Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - ej medhold

J.nr. 20-38830

Som følge af at en kvinde som barn havde fået amputeret sin ene hånd, søgte hun om særlige eksamensvilkår til eksaminer på det indklagede universitet.

Kvinden blev tildelt 25 % forlænget tid, og kunne ikke blive tildelt yderligere, da dette ville forringe eksamens faglige niveau.

Nævnet skulle vurdere, om universitetet havde godtgjort, at tilrettelæggelsen af kvindens eksamen var objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, herunder om universitetet som offentlig institution konkret havde udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af kvinden.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte universitetets skøn om, at en forlængelse på mere end 25 % ville forringe eksamens niveau, hvorefter der ikke var grundlag for at tildele kvinden yderligere eksamenstid.

Nævnet fandt således, at universitetet havde udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre kvinden ligebehandling henset til hendes handicap.

Kvinden fik ikke medhold i sin klage.

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kunne bevilliges mere end 25 % ekstra tid til eksamen.

Sagsfremstilling

Klager, som er farmacistuderende på det indklagede universitet, fik som 2-årig efter en ulykke amputeret sin højre hånd.

I lægeerklæring af 9. november 2018 anførte klagers læge følgende

”[Klager] er tilmeldt praksis og kendt af undertegnede.

[Klager] har traumatisk amputation af højre hånd, med deraf følgende overbelastning af venstre hånd / arm gennem længere tid, hvorfor [klager] oplever, at udvikle kramper, når hun skriver i længere tid ad gangen.

[Klager] ansøger om at få hjælper med til eksamen, således at hun kan fortælle denne, hvad der skal skrives / hjæper kan udføre de praktiske opgaver for [klager].

[Klager] søger også om extra tid , idet det er mere tidskrævende at instruere en anden mundtligt end selv at udføre den pågældende opgave.

”

Ved e-mail af 15. november 2018 ansøgte klager om forlænget tid samt en medhjælper til eksamen på studiet.

”…

Jeg er meget glad for farmacistudiet og oplever allerede nu, at min venstre hånd og arm overbelastes i forbindelse med opgave- og notatskrivning samt laboratoriearbejde.

I forbindelse hermed har fået bevilget en SPS-hjælper (socialpædagogisk støtte).

Jeg er meget glad for min SPS-hjælper, som forhåbentlig gør det muligt for mig at gennemføre min uddannelse.

Jeg ansøger om dispensation til mine skriftlige eksaminer, således at jeg ikke overbelaster min allerede overbelastede hånd og arm yderligere.

Jeg søger om at få min nuværende SPS-hjælper med til eksamenerne, så jeg kan fortælle hende, hvad der skal skrives samt få hjælp til at udføre praktiske opgaver.

Et konkret praktisk eksempel kunne være, hvis jeg får behov for at skulle bygge et molekyle

ved hjælp af et molekylebyggesæt.

Uden en hjælper vil jeg ikke kunne udføre sådan en praktisk opgave, hvilket vil betyde, at jeg vil have meget svært ved at gennemføre studiet.

Jeg ansøger også om ekstra tid til eksamenerne, idet det er mere tidskrævende at instruere min hjælper mundtligt end selv at udføre den pågældende opgave.

Såfremt jeg får dispensation til mine eksamener i form af at få min SPS-hjælper med til eksamenerne samt får bevilget ekstra tid, vil det betyde, at jeg vil kunne gennemføre uddannelsen.

Uden hjælp, vil det således være meget svært for mig at gennemføre uddannelsen.

…”

Den 7. december 2018 modtog klager følgende afgørelse fra universitetet

”…

Udvalget besluttede delvis at imødekomme din ansøgning.

Du får således 25 % ekstra tid til alle skriftlige eksaminer på bacheloruddannelsen i Farmaci.

Ved afgørelsen lagde udvalget vægt på, at der foreligger usædvanlige forhold, der kan begrunde dispensation til forlænget tid til eksamen, dokumenteret ved lægeerklæring af 9. november 2018.

Udvalget besluttede at afslå din ansøgning om at tage din SPS-hjælper til eksamen.

