DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0766
Statutory Text (4 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0766
B.
T.
får ikke kritik for kritisk artikelserie om konkursramt krisecenter
I november og december 2021 bragte B.
T.
en række artikler, hvori der blev rejst kritik af et konkursramt krisecenter.
Artiklerne indeholdt flere beskyldninger mod krisecentrets ledelse om svindel.
Krisecentrets ledelse klagede til Pressenævnet over artikelserien, som efter klagernes opfattelse var i strid med god presseskik på en lang række punkter.
Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder ”, ” Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til over en million efter lukning ”, ” Direktør for skandaleramt krisecenter politianmeldt for svindel ”, ” Direktør på krisecenter er anmeldt til politiet for svindel ”, ” Krisecenter har snydt [Person A] for en kvart million: 'Det er noget svineri' ”, ” Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der ”, ” Minister efter afsløringer: 'Det er jo helt forfærdeligt' ” og ”Afsløring: Krisecenter ansatte voldsdømt til at hjælpe ofre for vold” , som blev bragt af B.
T.
i perioden fra den 20. november 2021 til den 19. december 2021 på netavisen bt.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at B.
T.
med artiklerne har krænket deres privatlivs fred.
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har også klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte, udokumenterede og skadelige oplysninger om dem, som stammer fra en kilde, der ønsker at skade klagerne, og som B.
T.
ikke har efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.
1 Sagsfremstilling
- ” Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder ”
B.
T.
bragte den 20. november 2021 artiklen ” Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder ”.
Over artiklens brødtekst er indsat en to minutter lang video, som under videoen er ledsaget af teksten ” B.
T.
jagter svar fra direktør, der har brændt millioner af skattekroner af” .
Af videoen fremgår
”[Videoen indledes med optagelser af journalisten, der går fra fortovet og ind ad en flisegang foran et rødt parcelhus, hvorefter journalisten banker på døren.
Det fremstår på videoen som om, at kameraføreren står på fortovet.
På skærmen ses en hvid baggrund med følgende tekst: ” Millioner af skattekroner forsvundet fra krisecenter.
B.
T.
jagter svar fra direktøren for centeret ”.
Der klippes til journalisten, som står på en græsplæne, og i baggrunden ses [Krisecentret].
]
Journalisten : Her bag mig har vi [Krisecentret].
De har brændt millioner af skattekroner af.
Det var penge, som skulle have gået til at oprette nye pladser til kvinder i nød, men stedet er nu gået konkurs, og millionerne er forsvundet.
[Der klippes mellem forskellige optagelser fra [Krisecentret], herunder fra en stue, et køkken og fra haven, og der sluttes af med et billede af [Krisecentret]s logo og teksten ” Fonden, den selvejende institution [Krisecentret].
Et trygt sted at være ”.
Det fremgår, at optagelserne stammer fra en video fra [Krisecentret]s Instagram-profil.
Der klippes tilbage til journalisten, som står på en græsplæne, mens [Krisecentret] ses i baggrunden].
Journalisten : Vi har i flere dage forsøgt at få kontakt til direktøren og bestyrelsesformanden, men det har ikke været muligt.
Så nu har vi tænkt os at gå ned og prøve at banke på.
[Der klippes til optagelser af journalisten, som går op ad indkørslen til [Krisecentret].
Der vises nu et billede af [Krisecentret] med teksten: ” Ingen åbner, så B.
T.
prøver derfor en ny adresse ”.
Der klippes nu til optagelser af journalisten, som står foran et rødt parcelhus og banker på døren.
Det er de samme optagelser fra det røde parcelhus, som blev vist først i videoen.
Døren forbliver lukket, og der ses, ud over journalisten, ingen mennesker på optagelsen.
På skærmen vises teksten: ” Heller ikke her får vi svar på vores spørgsmål ”.
Der klippes til optagelser af journalisten, som står på en villavej].
Journalisten : Nu står jeg her foran direktør [Klager 1]s hus.
Hun har ikke taget telefonen alle de gange, jeg har ringet, eller vendt tilbage på min mail, så nu prøver jeg lige at gå ind og banke på og se, om hun vil svare på nogle af mine spørgsmål.
[Der vises optagelser af journalisten, der går ind ad indkørslen til [Klager 1]s hus, og der klippes kort tid efter til, at journalisten kommer tilbage igen ud ad indkørslen.
Det fremstår på videoen som om, at kameraføreren står på fortovet.
].
Journalisten, mens hun står ved en postkasse med et synligt husnummer ved starten af indkørslen : Nu har jeg lige været inde og banke på herinde ved direktøren [Klager 1], og der var faktisk nogen, der åbnede døren, men det var ikke hende selv.
Det var hendes mand, som faktisk også har været næstformand i bestyrelsen for det her krisecenter, men der var ikke nogen af dem, der havde lyst til at tale med mig.
De siger, at jeg får en mail senere i dag.
[Der klippes til optagelser af journalisten, der sidder på et kontor foran en computer].
Journalisten : Nu har jeg fået en mail.
Den er dog ikke fra hverken direktøren eller bestyrelsesformanden selv, som jeg har skrevet til, men fra deres advokat, og han siger, at de ikke vil udtale sig på nuværende tidspunkt, men generelt oplyser de, at de ikke har brugt de her millioner forkert.
Jeg ved allerede nu, at der er meget mere at komme efter i denne her sag, så jeg kommer til at kigge videre på det den kommende tid.
”
Af selve artiklen fremgår
”Dyr elektronik, store udbetalinger til direktøren og en skønhedsmaskine fra ‘Beauty Angel’ til 93.000 kroner.
Et krisecenter på Sjælland har fået millioner af skattekroner til at hjælpe voldsramte kvinder.
Men direktøren for krisecentret har brændt millioner af kroner af, og stedet er nu gået konkurs, før pengene har nået at hjælpe kvinderne.
Det kan B.
T.
afsløre på baggrund af en lang række dokumenter i sagen.
»De har brugt penge, så de har kørt sig selv helt ud over skrænten, og det hele er brast sammen.
Det er skattekroner lige ud ad vinduet, og det ser ekstra skidt ud, fordi kvinder i livskrise skulle have haft gavn af de penge,« siger [Juristen], som er jurist og ejer af [Juristens virksomhed].
Det drejer sig om [Krisecentret] i [Bynavn 1] på Sydsjælland.
Direktøren for krisecentret, [Klager 1], afviser at have brugt offentlige midler forkert.
I løbet af krisecentrets korte levetid på blot et år har centret fået 8,7 millioner kroner fra statskassen.
Fire af millionerne er en særlig pose penge, som centret har fået fra en pulje under Socialstyrelsen.
Den særlige pengepose skulle gå til at oprette ti ekstra pladser til kvinder i nød.
Men fordi krisecentret er gået konkurs og er lukket ned, bliver de ekstra pladser ikke til noget.
Et af de store spørgsmål er nu, hvor de fire millioner fra Socialstyrelsen er forsvundet hen.
På baggrund af interne regnskabsoversigter, fakturaer og kontoudskrifter, kan B.
T.
kaste lys over, hvordan direktøren, [Klager 1], har forvaltet nogle af millionerne.
Hun har brugt dem på blandt andet store udbetalinger til sig selv, dyr elektronik, håndværkerregninger og wellnessudstyr.
[…]
[Klager 1] fik del i millionerne ved at blive ansat som projektleder, mens hun i forvejen var direktør for krisecentret.
Den fidus gav hende et månedligt honorar på 40.000 kroner og et ekstra bonushonorar på 80.000 kroner for at have udarbejdet ansøgningen til Socialstyrelsen, viser en ansættelseskontrakt og en regnskabsoversigt.
»Det er højst usædvanligt, at direktøren har haft to parallelle ansættelser.
Man får en mistanke om, at hun har stukket skattekroner ned i egen lomme, som hun ikke skulle have haft,« siger [Juristen].
Ud over udbetalingerne til direktøren selv har hun brugt store beløb på indkøb af inventar.
For eksempel er der brugt 35.000 kroner på et wellnessrum, og der er indkøbt en lysterapimaskine fra ‘Beauty Angel’ inklusive olie og creme til 93.000 kroner.
Ifølge forhandlerens hjemmeside giver maskinen en ‘ung og smuk hud’.
Der er også brugt mindst 111.335 kroner på telefon, iPad, anden elektronik og hårde hvidevarer i butikker som Humac, Skousen og Bluecity.
Derudover er der brugt yderligere 273.847 kroner på ‘indkøb’, som ikke er nærmere specificeret i krisecentrets egen regnskabsoversigt, som B.
T.
er i besiddelse af.
Ifølge oversigten er der også brugt 13.600 kroner på husleje for en privat bolig og 1.975 kroner på Odder Parkhotel.
Sagen får advarselslamperne til at blinke, mener eksperter efter at have gennemgået dokumenterne.
»De her skattebetalte midler er forsvundet, og det fremstår, som om der er brugt penge på noget, de ikke måtte bruges på,« siger [Professoren], professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
[Juristen] er enig.
»Ud fra et princip om, at skattekroner skal bruges så fornuftigt som muligt, ser der ud til at være brugt voldsomt store beløb på indkøb.
Det bør undersøges, om der er bilag på det hele, og hvor alle møblerne og elektronikken er nu,« siger [Juristen].
Ud over den særlige pengepose på fire millioner fra Socialstyrelsen, har krisecentret fået 4,7 millioner kroner i indtægter fra kommunerne for at have huset voldsramte kvinder, men de millioner er også brugt.
Direktøren og den øvrige personkreds erklærede selv krisecentret konkurs i oktober.
En kurator er i øjeblikket ved at undersøge det fulde billede af, hvad der er sket med millionerne fra Socialstyrelsen og krisecentrets egen pengekasse.
Konkursen er kulminationen på en længere periode med alvorlige problemer på [Krisecentret].
Krisecentrets økonomi var »uigennemskuelig«, der skete »uforsvarlig brug« af offentlige midler, og krisecentret havde ikke evnerne til at hjælpe voldsramte kvinder.
Det konkluderer Socialtilsyn Øst i en særdeles kritisk tilsynsrapport.
På den baggrund besluttede tilsynet i slutningen af september at lukke krisecentret ned.
Før beslutningen nåede at blive effektueret, gik krisecentret konkurs.
B.
T.
har i flere dage forsøgt at få et interview med direktør [Klager 1] og bestyrelsesformand [Klager 3], men de afviser at stille op til interview eller svare konkret på B.
T.s spørgsmål.
I stedet har de sendt et svar via deres advokat
»Jeg kan dog generelt sige, at mine klienter afviser, at der skulle være foretaget dispositioner, som ikke har naturlig sammenhæng med driften af [Krisecentret],« lyder det i en mail fra advokat [Advokaten] fra Boelskifte Advokater.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Forsvundne millioner” , som omtaler, at B.
T.
undersøger det, de kalder ”krisecentrenes millionforretning” .
- ” Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til over en million efter lukning ”
B.
T.
bragte den 21. november 2021 artiklen ” Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til over en million efter lukning ”.
Over artiklens brødtekst er indsat den samme video, som fremgår af artiklen ovenfor.
Af artiklen fremgår bl.a.
”Millionerne er fosset ud, og krisecentret er gået nedenom og hjem.
Efter direktøren for det skandaleramte [Krisecentret] allerede har brændt millioner af skattekroner af, forsøger hun nu at hive over en million ned i sin egen lomme.
Det afslører en række interne dokumenter, som B.
T.
er kommet i besiddelse af.
Dokumenterne kaster lys over, hvordan direktør [Klager 1] og bestyrelsesformand [Klager 3], som også er hendes stedfar, har taget en yderst udspekuleret metode i brug.
Da [Krisecentret] blev meldt konkurs i oktober, underskrev stedfar og steddatter pludselig en ny ansættelseskontrakt til hende.
Kontrakten giver hende en millionsum i tilfælde af opsigelse.
På det tidspunkt var de dog begge fuldt ud klar over, at centret var gået konkurs, og at direktøren derfor skulle stoppe i sin stilling.
Umiddelbart ser kontrakten ud, som om den blev indgået for længe siden.
Der står nemlig 1. maj på forsiden af den.
Men B.
T.
er i besiddelse af skriftlig dokumentation, der afslører, at de først underskrev kontrakten samtidig med hendes opsigelse i et onlinesystem 20. oktober.
Altså efter krisecentret var meldt konkurs og lukket ned.
I hendes opsigelse står der derfor nu, at hun har ret til 12 måneders betalt løn og en fratrædelsesgodtgørelse svarende til seks måneders løn.
Det løber op i 1.215.000 kroner.
[…]
Hun får ifølge opsigelsen også lov til at beholde massagestol, telefon, Airpods, Apple Watch og stationær computer.
Det er ulovligt at berige sig selv under en konkurs, og direktøren og bestyrelsesformandens metode er dybt alvorlig, vurderer eksperter.
»Det er strafbart at give penge til sig selv, hvis man er ved at gå konkurs.
Og hvis man baguddaterer et dokument og gør det for at snyde nogen, er det dokumentfalsk,« siger [Lektoren], der er lektor i strafferet ved Aarhus Universitet.
Sagen bliver ikke mindre alvorlig af, at der står 1. maj og ikke den korrekte dato på kontrakten.
[…]
Som B.
T.
kunne afsløre lørdag [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder ”, som er gengivet ovenfor], har [Krisecentret] fået tildelt 8,7 millioner fra skattekassen.
Fire af millionerne skulle bruges på at oprette nye krisecenterpladser til voldsramte kvinder, men direktøren har brændt millioner af kroner af, og krisecentret er gået konkurs.
De ekstra pladser bliver således ikke til noget.
B.
T.
har i flere dage forsøgt at få et interview med direktør [Klager 1] og bestyrelsesformand [Klager 3] og har stillet en række konkrete spørgsmål, men de afviser at udtale sig.
Deres advokat oplyser i en mail, at de generelt begge »afviser, at der skulle være foretaget dispositioner, som ikke har naturlig sammenhæng med driften af [Krisecentret]«.
