DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - ej medhold
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - ej medhold
J.nr. 20-33347
En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en telefonisk henvendelse til den indklagede styrelse samt i forbindelse med, at manden ikke kunne indgive en mundtlig klage til styrelsen.
Manden havde rettet telefonisk henvendelse til styrelsen med henblik på at indgive en klage.
Manden oplyste for nævnet, at han ved henvendelsen fik oplyst, at han skulle vente på, at en medarbejder havde tid til at tage imod hans mundtlige klage den efterfølgende uge.
Indklagede bestred at have oplyst manden om, at han kunne indgive en mundtlig klage.
Nævnet vurderede, at manden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for ringere behandling i handicapdiskriminationslovens forstand.
Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Nævnet vurderede, at den del af klagen, der vedrørte indgivelse af en mundtlig klage til styrelsen, alene angik det materielle indhold af lovgivning på området, hvoraf det blandt andet fremgår, at klager til styrelsen skal indsendes via en digital klageformular.
Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.
Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers telefoniske henvendelse til den indklagede styrelse samt i forbindelse med, at klager ikke kan indgive en mundtlig klage til styrelsen og i forbindelse med webtilgængeligheden af den indklagede styrelses hjemmeside.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Nævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører muligheden for at indgive en mundtlig klage.
Nævnet kan heller ikke behandle den del af klagen, der vedrører webtilgængelighed.
Den indklagede styrelse har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven i forbindelse med håndteringen af klagers telefoniske henvendelse.
Sagsfremstilling
Klager, som er ordblind, kontaktede den indklagede myndighed med henblik på at indgive en mundtlig klage.
Klager har ikke oplyst, hvornår henvendelsen fandt sted.
Klager har oplyst, at han ved henvendelsen til myndigheden blev oplyst, at han skulle vente på, at en medarbejder fra indklagede havde tid til at modtage hans mundtlige klage ugen efter.
Den indklagede myndighed bestrider klagers oplysning.
Myndigheden har oplyst, at en medarbejder hos myndigheden talte med klager den 29. juli 2020.
Medarbejderen vejledte generelt om, hvordan en klage kan indsendes til styrelsen.
Det er ikke korrekt, at indklagede har oplyst klager, at han kunne indgive en mundtlig klage.
Indklagede har videre oplyst, at det er muligt, at klager under samtalen er blevet oplyst, at han kunne ringe ugen efter, såfremt han måtte ønske at komme til at tale med en jurist.
Klager har oplyst, at han efterfølgende har talt med en sekretær hos indklagede, som tilbød at sende ham en formular, han kunne udfylde.
Klager fik at vide, at såfremt han havde brug for hjælp til at udfylde formularen, kunne han kontakte vejleder-A.
Klagerne blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. juli 2020 og den 18. august 2020.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Indklagede har om deres praksis for indgivelse af klager oplyst bl.a.
Det følger af lovgivning på området, at klager til myndigheden skal indsendes via en digital klageformular.
Myndigheden kan ifølge lovgivningen på området give adgang til at indsende en klage på anden måde, hvis der foreligger særlige forhold.
Myndigheden kan desuden bestemme, hvordan en klage i disse undtagelsesvise tilfælde skal indgives, herunder om klagen skal indgives mundtligt eller skriftligt.
A-kontor skal bistå en borger med at videresende og udforme en klage til rette myndighed.
Såfremt en borger mener, at han/hun er fritaget fra digital post, kan borgeren få tilsendt et fysisk klageskema ved at kontakte indklagede eller A-kontor.
Dette vejledes borgere om ved henvendelse til indklagede.
Det er indklagedes praksis at tilbyde at fremsende et fysisk klageskema til borgere, der oplyser, at de ikke kan klage digitalt.
Når indklagede modtager en klage på et fysisk klageskema, tager indklagede konkret stilling til, om der er undtagelser, der gør, at indklagede kan fravige kravet om, at klagen skal indgives digitalt.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klagers klageret som ordblind blev udskudt som følge af, at han skulle vente til ugen efter med at klage.
Styrelsen har pligt til at sikre lige ret til tilgængelighed, men skubber det ud på de enkelte afdelinger under styrelsen.
Vejlederne har mange andre opgaver og har ikke nødvendigvis tid, når klager har.
Klager bliver afhængig af medarbejderne.
Klager skal have mulighed for at klage, når han har tid og energi, samt når han har et problem, der skal klages over.
Han kan ikke vente flere dage på at få lov til at klage og sikre sine rettigheder.
Det kan være svært for klager at huske situationerne flere dage efter, fordi han også har meget andet at lave.
Mundtlige klager skal kunne indgives, når man har ”tråden”.
Klager har netop modtaget et dokument fra indklagede om, at han skal give samtykke til, at han skal kontaktes via e-mail, og at det hele foregår elektronisk fremadrettet.
Klager snakkede med den medarbejder, der har lavet opsætningen, og hun sagde, at hvis han har et handicap, kan han bare printe den ud og sende den ind til indklagede.
Dette kan ikke være rigtigt.
Klager bliver tvunget til at gøre noget ekstra, fx at have en printer.
Det medfører desuden længere sagsbehandlingstid.
Såfremt klager skal kontakte vejlederne, er det det offentlige, som bestemmer, hvornår klager skal indgive en klage.
Vejlederne har ikke tid, når klager ringer.
Klager får blot at vide, at han kan ringe igen en anden dag.
Det nytter ikke noget, at indklagede begrænser adgangen til vejlederne.
Der burde være flere vejledere ansat.
Dette for at undgå at klager ikke kan komme igennem eller bliver henvist til at ringe igen en anden dag.
Vejlederne går på tidlig weekend om fredagen, hvilket gør, at klager, som er afhængig af personalet, er ringere stillet end de personer, som kan benytte teknologi.
Indklagede har ikke en platform, som ordblinde kan anvende.
Computersystemerne burde opsættes og testes for tilgængelighed fra start.
Det kan ikke være rigtigt, at man ikke indtænker personer med handicap, når man laver de digitale løsninger.
Det er nedværdiende, at personer med handicap først bliver indtænkt bagefter.
Det burde være en mulighed at man kan udfylde formularen, selvom man ikke er tilmeldt digital post.
Det handler om lige ret til samme ting.
Normale mennesker kan bruge formularen, hvorfor formularen skal laves, så alle kan bruge den.
Blinde er sikret en tilgængelighed på hjemmesiden, fordi de har en
skærmoplæser.
Klager er som ordblind ikke dækket under samme lovgivning, hvilket gør, at klager har en forventning om, at offentlige myndigheder har en skærmlæser.
Der står ingen steder i lovgivningen, at det er klager, som skal have en skærmoplæser.
Der står til gengæld, at der skal sikres tilgængelighed på lige fod med andre.
Indklagede påstår frifindelse.
Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede har vejledt klager om muligheden for at få tilsendt et klageskema, samt om muligheden for at kontakte en A-vejleder.
Indklagede har fulgt sædvanlig praksis på området.
Denne praksis er gældende for alle borgere, der ønsker at indgive en klage.
Oplysning om, hvordan en klage skal indsendes, findes på indklagedes hjemmeside.
Klager er ikke stillet dårligere end andre borgere, der klager.
Indklagede bestræber sig på altid at have en tydelig og klar kommunikation.
Indklagede beklager, såfremt kommunikationen er blevet misforstået.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Indgivelse af mundtlig klage
Klager gør gældende, at han udsættes for ringere behandling på grund af sit handicap som følge af, at han ikke har mulighed for at indgive en mundtlig klage til den indklagede myndighed.
Efter det af klager anførte vedrører denne del af klagen alene det materielle indhold af lovgivning på området, hvoraf det blandt andet fremgår, at klager til myndigheden skal indsendes via en digital klageformular, og at myndigheden kan give adgang til at indsende en klage på anden måde, hvis der foreligger særlige forhold.
Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.
Klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.
På den baggrund kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle denne del af klagen.
Webtilgængelighed
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed.
Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.
En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed m.v. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.
Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, der trådte i kraft den 23. september 2018 (lov nr. 692 af 8. juni 2018).
Loven finder anvendelse fra den 23. september 2020 på offentlige organers websteder, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden.
Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med offentlige organers overholdelse af loven.
Nævnet vurderer på den baggrund, at nævnet heller ikke kan behandle denne del af klagen.
Der henvises til nævnets afgørelser af 19. januar 2021 i sagerne 19-59728, 20-6466 og 20-17595.
Håndtering af klagers henvendelse
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Klager, som er ordblind, rettede telefonisk henvendelse til den indklagede myndighed med henblik på at indgive en klage.
Klager har oplyst, at han ved henvendelsen til den indklagede myndighed fik oplyst, at han skulle vente på, at en medarbejder havde tid til at tage imod hans mundtlige klage den efterfølgende uge.
Indklagede har bestridt at have oplyst klager om, at han kunne indgive en mundtlig klage.
Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for ringere behandling i handicapdiskriminationslovens forstand.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Efter udfaldet af sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage en vurdering af, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2, om lovens anvendelsesområde
•
§ 3, om lovens anvendelsesområde
•
§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 10, om delt bevisbyrde