Ved afgørelsen lagde udvalget vægt på, at det fremgår af lægeerklæringen, at du udvikler kramper, når du skriver i længere tid ad gangen.

Udvalget vurderede ikke, at lægeerklæring af 9. november 2018 i tilstrækkelig dokumenteret, at du ikke er i stand til udføre en skriftlige

eksamen selv, når du er blevet kompenseret med forlænget tid til eksamen.

Udvalget bemærkede, at du har mulighed for at søge om yderligere forlængelse end 25%, og dette skal dokumenteres ved lægeerklæring.

…

Klagevejledning

Klage over denne afgørelse, som kun kan vedrøre retlige forhold, kan indbringes for rektor v/Uddannelsesstrategisk Sekretariat.

Du kan altså ikke klage over hensigtsmæssigheden af den trufne afgørelse eller over det eventuelle skøn.

…”

Ved lægeerklæring af 14. december 2018 anførte klagers læge følgende

”…

[Klager] har brug for hyppige pauser, hvert 5 - 15. minut hvor hun kan hvile hånden, der går i krampe.

Tidsintervallerne afhænger at hvor kompleks den pågældende opgave er og hvordan [klager] har det den pågældende dag Fx er opslag i bøger besværligt og

tidskrævende at gøre med en hånd.

Det tager længere tid for [klager] alene at nedskive den praktiske opgavebesvarelse, og et tillæg på 25 % dækker ikke dette tidsforbrug.

Hertil kommer den tid der vil gå til at

tænke over den pågældende opgave.

[Klager] søger om extra tid 50 %.

”

Den 16. december 2018 ansøgte klager om 50 % forlænget tid til eksaminerne.

Ved e-mail af 8. januar 2019 kontaktede universitet klager for at anmode om yderligere oplysninger.

Ved lægeerklæring af 10. januar 2019 anførte klagers læge følgende

”…

Tilføjelse 10 01 2019

[Klager] har pga sit fysiske handikap altid behov for mere tid, jf ovenstående idet [klager] må holde pauser pga.

belastningsudløste smerter.

Jo længere planlagt eksamenstid, jo flere smerter, og dermed behov for flere – og længere pauser.

Det bevirker at [klager] også ved eksaminer uden hjælpemidler har behov for ekstra tid idet [klager] bliver fysisk udfordret i tilfælde af indlagte beregningsopgaver i det udleverede opgavemateriale.

Med kompleksitet tænkes der på skift mellem bøger/ tegne opgaver/ tastatur ol.

i og med at [klager] jo kun har 1 hånd.

Tillæg 25 % er ikke tilstrækkelligt.

”

Ved e-mail af 13. januar 2019 svarede klager følgende i relation til anmodningen om yderligere oplysninger

”…

CBM-eksamen

Ift.

CMB-eksamen, så består eksamenen af en multiple choice del og en skriftlig del.

Den er uden hjælpemidler.

Jeg har været til denne eksamen, og der fik jeg tildelt tidsforlængelse med 25%.

Jeg må desværre konstatere, at et tillæg på 25% på ingen måder er tilstrækkeligt, da jeg havde mange smerter i min hånd/arm, og havde behov for mange pause, så jeg kunne hvile min hånd/arm under eksamenen.

Første del af CMB-eksamen: Hvad angår multiple choice, er det korrekt, at besvarelsen sker ud fra valgmuligheder, men det betyder ikke, at der ikke forekommer opgaver, hvor der er behov for at der beregnes eller tegnes før spørgsmålet kan besvares.

I disse situationer vil det for det første tage mig længere tid at beregne eller tegne, da jeg kun har 1 hånd at gøre godt med, og for det andet vil det ligeledes kræve, at jeg hviler min hånd hyppigere.

Anden del af CMB-eksamen: Denne del er en skriftlig eksamen, hvor Excel skal anvendes for at kunne besvare nogle spørgsmål.

Igen her tager det mig længere tid at benytte Excel, da jeg kun kan bruge min ene hånd, og herudover har behov for at hvile min hånd/arm.