”
Der er i artiklen bl.a. indsat en faktaboks med overskriften ”Se forløbet” med følgende tekst
- ” Direktør for skandaleramt krisecenter politianmeldt for svindel ”
B.
T.
bragte den 22. november 2021 artiklen ” Direktør for skandaleramt krisecenter politianmeldt for svindel ”.
Over artiklens brødtekst er indsat den samme video, som fremgår af de to ovenstående artikler.
Herefter fremgår bl.a.
”Direktøren bag det skandaleramte [Krisecentret] er under mistanke for svindel.
Socialtilsyn Øst bekræfter over for B.
T., at der er indgivet politianmeldelse mod direktøren og den øvrige bestyrelse bag kvindekrisecentret.
»Vi har politianmeldt personkredsen bag krisecentret for mistanke om misbrug af offentlige midler.
Det kan se ud, som om der er urent trav, og at direktøren og bestyrelsen har handlet for egen økonomisk vinding,« siger tilsynschef [Tilsynschefen] fra Socialtilsyn Øst.
Politianmeldelsen kommer, efter B.
T.
har undersøgt [Krisecentret] og rettet en række spørgsmål til Socialstyrelsen og Socialtilsyn Øst.
[…]
Politianmeldelsen går blandt andet på, at direktøren for det nu nedlukkede krisecenter har forsøgt at hive 1,2 millioner ned i sin egen lomme, efter krisecentret var begæret konkurs og lukket ned.
B.
T.
har afsløret den udspekulerede metode [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til over en million efter lukning ”, som er gengivet ovenfor], som direktøren, [Klager 1], har brugt til at forsøge at sikre sig millionsummen.
[…]
Direktøren og den øvrige personkreds bag [Krisecentret] er også politianmeldt for misbrug af offentlige midler.
Krisecentret har i år fået fire millioner kroner fra en særlig pulje under Socialstyrelsen til at oprette flere krisecenterpladser.
Som B.
T.
har afdækket, har direktøren brændt pengene af [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til over en million efter lukning ”, som er gengivet ovenfor] på blandt andet dyr elektronik, store udbetalinger til sig selv og en skønhedsmaskine fra ‘Beauty Angel’ til 93.000 kroner.
Millionerne fra Socialstyrelsen måtte bruges på at etablere nye pladser, for eksempel udgifter til at renovere værelser, men ifølge tilsynet har krisecentret også brugt midlerne på udgifter til almindelig daglig drift, som burde være betalt fra centrets egen pengekasse.
B.
T.
har i flere dage forsøgt at få svar på en række spørgsmål fra direktør [Klager 1] og bestyrelsesformand [Klager 3], men de afviser at udtale sig.
Deres advokat oplyser, at hans klienter er “overraskede” over at høre, at der er indgivet politianmeldelse, og at de ikke vil kommentere “mere eller mindre løse rygter”, indtil der er nærmere afklaring på politianmeldelsen.
»Jeg kan dog generelt sige, at mine klienter afviser, at der skulle være foretaget dispositioner, som ikke har naturlig sammenhæng med driften af [Krisecentret],« lyder det i en mail fra advokat [Advokaten] fra Boelskifte Advokater.
”
- ” Direktør på krisecenter er anmeldt til politiet for svindel ”
B.
T.
bragte den 22. november 2021 artiklen ” Direktør på krisecenter er anmeldt til politiet for svindel ” med underbrikken
”Tilsyn har politianmeldt kvindekrisecenter på Sydsjælland.
Mistanke om million-svindel med offentlige midler.
”
Artiklen er et telegram fra Ritzau, som indeholder stort set de samme oplysninger, som i artiklen ovenfor.
- ” Krisecenter har snydt [Person A] for en kvart million: 'Det er noget svineri' ”
B.
T.
bragte den 28. november 2021 artiklen ” Krisecenter har snydt [Person A] for en kvart million: 'Det er noget svineri' ”.
Over artiklens brødtekst er indsat en video på knap ét minut, som bl.a., i de sidste 10 sekunder af videoen, indeholder optagelser af [Klager 3]s hoveddør samt af [Klager 2] og [Klager 1]s indkørsel.
Disse optagelser fremgår ligeledes af videoen, som bl.a. fremgår af den første artikel i artikelserien, ” Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder ”.
Af selve artiklen fremgår bl.a.
”Tømrermester [Person A] er skuffet og vred.
Han er blevet snydt for over en kvart million af [Krisecentret], som er politianmeldt for svindel.
»Det er noget svineri.
Jeg havde ikke forestillet mig, at et krisecenter var sådan nogle snydere.
De er jo til for at hjælpe andre mennesker,« siger han.
[Person A] er en af dem, der mærker konsekvenserne af, at krisecentret har brændt millioner af skattekroner af og er gået konkurs.
Hans firma har lavet flere tømreropgaver for centret og løbende fået betaling for det.
Men pludselig stoppede betalingen, og det var umuligt at få fat i nogen fra krisecentret.
»Vi rykker for pengene.
Hører ikke noget.
Jeg ringer til dem på fire forskellige telefonnumre, men det er ikke til at få fat i nogen.
Det er fuldstændig dødt,« fortæller han.
[Krisecentret] gik konkurs i oktober, og [Person A] står nu tilbage med to ubetalte regninger på i alt 266.943 kroner.
[…]
Forud for konkursen er millionerne fosset ud af [Krisecentret].
[…]
Nu viser det sig, at direktøren også har brugt flere penge, end der var i pengekassen, og at mange mennesker er blevet snydt.
Foreløbig har forskellige personer meldt ind til kuratoren i sagen, at de mangler samlet set knap seks millioner kroner.
De enkelte krav er dog ikke undersøgt endnu, og der kommer løbende flere krav ind, så det samlede beløb kan ændre sig, oplyser kurator [Kuratoren].
Nogle af kravene kommer fra tidligere ansatte.
Blandt andet skylder krisecentret en tidligere ansat 200.000, står der i dokumenter fra Retten i [Bynavn 2].
Krisecentret skylder også en mand ved navn [Person B] 6.250 kroner for leje af en hoppeborg.
Han leverede og opsatte den på krisecentret 25. september, men da han nogle dage senere ville have sine penge, var det umuligt at få fat i direktøren.
Der var glade mennesker og balloner den dag, hoppeborgen blev sat op, fortæller han.
»De sagde, at de fejrede, at det gik godt på centret.
Jeg havde ikke den fjerneste idé om, at jeg ikke ville få mine penge.
Men på det tidspunkt må de have vidst, at lokummet brændte,« siger han.
Dagen før hoppeborgen blev sat op, havde krisecentret fået brev fra Socialstyrelsen om, at centret skulle lukke ned på grund af alvorlige problemer, og 11 dage senere erklærede direktøren og bestyrelsen krisecentret konkurs.
[…]
B.
T.
er i besiddelse af fakturaer og korrespondance, der bekræfter [Person A] og [Person B]s fortællinger.
[…]
B.
T.
har ad flere omgange kontaktet direktør [Klager 1] og bestyrelsesformand [Klager 3], men de afviser at udtale sig eller svare på konkrete spørgsmål.
Deres advokat oplyser i en mail, at de generelt begge »afviser, at der skulle være foretaget dispositioner, som ikke har naturlig sammenhæng med driften af [Krisecentret]«.
»Jeg kan hertil supplere, at mine klienter oplyser, at de på intet tidspunkt har opnået en uretmæssig berigelse,« skriver advokat [Advokaten] fra Boelskifte Advokater.
”
- ” Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der ”
B.
T.
bragte den 5. december 2021 artiklen ” Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der ” med underrubrikken
”Skattekronerne skulle gå til at hjælpe voldsramte kvinder.
”
Over artiklens brødtekst er indsat en video på knap ét minut, som ligeledes fremgår af ovenstående artikel.
Af artiklen fremgår herefter bl.a.
”Men B.
T.
kan i dag afsløre, at et krisecenter ulovligt har hevet penge ud af statskassen ved at opkræve penge for overnatninger, der aldrig fandt sted.
Det drejer sig om det politianmeldte [Krisecentret] på Sydsjælland.
»Det virker, som om der er begået svindel.
Det er helt indlysende meget ulovligt at opkræve penge, man ikke har ret til,« siger [Professoren], som er professor i økonomistyring med særligt fokus på socialområdet.
B.
T.s dokumentation bygger blandt andet på dokumenter fra Helsingør Kommune, en flybillet og anonyme kilder med kendskab til sagen.
Sagen handler om en serbisk kvinde, som blev udsat for vold af sin kommende mand og flygtede fra ham i januar i år.
[…]
Politiet kørte kvinden til [Krisecentret].
Hun var der i blot tre dage, og så rejste hun til sit hjemland, Serbien.
En uge efter kvinden var rejst, sendte direktøren for krisecentret, [Klager 1], en regning for kvindens ophold til Helsingør Kommune.
Men i stedet for at sende en regning på 8.100 kroner for tre døgn, sendte hun en regning på 113.400 kroner for 42 døgn.
På regningen skrev direktøren, at kvinden ifølge aftale med kommunen ville være på krisecentret frem til 20. februar, hvor hendes turistvisum udløb.
Men direktøren informerede ikke om, at kvinden allerede var rejst 12. januar.
Direktøren var selv involveret i at bestille flybilletten til kvinden, og den blev betalt med krisecentrets penge.
Det viser mailkorrespondance og kontoudtog, som B.
T.
er i besiddelse af.
”
Der er i artiklen her indsat et skærmprint af en rejseplan vedrørende en flyrejse den 12. januar 2021 fra København til Beograd i Serbien.
Skærmprintet er ledsaget af teksten ”Dokumentation: Kvinden rejste hjem til Serbien 12. januar.
Direktøren for krisecentret orienterede ikke kommunen om det og opkrævede i stedet penge for kvindens overnatninger frem til 20. februar, hvor kommunen troede, at hun skulle rejse.
”
Artiklen fortsætter
”Flere kilder bekræfter også over for B.
T., at direktøren var involveret i forløbet med at få kvinden på et fly, og at kvinden rejste og ikke kom tilbage på centret.
»Det er svindel at sende en uberettiget regning med vilje, og det er min vurdering, at direktøren har været vidende om, at kvinden ikke var på krisecentret,« siger [Professoren].
Direktøren for krisecentret, [Klager 1], afviser at have svindlet med kommunens penge.
Hun henviser til aftalen med kommunen om, at kommunen ville betale for kvindens ophold frem til 20. februar, hvor kvindens visum udløb, og udlændingemyndighederne ville sende hende til Serbien.
Helsingør Kommune afviser dog den forklaring.
Det er korrekt, at det var den oprindelige aftale, men kommunen blev aldrig informeret om, at kvinden rejste efter tre døgn i stedet.
»Jeg kan på det kraftigste afvise, at vi har været med til at snyde os selv,« siger [Centerchefen], som er centerchef for Særlig Social Indsats i Helsingør Kommune.
”
Der er i artiklen her indsat et skærmprint af en faktura.
På fakturaen fremgår det, at der faktureres for ”Antal 42.00” , ligesom der nederst på fakturaen, under overskriften ”Yderligere oplysninger” , fremgår følgende tekst: ”Efter aftale med [Navn slettet af B.
T.
] faktureres der for [Navn slettet af B.
T.
] ophold frem til d. 20.02.21 perioden er fra d. 09.01.21 – 20.02.21 begge dage inkl.
” .
Skærmprintet af fakturaen er i artiklen ledsaget af billedteksten ”Dokumentation: Direktøren opkrævede penge for 42 døgn i stedet for de tre døgn, kvinden var på centret.
Den oprindelige aftale med kommunen var, at kvinden skulle være på centret frem til 20. februar, men kvinden kom med et fly hjem allerede 12. januar.
Direktøren har ikke svaret på B.
T.s spørgsmål om, hvorfor hun ikke oplyste kommunen om det og blot opkrævede for tre døgn.
”
Artiklen fortsætter
”[Krisecentret] er gået konkurs og lukket ned, og Socialtilsyn Øst har politianmeldt personkredsen bag krisecentret for svindel.
Helsingør Kommune vil nu undersøge, om sagen giver anledning til yderligere en politianmeldelse.
»Jeg er så vred.
Det er så usympatisk over for de borgere, der har brug for hjælp og kunne have fået gavn af de penge,« siger [Centerchefen].
Har jeres kontrol med pengene været god nok, siden I ikke opdagede det?
»Generelt er vi i dialog med krisecentrene om kvinderne for at lægge en videre plan, men i den her sag var det ikke nødvendigt, fordi kvinden skulle ud af landet.
Der er ikke nogen alarmklokker, der har ringet her,« siger [Centerchefen].
I løbet af [Krisecentret]s korte levetid på blot et år har centret fået udbetalt 4,7 millioner kroner fra forskellige kommuner for at hjælpe voldsramte kvinder.
Det er endnu uvist, om krisecentret har snydt kommuner i flere tilfælde, og hvad det samlede omfang i så fald er.
Men i flere sager har krisecentret også brugt andre kreative metoder til at få udbetalt penge fra landets kommuner.
Det viser dokumenter fra Socialtilsyn Øst.
I en konkret sag indskrev krisecentret for eksempel en mandlig beboer, på trods af at det var et kvindekrisecenter, og at Socialtilsyn Øst havde givet afslag på, at manden måtte være der.
I en anden sag satte en kommune spørgsmålstegn ved, hvorfor en specifik kvinde overhovedet var på krisecentret, eftersom hun ikke havde været udsat for vold som voksen eller var truet, men primært var på centret for at støtte sin søster.
B.
T.
har tidligere afsløret, at [Krisecentret] har brændt millioner af skattekroner af, at direktøren har forsøgt at hive over en million kroner ned i sin egen lomme i forbindelse med konkursen, og at krisecentret har snydt folk for deres penge.
I en mail afviser direktøren alle anklager.
