral kilde, hvilket er i strid med sandheden.

Omdrejningspunktet for udsendelsen er [Klager]s valgkamp, og det centrale slogan, hun gik til valg på, var ”Luk By & Havn”.

[Politiker A] er ikke blot politiker, men også bestyrelsesmedlem for By & Havn, og [Klager] har oplyst, at han i dén grad er bekendt med hendes aktivisme.

[Politiker A] har en tydelig interessekonflikt, der efter [Klager]s opfattelse kun bliver gjort mere tydelig af, at 24syv i udsendelsen vælger at introducere repræsentanten fra Statens Kunstfond, [Enhedschefen], ved at spørge hende om, hvorvidt Statens Kunstfond mener, at By & Havn bør nedlægges.

[Klager] har endelig bemærket, at hendes private Facebook-opslag udgør rene spekulationer, som hun har lov til at fremføre, men at hendes klage slet ikke drejer sig om disse.

[Klager] kan derfor kun gå ud fra, at 24syv ved at henvise til disse opslag forsøger at pille hendes karakter fra hinanden ved at male hende som en ”sølvpapirshat-konspirationsteoretiker”.

- Efter udsendelsens offentliggørelse

Den 16. november 2021, dagen efter den påklagede live-udsendelse blev bragt, fremgik i samtlige medier et telegram fra Ritzaus Bureau, som [Klager] formoder, at 24syv står bag, idet artiklen igen indeholdt 24syvs forkerte forestilling om, at Statens Kunstfond skulle have støttet [Klager]s valgkamp.

[Klager] var uden et netværk, der gjorde hende i stand til at tage genmæle, og inden stemmeurnerne lukkede, havde dette resulteret i endnu en nyhedshistorie om [Klager], nemlig at den usandfærdige historie om hendes arbejdslegat havde ramt Kulturministerens bord.

I forbindelse med Pressenævnssagen har [Klager] indsendt en oversigt med links til 35 mediers artikler, som tager udgangspunkt i 24syvs fremstilling af sagen til Ritzaus Bureau [En klage over Ritzaus Bureaus artikel om sagen er behandlet i Pressenævnets sag nr. 2022-80-0800, [Klager] mod Ritzaus Bureau].

Efter en del arbejde lykkedes det [Klager] at få Politiken til at bringe en rettelse.

[Klager] ville have fortsat processen med alle andre medier, men hun gik psykisk ned, før hun havde mulighed for det.

I forlængelse af 24syvs bemærkninger om teksten til Ritzaus Bureau har [Klager] bl.a. anført, at hun hæfter sig ved, at hun ikke er blevet bedt om en udtalelse til artiklen, som bygger på en misforståelse om, hvad et arbejdslegat er, og som ikke ville eksistere, hvis det ikke var for hende.

2.2 24Syvs synspunkter

God presseskik

24syv har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede udsendelse.

24syv er ked af, at sagen har medført psykiske problemer for [Klager].

Det er aldrig sjovt, og 24syv håber, at [Klager] er kommet ovenpå igen.

Korrekt information, vinkling og mediets handlemåde

- Forudsætninger for medvirken

Om forløbet forud for den påklagede live-udsendelse har 24syv oplyst, at [Klager] fik tilsendt en overordnet spørgeramme, der – åbenlyst – er overordnet, hvorfor der selvfølgelig var flere spørgsmål i udsendelsen end de fire, hun havde set.

24syv oplyste i mailen til [Klager], at indslaget kom til at vare ca. 20 minutter.

[Klager] var med i udsendelsen i 26 minutter, hvilket 24syv vurderer er inden for begrebet ”ca.”.

24syv har samtidig oplyst, at det er korrekt, at radiostationen, som led i almen research, har søgt om aktindsigt i [Klager]s arbejdslegatsan-søgning til Statens Kunstfond.

- Udsendelsens indhold

Til [Klager]s klage over udsendelsens præmis og overskrift ”Statens Kunstfond støtter valgkampagne” har 24syv anført, at det er korrekt, at [Klager] og enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen [Enhedschefen] i udsendelsen nægter at forholde sig til, at [Klager] i sin arbejdslegatsansøgning har skrevet

“Sidst men ikke mindst, så stiller jeg selv op til kommunalvalget i København på en partineutral borgerliste og er pt i gang med at finde flere kandidater.

Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen.

”

Samtidig har 24syv henvist til, at kommunalforsker [Forskeren], der er ekspert på området, siger følgende, da han bliver præsenteret for selv samme ansøgning

“Skal en offentlig kunstfond i virkeligheden gå ind og være sponsor for en kommunalpolitiker under et kommunalvalg?

Det er jo klart, det er en kæmpe fordel for en politiker at få nogle sponsorpenge, som man kan bruge til at føre valgkamp for.

Men det er selvfølgelig også en forskelsbehandling i forhold til andre politikere, som ikke har fået den her offentlige støtte til den her valgkamp.

Jeg er ikke sikker på, om der er en juridisk problemstilling i det, det her kan Statens Kunstfond jo sikkert fint gøre ud fra nogle juridiske betragtninger, men der er også en mere demokratisk og ligebehandlingsmæssig diskussion i det her.

Om det er fair, at en offentlig fond principielt bliver sponsor for en enkelt politikers valgkamp."

24syv har anført, at radiostationen i udsendelsen gerne ville have [Klager]s svar på spørgsmålet om den demokratiske problemstilling og den ligebehandlingsmæssige diskussion.

Ligesom [Enhedschefen] fra Statens Kunstfond nægtede [Klager] at forholde sig til det faktum, at hun i sin ansøgning ordret har skrevet, at hun vil stille op til kommunalvalget og bruge sin kreative aktivisme i valgkampen.

Noget kommunalforsker og ekspert [Forskeren] også sætter spørgsmålstegn ved.

I forhold til [Klager]s bemærkning om, at 24syv ikke har sat sig ind i, hvad et arbejdslegat er, har 24syv anført, at udsendelsen ikke ønskede at få besvaret dette.

Det, 24syv ønskede at få besvaret, var, om [Klager] var enig i, at hun i sin ansøgning har skrevet, at hun vil stille op til kommunalvalg og bruge sin kunst i valgkampen, og om hun – ligesom kommunalforsker og ekspert [Forskeren] – synes, der er et demokratisk- og ligebehandlingsmæssigt problem i det.

I sin klage har [Klager] anført, at et arbejdslegat mestendels tildeles på baggrund af fortids virke som kunstner, hvilket hun og [Enhedschefen] ligeledes oplyser i udsendelsen.

24syv har anført, at til trods herfor handlede 163 af 380 ord i [Klager]s arbejdslegatansøgning om de fremtidige kunstneriske projekter, hun vil bruge pengene på.

Derfor må det – og ultimativt også opstillingen til kommunalvalget – indgå i den samlede vurdering af ansøgningen.

I udsendelsen afviser både [Klager] og [Enhedschefen] at forholde sig til, at ansøgningen indeholdt en velbeskrevet og detaljeret redegørelse for, hvordan [Klager] ville stille op til kommunalvalget og bruge pengene, hvis ansøgningen blev godkendt, til kreative indslag i sin valgkamp.

Hertil har 24syv anført, at uanset hvor mange gange [Klager] og [Enhedschefen] siger, at de 50.000 kroner, den godkendte ansøgning kastede af sig, ikke går til, at [Klager] stiller op til kommunalvalget og laver kreative indslag i den, så har hun selv skrevet det sort på hvidt.

Det er [Klager]s ord, ikke 24syvs.

Til [Klager]s oplysninger i hendes klage om, hvilke kunstneriske, aktivistiske projekter, hun lavede i løbet af kommunalvalgkampen, har 24syv anført, at radiostationen ikke ønsker at gøre sig til smagsdommere i udsendelsen.

Derfor vurderer 24syv ikke, om noget er kunst, eller om noget er god eller dårlig kunst.

Udsendelsen handler udelukkende om, hvorvidt det er okay, at Statens Kunstfond har godkendt en ansøgning og tildelt 50.000 kroner til en kunstner, der i sin ansøgning har skrevet, at hun vil bruge pengene på at stille op til et kommunalvalg og lave kreative indslag i sin valgkampagne.