Ift.

eksamen med eller uden hjælpemidler

Jeg har, uagtet om eksamen er med eller uden hjælpemidler, altid behov for mere tid, idet jeg bl.a. bliver

fysisk udfordret af indlagte beregningsopgaver.

Den planlagte eksamenstid påvirker også mit behov for pauser, således jo længere planlagt eksamenstid, jo mere udmattet bliver jeg i hånden/armen pga.

mange smerter, og derved er behovet for pauser større og længeden af pauserne større.

Se vedlagte udvidet længeerklæring.

Ift.

at slå noget op i en bog, så var dette blot et eksempel blandt mange andre for at eksemplificere, at en simpel opgave såsom at slå noget op, tager mig længere tid.

Organisk kemi

I organisk kemi vil jeg herudover ikke kunne benytte mit molekyle byggesæt, da det kræver, at man har 2 hænder til at bygge med, og skulle jeg gennemføre dette med en hånd, så vil det være ekstremt tidskrævende og meget besværligt.

Herudover er der mange tegneopgaver, som tager mig længere tid at tegne, og som belaster min hånd meget, hvorfor behovet for hyppigere pauser mm.

også er til stede her.

Kompleksitet

Det er der menes med opgavens kompleksitet er bl.a. beregningsopgaver, tegneopgaver (bl.a. tegne molekyler fx resonansformer), redegørelse for svar med en hånd mm., som for det første tager mig længere tid, da jeg kun har en hånd, og herudover kræver flere kræfter, og derved belastes min hånd mere.

Og heraf skal der bruges mere tid på flere pauser, og længere pauser pga.

kramper i hånd.

Kemiske Principper eksamen

Til denne eksamen skal der foretages komplekse beregninger, opskrives reaktioner, der skal beskrives og diskuteres, der skal tegnes mm.

De nævnte ting kræver længere besvarelsestid, da jeg kun har en hånd pga.

mit fysiske handicap.

Behovet for hyppige pauser og længere pauser vil være tilstede.

Eksamen ud opslag i fysiske bøger

Uagtet om der er tale om en fysisk bog eller en bog i PDF format, vil behovet for at slå noget op være til stede.

Der er blot forskel i formatet.

Min bekymring for at gå til eksamen uden opslag i fysiske bøger (som er det, jeg er bekendt med og tryg ved) er, at et opslag på et ord i en PDF fil vil figurere mange gange, hvorfor jeg alligevel skal bruge mere tid på at baldre igennem siderne i PDF filen og finde den

rigtige side i filen.

Herudover er jeg også bekymret over, at jeg ikke er fortrolig med systemet, tilgangen, opslaget, som ikke matcher det fysiske opslag, som jeg sidder og læser i.

Opsummering

Jeg søger om 50% forlænget tid på bagrund af, at jeg har en fysisk funktionsnedsættelse, som skyldes kroniske smerte i min venstre hånd/arm, da min højre hånd er traumatisk amputeret.

Som konsekvens af amputering af min højre hånd, er min venstre hånd/arm meget overbelastet, hvilket kræver flere og længere pauser.

For at komme igennem eksamenssættet, uagtet om det er med eller uden hjælpemidler, har jeg behov for 50% forlængelse, da jeg har behov for at hvile min hånd hver 5-10 min pga.

smerter.

Jeg skal understrege, at mine pauser og forlængelser intet har at gøre med min faglige forståelse af emnet, men derimod mit handicap.

Det at skulle redegøre for, beskrive, beregne eller tegne tager mig længere tid, da jeg fysisk er hæmmet og har smerter, og derfor har behov for at hvile min hånd/arm oftere.

¬…”

Ved brev af 1. februar 2019 modtog klager afslag på sin ansøgning om 50 % forlænget eksamenstid

” Afslag på ansøgning om 50% forlænget tid til eksamen

…

Udvalget besluttede ikke at imødekomme din ansøgning.

…

Ved denne afgørelse lagde udvalget vægt på, at du fik en dispensation til 25% forlænget tid til eksamen ved afgørelse af 7. december 2018.