»Vi har ikke på noget tidspunkt beriget os selv, svindlet eller misbrugt offentlige midler,« udtaler [Klager 1].
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter, at der er en igangværende efterforskning mod personkredsen bag [Krisecentret].
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Skandalen bag [Krisecentret]” , som er gengivet ovenfor.
- ” Minister efter afsløringer: 'Det er jo helt forfærdeligt' ”
B.
T.
bragte den 7. december 2021 artiklen ” Minister efter afsløringer: 'Det er jo helt forfærdeligt' ” med underrubrikken
”Der skal strammes op, og hullerne skal lukkes.
”
Over artiklens brødtekst har B.
T.
indsat den video, som ligeledes fremgår af ovenstående artikel.
Af brødteksten fremgår herefter bl.a.
”Sådan lyder det fra social- og ældreminister Astrid Krag (S), efter B.
T.
har afsløret mistanke om svindel på et kvindekrisecenter på Sjælland.
»Det er jo helt forfærdeligt, at det her tilbud angiveligt har set stort på loven og beriget sig selv med midler, der skulle hjælpe voldsramte kvinder,« siger Astrid Krag.
Den konkrete sag drejer sig om det politianmeldte [Krisecentret] i [Bynavn 1] ved [Bynavn 2].
Krisecentret har brændt millioner af skattekroner af [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder ”, som er gengivet ovenfor], direktøren har forsøgt at sikre sig selv over en million [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til over en million efter lukning ”, som er gengivet ovenfor] i forbindelse med centrets konkurs, og krisecentret har snydt mange mennesker for deres penge [den understregede tekst udgør et link er indsat link til artiklen ” Krisecenter har snydt [Person A] for en kvart million: 'Det er noget svineri' ”, som er gengivet ovenfor].
Senest har B.
T.
afsløret, at krisecentret ulovligt har fået udbetalt skattekroner for overnatninger, der aldrig fandt sted [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der ”, som er gengivet ovenfor].
Ministeren erkender, at kontrollen med landets krisecentre ikke har været god nok.
»Den her sag viser, at der er brug for, at vi får strammet op,« siger Astrid Krag.
Astrid Krag henviser til, at der i år er indgået en aftale med et bredt flertal af Folketingets partier om at styrke kontrollen med kvaliteten og økonomien på blandt andet krisecentre.
Den skærpede kontrol træder i kraft i det nye år.
I sagen om [Krisecentret] var det meget nemt for direktøren at snyde.
Direktøren sendte en regning for en kvindes ophold på 113.400 kroner for 42 døgn, selv om kvinden kun havde været på centret i tre døgn.
Kommunen udbetalte pengene, og hverken kommunen eller socialtilsynet opdagede det.
[…]”
I artiklen fremgår faktaboksene ”Forsvundne millioner” og ”Skandalen bag [Krisecentret]” , som begge er gengivet i artikler ovenfor.
- ”Afsløring: Krisecenter ansatte voldsdømt til at hjælpe ofre for vold”
B.
T.
bragte den 19. december 2021 artiklen ”Afsløring: Krisecenter ansatte voldsdømt til at hjælpe ofre for vold” på bt.dk med underrubrikken
”Direktøren for det skandaleramte [Krisecentret] hyrede en kriminel til at hjælpe voldsramte kvinder, og hun styrede kvindekrisecentret med sin nære familie.
”
Af artiklen fremgår derudover bl.a.
”Det kan B.
T.
afsløre på baggrund af blandt andet dokumenter fra Københavns Byret og Socialtilsyn Øst.
Før krisecentret blev lukket ned i oktober, havde direktøren ansat en 41-årig mand med et langt synderegister af domme bag sig.
Han er blandt andet dømt for grov vold.
»Det er helt uhørt.
Der kommer helt utroligt sårbare kvinder og børn, som har oplevet vold på nært hold og har traumer med i bagagen,« siger [Direktøren], direktør for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).
»Bare det at udsætte dem for en risiko for, at en medarbejder kan have en voldelig adfærd eller samme profil som den mand, de lige er flygtet fra, er problematisk,« forklarer hun.
Manden blev i 2015 dømt for organiseret hashhandel i den store hashsag fra Christiania, som politiet døbte Operation Nordlys.
Og i 2017 blev han dømt for vold af 'særlig rå, brutal eller farlig karakter' for at have tæsket en mand med et jernrør.
Den pågældende mand havde ingen socialfaglig eller pædagogisk uddannelse eller krisecentererfaring.
Alligevel ansatte direktøren, [Klager 1], ham som relationsmedarbejder på kvindekrisecentret.
Ifølge B.
T.s oplysninger kendte de to hinanden forud for ansættelsen, og under ansættelsen boede han i et hus, der var lejet i krisecentrets navn, ligesom huslejen blev betalt fra krisecentrets konto.
[…]
Efter nedlukningen og konkursen er flere fra den samme personkreds bag [Krisecentret] i gang med at starte nye virksomheder.
Det gælder blandt andre direktør [Klager 1] og hendes stedfar og bestyrelsesformand, [Klager 3].
De har blandt andet forsøgt sig med flyttefirma og tilbud om udslusningsboliger til kvinder fra andre krisecentre, og under et nyt firmanavn arbejder de i øjeblikket på at åbne et forsorgshjem for hjemløse.
Virksomheden er efter konkursen blevet rykket over i en anden kvindes navn.
Den kvinde er gift med bestyrelsesformand [Klager 3] og mor til direktør [Klager 1].
B.
T.
har stillet en række spørgsmål om ansættelsen af den kriminelle, familiære forbindelser og nye virksomhedsaktiviteter til [Klager 1], [Klager 3] og [Klager 2], men de er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
I forbindelse med tidligere historier i B.
T.
har de afvist alle anklager.
»Vi har ikke på noget tidspunkt beriget os selv, svindlet eller misbrugt offentlige midler,« lød det fra [Klager 1].
”
Øvrige oplysninger
Pressenævnet har fra B.
T.
modtaget kopi af et brev af 11. november 2021 fra Socialtilsyn Øst, som er adresseret til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Af brevet, som er underskrevet af tilsynschefen, fremgår
”Politianmeldelse af den tidligere bestyrelse for Den Selvejende Institution [Krisecentret]
Socialtilsyn Øst fører tilsyn med blandt andet kvindekrisecentre, herunder [Krisecentret].
Herudover er Socialtilsyn Øst fondsmyndighed for sociale tilbud, oprettet som fonde, og som er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde, hvilket er tilfældet for Den Selvejende Institution [Krisecentret]/[Krisecentret].
Socialtilsyn Øst blev den 5. oktober 2021 orienteret af bestyrelsesformanden om, at bestyrelsen havde truffet beslutning om at indgive konkursbegæring for fonden.
Der kunne dog ikke afsiges dekret, da fonden ikke kunne stille sikkerhed for omkostningerne for konkursbehandlingen.
Ved dekret af 25. oktober 2021 har Skifteretten i [Bynavn 2] taget Den Selvejende Institution [Krisecentret] under konkursbehandling efter begæring modtaget den 13.10.2021.
Socialtilsynet har som led i vores virke af fondsmyndighed for fonden fået tilsendt en række dokumenter fra den tidligere bestyrelsesformand, der udtrådte af bestyrelsen pr. 6. januar 2021.
Af dokumenterne fremgår der oplysninger, der kunne indikere, at bestyrelsen og direktøren for fonden har foretaget dispositioner for egen økonomisk vinding.
Disse dokumenter er fremsendt sammen med denne anmeldelse, hvorfor vi henviser hertil.
Herudover er socialtilsynet som led i vores tilsynsvirksomhed blevet gjort bekendt med, at fonden har anvendt midler modtaget fra Socialstyrelsen efter bekendtgørelse nr. 1480 af 13. oktober 2020 om ansøgningspuljen til etablering af flere pladser på kvindekrisecentre i strid med de betingelser, som midlerne er uddelt efter.
Socialtilsyn Øst skal venligst henvise til socialtilsynets korrespondance med [Krisecentret] vedr.
tilbuddets brug af pladser på en ikke-godkendt afdeling, som medsendes denne politianmeldelse.
Socialtilsyn Øst har orienteret Socialstyrelsen om disse forhold.
Efter en gennemgang af det modtagne materiale, finder socialtilsynet anledning til at politianmelde bestyrelsen for Den Selvejende Institution [Krisecentret] til Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
[…]”
I forlængelse af politianmeldelsen fremgår først en mail, som ses at være sendt den 1. november 2021 fra den tidligere bestyrelsesformand for [Krisecentret] Fonden til en tilsynskonsulent hos Socialtilsyn Øst.
Mailen ses at have tre vedhæftede filer, som er benævnt ”opsigelse_[Klager 1]”, ”[Klager 1]_Kontrakt” og ”Screenshot 20211022-103412”.
Af mailen fremgår
”Vedhæftet fremsendes 3 dokumenter der er bevisbyrde for dokumentfalsk o.lign.
[I mailen ses her en ”Forwarded message”, som ses at være sendt den 22. oktober 2021 fra en person ved navn [Person C], hvis efternavn er blevet anonymiseret.
I denne mail fremgår følgende tekst
”Bemærk at de er blevet lavet og underskrevet for 2 dage siden.
Men de har ændret datoerne på kontrakt og opsigelse til tidligere dato (dokumentfalsk)]”
Herefter fremgår en mail, som ses at være sendt den 22. oktober 2021 fra den tidligere bestyrelsesformand for [Krisecentret] til to medarbejdere i Socialtilsyn Øst.
Af mailen fremgår
”Kære [Person D] og [Person E]
Efter aftale med dig [Person D] d.d. fremsendes herved vedhæftede følgende dokumenter som viser aktiviteter m.v. som Bestyrelsesformanden [Klager 3] samt Lederen [Klager 1] har udført og som i væsentlig grad dokumenterer de mange forlydender der flyder mellem mange enheder vedrørende kvindekrisecentret [Krisecentret].
Jeg kan oplyse at mange at de tidligere medarbejdere har gennem tid henvendt sig til mig og som senest i dag har sørget for at jeg har indscannet følgende dokumenter til jeres iagttagelse.
Kopi af opsigelse af [Klager 1] dateret den 29.9.2012 [Formodentlig 29.9.2021, Pressenævnet ] fra en beslutning i Bestyrelsen med opregning af hendes vilkår.
Underskrevet af Leder og Bestyrelsesformand.
Kopi af Ansættelseskontrakt fra den 1.5.2021.
Denne er rettet til således at den også passer til opsigelses kontraktens bestemmelser.
Den er ændret væsentligt efter det tidligere udfærdigede Ansættelsesbevis for Lederen.
" Direktionsinstruksen " som tidligere hed Ledelses Instruksen er tillige ændret væsentligt.
Både Lederen, daværende Næstformand og Lederens husbond havde hævekort til Fondens konti, hvilket undertegnede havde nægtet at have.
og først opdagede det andet hen under jul i 2020.
Vedlagt også Screen Shot fra underskrift fra [Person E] og [Klager 3] fra den 20. oktober 2021 - en dato der er efter modtagelse af Sindeskrivelse samt deres egen ophævelse af CVR nummer for Fonden [Krisecentret] - dokumentation for stadig økonomiske dispositioner.
Kopi af Facebook opslag hvor [Person E] påtænker at etablere et Forsorgshjem kaldet [Forsorgshjemmet].
- Det må stoppes straks
[…]”
Herefter fremgår et dokument med overskriften ”Opsigelse for [Klager 1]” , som ses at være underskrevet i onlinesystemet Docusign af [Klager 1] og [Klager 3].
Af dokumentet fremgår bl.a.
”Det er besluttet på bestyrelsesmøde d. 29/9-21 at opsige dig fra din stilling og din sidste arbejdsdag er d. 30/9-21.
Det forventes, at du er behjælpelig i overgangsprocessen, men du er fritstillet pr. 1/10-21.
Opsigelsesvarsel er 12 mdr.
og der udbetales løn og pension i hele perioden i henhold til ansættelseskontraktens betingelser.
[…]
[Klager 1] får lov til at beholde de materialer og indretning som der har været stillet til rådighed under sit ansættelsesforhold.
Telefon
Airpods pro
Apple watch
Massage stol
Stationær Computer
Ipad + pencil
Dato 29/9-21”
Det efterfølgende dokument ses at være en ansættelseskontakt mellem [Klager 1] og [Krisecentret], og det fremgår, at der den ”o1.
05.2021 [er] indgået følgende aftale”
”[…]
§ 14 Opsigelse
Opsigelsesvarsler
Funktionærlovens opsigelsesvarsler finder ikke anvendelse.
Fra selskabets side kan nærværende Direktørkontrakt opsiges med 12 måneders varsel og fra Lederens side med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
[…]”
Over [Klager 1] og [Klager 3]s digitale underskrifter, som fremgår sidst i kontrakten, ses datoen 1. maj 2021.
Herefter følger en kopi af, hvad der fremstår som et skærmprint foretaget den 22. oktober 2021 kl.
12.06 af en side på app.docusign.com ses følgende
” DocuSign eSignature
Please DocuSign: opsigelse [Klager 1].
docx, [Klager 1] Kontrakt.doc
Envelope ID
Last change on 10/20/2021 04:02:46 pm
Sent on 10/20/2021 04:00:30 pm
Completed
Recipients – Signing order
[Klager 3]
[Klager 1]
[…]”
I de fremsendte akter fremgår yderligere først et skærmbillede af et Facebook-opslag, som [Klager 1] har lagt i en Facebook-gruppe ved navn ”[Facebook-gruppen]” , hvor hun efterlyser bestyrelsesmedlemmer til et forsorgshjem.
Herefter følger kopi af en mailkorrespondance, som ses at have fundet sted mellem [Krisecentret] og Socialtilsyn Øst i perioden fra den 29. juli 2021 til den 19. august 2021 vedrørende [Krisecentret]s brug af pladser på en ikke-godkendt afdeling.