- Medvirkende kilder og kildekreditering

24syv har blankt afvist, at kilderne [Forskeren], [Politiker A] og [Politiker B], der medvirker i den påklagede udsendelse, er blevet præsenteret for en præfabrikeret præmis.

Kilderne har fået forelagt [Klager]s ansøgninger og formuleringerne heri, hvorefter de har udtalt sig.

Samtidig har 24syv anført, at det er et aktivt valg, at interviewet med [Enhedschefen] blev indledt med spørgsmålet om, hvorvidt Statens Kunstfond mener, at By & Havn skal nedlægges.

Således havde Statens Kunstfond givet støtte på baggrund af en ansøgning, hvori det fremgik, at en del af de fremtidige projekter var at stille op til kommunalvalget som ”[Borgerlisten]”, som på partiprogrammet har særlig fokus på og kritik af By & Havn.

24syv har afvist, at der eksisterer en interessekonflikt mellem [Klager] og kilden [Politiker A], som burde have været nævnt i den påklagede udsendelse.

24syv har anført, at [Politiker A] medvirker i udsendelsen som modkandidat og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune og bliver præsenteret herefter.

Hvilke bestyrelser, han sidder i, er uvedkommende for historien.

Efter 24syvs opfattelse konspirerer [Klager] meget fantasifuldt om bevæggrunden til [Politiker A]s deltagelse i udsendelsen.

Som dokumentation herfor har 24syv har fremsendt et skærmprint af, hvad der fremstår som en kommentar til et Facebook-opslag, hvor [Klager] ses at have skrevet

”Jeg er bare virkelig sur over, at det faktum at det her er sket, IKKE er en historie.

Har prøvet at pushe den til flere medier og de er helt kolde.

Hvis det skulle vise sig, at jeg har ret i mine formodninger, så handler det jo potentielt om en historie, hvor et politisk styret og offentligt ejet privat selskab (By & Havn) udnytter sin magtposition til bagvaskelse af en kritiker og konkurrent på selve valgdagen.

Det er jo helt absurd!

”

24syv har afvist alle påstande og oplyst, at radiostationen desuden forsøgte at få en udtalelse fra [Politiker C], [Politiker D], [Politiker E] og [Politiker F].

Samtidig har 24syv fremsendt yderligere to skærmprint fra Facebook, hvortil 24syv har bemærket, at [Klager]s konspiration, der også involverer [Politiker G], nærmer sig det absurde.

Det første skærmprint stammer fra et opslag, som [Klager] ses at have lagt på Facebook den 2. december 2021, mens det andet udsagn ses at være en kommentar fra [Klager]

”De sære og syrede begivenheder lader dog til langt fra, at være slut.

I dag er det fx kommet frem, at [Politiker G] fra Dansk Folkeparti har fået sit eget operaprogram på (ungdoms!

) kanalen Loud/24syv.

For mig bliver det ikke mindre syret af, at selvsamme [Politiker G] tog del i tilsværtningen af mig på valgdagen, på sin egen facebook.

Og det hele bliver ikke mindre sært af, at [Politiker G]s tidligere spindoktor [Kommunikationschefen] arbejder som kommunikationschef for By & Havn.

By & Havn som jeg bekendt gik til valg på at lukke.

Et helt utroligt sammenfald [Her er der indsat en emoji af et ansigt med en helt lige mund]”

og

”Ja, det er svært at bevise noget med sikkerhed, men der har virkelig været mange særheder i hele det her forløb.

Ikke mindst [Politiker G]s opslag om mig på hans facebook side på valgdagen.

Sammenfaldet mellem at hans tidligere spindoktor nu er kommunikationschef for By & Havn er også interessant, men igen svært at bevise noget som helst med sikkerhed, så jeg må nøjes med at undre mig.

”

Igen har 24syv afvist, at radiostationen med den påklagede udsendelse løber ærinder for nogen.