Udvalget fremhævede, at det er er en forudsætning, at der med et tilbud om yderligere forlænget tid med ikke sker en ændring af prøvens niveau, jf. eksamensbekendtgørelsen § 7.

Udvalget vurderede, at en forlængelse udover 25%, dvs. på mindst 50% vil medføre, at der sker en ændring af prøvens faglige niveau,

…

Klagevejledning

Klage over denne afgørelse, som kun kan vedrøre retlige forhold, kan indbringes for rektor v/Uddannelsesstrategisk Sekretariat.

Du kan altså ikke klage over hensigtsmæssigheden af den trufne afgørelse eller over det eventuelle skøn.

…”

Ved lægeerklæring af 7. februar 2019 anførte klagers læge følgende

”…

Der er tale om en varig fysisk funktionsnedsættelse.

[Klager]s funktionsnedsættelse er så omfattende, at hun ikke kan påtage sig et erhvervsarbejde.

…”

Ved e-mail af 13. februar 2019 anmodede klager om at få sin sag genbehandlet – alternativt ønskede klager at indgive en klage over ovenstående afgørelse af 1. februar 2019.

Den 29. marts 2019 blev klager orienteret om, at hendes henvendelse ville blive behandlet på ny, da hendes klage indeholdt nye oplysninger, som ikke tidligere var indgået i sagen.

Den 9. april 2019 fik klager afslag på 50 % ekstra tid til sine eksaminer med følgende begrundelse

”…

Afslag, praksis og begrundelse

Studienævnet besluttede ikke at imødekomme din ansøgning.

Studienævnet anerkender, at du har en funktionsnedsættelse og dermed behov for kompensation.

Det er grunden til, at du fik tildelt 25% ekstra tid ved afgørelsen af 7. december 2018.

Da forholdene i din sag er meget sjældne, har studienævnet ikke nogen praksis på området.

På en anden af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser fik en studerende, som manglede den ene arm og pga.

intensiv brug af den anden havde udviklet skæv ryg med tidvise smerter, efter ansøgning tildelt 25% forlænget tid til to eksamener på sin bacheloruddannelse.

Det er dog særdeles vanskeligt at sige, hvor meget denne sag reelt ligner

din, fx med hensyn til smerter.

Det kan i øvrigt oplyses, at det er meget sjældent, at der gives 50% ekstra tid.

Det eneste eksempel fra de senere år på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet var en studerende, som havde fået 25% ekstra tid på grund af ordblindhed, og som ved en enkelt eksamen skulle amme, hvilket foregår uden for eksamenslokalet.

Hun fik derfor 25% ekstra til disse to uafhængige forhold.

Ved afgørelsen af din sag lagde studienævnet vægt på, at 50% ekstra tid vil ændre prøvens niveau, fordi det vil give dig markant længere tid til at reflektere over eksamensopgavens eller -opgavernes løsning, fx tid til udtænke måder at tegne en figur på eller tænke over

formuleringen af et svar eller en argumentation.

Studienævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det ved skriftlige stedprøver ikke er al tiden, som går med handlinger, som involverer brugen af din hånd, eksempelvis at skrive, at slå op i bøger eller at fremsøge information fra

eventuelle hjælpemidler, men at der er også tid, som bruges på at tænke og reflektere over løsninger, hvorunder det er muligt at hvile hånden.

Studienævnet lagde desuden vægt på, at de konkrete eksempler, som fremgår af din lægeerklæring af 7. februar 2019, er vanskelige at overføre til en skriftlig stedprøve.

Studienævnet skønner derfor, at dens beskrivelse af din funktionsnedsættelse ikke nødvendigvis må føre til en anden afgørelse.

Hjemmel og klagevejledning

…

Klage over denne afgørelse, som kun kan vedrøre retlige forhold, kan indbringes for rektor v/Uddannelsesstrategisk Sekretariat.

…”

Ved e-mail af 24. april 2019 anmodede klager om at få sin sag genbehandlet – alternativt indgav klager en klage over ovenstående afgørelse af 9. april 2019.