I samlingen af dokumenter fremgår afslutningsvist to notater fra telefonsamtaler, som ses at være afholdt mellem en medarbejder [I notaterne benævnt OM] fra [Andelskassen] i København og Socialtilsyn Øst.
Fra en samtale, som fandt sted den 30. september 2021, er noteret følgende
”Notat om emne: [Krisecentret]s likviditet.
Opringning fra OM der oplyser at tilbuddet ikke kan betale lønninger d.d. og at de har bedt om at låne pengene hertil.
OM har læst vores rapport og synes at den er ret kritisk, hvilket han godt forstår.
OM har forholdt tilbuddet at de jo ikke ved om de er godkendt fremover og at det derfor er usikkert at låne dem pengene.
Tilbuddet ([Klager 1]) har fortalt OM at de skal til møde med os den 6.10.2021 og at de der vil fremlægge en helt ny organisationsplan/handleplan, hvor [Klager 1] ikke længere er direktør.
Derved håber de at tilbuddet kan fortsætte og at [Afdelingen] [Pressenævnet formoder, at dette er et kaldenavn for [Afdelingen], som er navnet på den afdeling, der ikke var blevet godkendt af Socialtilsyn Øst, og som var genstand for den ovenfor beskrevne mailkorrespondance mellem [Krisecentret] og Socialtilsyn Øst] kan blive godkendt.
Jeg fortæller OM at jeg ikke kan oplyse ham om hvad vi har tænkt os at gøre, bortset fra det han allerede har læst, samt at vi har en dialogforpligtelse overfor tilbuddet og det forstår han godt.
OM vil gerne vide om vi lukker tilbuddet omgående, hvis vi træffer den beslutning, da det vil have indflydelse på om han vil låne dem pengene til denne måneds lønninger.
Jeg svarer at det gør vi sandsynligvis ikke omgående.
OM spørger fordi [Klager 1] har fortalt, at hvis de bare får lov til at drifte i oktober måned, så kan de betale pengene tilbage når de får betaling fra kommunerne.
OM spørger om Satspuljemidlerne ikke skal tilbagebetales, når de er brugt forkert og jeg svarer at det skal de sandsynligvis men at jeg ikke kender proceduren.
OM takker for de faktuelle oplysninger og vi aftaler at vi har mulighed for at kontakte hinanden hvis vi skulle have brug for det.
”
Af et notat vedrørende en telefonsamtale, som fandt sted den 22. oktober 2021, fremgår
”Notat om emne: [Krisecentret] og mulig konkurs.
OM spørger om ledelsen fra [Krisecentret] deltog i det indkaldte dialogmøde den 6.10.2021.
Jeg fortæller at det gjorde de ikke da de forinden oplyste os om, at de havde indgivet konkurs.
OM virker chokeret over oplysningerne, da tilbuddet har oplyst ham om at hvis [Andelskassen] bare låner dem til oktober måneds lønninger, så vil de deltage i dialogmødet med STØ og kunne køre videre.
OM låner tilbuddet 340.000 kr. til lønninger fredag den 29.oktober hvor tilbuddet besluttet konkursen dagen efter.
OM forklarer at de låner [Krisecentret] pengene fordi de allerede har lånt dem 600.000 kr. til etablering og banken forsøger at sikre de penge ved at låne tilbuddet flere penge.
”
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. december 2021.
Den 27. januar 2022 er klagen udvidet til også at omfatte artiklen ”Afsløring: Krisecenter ansatte voldsdømt til at hjælpe ofre for vold” , bragt den 19. december 2021.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s synspunkter
Privatlivets fred
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har anført, at B.
T.
i artiklerne har udstillet og krænket dem på grund af deres erhvervsmæssige tilknytning til den selvejende institution [Krisecentret], og at B.
T.
med artiklerne har krænket deres privatlivs fred.
Klagerne har indledningsvist henvist til, at det ikke var nødvendigt at nævne deres navne i artiklerne, da de har krav på beskyttelse af deres personlige anseelse.
Klagerne er almindelige borgere og ikke offentlige personer, og artiklernes oplysninger om dem er ikke relevante for offentligheden.
Hertil har klagerne bemærket, at politiet end ikke har sigtet dem for de forhold, der fremgår af politianmeldelsen mod dem.
Klagerne har oplyst, at flere af dem har børn, som bliver påvirket negativt af artikelserien.
Det har endvidere haft alvorlige konsekvenser for klagernes troværdighed og faglige omdømme i forhold til deres videre drift af virksomhed, at B.
T.
uretmæssigt har hængt dem ud i artiklerne.
Klagerne har mistet samarbejdspartnere, penge og muligheden for at få nyt arbejde.
Alt sammen på grund af B.
T.s otte artikler, som efter klagernes opfattelse er fuldstændig ude af proportioner i forhold til nyhedsværdien og manglen på konkrete beviser.
Denne forfølgelse er urimelig, usmagelig og udgør en klar overtrædelse af reglerne for god presseskik.
Klagerne har endvidere anført, at der i artiklerne fremgår billeder og video af deres private bopæle, hvilket heller ikke har offentlig interesse.
I videoen ses hele [Klager 3]s bolig, ligesom journalisten ligeledes er filmet, mens hun går inde i [Klager 1] og [Klager 2]s private indkørsel, hvor klagernes private biler og ejendom kan ses.
Hertil har klagerne bemærket, at flere af dem har beskyttet adresse, hvilket er blevet kompromitteret af journalistens ønske om at vise deres private bopæle.
Det passer ikke, som B.
T.
har skrevet i sine bemærkninger til Pressenævnet, at de har filmet fra offentlig vej.
Som det kan ses på de offentliggjorte videoer, er journalisten helt inde i [Klager 2] og [Klager 1]s private indkørsel og helt henne ved [Klager 3]s hoveddør.
Klagerne har oplyst, at selv [Klager 3]s naboer efterfølgende har kommenteret journalistens aggressivitet.
Korrekt information, kildekritik og forelæggelse mv.
Klagerne har anført, at B.
T.
i artiklerne har bragt ukorrekte og skadelige informationer om dem, som ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen.
Påstandene mod klagerne, som bliver fremført i de påklagede artikler, er usande.
Klagerne har ikke snydt nogen, og der er ikke forsvundet millioner af kroner nogen steder fra.
I artiklerne, som er fyldt med alvorlige injurier, bliver klagerne fremstillet som kriminelle, selvom der ikke er rejst sigtelse mod nogen af dem.
Klagerne har oplyst, at de er blevet kontaktet af tidligere beboere, som er vrede over B.
T.s omtale af [Krisecentret], da krisecentret er det eneste sted, der nogensinde har hjulpet disse beboere, som også har haft ophold på andre krisecentre.
Med henvisning til nedenstående gennemgang har klagerne anført, at B.
T.s journalist ikke har undersøgt forholdende ordentligt, inden artiklerne er blevet bragt.
Der ses flere brud på de vejledende presseetiske reglers punkt A.
1 – A.
5, og klagerne anser artikelserien for at være chikane og personforfølgelse af personkredsen omkring [Krisecentret].
Baggrunden er, som anført nedenfor, en tidligere medarbejders ønske om at skade de i artikelserien nævnte personer.
Klagerne har selv fået aktindsigt i dokumenter fra Socialtilsyn Øst, Socialstyrelsen og fra kommuner.
På baggrund heraf, og eftersom klagerne er fuldt ud bekendt med deres virksomhed, kan klagerne konstatere, at der ikke foreligger dokumentation, hvor der står, at ledelsen af [Krisecentret] har snydt, bedraget eller svindlet med offentlige midler for egen vindings skyld.
Artiklerne er derfor hverken berettigede eller faktuelt korrekte, og B.
T.s udlægning af sagen, hvor de nøje har udplukket oplysninger fra aktindsigterne, taget dem ud af kontekst og sammensat dem, så de passede ind i B.
T.s historie, må stå for deres egen regning.
Ja, det er korrekt, hvilket fremgår af B.
T.s fremsendte bilag til Pressenævnet, at klagerne er blevet politianmeldt af Socialtilsyn Øst.
Klagerne har ikke set denne anmeldelse, før den blev en del af nærværende klagesag, og ved gennemlæsning har klagerne konstateret, at der ikke foreligger konkrete anklager i politianmeldelsen.
Socialtilsyn Øst er blot forpligtet til at handle på de oplysninger, de har modtaget fra den tidligere medarbejder, som har været B.
T.s kilde i sagen.
Eftersom fonden bag [Krisecentret] er blevet lukket, har Socialtilsyn Øst ikke haft mulighed for selv at undersøge forholdene nærmere, og det er derfor, de har indsendt sagen til behandling hos politiet.
Således fremgår følgende oplysning i politianmeldelsen
”Efter en gennemgang af det modtagne materiale finder socialtilsynet anledning til at politianmelde bestyrelsen for Den Selvejende Institution [Krisecentret] til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
”
Klagerne har i øvrigt bemærket, at de medvirkende eksperter udtaler sig på baggrund af B.
T.s udlægning af sagens akter og ikke i forhold til, hvad sandheden reelt er.
Samtidig har klagerne undret sig over, hvordan B.
T., som oplyst af avisen, kan være i besiddelse af interne dokumenter, uden at disse er ulovligt indhentet.
I den forbindelse har klagerne anført, at B.
T.s oplysning om, at Socialtilsyn Øst i september 2021 traf beslutning om at lukke [Krisecentret], beviser, at B.
T.
fordrejer sandheden.
Faktum er, at Socialtilsyn Øst ikke traf en beslutning herom, men sendte en påtænkt afgørelse om lukning, hvorfor krisecentret skulle til dialogmøde med tilsynet.
- Kildekritik
Klagerne har anført, at B.
T.s artikler er blevet til på baggrund af én af [Krisecentret]s tidligere medarbejderes henvendelse til avisen.
Journalisten bag artiklerne har været vidende om, at hendes kilde er farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt, og at kilden var blevet politianmeldt for chikane og stalking længe inden artikelseriens offentliggørelse.
At medarbejderen fortsat stalker klagerne er bevist med det medsendte skærmprint af [Klager 1]s Facebook-opslag [Omtalt ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ].
Klagerne har oplyst, at den tidligere medarbejder, som ifølge klagerne er mentalt syg, bl.a. truede med at gå til medierne for at ødelægge klagernes navn og omdømme, hvis klagerne ikke gjorde, som han bad om.
At den tidligere bestyrelsesformand for [Krisecentret] Fonden har medvirket til at indsende den tidligere medarbejders ulovligt indhentede oplysninger og injurier, er endnu værre, da han, ifølge klagerne, lider af efterskadevirkninger fra en sygdom, hvilket har udløst både racistiske udtalelser til medarbejdere på krisecenteret samt seksuelle tilnærmelser.
- Forelæggelse i rimelig tid
Til B.
T.s bemærkninger under klagesagen vedrørende avisens forsøg på forelæggelse har klagerne anført, at B.
T.
kontaktede klagerne pr. mail to dage før, at den første artikel blev bragt.
Dette anser klagerne ikke som rimelig tid til at besvare de alvorlige anklager og påstande uden hold i fakta, som blev fremsat i mailen.
Samtidig blev klagerne først ved modtagelsen af B.
T.s mail bekendt med, at de var blevet anmeldt til politiet, hvilket får klagerne til at undre sig over, hvordan B.
T.
på daværende tidspunkt var blevet gjort bekendt med politianmeldelsen.
Der har, modsat B.
T.s bemærkninger til Pressenævnet herom, ingen høflighed været i forløbet.
Én dag efter den pågældende mail fra journalisten var blevet sendt, mødte B.
T.
uanmeldt op på klagernes hjemadresser, hvor journalisten og fotografen meget aggressivt forsøgte at få en udtalelse fra klagerne.
Ud fra B.
T.s mail og adfærd fik klagerne oplevelsen af, at B.
T.
havde en forudindtaget mening og ønskede at bringe en historie om svindel og bedrageri, hvor klagerne skulle fremstilles som skurkene.
B.
T.
var ikke interesseret i klagernes side af historien eller i at benytte faktuelt korrekte oplysninger.
Det er derfor korrekt, som oplyst af B.
T., at klagerne ikke svarede på B.
T.s journalists skriftlige spørgsmål.
Klagerne har ikke noget at forklare over for B.
T.
eller for offentligheden, ligesom klagerne ikke har ønsket at pleje B.
T.s kilders behov for hævn og ondsindede handlinger mod klagerne.
- Påklagede udsagn
Som eksempler på urigtige påstande i artiklerne har klagerne nærmere henvist til følgende, som klagerne har anført, at B.
T.
bør berigtige i medfør af punkt A.
7 i de vejledende regler for god presseskik
Ad) Artiklen ”Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder” af 20. november 2021
Klagerne har indledningsvist anført, at udsagnet ”Direktør ansat som projektleder” er faktuelt forkert, hvilket B.
T.
kunne have fastslået, såfremt forholdet var blevet undersøgt korrekt.
Det er desuden ikke korrekt, at [Klager 1] modtog et bonushonorar på 80.000 kr. for at have udarbejdet ansøgningen.
I forlængelse af B.
T.s oplysning til Pressenævnet om, at avisen er i besiddelse af en ansættelseskontrakt vedrørende det beskrevne forhold, har klagerne anført, at B.
T.
fordrejer sandheden.
Samtidig har klagerne bemærket, at hvis det er korrekt, at B.
T.
er i besiddelse af kontrakten, er denne indhentet på ulovlig vis, da kontrakten ikke er tilgængelig og ej heller kan indhentes ved aktindsigt.
Klagerne har oplyst, at ansættelseskontrakten som projektleder er i overensstemmelse med projektplanen og det dertilhørende budget, som var godkendt af Socialstyrelsen.
Honoraret er blevet udbetalt i henhold til kontrakt, projektplan og budget, og der er sket aflønning af en medarbejder, som var ansat til projektledelse.
Der er ikke blevet udbetalt 80.000 kr. for at have udarbejdet en ansøgning, men der er blevet udbetalt aflønning for udført arbejde.