- Efter udsendelsens offentliggørelse

24syv har oplyst, at det er korrekt, at radiostationen skrev en tekst til Ritzaus Bureau, der fortalte, at [Klager] har modtaget et arbejdslegat på 50.000 kr. efter at have skrevet i sin ansøgning, at hun agter at stille op til kommunalvalget og lave kreative indslag i sin valgkamp.

24syvs tekst, som blev sendt til Ritzaus Bureau indeholdt alle nuancerne fra [Forskeren], [Enhedschefen] og de adspurgte modkandidater.

Ritzaus Bureau strammede 24syvs oprindelige tekst op efter at have indhentet flere kommentarer.

Det var Ritzaus Bureaus tekst, som Politiken samlede op – og efterfølgende har rettet.

Dette har 24syv ikke noget at gøre med.

24syv hæfter sig ved, at de 36 artikler, som [Klager] har fremsendt links til i forbindelse med klagesagen, ikke er blevet rettet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 1, nr. 1, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik.

Det følger endvidere af medieansvarslovens § 12, at et medie er presseetisk ansvarlig for de artikler og udsendelser, det pågældende medie har offentliggjort.

24syvs tekst til Ritzaus Bureau er ikke blevet offentliggjort af 24syv, hvorfor den del af [Klager]s klage, der vedrører 24syvs tekst til Ritzaus Bureau, afvises i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

God presseskik

Korrekt information, vinkling og mediets handlemåde

[Klager] har klaget over, at 24syv inviterede hende i radioen på et misvisende grundlag, samt at radiostationen mod bedre vidende har vinklet hele den påklagede udsendelse på en ukorrekt præmis.

[Klager] har også klaget over omstændighederne omkring tre navngivne kilders medvirken i udsendelsen.

- Forudsætninger for medvirken

[Klager] har klaget over, at hun ikke blev orienteret tilstrækkeligt om live-udsendelsens reelle indhold og omfang forud for sin medvirken.

Det er Pressenævnets opfattelse, at et gyldigt samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret.

Det vil sige, at personen ikke må have afgivet sit samtykke under tvang eller pres, ligesom vedkommende skal være vidende om, at der samtykkes til offentliggørelse og være klar over, hvad udsendelsen omhandler.

Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [Klager] nogle timer inden, hun skulle medvirke i radioudsendelsen, modtog følgende mail fra 24syv

”Hej [Klager]

Som aftalt får du her den overordnede spørgeramme til indslaget i dag.

1.

Det er jo første gang, du prøver at være deltagende i en valgkamp på den måde.

Hvordan har det været?

2.

Hvad har du lavet under valgkampen?

3.

Du skriver jo i din ansøgning til Statens Kunstfond, at du har tænkt dig at bruge din kreative aktivisme i valgkampen.

Hvordan har du brugt den?

4.

Vores statsminister er meget optaget af ikke at blande sport og politik sammen.

Kan man blande kunst og politik sammen?

[…] Du må gerne være her ved en 16-tiden.

[…] Interviewet kommet cirka til at vare 20 minutter […]”

[Klager] har herudover oplyst over for Pressenævnet, at hun inden udsendelsen telefonisk redegjorde over for udsendelsens producer for, hvad et arbejdslegat er, ligesom hun inden udsendelsen blev bekendt med, at 24syv havde søgt aktindsigt i hendes arbejdslegatsansøgning til Statens Kunstfond.

Den påklagede udsendelse varer omkring 43 minutter, hvoraf selve interviewet med [Klager] varer omkring 26 minutter.

Den gennemgående præmis for hele udsendelsen er spørgsmålet om, hvorvidt det er foreneligt med [Klager]s opstilling til kommunalvalget i november 2021, at hun forinden havde modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, hvor hun i sin ansøgning havde omtalt sit kandidatur og den forestående valgkamp på følgende måde

”Sidst men ikke mindst, så stiller jeg selv op til kommunalvalget i København på en partineutral borgerliste og er pt i gang med at finde fere kandidater.

Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen.

”

Det fremgår af den påklagede udsendelse, at 24syv gentagne gange i løbet af hele udsendelsen fremhæver eller problematiserer, at [Klager] har modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond efter at have omtalt sit kommunalvalgskandidatur i legatsansøgningen.