Den 11. juni 2019 anførte klagers læge følgende i en lægeerklæring

”…

I en eksamenssituation hvor [klager] pga.

smerter i overbelastet venstre hånd må holde pauser, er [klager] ikke i stand til at udnytte pauserne konstruktivt til andet, da hun pga.

smerter ikke tænker som hun gør smertefri.

[Klager] har desuden bivirkninger til den givne smertestillende behandling, som også virker hæmmende.

Da [klager] jo kun har en hånd, tager det længere tid at skrive på såvel tastatur, som i hånden.

Der er bevilget 25% extra tid, hvilket fx.

ved nyligt gennemført eksamen reelt gav en extra tid pr. opgave på 3 min, hvilket skulle dække pause og længere tastetid.

Det er ikke tilstrækkeligt.

Efter en eksamen har [klager] extra mange smerter og må anvende immobilisrende bandage om venstre håndled i en periode.

…”

Ved brev af 7. august 2019 modtog klager svar på sin klagesag

”…

Det skal indledningsvis præciseres, at klageadgangen til rektor er begrænset til retlige spørgsmål.

Dette indebærer, at der kan ske prøvelse af, om den trufne afgørelse holder sig inden for lovgivningens rammer, mens spørgsmål om hensigtsmæssigheden af en afgørelse truffet inden for lovgivningens rammer, herunder om hensigtsmæssigheden af et i sagen udøvet skøn, falder uden for området for prøvelse.

Uddannelsesservice har nu behandlet din klage.

Det er vurderingen, at studienævnets afgørelse ikke lider af en retlig mangel, og du får derfor ikke medhold i din klage.

…

Begrundelse

Sagen skal behandles i medfør af bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), § 7 om særlige vilkår til eksamen

§ 7.

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen.

Det er en

forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Om der vil ske en ændring af prøvens niveau er en faglig vurdering.

Formålet med at give tilladelse til særlige eksamensvilkår er at ligestille studerende med en funktionsnedsættelse med andre studerende i selve

eksamenssituationen, men dispensation til særlige prøvevilkår må aldrig medføre, at niveauet for prøven sænkes.

Hvis niveauet for prøven sænkes med den ansøgte kompensation, vil dine resultater ikke reelt afspejle det

faglige niveau på den pågældende uddannelse.

Du vil med andre ord ikke leve op til de faglige krav, der stilles på din uddannelse.

Studienævnet har forholdt sig til dine lægelige oplysninger i forbindelse med afgørelsen, og vurderet, at disse oplysninger ikke kunne føre til en dispensation.

Det bemærkes, at afleveringen af en lægeerklæring ikke er

ensbetydende med, at du automatisk tildeles en dispensation.

Universitetet træffer i hvert enkelt tilfælde afgørelse om, hvorvidt en anmodning om dispensation - på baggrund af den fremlagte lægeerklæring – skal imødekommes.

Universitetets afgørelse træffes på baggrund af de konkrete omstændigheder.

Vi finder ikke, at den senest fremlagte lægeerklæring af 11. juni 2019 kan medføre et ændret resultat i denne vurdering.

…

Der er hjemmel i eksamensbekendtgørelsens § 7 til at give dispensation til særlige vilkår til eksamen, men dette må ikke medføre en ændring i prøvens niveau.

Studienævnet har i din sag vurderet, at de konkrete forhold, der er

tilstede i din sag, ikke kan medføre en dispensation efter bestemmelsen.

At du ikke får dispensation som ønsket, betyder ikke, at afgørelsen i sig selv er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Vi vurderer, at studienævnet har

tilbudt dig en rimelig tilpasning, som er i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens § 7.

Det er på ovennævnte baggrund vurderingen, at du ikke kan få medhold i din klage.

….

Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse under Uddannelsesministeriet.

Klageadgangen er begrænset til retlige spørgsmål, og klagefristen er 2 uger fra denne afgørelse er meddelt dig.

…”

Ved e-mail af 20. august 2019 klagede klager over afgørelsen til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Ved brev af 27. september 2019 modtog klager afgørelsen fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse

”…

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har behandlet sagen, og vi konkluderer, at du ikke får medhold i din klage.