Herefter har klagerne henvist til udsagnet
”Direktør for krisecentret har brændt millioner af kroner af, og stedet er gået konkurs, før pengene har nået at hjælpe kvinderne”.
Hertil har klagerne anført, at udsagnet er ukorrekt, og at pengene er brugt i overensstemmelse med et af Socialstyrelsen godkendte budget og fuldstændig efter den gældende bekendtgørelse.
Journalisten bag artiklerne har ikke undersøgt sagen til bunds, før hun i artiklen har hængt [Klager 1] ud som en svindler ved at have stillet spørgsmål til, hvad de fire millioner kroner fra Socialstyrelsen er blevet brugt til.
Dette ville journalisten have vidst, hvis hun havde faktatjekket med det godkendte budget for projekterne.
Endelig har klagerne henvist til udsagnet ”der er også brugt 13.600 kroner på husleje til privat bolig” , som ligeledes ikke er korrekt, hvilket journalisten tilsvarende ville have vidst, hvis hun havde gennemarbejdet sit materiale.
Som svar på B.
T.s bemærkninger til Pressenævnet vedrørende klagepunktet har klagerne anført, at B.
T.
i artiklen har fordrejet sandheden.
Faktum er, at [Krisecentret] lejede en bolig til medarbejder, som havde en husleje på 13.600 kr. B.
T.
har imidlertid undladt at skrive, at huslejen blev modregnet i den pågældende medarbejders løn, hvilket B.
T.
er blevet oplyst om.
[Krisecentret] har således ikke brugt offentlige midler til leje af privat bolig, da boligen er blevet betalt af medarbejderen.
- Artiklen ”Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til millioner efter lukning” af 21. november 2021
Klagerne har henvist til udsagnet ”Da [Krisecentret] blev meldt konkurs i oktober, underskrev stedfar og steddatter pludselig en ny ansættelseskontrakt til hende” , som ligeledes fremgår af artiklen ”Direktør for skandaleramt krisecenter politianmeldt for svindel” af 22. november 2021.
Klagerne har anført, at den i udsagnet indeholdte beskyldning er ukorrekt.
Ansættelseskontrakten blev lavet i slut juni og var gældende pr. 1. maj. Opsigelsen blev givet til bestyrelsesmødet efter afskedigelsen, og dernæst blev den uploadet på [Krisecentret]s interne IT-side med adgangskode.
Denne IT-side har B.
T.s kilde hacket sig ind på for at downloade og videregive de fortrolige og personfølsomme oplysninger til B.
T.s journalist.
En handling, som klagerne har anmeldt til politiet.
Klagerne har oplyst, at det skærmprint, som kilden har udleveret med dato på til journalisten, er det seneste tidspunkt, hvor der er sket en ændring, f.eks. uploading af opsigelsen, så den lå sammen med ansættelseskontrakten.
Heller ikke i dette tilfælde er der således begået bedrageri, som direktøren og formanden ellers beskyldes for i artiklen.
I forlængelse af B.
T.s bemærkninger under Pressenævnssagen har klagerne oplyst, at Docusign er et onlinesystem, hvor man med en personlig kode får adgang til underskriftmapper og kan sende dokumenter til underskrift.
Klagerne kan ikke se, hvordan B.
T.
kan være kommet i besiddelse af disse dokumenter, hvis de ikke har hacket sig ind i programmet og trukket de fortrolige oplysninger vedrørende klagernes privatøkonomi, som de efterfølgende har delt i avisen.
Klagerne har samtidig oplyst, at [Krisecentret] havde ansættelseskontrakter samt flere andre fortrolige dokumenter liggende i Docusign.
[Klager 1]s kontrakt og opsigelse stemmer overens med de aftaler, der pr. 1. maj 2021 blev indgået om ansættelse som direktør, og som endvidere også blev indlagt i årsbudgettet for 2022, som ved revisionsmødet blev indtastet, godkendt og indsendt til Socialtilsynet den 1. oktober 2021.
Dette understøtter, at der ikke er svindlet eller begået dokumentfalsk, som B.
T.
ellers gerne vil have skulle være foregået, da dette ville passe ind i deres historie.
Klagerne har videre oplyst, at kontrakten var blevet underskrevet tidligere, men lå i arkivskabet, som indgik i konkursboet, hvorfor kontrakten fik endnu en underskrift, da den skulle indsendes til fagforeningens behandling.
På den baggrund har klagerne understreget, at [Klager 1]s opsigelse og vilkår blev afgjort på et bestyrelsesmøde, inden konkursen blev aktuel, hvorfor der ikke har været tale om ulovlig berigelse i forbindelse med konkursen og ej heller dokumentfalsk.
Endelig har klagerne anført, at det er en direkte løgn, at en central del af politianmeldelsen fra Socialtilsyn Øst vedrører [Klager 1]s ansættelseskontrakt, da politianmeldelsen blev indgivet før B.
T.s artikler, hvoraf den første blev bragt den 20. november 2021.
Dette har klagerne fået bekræftet af Socialtilsyn Øst efter en forespørgsel herom.
Klagerne forstår i øvrigt ikke, hvordan B.
T.
kan være i besiddelse af politianmeldelsen, når end ikke deres advokat har fået adgang til den.
- Artiklen ”Direktør for skandaleramt krisecenter politianmeldt for svindel” af 22. november 2021
Klagerne har anført, at følgende udsagn er ukorrekt
”Krisecentret har også brugt midlerne på almindelig drift, som burde være betalt fra centrets egen pengekasse.
”
Klagerne har oplyst, at der er blevet brugt midler på personale og husleje i overensstemmelse med projektplanen og det af Socialstyrelsen godkendte budget.
Der er ikke brugt midler til almindelig, daglig drift.
Det ville B.
T.
vide, hvis avisen havde gjort sig bekendt med [Krisecentret]s af Socialstyrelsen godkendte projektbeskrivelse og budget, samt hvis avisen havde undersøgt bekendtgørelsen og vejledningen for satspuljemidlerne.
Midlerne er blevet brugt i overensstemmelse med de givne regler og rammer, og dette er dokumenteret ved budget og regnskabsoversigt over satspuljemidlerne.
Den almindelige drift er blevet betalt af [Krisecentret].
Udgifterne til driften efter afslag på ansøgning om udvidelse af pladser på krisecentret er hovedårsagen til [Krisecentret]s konkurs.
Sabotage, chikane og løgne, samt misbrug af whistleblowerordningen af den tidligere medarbejder, som er kilde til B.
T.s artikler, er hovedårsag til lukningen.
B.
T.s medvirken til forfølgelsen af personkredsen omkring krisecentret og den medfølgende ødelæggelse af klagernes navne og omdømme har bidraget til, at klagerne ikke har kunnet overgive projekterne til nye samarbejdspartnere, som der ellers var blevet lavet en aftale med.
Disse samarbejdspartnere ville kunne have drevet krisecentrene videre og dermed have sikret, at satspuljemidlerne kom i brug som planlagt.
- Artiklen ”Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der” af 5. december 2021
Klagerne har indledningsvist henvist til udsagnet: ”Krisecenter ulovligt har hevet penge ud af statskassen ved at opkræve penge for overnatninger, der aldrig fandt sted” , som klagerne har anført igen fremstiller dem som om, de har begået svindel.
B.
T.s journalist modtog inden offentliggørelsen imidlertid en forklaring på, hvorfor udsagnet ikke er korrekt.
Faktum er, at der blev sendt en opkrævning, som baserede sig på en aftale, der var foretaget mellem en medarbejder (journalistens kilde) og kommunens sagsbehandler.
Til udsagnet ”Direktøren var involveret i at bestille flybilletten” har klagerne anført, at flybilletten blev bestilt af en medarbejder (journalistens kilde).
Denne medarbejder var i øvrigt kontaktperson for den pågældende kvinde, og det var denne medarbejders ansvar at sende orientering til kommunen om fraflytning.
Den ansatte har pligt til at orientere ledelsen omkring oplysninger vedrørende aftaler for fakturering.
Der blev sendt en besked til kommunen sammen med faktureringen, hvor der stod, hvad der i henhold til aftalen blev faktureret for.
Hvis der var fejl i faktureringen i forhold til aftalen, var det kommunens pligt at orientere botilbuddet om fejlen, så den kunne være blevet rettet.
Der er ikke bevidst blevet snydt med faktureringen, og journalisten og kvindens kontaktperson har ved at dele fortrolige oplysninger om en beboer handlet i strid med dataforordningen.
Klagerne har bemærket, at journalisten af den tidligere direktør blev advaret om at skrive om kvinden i B.
T., da dette sætter kvindens liv i fare.
Til B.
T.s bemærkninger i forbindelse med Pressenævnssagen har klagerne endvidere bemærket, at der ikke kan foreligge dokumentation for en korrespondance omkring aftalen mellem [Krisecentret]s direktør og den pågældende kommune, da krisecentret slet ikke havde en direktør ansat på det pågældende tidspunkt.
Såfremt en sådan dokumentation foreligger, er den derfor forfalsket og usand.
Endelig fremgår udsagnet ”Det er endnu uvist, om krisecentret har snydt i flere tilfælde” , hvortil klagerne har anført, at der er tale om en påstand, som bliver udlagt som værende fakta.
- Artiklen ”Minister efter afsløringer: ’Det er jo helt forfærdeligt’” af 7. december 2021
Klagerne har anført, at journalisten i artiklen fremkommer med en række grundløse påstande: at [Krisecentret] har brændt millioner af skattekroner af, at direktøren har forsøgt at sikre sig over én million kroner i forbindelse med krisecentrets konkurs, at krisecentret har snydt mange mennesker for deres penge, og at krisecentret ulovligt har fået udbetalt skattekroner for overnatninger, der aldrig har fundet sted.
I samme artikel fremgår det endvidere, at det var ”meget nemt for direktøren at snyde”.
Journalisten har således på forhånd dømt personkredsen omkring [Krisecentret], selvom ingen endnu er blevet sigtet af politiet for nogen af disse anklager og påstande.
Til B.
T.s bemærkninger vedrørende den pågældende artikel har klagerne anført, at det er useriøst, stærkt kritisabelt og udgør en krænkelse af klagernes omdømme, at B.
T.
over for den ansvarlige minister har fremlagt avisens informationer som fakta.
Klagerne har i den forbindelse understreget, at der netop ikke er tale om fakta, men blot en historie bygget på påstande, som B.
T.
har frembragt.
Sletning – punkt B.
8 og genmæle
Med henvisning til ovenstående synspunkter om, at artikelserien udgør en klar overtrædelse af god presseskik, har klagerne anmodet om, at artiklerne bliver slettet fra bt.dk, samt at klagerne får genmæle.
2.2 B.
T.s synspunkter
God presseskik
B.
T.
har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklerne.
Privatlivets fred
B.
T.
har anført, at det er i offentlighedens interesse at få indblik i, hvem der har styret [Krisecentret] og hvordan, da der er brugt millioner af offentlige kroner.
Som følge af sagens karakter og alvor samt den stærke dokumentation har B.
T.
vurderet, at det er i offentlighedens interesse at sætte navn på de omtalte personer.
Sagen drejer sig om misbrug af offentlige midler, som skulle hjælpe sårbare mennesker, og det er ikke krisecentret som institution, der har snydt og handlet ulovligt, men enkelte ledende personer, som B.
T.
derfor har navngivet.
B.
T.
har ikke navngivet øvrige medarbejdere.
B.
T.
har anført, at de udelukkende har filmet og taget billeder fra offentlig vej.
På de offentliggjorte optagelser kan man se [Krisecentret], facaden af en privat bolig og en indkørsel.
Der er ingen mennesker på hverken billeder eller video.
Korrekt information, kildekritik og forelæggelse mv.
Om baggrunden for de påklagede artikler har B.
T.
henvist til, at Socialtilsyn Øst i slutningen af september 2021 traf beslutning om at lukke [Krisecentret], da der var en række alvorlige problemer.
Bl.a. var økonomien ”uigennemskuelig”, og der skete ”uforsvarlig brug af offentlige midler”.
I forlængelse heraf erklærede personkredsen bag [Krisecentret] i oktober 2021 krisecentret konkurs.
Socialtilsyn Øst har efterfølgende politianmeldt personkredsen bag krisecentret for svindel, og politiet efterforsker i øjeblikket sagen.
Til klagernes bemærkninger herom har B.
T.
tilføjet, at Socialtilsyn Øst formelt set traf en ”påtænkt afgørelse om ophør af tilbuddets godkendelse” den 24. september 2021.
Det er korrekt, at Socialtilsynet indkaldte ledelsen for [Krisecentret] til dialogmøde den 4. oktober 2021, hvortil B.
T.
har oplyst, at medmindre der fremkommer helt nye og afgørende oplysninger på sådan et dialogmøde, vil afgørelsen om ophør gennemføres.
[Krisecentret]s ledelse besvarede ikke Socialtilsynets indkaldelse til dialogmøde, og da tilsynet rykkede for svar, fik tilsynet den 5. oktober 2021 svar retur om, at der var truffet beslutning om at indgive konkursbegæring.
Fra den dato betragtede tilsynet [Krisecentret] formelt som lukket.
B.
T.
har henvist til følgende udsagn herom, som fremgår af artiklen ”Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder”
"Direktøren og den øvrige personkreds erklærede selv krisecentret konkurs i oktober.
En kurator er i øjeblikket ved at undersøge det fulde billede af, hvad der er sket med millionerne fra Socialstyrelsen og krisecentrets egen pengekasse.
Konkursen er kulminationen på en længere periode med alvorlige problemer på [Krisecentret].
Krisecentrets økonomi var »uigennemskuelig«, der skete »uforsvarlig brug« af offentlige midler, og krisecentret havde ikke evnerne til at hjælpe voldsramte kvinder.
Det konkluderer Socialtilsyn Øst i en særdeles kritisk tilsynsrapport.
På den baggrund besluttede tilsynet i slutningen af september at lukke krisecentret ned.
Før beslutningen nåede at blive effektueret, gik krisecentret konkurs."
- Forelæggelse i rimelig tid
B.
T.
har anført, at avisen har kontaktet klagerne ad mange omgange via telefon og mail, forelagt fakta for klagerne via mail, forespurgt om interview og også mødt op hos klagerne for at få svar på konkrete spørgsmål.
Klagerne har afvist at stille op til interview og hovedsageligt ikke svaret på B.
T.s konkrete spørgsmål på mail, men blot sendt kortfattede svar via deres advokat.
B.
T.
har bragt svarene fra klagernes advokat i artiklerne.
Til klagernes bemærkninger vedrørende forelæggelse har B.
T.
uddybet, at B.
T.
den 17. november 2021 via telefon ad mange omgange forsøgte at kontakte direktøren og bestyrelsesformanden.
Der blev forsøgt på mange telefonnumre, men opkaldene blev ikke besvaret, og ingen ringede tilbage.
Den 17. november 2021 sendte B.
T.
en mail og forelagde oplysningerne, og den 18. november 2021 mødte B.
T.
personlig op hos bestyrelsesformanden og direktøren.
Formålet var at forelægge kritikken og få klagernes side af sagen.
Klagerne ønskede ikke at tale med B.
T., da de mødte op, og B.
T.
fik at vide, at avisen ville få en mail senere samme dag.
Senere den 18. november 2021 modtog B.
T.
en kortfattet mail via klagernes advokat.
I denne mail var der ingen kritik af svarfristen eller ønske om at forlænge fristen for svar.
Den 20. november 2021 bragte B.
T.
den første artikel, hvori svaret fra advokaten er medtaget.
B.
T.
har afvist at have været aggressive ved det personlige fremmøde.
B.
T.
spurgte høfligt klagerne, om de ønskede at snakke med avisen, og B.
T.
respekterede de modtagne afslag og gik igen.
- Kildekritik
B.
T.
har helt overordnet afvist, at de påklagede artikler er baseret på en enkelt kilde.
B.
T.
har oplyst, at avisen har talt med flere kilder med kendskab til sagen, og at avisen har en stor mængde skriftlig dokumentation, som er indhentet bl.a. via aktindsigt i dokumenter ved Socialtilsyn Øst, Socialtilsynet og kommuner.
Derudover er B.
T.
i besiddelse af interne dokumenter som kontoudtog, ansættelseskontrakter og fakturaer fra [Krisecentret].
Til klagernes bemærkninger under Pressenævnssagen vedrørende B.
T.s kildemateriale har B.
T.
anført, at B.
T.
ikke har plukket i noget materiale.
B.
T.
har ingen interesse i at fordreje sandheden, men avisen har derimod gennemgået materialet meget grundigt og efterprøvet fakta.
B.
T.
har samtidig bemærket, at avisen ikke kan oplyse, hvordan de er kommet i besiddelse af interne dokumenter, men avisen kan generelt afvise at have indhentet oplysninger ulovligt.
- Påklagede udsagn
Som svar på [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s konkrete klagepunkter vedrørende de påklagede artikler, har B.
T.
nærmere anført følgende
Ad) Artiklen ”Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder” af 20. november 2021
For så vidt angår artiklens oplysninger om aflønning af [Klager 1] har B.
T.
oplyst, at avisen er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, hvori der står, at [Klager 1] blev ansat som projektleder og fik et månedligt honorar på 40.000 kroner samt et honorar på 80.000 kroner for arbejde udført i forbindelse med ansøgningen til Socialstyrelsen.
Det fremgår desuden af en intern regnskabsoversigt, at honorarerne også blev udbetalt.
Til klagernes bemærkninger vedrørende den pågældende ansættelseskontrakt har B.
T.
bl.a. oplyst, at det fremgår af kontrakten, at ”projektlederen modtager et honorar for december måned 2020 kr. 80.000 for arbejde udført i forbindelse med ansøgning til satspulje og opstart af de to projekter", og at "projektlederen modtager et månedligt honorar på 40.000 under projektperioden".
B.
T.
har samtidig henvist til, at det ifølge eksperter er problematisk, at direktøren havde to parallelle ansættelser, og at oprettelsen af de nye pladser naturligt burde høre under direktørstillingen.
Omkring udsagnet ”Direktør for krisecentret har brændt millioner af kroner af, og stedet er gået konkurs, før pengene har nået at hjælpe kvinderne” har B.
T.
anført, at [Krisecentret] har brugt pengene fra Socialstyrelsen, og fordi krisecentret er lukket ned, bliver de ekstra krisecenterpladser ikke til noget.
Pengene kommer således ikke til at hjælpe voldsramte kvinder.
B.
T.
har henvist til, at interne kontoudtog viser, at der har været et – ifølge eksperter – ekstremt stort forbrug, og at der er brugt penge på ting, som kvinder på et krisecenter ikke har brug for.
Eksempelvis en lysmaskine fra ’Beauty Angel’ til 93.000 kr.
Endelig har B.
T., for så vidt angår artiklens oplysning om krisecentrets udgift til husleje til en privatbolig, anført, at det fremgår af en intern regnskabsoversigt, at der er overført 13.600 kr. for ”leje [Lejeboligen]”.
B.
T.
er desuden i besiddelse af huslejekontrakten vedrørende den private bolig i [Lejeboligen].
Ifølge kontrakten er boligen ”for beboelse”, og flere kilder har bekræftet over for B.
T., at den blev anvendt til privat beboelse af en medarbejder, som også var bekendt med direktøren.
Den månedlige husleje var ifølge kontrakten 13.600 kr.
Det fremgår af den interne regnskabsoversigt, at huslejen blev betalt fra kontoen med satspuljemidler, som måtte bruges på at oprette nye pladser og ikke på husleje til en medarbejder eller almindelig drift.
I en mail af 14. december 2021 til [Klager 1], [Klager 3] og [Klager 2] stillede B.
T.
en række spørgsmål vedrørende medarbejderboligen, herunder hvorfor [Krisecentret] betalte medarbejderens husleje, om det var en del af medarbejderens løn, og om det i så fald blev indberettet til Skat.
Ingen besvarede mailen.
- Artiklen ” Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til over en million efter lukning” af 21. november 2021
Omkring artiklens oplysninger om underskrivelsen af [Klager 1]s ansættelseskontrakt har B.
T.
oplyst, at der ikke er tale om en intern IT-side, men et onlinesystem ved navn Docusign, hvor man underskriver aftaler, for eksempel kontrakter.
B.
T.
er i besiddelse af dokumentation for, at ansættelseskontrakten ikke blot blev uploadet, men underskrevet i systemet den 20. oktober 2021.
Ansættelseskontrakten blev underskrevet samtidig med direktørens opsigelse.
Der var to dokumenter (’opsigelse [Klager 1].
doc’ og ’[Klager 1] Kontrakt.doc”), og der blev sat fire underskrifter af to personer (direktøren og bestyrelsesformanden) fra to forskellige ip-adresser.
På forsiden af kontrakten står der 1. maj 2021.
B.
T.
har henvist til, at det ifølge eksperter er ulovligt at sikre sig selv penge i forbindelse med en konkurs, og at det derfor er problematisk, at ansættelseskontrakten blev underskrevet den 20. oktober 2021.
Derudover vurderer eksperter, at det kan være dokumentfalsk, fordi der står 1. maj på kontrakten.
Samtidig har B.
T.
oplyst, at en central del af politianmeldelsen fra Socialtilsyn Øst vedrører denne ansættelseskontrakt.
I forlængelse af klagernes bemærkninger under Pressenævnssagen har B.
T.
henvist til mediets ovenstående oplysning om, at avisen har skriftlig dokumentation for, at kontrakten blev underskrevet i Docusign den 20. oktober 2021 samtidig med direktørens opsigelse.
Kontrakten sikrer direktøren 1,2 millioner kroner, hvilket B.
T.
har beskrevet i artiklen.
B.
T.
hæfter sig desuden ved, at der i kontrakten er et meget stort fokus på opsigelsesvilkår, og at opsigelsen er meget lukrativ.
Klagerne har ikke tidligere nævnt, at der findes en gammel kontrakt i et arkivskab.
B.
T.
gav [Klager 1] flere dage til at besvare spørgsmål vedrørende kontrakten, men hun fremkom ikke med oplysninger.
B.
T.
hæfter sig ved, at klagernes seneste forklaring til Pressenævnet divergerer fra den tidligere, hvor klagerne oplyste, at kontrakten blot blev uploadet i systemet den 20. oktober 2021.
B.
T.
har oplyst, at avisen har forsøgt at få aktindsigt i budgettet for 2022, men uden held.
I stedet har B.
T.
fået aktindsigt i et bestyrelsesreferat, hvoraf det fremgår, at [Klager 1] indtrådte som direktør den 1. maj. Dette forklarer dog ikke, hvorfor der først den 20. oktober blev underskrevet en ansættelseskontrakt indeholdende en meget lukrativ fratrædelse.
På nuværende tidspunkt viser den skriftlige dokumentation, at kontrakten blev underskrevet den 20. oktober 2021 samtidig med opsigelsen.
Hvis der findes dokumentation for, at andet skulle være tilfældet, har B.
T.
bemærket, at de naturligvis meget gerne vil se og gennemgå dette.
B.
T.
har endvidere anført, at det ikke er løgn, at en væsentlig del af Socialtilsyn Østs politianmeldelse af [Krisecentret] vedrører den omtalte ansættelseskontrakt.
B.
T.
har fået aktindsigt i politianmeldelsen [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], hvoraf dette fremgår, ligesom ansættelseskontrakten var vedhæftet politianmeldelsen som dokumentation.
B.
T.
har oplyst, at ansættelseskontrakten er fremkommet i forbindelse med B.
T.s research, men at Socialtilsyn Øst selv var kommet i besiddelse af kontrakten uafhængigt af B.
T.
- Artiklen ”Direktør for skandaleramt krisecenter politianmeldt for svindel” af 22. november 2021
B.
T.
har anført, at artiklen beskriver, hvad politianmeldelsen fra Socialtilsyn Øst går ud på.
Det fremgår tydeligt af artiklen, at [Krisecentret] ifølge tilsynet har brugt midler på almindelig daglig drift.
Det er således ikke B.
T., der er afsender på den påstand, men en beskrivelse af politianmeldelsen fra tilsynet.
B.
T.
har henvist til følgende udsagn i artiklen
"Millionerne fra Socialstyrelsen måtte bruges på at etablere nye pladser, for eksempel udgifter til at renovere værelser, men ifølge tilsynet har krisecentret også brugt midlerne på udgifter til almindelig daglig drift, som burde være betalt fra centrets egen pengekasse." [B.
T.s understregning, Pressenævnet ]
- Artiklen ”Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der” af 5. december 2021
For så vidt angår klagen over artiklens udsagn vedrørende [Krisecentret]s aftale med Helsingør Kommune omkring den omtalte serbiske kvinde har B.
T.
anført, at det er korrekt, at den oprindelige aftale med kommunen var, at kvinden skulle være på krisecentret i 42 dage, indtil hendes visum udløb, og hun kunne komme med et fly til Serbien.
Dette fremgår også af artiklen.
Imidlertid rejste kvinden i stedet efter blot tre dage.
[Krisecentret]s direktør [Klager 1] oplyste ikke Helsingør Kommune om dette, men sendte i stedet en regning på 42 dage til kommunen.
B.
T.
har dokumentation for, at direktøren var fuldt ud klar over, at kvinden rejste efter tre dage, og at det var direktøren selv, der sendte regningen på 42 dage til kommunen.
Dokumentationen består bl.a. af en faktura og korrespondance mellem direktøren og kommunen, kvindens flybillet til Serbien, et kontoudtog på parkering fra lufthavnen, mailkorrespondance med flybilletten og flere kilder, der uafhængigt af hinanden beskriver forløbet og direktørens involvering.
Til klagernes bemærkninger under sagen for Pressenævnet har B.
T.
tilføjet, at det naturligvis ikke er kommunen, der skal orientere [Krisecentret] om, at krisecentret har faktureret for flere dage, end kvinden var på centret.
B.
T.
har samtidig oplyst, at Helsingør Kommune, som ikke var klar over, at [Krisecentret] havde snydt dem, før B.
T.
kontaktede dem i november 2021, den 4. januar 2022 har politianmeldt sagen.
- Artiklen ”Minister efter afsløringer: ’Det er jo helt forfærdeligt’” af 7. december 2021
B.
T.
har anført, at artiklen indeholder et interview med den ansvarlige minister, og at det af klagerne anførte er en opsummering af nogle af de tidligere bragte informationer, som er beskrevet ovenfor.
B.
T.
har dokumentation for, at direktør [Klager 1] har snydt, bl.a. ved at opkræve en kommune penge for overnatninger, der aldrig fandt sted.
Hverken Socialtilsynet eller kommunen opdagede det, men blev først klar over det, da B.
T.
kontaktede dem.
På den baggrund har B.
T.
anført, at det er faktuelt korrekt at skrive, at direktøren havde nemt ved at snyde.
B.
T.
har afslutningsvist oplyst, at en meget lang række borgere, inklusiv tidligere beboere, har kontaktet B.
T.
med alvorlige og kritisable anklager, som B.
T.
er ved at undersøge.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence mv.
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Tilsvarende henhører spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen under domstolene og Datatilsynet, og falder ligeledes uden for nævnets kompetence.
Endelig falder spørgsmål i relation til, hvordan B.
T.
er kommet i besiddelse af sit kildemateriale ligeledes uden for nævnets kompetence.
Det bemærkes herudover, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt B.
8, da klagerne ikke har fremsendt en anmodning til mediet, som mediet har afvist at imødekomme.
Tilsvarende har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om et genmæle, som mediet har afvist at bringe, da klager ikke i forbindelse med klagen til nævnet har fremsendt et konkret forslag til genmæle.
God presseskik
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at B.
T.
med artiklerne har krænket deres privatlivs fred.
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har også klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte, udokumenterede og skadelige oplysninger om dem.
Privatlivets fred
[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at B.
T.
i artiklerne har omtalt dem ved navn, og at B.
T.
har bragt optagelser fra deres private bopæle, idet klagerne har anført, at oplysningerne om dem ikke har offentlig interesse.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet finder, at det har klar almen interesse at bringe omtale, såfremt en institution, der har modtaget offentlige midler, mistænkes for økonomisk svindel, samt anklages for at have anvendt de offentlige midler i strid med fastsatte betingelser.
Det fremgår af sagens oplysninger, at det er ubestridt, at Socialtilsyn Øst den 11. november 2021 politianmeldte [Politianmeldelsen samt tilhørende bilag er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] den tidligere bestyrelse for Den Selvejende Institution [Krisecentret], som klager [Klager 3] og klager [Klager 2] var henholdsvis formand og næstformand for.
Det fremgår af politianmeldelsen, at Socialtilsyn Øst ud fra en række dokumenter, som tilsynet har sendt til Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi sammen med anmeldelsen, har fundet indikationer på, at bestyrelsen og direktøren for fonden, klager [Klager 1], har foretaget dispositioner for egen økonomisk vinding.
Det fremgår endvidere af politianmeldelsen, at det er Socialtilsyn Østs opfattelse, at [Krisecentret] har anvendt midler modtaget fra Socialstyrelsen i strid med de betingelser, som midlerne er uddelt efter.
På den baggrund finder Pressenævnet, at B.
T.
var berettiget til at omtale sagen vedrørende [Krisecentret]s konkurs, herunder klagernes identitet.
Nævnet udtaler ikke kritik.
I korte videoer, der er indsat øverst i de påklagede artikler, fremgår klip fra optagelser fra B.
T.s journalists besøg på klagernes bopæle.
Af videoen, som er indsat øverst i de første artikler i artikelserien, fremgår det, at journalisten bag artiklerne møder op på to private adresser.
Journalisten ses først gå fra fortovet og ind ad en flisegang, hvorefter hun banker på døren til et rødt parcelhus.
Ingen åbner døren, og der ses, ud over journalisten, ingen mennesker på optagelsen.
Der fremgår endvidere ingen oplysninger, som gør det muligt for læseren at fastslå, hvor optagelsen har fundet sted.
Der vises herefter optagelser fra en villavej, hvor journalisten udtaler følgende til kameraet
” Journalisten : Nu står jeg her foran direktør [Klager 1]s hus.
Hun har ikke taget telefonen alle de gange, jeg har ringet, eller vendt tilbage på min mail, så nu prøver jeg lige at gå ind og banke på og se, om hun vil svare på nogle af mine spørgsmål.
[Der vises optagelser af journalisten, der går ind ad indkørslen til [Klager 1]s hus, og der klippes kort tid efter til, at journalisten kommer gående tilbage ud ad indkørslen.
Det fremstår på videoen som om, at kameraføreren står på fortovet.
]
Journalisten, mens hun står ved en postkasse med et synligt husnummer ved starten af indkørslen : Nu har jeg lige været inde og banke på herinde ved direktøren [Klager 1], og der var faktisk nogen, der åbnede døren, men det var ikke hende selv.
Det var hendes mand, som faktisk også har været næstformand i bestyrelsen for det her krisecenter, men der var ikke nogen af dem, der havde lyst til at tale med mig.
De siger, at jeg får en mail senere i dag.
[…]”
I forbindelse med optagelserne fra indkørslen til [Klager 1] og [Klager 2]s indkørsel fremgår der, bortset fra husnummeret på postkassen, ikke oplysninger, som for læseren kan bidrage til en eventuel identifikation af klagernes adresse.
B.
T.
har oplyst over for Pressenævnet, at optagelserne er filmet fra offentlig vej, hvilket klagerne har bestridt, idet de har bemærket, at journalisten på optagelserne er helt henne ved det røde parcelhus’ hoveddør og helt inde i [Klager 1] og [Klager 2]s indkørsel.
Pressenævnet finder på den ene side, at optagelserne foretaget ved klagernes bopæle er af begrænset offentlig interesse.
På den anden side finder nævnet, at optagelserne ikke kan betragtes som værende krænkende for klagerne.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der på optagelserne ikke fremgår personer eller andet, der kan tjene til yderligere identifikation af klagerne eller af deres postadresser.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af B.
T.
for at have bragt optagelserne.
Korrekt information, kildekritik og forelæggelse mv.
Klagerne har klaget over, at B.
T.s artikler indeholder udokumenterede og skadelige påstande om dem, der stammer fra én kilde, som har personlig interesse at skade dem.
Klagerne har også klaget over, at forelæggelsen forud for artiklernes offentliggørelse var utilstrækkelig.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.
1 – A.
5.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
- Kildekritik
Klagerne har klaget over, at B.
T.
har bygget deres artikler på udsagn fra én kilde, selv om B.
T.
var vidende om, at kilden havde personlig interesse i at skade klagerne.
Heroverfor har B.
T.
anført, at artiklerne ikke er baseret på en enkelt kilde, men at B.
T.
har snakket med flere personer, ligesom avisen er i besiddelse af en stor mængde skriftlig dokumentation.
Det fremgår flere steder af de påklagede artikler, at B.
T.s oplysninger om [Krisecentret] og om klagerne er baseret på skriftlig dokumentation af forskellig karakter.
Alene to af de påklagede otte artikler indeholder omtale af konkrete kilder.
Der er tale om artiklen ” Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der ” af 5. december 2021, hvor følgende udsagn fremgår
”B.
T.s dokumentation bygger blandt andet på dokumenter fra Helsingør Kommune, en flybillet og anonyme kilder med kendskab til sagen.
”,
samt artiklen ”Afsløring: Krisecenter ansatte voldsdømt til at hjælpe ofre for vold” af 19. december 2021, hvori B.
T.
oplyser følgende
”[…]
Alligevel ansatte direktøren, [Klager 1], ham som relationsmedarbejder på kvindekrisecentret.
Ifølge B.
T.s oplysninger kendte de to hinanden forud for ansættelsen, og under ansættelsen boede han i et hus, der var lejet i krisecentrets navn, ligesom huslejen blev betalt fra krisecentrets konto.
”
Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.
Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.
Det forhold, at B.
T.
i de konkrete artikler har taget udgangspunkt bl.a. i oplysninger fra anonyme kilder, gav således B.
T.
anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for kildernes udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.
Da B.
T.s oplysninger i de konkrete artikler, samt i artikelserien i øvrigt, ses at være understøttet af skriftlig dokumentation, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at B.
T.
ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Forelæggelse i rimelig tid
Klagerne har klaget over, at B.
T.s forelæggelsesmails ikke blev fremsendt til dem i rimelig tid inden artiklernes offentliggørelse.
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at B.
T.
forud for artiklernes offentliggørelse pr. mail forelagde artiklernes kritiske oplysninger for klagerne.
Nævnet har endvidere lagt til grund, som oplyst af klagerne, at klagerne ikke ønskede at svare på B.
T.s konkrete spørgsmål, men at klagerne i stedet sendte generelle kommentarer til sagen via deres advokat.
I den forbindelse undlod klagerne at kommentere den af B.
T.
fastsatte tidsfrist.
Allerede derfor finder Pressenævnet ikke anledning til at foretage en vurdering af, hvorvidt B.
T.
gav klagerne rimelig tid til at besvare de fremsendte mails, og nævnet udtaler ikke kritik.
- Påklagede udsagn
Ad) Artiklen ”Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder” af 20. november 2021
Klagerne har indledningsvist klaget over artiklens oplysning om, at [Krisecentret]s direktør, [Klager 1], blev ansat som projektleder på krisecenteret.
Af artiklen fremgår
”[…]
[Klager 1] fik del i millionerne ved at blive ansat som projektleder, mens hun i forvejen var direktør for krisecentret.
Den fidus gav hende et månedligt honorar på 40.000 kroner og et ekstra bonushonorar på 80.000 kroner for at have udarbejdet ansøgningen til Socialstyrelsen, viser en ansættelseskontrakt og en regnskabsoversigt.
»Det er højst usædvanligt, at direktøren har haft to parallelle ansættelser.
Man får en mistanke om, at hun har stukket skattekroner ned i egen lomme, som hun ikke skulle have haft,« siger [Juristen].
[…]”
Til støtte for klagepunktet har klagerne navnlig anført, at den omtalte ansættelse og udbetaling af honorar skete i overensstemmelse med projektplanen og det dertilhørende budget, som var godkendt af Socialstyrelsen, og at B.
T.
med udsagnet dermed har fordrejet sandheden.
På baggrund heraf har Pressenævnet lagt til grund, at artiklens oplysninger om den pågældende ansættelseskontrakt er ubestridte.
Som anført ovenfor har Pressenævnet endvidere lagt til grund, at de i udsagnet fremsatte beskyldninger blev forelagt for klagerne forud for offentliggørelsen, men at klagerne ikke ønskede at forholde sig konkret til beskyldningen.
B.
T.
har i stedet medtaget klagernes advokats generelle bemærkning sidst i artiklen
”B.
T.
har i flere dage forsøgt at få et interview med direktør [Klager 1] og bestyrelsesformand [Klager 3], men de afviser at stille op til interview eller svare konkret på B.
T.s spørgsmål.
I stedet har de sendt et svar via deres advokat
»Jeg kan dog generelt sige, at mine klienter afviser, at der skulle være foretaget dispositioner, som ikke har naturlig sammenhæng med driften af [Krisecentret],« lyder det i en mail fra advokat [Advokaten] fra Boelskifte Advokater.
”
Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af B.
T.
for at have bragt det påklagede udsagn i artiklen.
Klagerne har endvidere klaget over udsagnet
”Direktør for krisecentret har brændt millioner af kroner af, og stedet er gået konkurs, før pengene har nået at hjælpe kvinderne”.,
idet klagerne til støtte herfor navnlig har anført, at pengene er brugt i overensstemmelse med et af Socialstyrelsen godkendte budget og fuldstændigt efter den gældende bekendtgørelse.
Heroverfor har B.
T.
anført, at udsagnet henviser til, at [Krisecentret] har brugt de penge, som krisecenteret havde fået bevilliget fra Socialstyrelsen til at oprette 10 ekstra pladser på centeret.
Af artiklen fremgår bl.a.
”Dyr elektronik, store udbetalinger til direktøren og en skønhedsmaskine fra ‘Beauty Angel’ til 93.000 kroner.
Et krisecenter på Sjælland har fået millioner af skattekroner til at hjælpe voldsramte kvinder.
Men direktøren for krisecentret har brændt millioner af kroner af, og stedet er nu gået konkurs, før pengene har nået at hjælpe kvinderne.
Det kan B.
T.
afsløre på baggrund af en lang række dokumenter i sagen.
»De har brugt penge, så de har kørt sig selv helt ud over skrænten, og det hele er brast sammen.
Det er skattekroner lige ud ad vinduet, og det ser ekstra skidt ud, fordi kvinder i livskrise skulle have haft gavn af de penge,« siger [Juristen], som er jurist og ejer af [Juristens virksomhed].
[…]
I løbet af krisecentrets korte levetid på blot et år har centret fået 8,7 millioner kroner fra statskassen.
Fire af millionerne er en særlig pose penge, som centret har fået fra en pulje under Socialstyrelsen.
Den særlige pengepose skulle gå til at oprette ti ekstra pladser til kvinder i nød.
Men fordi krisecentret er gået konkurs og er lukket ned, bliver de ekstra pladser ikke til noget.
[…]”
Pressenævnet finder, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at udsagnet om, at direktøren for [Krisecentret] har ”brændt millioner af kroner af” , er udtryk for B.
T.s subjektive vurdering af den skriftlige dokumentation, som B.
T.
har henvist til i artiklen.
Da B.
T., som nævnt ovenfor, samtidig har medtaget klagernes advokats generelle afvisning af de fremsatte beskyldninger, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.
Endelig er der klaget over udsagnet ”der er også brugt 13.600 kroner på husleje til privat bolig” , hvortil klagerne har anført, at udsagnet er misvisende, idet den medarbejder, der boede i den pågældende lejebolig, fik modregnet huslejen i sin løn.
Heroverfor har B.
T.
bl.a. anført, at udsagnet er dokumenteret i en intern regnskabsoversigt, hvoraf det fremgår, at huslejen i strid med de fremsatte betingelser blev betalt fra kontoen med satspuljemidler, ligesom B.
T.
er i besiddelse af huslejekontrakten vedrørende den pågældende bolig.
Oplysningen om lejeboligen fremgår i følgende sammenhæng i artiklen
”[…]
For eksempel er der brugt 35.000 kroner på et wellnessrum, og der er indkøbt en lysterapimaskine fra ‘Beauty Angel’ inklusive olie og creme til 93.000 kroner.
Ifølge forhandlerens hjemmeside giver maskinen en ‘ung og smuk hud’.
Der er også brugt mindst 111.335 kroner på telefon, iPad, anden elektronik og hårde hvidevarer i butikker som Humac, Skousen og Bluecity.
Derudover er der brugt yderligere 273.847 kroner på ‘indkøb’, som ikke er nærmere specificeret i krisecentrets egen regnskabsoversigt, som B.
T.
er i besiddelse af.
Ifølge oversigten er der også brugt 13.600 kroner på husleje for en privat bolig og 1.975 kroner på Odder Parkhotel.
[…]”
Pressenævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af B.
T.
for at have bragt oplysningen om den pågældende husleje uden forudgående forelæggelse for parterne.
Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det er ubestridt, at [Krisecentret] har afholdt den pågældende huslejeudgift, samt at oplysningen om huslejen i artiklen fremgår som en del af en opremsning af en række af krisecentrets øvrige, og i forbindelse med klagesagen ligeledes ubestridte, udgifter.
- Artiklen ”Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til millioner efter lukning” af 21. november 2021
Klagerne har klaget over følgende udsagn, som ligeledes fremgår af artiklen ”Direktør for skandaleramt krisecenter politianmeldt for svindel” af 22. november 2021
”Da [Krisecentret] blev meldt konkurs i oktober, underskrev stedfar og steddatter pludselig en ny ansættelseskontrakt til hende.
”
Klagerne har i den forbindelse anført, at udsagnet er ukorrekt, idet den omtalte ansættelseskontrakt blev underskrevet langt tidligere men først uploadet og dermed genunderskrevet i onlinesystemet Docusign den 20. oktober 2021.
[Klager 1]s opsigelse og vilkår blev afgjort på et bestyrelsesmøde, inden konkursen blev aktuel, hvorfor der ikke har været tale om ulovlig berigelse i forbindelse med konkursen og ej heller dokumentfalsk.
B.
T.
har henvist til et skærmprint fra Docusign [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], som B.
T.
har anført dokumenterer, at ansættelseskontrakten ikke blot blev uploadet, men underskrevet i systemet den 20. oktober 2021 samtidig med [Klager 1]s opsigelse.
Samtidig har B.
T.
henvist til, at en central del af Socialtilsyn Østs politianmeldelse af fonden bag [Krisecentret] vedrører denne ansættelseskontrakt, som var vedhæftet politianmeldelsen som dokumentation.
B.
T.
har bemærket, at klagerne undervejs i Pressenævnssagen har skiftet forklaring omkring ansættelseskontrakten.
I den forbindelse har B.
T.
oplyst, at avisen gav [Klager 1] flere dage til at besvare spørgsmål vedrørende kontrakten, hvilket hun undlod.
Oplysningen herom er ikke blevet bestridt af klagerne i forbindelse med Pressenævnssagen.
Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [Klager 1] og [Klager 3] den 20. oktober 2021 i onlinesystemet Docusign underskrev to dokumenter, som indeholdt henholdsvis en ansættelseskontrakt og en opsigelsesaftale vedrørende [Klager 1].
Nævnet har endvidere lagt til grund, at Socialtilsyn Øst som dokumentation for tilsynets politianmeldelse den 11. november 2021 bl.a. vedlagde kopi af ansættelseskontrakten og opsigelsesaftalen samt et skærmprint af signeringerne i Docusign den 20. oktober 2021.
Nævnet har endelig lagt til grund, at spørgsmål vedrørende ansættelseskontrakten blev forelagt for klagerne inden offentliggørelsen, men at de undlod at besvare disse, idet klagerne i stedet fremkom med følgende kommentar gennem deres advokat, som er indsat sidst i den påklagede artikel
”[…]
B.
T.
har i flere dage forsøgt at få et interview med direktør [Klager 1] og bestyrelsesformand [Klager 3] og har stillet en række konkrete spørgsmål, men de afviser at udtale sig.
Deres advokat oplyser i en mail, at de generelt begge »afviser, at der skulle være foretaget dispositioner, som ikke har naturlig sammenhæng med driften af [Krisecentret]«.
”
I forlængelse heraf finder nævnet, at B.
T.
har haft tilstrækkeligt grundlag for at offentliggøre det påklagede udsagn.
Idet nævnet samtidig bemærket, at klagerne fik mulighed for at kommentere oplysningerne forud for artiklen, uden at klagerne ønskede at give andet end en generel kommentar via deres advokat, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik.
- Artiklen ”Direktør for skandaleramt krisecenter politianmeldt for svindel” af 22. november 2021
Klagerne har klaget over følgende udsagn i artiklen, som de har anført er ukorrekt
”Krisecentret har også brugt midlerne på almindelig drift, som burde være betalt fra centrets egen pengekasse.
”
Til støtte for klagen har klagerne anført, at der ikke er brugt midler til almindelig, daglig drift, men at midlerne er blevet brugt i overensstemmelse med de givne regler og rammer, hvilket er dokumenteret ved budget og regnskabsoversigt over satspuljemidlerne.
Heroverfor har B.
T.
henvist til følgende afsnit i artiklen, idet avisen samtidig har anført, at det er Socialtilsyn Øst og ikke B.
T., der er afsender på det påklagede udsagn
”[…]
Millionerne fra Socialstyrelsen måtte bruges på at etablere nye pladser, for eksempel udgifter til at renovere værelser, men ifølge tilsynet har krisecentret også brugt midlerne på udgifter til almindelig daglig drift, som burde være betalt fra centrets egen pengekasse.
[…]”
Pressenævnet finder, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at det påklagede udsagn er udtryk for Socialtilsyn Østs vurdering af de faktiske forhold omkring [Krisecentret]s udgifter.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Artiklen ”Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der” af 5. december 2021
Klagerne har klaget over følgende udsagn, som ifølge klagerne urigtigt fremstiller dem som svindlere
”[Et] krisecenter ulovligt har hevet penge ud af statskassen ved at opkræve penge for overnatninger, der aldrig fandt sted.
[…]
Direktøren var involveret i at bestille flybilletten.
”
De påklagede udsagn fremgår i følgende sammenhæng i artiklen
”Men B.
T.
kan i dag afsløre, at et krisecenter ulovligt har hevet penge ud af statskassen ved at opkræve penge for overnatninger, der aldrig fandt sted.
Det drejer sig om det politianmeldte [Krisecentret] på Sydsjælland.
[…]
B.
T.s dokumentation bygger blandt andet på dokumenter fra Helsingør Kommune, en flybillet og anonyme kilder med kendskab til sagen.
Sagen handler om en serbisk kvinde, som blev udsat for vold af sin kommende mand og flygtede fra ham i januar i år.
[…]
Politiet kørte kvinden til [Krisecentret].
Hun var der i blot tre dage, og så rejste hun til sit hjemland, Serbien.
En uge efter kvinden var rejst, sendte direktøren for krisecentret, [Klager 1], en regning for kvindens ophold til Helsingør Kommune.
Men i stedet for at sende en regning på 8.100 kroner for tre døgn, sendte hun en regning på 113.400 kroner for 42 døgn.
På regningen skrev direktøren, at kvinden ifølge aftale med kommunen ville være på krisecentret frem til 20. februar, hvor hendes turistvisum udløb.
Men direktøren informerede ikke om, at kvinden allerede var rejst 12. januar.
Direktøren var selv involveret i at bestille flybilletten til kvinden, og den blev betalt med krisecentrets penge.
Det viser mailkorrespondance og kontoudtog, som B.
T.
er i besiddelse af.
[…]
Flere kilder bekræfter også over for B.
T., at direktøren var involveret i forløbet med at få kvinden på et fly, og at kvinden rejste og ikke kom tilbage på centret.
[…]
Direktøren for krisecentret, [Klager 1], afviser at have svindlet med kommunens penge.
Hun henviser til aftalen med kommunen om, at kommunen ville betale for kvindens ophold frem til 20. februar, hvor kvindens visum udløb, og udlændingemyndighederne ville sende hende til Serbien.
Helsingør Kommune afviser dog den forklaring.
Det er korrekt, at det var den oprindelige aftale, men kommunen blev aldrig informeret om, at kvinden rejste efter tre døgn i stedet.
»Jeg kan på det kraftigste afvise, at vi har været med til at snyde os selv,« siger [Centerchefen], som er centerchef for Særlig Social Indsats i Helsingør Kommune.
[…]”
I forbindelse med klagen har klagerne bl.a. oplyst, at den omtalte opkrævning til Helsingør Kommune baserede sig på en konkret aftale mellem [Krisecentret]s tidligere medarbejder (B.
T.s kilde i sagen) og en kommunal sagsbehandler.
Klagerne har samtidig anført, at det var den tidligere medarbejders ansvar at orientere kommunen om fraflytning, samt at det var kommunens ansvar at gøre [Krisecentret] opmærksom på eventuelle faktureringsfejl.
Der er således ikke bevidst blevet snydt med fakturering.
Endelig har klagerne anført, at der ikke kan foreligge dokumentation for, at [Krisecentret]s direktør korresponderede med kommunen omkring den pågældende kvinde, da krisecenteret slet ikke havde en direktør ansat på daværende tidspunkt.
Pressenævnet har på baggrund heraf lagt til grund, at det er ubestridt, at [Krisecentret] opkrævede Helsingør Kommune betaling for 42 dage, men at den pågældende kvinde alene boede på krisecentret i tre dage.
Nævnet finder derfor, at B.
T.
har haft tilstrækkelig dækning for artiklens udsagn om den pågældende sag.
I den forbindelse finder nævnet, at det er mindre væsentligt i sammenhængen, hvordan arbejdsopgaverne har været fordelt på [Krisecentret], da dispositionerne i sidste ende er ledelsens, og dermed klagernes ansvar.
Da [Klager 1] i artiklen samtidig har fået lejlighed til at forholde sig til de fremsatte påstande, udtaler nævnet ikke kritik.
Klagerne har endvidere klaget over følgende udsagn, som klagerne har anført er en påstand, der bliver udlagt som faktum
”Det er endnu uvist, om krisecentret har snydt kommuner i flere tilfælde, og hvad det samlede omfang i så fald er.
”
Udsagnet fremgår i artiklen i forlængelse af ovenstående oplysninger vedrørende [Krisecentret]s tvist med Helsingør Kommune.
Pressenævnet finder, at betegnelsen ”snydt” i den forbindelse fremstår tilstrækkeligt klart som Helsingør Kommunes vurdering af [Krisecentret]s opkrævning til kommunen for den serbiske kvindes ophold på krisecentret.
Idet klager [Klager 1], som anført ovenfor, har fået mulighed for at forholde sig til de fremsatte påstande, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik.
- Artiklen ”Minister efter afsløringer: ’Det er jo helt forfærdeligt’” af 7. december 2021
Klagerne har klaget over, at B.
T.
i artiklen fremkommer med en række, ifølge klagerne, grundløse påstande, samt at det fremgår, at ”I sagen om [Krisecentret] var det meget nemt for direktøren at snyde.
” .
I forlængelse heraf har klagerne anført, at B.
T.
med udsagnene på forhånd har dømt personkredsen omkring [Krisecentret], selvom ingen endnu er blevet sigtet af politiet for nogen af disse anklager eller påstande.
Samtidig er det efter klagernes opfattelse kritisabelt og udgør en krænkelse af klagernes omdømme, at B.
T.
over for den ansvarlige minister har fremlagt avisens informationer som fakta.
Af artiklen fremgår bl.a.
” […] B.
T.
har afsløret mistanke om svindel på et kvindekrisecenter på Sjælland.
»Det er jo helt forfærdeligt, at det her tilbud angiveligt har set stort på loven og beriget sig selv med midler, der skulle hjælpe voldsramte kvinder,« siger Astrid Krag.
Den konkrete sag drejer sig om det politianmeldte [Krisecentret] i [Bynavn 1] ved [Bynavn 2].
Krisecentret har brændt millioner af skattekroner af [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Millioner af skattekroner er fosset ud af krisecenter – uden at hjælpe voldsramte kvinder ”, som er gengivet ovenfor], direktøren har forsøgt at sikre sig selv over en million [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Direktør for skandaleramt krisecenter prøver at fuske sig til over en million efter lukning ”, som er gengivet ovenfor] i forbindelse med centrets konkurs, og krisecentret har snydt mange mennesker for deres penge [den understregede tekst udgør et link er indsat link til artiklen ” Krisecenter har snydt [Person A] for en kvart million: 'Det er noget svineri' ”, som er gengivet ovenfor].
Senest har B.
T.
afsløret, at krisecentret ulovligt har fået udbetalt skattekroner for overnatninger, der aldrig fandt sted [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Krisecenter snød sig til skattekroner: Fik penge for kvinde, der ikke boede der ”, som er gengivet ovenfor].
[…]
I sagen om [Krisecentret] var det meget nemt for direktøren at snyde.
Direktøren sendte en regning for en kvindes ophold på 113.400 kroner for 42 døgn, selv om kvinden kun havde været på centret i tre døgn.
Kommunen udbetalte pengene, og hverken kommunen eller socialtilsynet opdagede det.
[…]”
Pressenævnet finder, at det ud fra artiklen klart fremgår, hvad der ligger til grund for de fremsatte påstande, som er opremset i ovenstående udsagn.
Således har B.
T.
indsat tydelige links til de tidligere artikler i artikelserien, hvor der er redegjort nærmere for baggrunden for de forskellige påstande, der er rettet mod [Krisecentret]s ledelse, ligesom klagerne i disse artikler har fået mulighed for at forholde sig til de fremsatte beskyldninger.
For så vidt angår udsagnet om, at det var nemt for direktøren at snyde, finder Pressenævnet, at dette tydeligt fremstår som B.
T.s subjektive vurdering af oplysningen, som kommer i umiddelbar forlængelse heraf, nemlig at hverken kommunen eller socialtilsynet i den konkrete sag opdagede, at kommunen havde betalt [Krisecentret] for et for højt antal overnatninger.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 21. juni 2022
-
”24. september: Socialtilsyn Øst meddeler [Krisecentret], at det skal lukke ned efter en lang periode med alvorlige problemer på centret.
-
5. oktober: Krisecentret skriver til tilsynet, at man har truffet beslutning om at indgive konkursbegæring.
-
6. oktober: Krisecentret indgiver konkursbegæring.
Retten i [Bynavn 2] afviser den, da krisecentret ikke kan stille med 30.000 kroner til behandling af sagen.
-
13. og 14. oktober: To fagforeninger indgiver konkursbegæring på vegne af tidligere ansatte.
-
13. oktober: Direktøren for krisecentret skriver til Socialstyrelsen, at krisecentret er lukket, og at der er indgivet konkursbegæring.
-
20. oktober: Direktøren og bestyrelsesformanden underskriver på én og samme tid en ny ansættelseskontrakt og et opsigelsesdokument, der sikrer direktøren 1.215.000 kroner.
-
25. oktober: Krisecentret bliver formelt erklæret konkurs af Retten i [Bynavn 2].
”