Dette sker både under studieværtens interview med [Klager] og under interviews med de øvrige medvirkende kilder, som var blevet optaget inden [Klager]s medvirken under live-udsendelsen.

Således fremgår eksempelvis følgende fra udsendelsens interview med [Klager]

”[…]

”[Tidskode 06.08-07.44]

Studieværten : Ja, fordi for at kunne stille op til den her valgkamp, har du blandt andet søgt Statens Kunstfonds arbejdslegat, som du har fået 50.000 kr. til at… [[Klager] afbryder studieværten]

[Klager] : Altså det er ikke noget, jeg har gjort for at kunne stille op.

Det er noget, jeg gør hvert år.

[…]

[Tidskode 08.57-10.22]

Studieværten : Du har fået en del støtte til det [valgkampagnen, Pressenævnet ] fra Statens Kunstfond gennem det her arbejdslegat.

[Klager] : Igen ikke støtte til det.

Jeg har fået støtte til mit kunstneriske virke, som jeg selv bestrider over.

[…]

Studieværten : Hvorfor så skrive det overhovedet i ansøgningen, hvis du alligevel selv har sparet op til det?

Hvorfor så skrive det i Statens Kunstfonds ansøgning til arbejdslegatet?

[Klager] : Fordi det er sådan, det fungerer med de her ansøgninger.

Der skriver man, hvad man laver, og hvad man har tænkt sig at lave.

Det kræver også lidt at få det.

Jeg tror, at jeg ansøgte syv år i træk, før jeg fik et første gang.

[…]

[…]

[Tidskode 12:13]

[Klager] : Men igen er der den her kæmpe misforståelse, hvor I taler om det som om, at jeg har fået penge specifikt til at stille op.

Jeg har fået penge til mit kunstneriske virke, hvor jeg selv bestemmer, hvad der er bedst for mig.

Studieværten : Men du beskriver det jo i ansøgningen.

[…]

Studieværten : Du skriver, at du vil lave kreativ aktivisme i valgkampen.

Dermed må det vel også være penge fra Statens Kunstfond, som er gået ind i din valgkamp.

[Tidskode 13:05]

[Klager] : Ja, men det, du har gang i lige nu, svarer lidt til at sige til en sygeplejerske: ”Du har fået løn af staten.

Må du godt stille op til kommunalvalget og bruge dine egne penge på det”.

Det er faktisk det samme.

Studieværten : Jo, men du skriver jo i din ansøgning til din arbejdsgiver, hvis vi skal kalde Statens Kunstfond det.

Der skriver du: ”Jeg har tænkt mig at føre valgkamp”.

Det gør sygeplejersken jo ikke.

Hun går jo ikke op til hospitalet og siger ”Jeg har tænkt mig”… Og i øvrigt er det også hendes løn, så det er vel lidt noget andet.

Det er lidt en…

[…]

Reporteren : [Klager] fra borgerlisten [Borgerlisten] har modtaget 100.000 kr. i arbejdslegat i Statens Kunstfond.

De penge bruger hun til at føre valgkamp.

Hun stiller op mod dig, [Politiker A], i Københavns Kommune.

[…]

Reporteren : Hvem skal vi egentlig rette vores vrede mod her?

Skal vi rette vores vrede mod [Klager], som jo sådan set bare udnytter et åbent vindue, eller skal vi rette vores vrede mod Statens Kunstfond, som har åbnet et vindue?

[…]

[Tidskode 19.57-24.40]

Studieværten : Det var [Politiker A] fra Socialdemokratiet, vi hørte her.

Altså en af dine modkandidater i Københavns Kommune.

Han siger blandt andet: ”Der er ganske få midler til kunst og kultur i Danmark, og jeg synes, at det er mærkeligt, når de få midler skal bruges på at føre politisk valgkamp.

Kan du forstå den frustration?

[Tidskode 20:14]

[Klager] : Ja, for det lyder som om, at han også tror, at jeg har fået penge til specifikt at føre valgkamp.

Studieværten : Men hvis du ikke har det, hvorfor står det så i din ansøgning til Statens Kunstfond?