Denne afgørelse er endelig.

Det betyder, at du ikke kan klage over styrelsens afgørelse til anden administrativ myndighed.

…

Efter gennemgangen af sagen finder styrelsen at [indklagede] har udøvet sit skøn lovligt og inden for rammerne af de relevante retsregler, og at begrundelsen for afgørelsen opfylder de forvaltningsretlige krav hertil.

Styrelsen bemærker særligt, at [indklagede] ikke er forpligtet til at følge din læges anbefaling om 50% ekstra tid, hvilket skyldes, at [indklagede] har kompetencen til at vurdere, hvilke kompenserende foranstaltninger, der er passende i den konkrete studerendes situation, herunder eksamensformen.

…”

Ved lægeerklæring af 27. november 2019 anførte klagers læge følgende

”…

[Klager] har behov for mange pauser under sine gøremål, for at kunne opnå en vis smertereduktion.

[Klager] har forløb ved fysioterapeut, samt er i smertestillende behandling med tablet Panodil og tablet lbumetin med ikke tilfredsstillende effekt.

”

Ved e-mail af 13. maj 2020 ansøgte klager om forlænget tid til en specifik eksamen med 48 timers forberedelsestid og 6 timers skriftlig eksamen.

Ved e-mail af 11. juni 2020 modtog klager afslag på sin ansøgning med følgende begrundelse

”Udvalget besluttede ikke at imødekomme din ansøgning.

Ved denne afgørelse lagde udvalget vægt på, at studienævnet ikke har praksis for at tillade længere forberedelse til denne type eksamen.

Denne praksis er begrundet i, at studienævnet ikke ønsker at udlevere materialet, så nogle studerende får det før andre studerende.

Dette gælder også fx ordblinde studerende, som ellers har forlænget tid til skriftlig eksamen: Heller

ikke de har forlænget tid til forberedelse, selv om det ellers kunne siges at være indiceret i arten af deres funktionsnedsættelse.

Udvalget finder derfor, at det forhold, at du mangler en arm, ikke udgør et forhold, som kan begrunde en afvigelse fra studienævnets praksis.

Efter udvalgets opfattelse er du ikke stillet ringere end andre studerende i prøvesituationen, fx ordblinde.

Udvalget finder, at 48 timer er et tilstrækkeligt langt tidsrum til, at det er muligt at holde pauser i læsning af de godt 100 sider, som det drejer sig om.

Der består heller ikke nogen pligt til at skrive noter til materialet.

Derfor afslår udvalget forlænget tid til forberedelsen.

…”

Ovenstående afgørelse blev ikke påklaget.

Ved lægeerklæring af 4. august 2020 anførte klagers læge følgende

”…

I en eksamenssituation hvor [klager] pga.

smerter i sin overbelastede venstre hånd må holde pauser, er [klager] ikke i stand til at udnytte pauserne konstruktivt til andet, da hun pga.

smerter ikke tænker klart og skarpt, som hun gør når hun ikke har smerter.

[Klager] har gennem længere tid været påvirket og stresset pga.

ovenstående.

[Klager] oplever indre uro, hjertebanken, koncentrationsbesvær, hovedpine og muskelspændinger, og fremtræder nu psykisk påvirket af det lange pres.

[Klager] har desuden bivirkninger til den givne smertestillende behandling, som også virker hæmmende på hendes ydeevne.

Da [klager] jo kun har en hånd, tager det længere tid at skrive på såvel tastatur, som i hånden.

Der er bevilget 25% extra tid, hvilket fx.

ved tidligere gennemført eksamen reelt gav en extra tid pr. opgave på 3 min, hvilket skulle dække pause og længere tastetid.

Det er ikke tilstrækkeligt.

Da [klager] nu også har psykiske vanskeligheder er der brug for tillæg på yderligere 25%.