[…]”

Endvidere fremgår bl.a. følgende udsagn fra 24syvs interview med enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, [Enhedschefen]

”[Tidskode 34.03-37.10]

Reporteren : Vi vil ikke rejse en diskussion om, hvad forskellen på en projektansøgning og et arbejdslegat er.

Vi vil sådan set stille spørgsmålstegn ved, om det er retfærdigt at få et arbejdslegat, når man har tænkt sig at bruge sin tid – som jo er det, man får penge for at bruge – på at føre valgkamp.

[Enhedschefen] : Nu er det ikke mig, der har siddet og behandlet ansøgningen.

Det er et kunstfagligt udvalg.

Men jeg har læst ansøgningen igennem, og det er jo faktisk ikke det, der står.

[…]

Reporteren : Nej, men lad os lige blive enige om, at den kunst hun laver, der knytter sig til valgkampen, er med det formål at få hende valgt ind i Byrådet i Københavns Kommune.

[Enhedschefen] : Det er jo en konklusion, du laver.

[…]”

Pressenævnet finder, at 24syv forud for udsendelsen burde have gjort mere for at sikre sig, at [Klager] havde forstået, i hvilken sammenhæng hendes udtalelser ville indgå.

I den forudgående mail med den overordnede spørgeramme kunne og burde 24syv således have gjort det klart for [Klager], at udsendelsen havde til formål at stille spørgsmålstegn ved, om hendes arbejdslegat fra Statens Kunstfond var foreneligt med hendes kandidatur i forbindelse med kommunalvalget.

[Klager] kan derfor ikke anses for at have givet samtykke til at medvirke i udsendelsen i den foreliggende form, og nævnet udtaler kritik.

- Udsendelsens indhold

[Klager] har klaget over, at 24syv mod bedrevidende har vinklet udsendelsen på en ukorrekt præmis, som også fremgår af udsendelsens overskrift, nemlig, at ”Kulturprogrammet Babylon: Statens Kunstfond støtter valgkampagne ”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1-A.

3.

Det følger endvidere, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, samt at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende udsendelse, jf. punkt A.

5 og A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder, at det ligger inden for 24syvs redigeringsret at vælge at bringe en udsendelse, hvori det debatteres, hvorvidt Statens Kunstfond bør tage højde for kunstnernes oplysninger om fremtidige projekter, når arbejdslegater uddeles.

Nævnet finder imidlertid, at det burde have fremgået tydeligere af udsendelsen, at præmissen om, at Statens Kunstfond havde støttet [Klager]s valgkamp, var udtryk for 24syvs subjektive vurdering på baggrund af legatsansøgningens ordlyd.

Således finder nævnet, at det i udsendelsen, herunder i udsendelsens overskrift, fremstår som et faktum, at Statens Kunstfond aktivt har besluttet at støtte [Klager]s valgkamp forud for kommunalvalget.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at enhedschef i Slots- og Ejendomsstyrelsen, [Enhedschefen], under 24syvs interview med hende, som det i udsendelsen oplyses blev foretaget flere timer før live-udsendelsens interview med [Klager], havde gjort det klart, at Statens Kunstfond er af en anden opfattelse.

Nævnet udtaler kritik.

- Medvirkende kilder og kildekreditering

[Klager] har klaget over, at de medvirkende kilder, [Forskeren], [Politiker A] og [Politiker B] af 24syv var blevet præsenteret for en ukorrekt og præfabrikeret præmis, hvilket kildernes udtalelser efter [Klager]s opfattelse tydeligt bærer præg af.

Heroverfor har 24syv oplyst, at de medvirkende kilder har fået forelagt [Klager]s ansøgninger og formuleringerne heri, hvorefter de har udtalt sig.

Som sagen er oplyst, har Pressenævnet ikke mulighed for at vurdere på hvilket grundlag, de medvirkende kilder har udtalt sig.

På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at 24syv har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med klagepunktet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har også klaget over, at det i udsendelsen fremstår som om, at kilden [Politiker A] er neutral, idet det ikke oplyses, at han, udover at være medlem af Københavns Borgerrepræsentation, var bestyrelsesmedlem i By & Havn, som [Klager] gik til valg på at lukke.

I udsendelsen omtales det både i interviewet med [Klager] og i interviewet med [Enhedschefen], at det er [Klager]s politiske mærkesag at lukke By & Havn.

Af interviewet med [Politiker A] fremgår bl.a.

” ”[Tidskode 16.45-19.56]

Studieværten : Vi har talt med [Politiker A] fra Socialdemokratiet.

Han er medlem af Kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune og en af dine modkandidater i kommunen.

[Politiker A] : Ja, det er rigtigt.

Reporteren : Og du sidder normalt i Kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune.

[Politiker A], hvad synes du om det her?

[Politiker A] : Altså uden at være fuldstændig inde i sagen synes jeg, at det lyder mærkeligt.

Det gør jeg fordi, at nu har jeg siddet og arbejdet med kulturpolitik i de sidste fire år, og jeg synes, at alle de steder jeg kommer rundt, er det meget tydeligt, at der er knappe ressourcer til kulturen.

[…]

Reporteren : Hvem skal vi egentlig rette vores vrede mod her?

Skal vi rette vores vrede mod [Klager], som jo sådan set bare udnytter et åbent vindue, eller skal vi rette vores vrede mod Statens Kunstfond, som har åbnet et vindue?

[Politiker A] : Uden at være helt inde i sagen, så synes jeg, at det virker som… Altså hvis hun helt åbent har sagt: ”Jeg vil gerne have nogle penge, så jeg kan føre valgkamp”.

Hvis Statens Kunstfond så har valgt at sige: ”Det lyder da som en glimrende idé, her får du nogen af de knappe kulturkroner, der er i Danmark til at lave valgkamp for”, så synes jeg, at det er Statens Kunstfond, der gør noget mærkeligt her.

Det er klart, at hvis [Klager] overholder alle regler, så er det udelukkende et spørgsmål om moral, og hvad man vælger at stille op til.

Der må hun jo så stå til regnskab over for sig selv og jo så de vælgere, som hun lige nu føre valgkamp over for.

”

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, om 24syv i udsendelsen havde gjort opmærksom på [Politiker A]s tillidshverv i By & Havn.

Nævnet finder imidlertid ikke, at forholdet i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Nævnet har herved lagt vægt på, at [Politiker A] i udsendelsen primært udtaler sig i sin egenskab af at være medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune og som modkandidat til [Klager] til kommunalvalget.

Nævnet finder derved ikke grundlag for at fastslå, at [Politiker A]s udtalelser i udsendelsen har skadevoldende hensigt i forhold til [Klager]s mærkesag om at lukke By & Havn.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af 24syv at offentliggøre nævnets kendelse i en tilsvarende udsendelse på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og i følgende udformning

Speakeren oplyser

”Pressenævnet har udtalt kritik af et indslag, som vi bragte i Kulturprogrammet Babylon i november sidste år.

”

Herefter oplæser speakeren følgende om nævnets kendelse

”Udsendelsen handlede om, at en kunstner havde modtaget et legat fra Statens Kunstfond samtidig med, at hun stillede op som kandidat til kommunalvalget, som blev afholdt dagen efter udsendelsens offentliggørelse.

I udsendelsen blev tildelingen af legatet kritiseret af flere medvirkende kilder.

Kunstneren, som medvirkede live i udsendelsen, har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet har udtalt kritik af 24syv for ikke at have oplyst kunstneren nok om udsendelsens reelle indhold og omfang, inden hun besluttede sig for at medvirke.

Pressenævnet har også kritiseret 24syv for, at det af udsendelsen fremstod som et faktum, at Statens Kunstfond aktivt havde støttet kunstnerens valgkampagne, selv om dette ikke var korrekt.

”

Endvidere oplyser speakeren

”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk”

Er udsendelsen fortsat tilgængelig via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig.

Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå den kritiserede udsendelse uden først at have hørt indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik.

Endvidere skal der ved udsendelsen (om muligt) være et link med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk

Afgjort den 21. juni 2022