…”

Klager har for nævnet fremlagt et udsnit af studieordningen, hvoraf følgende fremgår

” § 12 Forlænget tid til eksamen

Studienævnet kan ved skriftlige eksamener efter ansøgning give en studerende 25 % forlænget tid til besvarelse i følgende tilfælde

1) ved ordblindhed, når denne er dokumenteret ved udtalelse fra relevant myndighed

2) ved graviditet i graviditetens første to trimestre, når særlige graviditetsgener er dokumenteret ved

lægeerklæring

3) når den studerende skal amme et barn, som er under seks måneder gammelt

4) i andre tilfælde, hvor behovet for ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring.

Stk. 2.

Ved graviditet, hvor den studerende er i graviditetens tredje trimester, kan forlænget tid meddeles uden ansøgning ved forevisning af vandrejournal i Sektion for Studieservice senest 14 dage før eksamen.

Stk. 3.

Til en 24-timers skriftlig opgave gives en forlængelse på to timer.

Til en 48-timers skriftlig opgave gives en forlængelse på fire timer.

Til en 72-timers skriftlig opgave gives en forlængelse på seks timer.

Til de øvrige skriftlige opgaver gives ikke forlænget tid.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. august 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klager fremsendte den 15. september 2020 ansøgning om dispensation til 50 % ekstra eksamenstid som følge af fysiske og psykiske udfordringer.

Ved e-mail af 18. december 2020 blev klager meddelt afslag med følgende begrundelse

”…

Studienævnet besluttede ikke at imødekomme din ansøgning.

Ved denne afgørelse lagde studienævnet vægt på, at du har fået bevilget 25 % ekstra tid.

Det har du, fordi studienævnet anerkender, at du har en funktionsnedsættelse.

Studienævnet skønner dog fortsat, at 50 % ekstra tid vil sænke prøvens niveau, fordi du får mere tid til at tænke og reflektere over løsningen af de stillede opgaver.

Studienævnet finder med andre ord, at dine nye argumenter og de nye oplysninger i lægeerklæringen ikke ændrer sagen afgørende.

…”

Ovenstående afgørelse blev ikke påklaget.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, da hun ikke kunne få 50 % forlænget tid til eksamen.

Som følge af en amputation af klagers højre hånd bliver klagers venstre side overbelastet.

Dette medfører, at klager flere gange i løbet af dagen må holde pause og smertereducere.

Smerterne medfører koncentrationsbesvær, og behandlingen med smertestillende medicin er ikke tilfredsstillende.

Klager lider af en varig funktionsnedsættelse.

Klager har derfor ret til særlige prøvevilkår.

Studienævnet vurderede ikke sagerne individuelt, men gav alle berettigede ansøgere 25 % forlænget tid.

Indklagede gør gældende, at afgørelserne er udtryk for en skønsmæssig afvejning af de hensyn, der skal tages til den faglige kompetenceprofil på klagers uddannelse over for hensynet til de særlige behov, som hun kan have som en følge af sin funktionsnedsættelse.

Der blev altid foretaget en konkret vurdering af hver enkelt sag.

Det var en uddannelsesfaglig vurdering, der medførte, at ikke alle anbefalinger fra klagers læge kunne imødekommes.

Det var meget sjældent, at der blev meddelt forlængelse med 50 %.

Dette skyldtes, at der skulle foretages en afvejning mellem forskelsbehandlingslovens § 2a og eksamensbekendtgørelsens § 7 om opretholdelse af prøvens niveau.

En tilpasning efter § 2a skulle være i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens § 7.

Klager blev tilbudt den tilpasning, der var mulig, uden at det faglige niveau blev sænket.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på grund af handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder også enhver, der driver uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsuddannelse, det vil sige uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Det fremgår af lovens § 2 a, at arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager fik amputeret sin ene hånd som barn, hvilket har medført smerteproblematikker i modsatte hånd og arm.

Klagers læge har oplyst bl.a., at der er tale om en varig fysisk funktionsnedsættelse af så omfattende karakter, at klager ikke kan påtage sig et erhvervsarbejde.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i studiet på lige vilkår med andre studerende, at hun som følge af sin amputerede hånd og deraf følgende problematikker havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Klager har anført, at det indklagede universitet ikke tildelte hende de særlige eksamensvilkår, som hun havde lægeligt behov for til at gå til eksamen på lige vilkår med sine medstuderende.

Der er fastsat tidsmæssige rammer for de enkelte eksamener.

Det indklagede universitet har oplyst, at klager ikke kunne tilkendes mere end 25 % forlænget tid til eksamen, da dette ville forringe prøvernes og dermed uddannelsens niveau.

Nævnet vurderer, at kravet om, at alle studerende skal gå til eksamen på ens tidsmæssige vilkår, kan stille studerende med handicap ringere end andre studerende.

Klager har derfor påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med tilrettelæggelsen af eksamen.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at tilrettelæggelsen af eksamen var objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog § 2 a.

Indklagedes bevisbyrde

Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal arbejdsgiveren træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Forskelsbehandlingslovens § 2 a, der implementerer artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftige og erhverv, omhandler – som direktivets artikel 5 – alene arbejdsgivere.

Forarbejderne til forskelsbehandlingslovens § 2 a og betragtningerne i præamblen til direktivet tyder ikke på, at det var hensigten, at andre pligtsubjekter skulle være omfattet af tilpasningsforpligtelsen i direktivets artikel 5.

Nævnet har således tidligere fastslået, at tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a og direktivets artikel 5 alene gælder for arbejdsgivere og således ikke for andre pligtsubjekter efter forskelsbehandlingsloven, herunder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.

Nævnet har dog videre slået fast, at det ikke hermed er udelukket, at der på andet grundlag kan bestå en tilpasningsforpligtelse for offentlige institutioner.

Det følger således af EU-retlige forpligtelser såvel som af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention, at offentlige institutioner mere generelt skal træffe foranstaltninger med henblik på at sikre ligebehandling af personer med handicap.

I overensstemmelse med formålet med forskelsbehandlingsloven og beskæftigelsesdirektivet må det derfor indgå ved vurderingen af, om der foreligger ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap, om en offentlig institution har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling.

I forhold til indirekte forskelsbehandling henviser nævnet til direktivets artikel 2, stk. 2, litra b.

Det fremgår heraf blandt andet, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med et bestemt handicap særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre 1) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige, eller 2) arbejdsgiveren eller enhver anden person eller organisation omfattet af direktivet i medfør af national lovgivning er nødt til at træffe passende foranstaltninger i henhold til principperne i artikel 5.

Spørgsmålet er herefter, om indklagede har godtgjort, at tilrettelæggelsen af klagers eksamen var objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, herunder om indklagede som offentlig institution konkret har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af klager henset til hendes handicap.

Indklagede har oplyst, at man som hovedregel ikke forlænger eksamenstiden med mere end 25 %, hvilket skyldes et ønske om at sikre prøvens niveau og uddannelsens kvalitet.

Nævnet vurderer, at denne praksis er begrundet i et sagligt formål om at sikre den uddannelsesmæssige kvalitet på studiet, og at praksissen som udgangspunkt er et hensigtsmæssigt middel til at opfylde dette formål.

Spørgsmålet er herefter, om indklagede har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af klager henset til hendes handicap.

Det fremgår bl.a. af lægeerklæringen af 11. juni 2019, at klager ikke har mulighed for at udnytte den ekstra tid til at løse opgaver, da klager har behov for pauser grundet smerter og smertereduktion.

Det fremgår videre, at en tidsmæssig forlængelse på 25 % ikke er tilstrækkeligt, og at klager efter en sådan eksamen må gå med immobiliserende bandage på sin hånd i en periode herefter.

Indklagede har gjort gældende, at en forlængelse på mere end 25 % ville forringe det faglige niveau, ligesom en for stor tidsmæssig forskel til at løse opgaverne vil stille de studerende forskelligt.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes skøn, hvorefter der i forhold til klager ikke var grundlag for at tildele hende yderligere eksamenstid.

Nævnet finder således, at indklagede har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre klager ligebehandling henset til hendes handicap.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 a, om tilpasning

•

§ 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde