Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0801

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0801

Dagbladet Ringkøbing-Skjern får ikke kritik for omtale af erstatningssag

I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern en højesteretsdom i en sag om tortgodtgørelse, som en familie havde anlagt i forlængelse af omtale i en tv-udsendelse.

Den omtalte familie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift ikke havde dækning, og at omtalen var sket på en måde, der indebar en krænkelse af privatlivets fred.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften fremstod som Dagbladet Ringkøbing-Skjerns sammenfatning af det fremsatte krav om godtgørelse, og at oplysningerne i artiklen ikke – for en bredere kreds – kunne tjene til identificering af klagerne.

[Klager 1] har på egne vegne og på vegne af [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] klaget til Pressenævnet over artiklen ”Højesteret sætter punktum i tragisk sag fra [Bynavn A]: Familie får ikke millionerstatning for tv-dokumentar om selvmord” , som blev bragt den 28. januar 2022 af Dagbladet Ringkøbing-Skjern på netavisen dbrs.dk og i den trykte udgave, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagerne har navnlig klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjerns omtale er sket på en måde, der indebærer en krænkelse af privatlivets fred.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte den 28. januar 2022 artiklen ”Højesteret sætter punktum i tragisk sag fra [Bynavn A]: Familie får ikke millionerstatning for tv-dokumentar om selvmord” på netavisen dbrs.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En lokal familie havde søgt om samlet 1,2 millioner kroner i erstatning fra [Tv-stationen], efter at deres datter og søsters selvmord blev omtalt i et tv-program uden familiens samtykke.

Tv-stationen er blevet frifundet i tre retsinstanser.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[BYNAVN A]: En lokal familie kommer ikke til at få en samlet erstatning på 1,2 millioner kroner efter en tv-udsendelse.

Det har Højesteret netop fastslået.

En tragisk sag rystede [Bynavn A] i [Årstal A], da en [person] begik selvmord og efterlod sig en afskedsvideo, som blev delt på nettet og set af over 100.000 personer.

Der blev arrangeret fakkeloptog og skabt en Facebook-mindeside, som i øvrigt stadig eksisterer og har over 9000 medlemmer.

Dagbladet og andre medier satte fokus på den tragiske udvikling, da egnen var blevet ramt af flere selvmord blandt helt unge.

Otte måneder senere blev sagen omtalt i et dokumentarprogram på [Tv-stationen].

Forud for udsendelsen havde familien afvist at give samtykke til, at afskedsvideoen blev vist i programmet.

Derimod blev der vist billeder af de avisartikler, der var skrevet om sagen.

Familien klagede til Pressenævnet, der udtalte kritik af [Tv-stationen] for at omtale selvmordet mod familiens ønske.

Rigsadvokaten valgte ikke at rejse en straffesag, men efterfølgende har familien, der består af forældrene og to søskende til [personen], anlagt en erstatningssag mod [Tv-stationen] med krav om en torterstatning på 300.000 til hver, i alt 1,2 millioner kroner.

Ingen medhold i tre instanser

Sagen begyndte i byretten i [Bynavn B] i 2018.

Her fik familien ikke medhold, da retten frifandt de sagsøgte.

Retten fandt, at omtalen af det pågældende selvmord var begrænset, og at der heri ikke var en åbenbart krænkelse.

Desuden lagde byretten vægt på, at der allerede havde været en meget omfattende omtale af selvmordet på de sociale medier.

Familien skulle i stedet betale 75.000 kroner i sagsomkostninger til de sagsøgte.

Landsretten stadfæstede dommen, og i denne uge gjorde Højesteret det samme.

De fem dommere nåede frem til, at familien ikke kunne kræve erstatning på vegne af afdøde, men skulle selv være udsat for en tortberettiget krænkelse af deres eget privatliv, og det mener Højesteret ikke, at familien har været.

Endvidere lyder det i dommen, at tv-dokumentaren indeholder begrænset omtale af det pågældende selvmord, og der er alene tale om ting, som har været fremme før udsendelsen.

I forbindelse med sagsomkostningerne i Højesteret skal de fire familiemedlemmer hver betale 18.750 kroner - den ene dog via sin retshjælpsforsikring.

Dagbladet har via familiens advokat bedt om en kommentar, men familien er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Går du med selvmordstanker, kan du søge hjælp hos Livslinjen på telefon 70 201 201.

”

Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte den samme dag i den trykte udgave forsidehenvisningen med overskriften ”[Bynavn A]familie får ingen erstatning for tv-dokumentar om selvmord” .

Inde i avisen bragte Dagbladet Ringkøbing-Skjern artiklen ”Familie får ikke millionerstatning for tv-dokumentar om selvmord” i sektion 1, side 3.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Højesteret sætter punktum i tragisk sag fra [Bynavn A]: Familie får ikke millionerstatning for tv-dokumentar om selvmord” bragt samme dag på netavisen dbrs.dk.

Klagernes klage er modtaget i Pressenævnet den 2. februar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

Klagerne, som er henholdsvis forældre og søskende til afdøde, har indledningsvis oplyst, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern i perioden efter selvmordet i [Årstal A] valgte at skrive om selvmordet, uden at klagerne havde givet samtykke hertil.

Klagerne har efterfølgende anlagt en civil sag mod et andet medie om tortgodgørelse, som er blevet prøvet ved alle tre retsinstanser, og som Dagbladet Ringkøbing-Skjern har omtalt i den påklagede artikel.

Klagerne har i den forbindelse bemærket, at de har frabedt sig at blive kontaktet af pressen, og at Dagbladet Ringkøbing-Skjern således var bekendt med, at familien ikke ønskede nogen form for omtale eller lignende.

Overskriftens dækning

Klagerne har anført, at artiklens overskrift ”Højesteret sætter punktum i tragisk sag fra [Bynavn A]: Familie får ikke millionerstatning for tv-dokumentar om selvmord” er en sensationsoverskrift om ”millionerstatning” i en ”tragisk sag”, som ikke har dækning i de faktiske omstændigheder.

Klagerne har henvist til, at der ikke er tale om ”millioner”, men godtgørelse på op til 300.000 kr. til hver af klagerne som sagsøgere.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har således ikke gjort klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Privatlivets fred og hensyn til pårørende

Klagerne har anført, at Dagbladet Ringkøbing-Skjerns omtale er sket på en måde, der indebærer en krænkelse af privatlivets fred.

Klagerne har henvist til, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern i artiklen har oplyst klagernes familiemæssige forhold og bopælsby, at sagen var fra [Årstal A], og at der var tale om en [person].

Klagernes bopælsby fremgår ingen steder af Højesterets dom, og oplysningerne har ingen relevans for sagen, der ikke er i offentlighedens interesse.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har således ikke taget et ”særligt hensyn” til klagerne, som anført i svaret til Pressenævnet.

Omtale af selvmord

Klagerne har anført, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har omtalt selvmordet, uden at de har givet samtykke hertil.

Det fremgår af WHOs anbefalinger, at man ikke skal gøre selvmord til forsidestof eller unødvendigt gentage historier om selvmord eller bruge et sprog, som skaber sensation omkring selvmord.

Derudover frarådes det at give detaljer om lokaliteter og opsigtsvækkende overskrifter.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har gjort selvmordet til forsidestof, unødvendigt gentaget historien om selvmordet samt brugt et sprog, som skaber sensation om selvmordet.

Det er ikke nødvendigt at bringe en detaljeret artikel om en dom, som faktisk er anonymiseret, hvilket Dagbladet Ringkøbing-Skjern har set bort fra.

Artiklen har på ingen måde været ”så skånsom som muligt”, som anført af Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Sletning – punkt B.

8

Klagerne har anført, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist at slette den påklagede artikel.

Klagerne har bemærket, at de tidligere har anmodet Dagbladet Ringkøbing-Skjern om at få slettet oplysninger fra en artikel bragt i august [Årstal A].

Denne artikel, som Dagbladet Ringkøbing-Skjern havde fjernet, jf. klagernes anmodning, var åbenbart fremkommet igen ved en fejl.

2.2 Dagbladet Ringkøbing-Skjerns synspunkter

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har indledningsvis oplyst, at en [person] fra [Bynavn A] begik selvmord i [Datoen].

[Personen]s venner etablerede en mindeside på Facebook, lagde [personen]s afskedsvideo online og arrangerede et mindeoptog aftenen før begravelsen, som arrangøren inviterede Dagbladet Ringkøbing-Skjern til at deltage i.

Det resulterede i et billede og en udvidet billedtekst i papiravisen dagen efter.

Artiklen blev ikke lagt online.

En uge efter begravelsen bragte Dagbladet Ringkøbing-Skjern et tema med otte artikler om sorg og unges selvmord.

Det skete med afsæt i den konkrete sag, efter at den nævnte mindeside var gået viralt, og temaet rummede blandt andet et interview med familien bag mindesiden.

Ingen af omtalte artikler med personhenførbare oplysninger ligger tilgængeligt online, og Dagbladet Ringkøbing-Skjerns dækning blev ikke indklaget for Pressenævnet.

På baggrund af den virale mindeside og omtalen i Dagbladet Ringkøbing-Skjern blev selvmordet i [Årstal B] omtalt i en [Tv-stationen]-dokumentar.

Denne omtale fik kritik i Pressenævnet.

Afdødes familie anlagde efterfølgende en civil sag mod [Tv-stationen] med krav om godtgørelse.

Sagen har været behandlet ved både byret, landsret og Højesteret, og alle tre retsinstanser har frikendt sagsøgte, [Tv-stationen].

Højesterets endelige dom blev omtalt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 28. januar 2022 i den påklagede artikel.

Overskriftens dækning

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har anført, at der er fuld dækning for ordet ”millionerstatning” i overskriften, idet klagerne havde fremsat krav om erstatning på 300.000 kr. kroner til hvert af familiens fire medlemmer.

Privatlivets fred og hensyn til pårørende

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har anført, at der i en sag som den omtalte er et særligt hensyn at tage til afdøde og de pårørende.

Det er Dagbladet Ringkøbing-Skjerns opfattelse, at avisen har imødekommet dette ved ikke at nævne navn eller andet, som kan identificere afdøde.

Det forhold, at begivenheden er stedfæstet til byen [Bynavn A] og tidsfæstet til [Årstal A], er efter Dagbladet Ringkøbing-Skjerns opfattelse ikke henførbart til afdøde og [personen]s navn og dermed ikke en overtrædelse af de presseetiske regler.

Omtale af selvmord

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har anført, at omtalen af selvmordet har klar almen interesse, fordi den netop omhandler det principielle spørgsmål om, i hvilken udstrækning medier kan omtale selvmord og deraf afledte begivenheder.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har endvidere anført, at omtalen er så skånsom som mulig, idet afdødes og [personen]s familiemedlemmers navne ikke er nævnt.

Sletning – punkt B.

8

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist, at der er grundlag for at slette artiklen.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har henvist til, at der i omtalen af dommen ikke er personhenførbare oplysninger, og at avisen i en retssag af offentlig interesse altid vil bringe afgørelsen, uanset om den ene eller den anden part vinder sagen.

Der gælder et hensyn til både sagsøger og sagsøgte, og en principiel sag som den omtalte, der blev ført helt til Højesteret, har ubetvivleligt offentlig interesse.

Det vil enhver sag, der når til Højesteret, have, da der her som udgangspunkt kun behandles sager af principiel karakter.

For så vidt angår artiklen fra august [Årstal A], som klagerne har bemærket ikke er blevet slettet, har Dagbladet Ringkøbing-Skjern anført, at artiklen har været og igen er blevet afindekseret, så den ikke er søgbar på nettet.

Artiklen har aldrig været slettet fra hjemmesiden, hvilket heller ikke er stillet klagerne i udsigt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår artiklens omtale af [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og afdøde [Afdøde].

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4], som i artiklen er omtalt som ”en lokal familie” og ”[Bynavn A]familie”, er henholdsvis forældre og søskende til [Afdøde].

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 4] er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnet praksis kan klage over omtale af en anden person.

De kan derfor klage på vegne af afdøde [Afdøde] i forhold til omtalen af selvmordet.

Sagen realitetsbehandles herefter i relation til artiklens omtale af [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og i forhold til afdøde [Afdøde].

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af WHOs presseetiske guidelines, falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Overskriftens dækning

Klagerne har klaget over, at artiklens overskrift ”Højesteret sætter punktum i tragisk sag fra [Bynavn A]: Familie får ikke millionerstatning for tv-dokumentar om selvmord” er en sensationsoverskrift om ”millionerstatning” i en ”tragisk sag”, som ikke har dækning i de faktiske omstændigheder.

Klagerne har henvist til, at der ikke er tale ”millioner”, men godtgørelse på op til 300.000 kr. til hver af klagerne som sagsøgere.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har således ikke gjort klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

5 og A.

6.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Højesteret ved dom afsagt den 24. januar 2022 fandt, at klagerne ikke som følge af omtale i en tv-udsendelse af afdødes selvmord havde været udsat for en sådan retsstridig krænkelse af deres eget privatliv, at der var grundlag for at tilkende dem tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Nævnet lægger endvidere til grund, at klagerne havde fremsat krav om godtgørelse for tort på 300.000 kr. til hver af klagerne.

Pressenævnet finder, at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”millionerstatning”, som henviser til den foregående del af sætningen om Højesterets dom, fremstår som Dagbladet Ringkøbing-Skjerns sammenfatning af det fremsatte krav om godtgørelse for tort på 300.000 kr. til hver af klagerne, og at anvendelsen af ordene ”tragisk sag” klar fremstår som Dagbladet Ringkøbing-Skjerns vurdering.

Nævnet finder, at formuleringerne i det konkrete tilfælde ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive ved en sags afslutning.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af overskriftens formulering.

Privatlivets fred og hensyn til pårørende

Klagerne har klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjerns omtale er sket på en måde, der indebærer en krænkelse af privatlivets fred.

Klagerne har henvist til, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern i artiklen har oplyst klagernes familiemæssige forhold og bopælsby, at sagen var fra [Årstal A], og at der var tale om en [person].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn.

Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede, jf. punkt B.

1 og B.

3.

Pressenævnet finder, at omtale af sager, der angår mediers handlemåde har offentlig interesse.

Pressenævnet finder, at Dagbladet Ringkøbing-Skjerns oplysninger om klagernes familiemæssige forhold, bopælsby og det angivne årstal i artiklen ikke – for en bredere kreds – kan tjene til identificering af klagerne og afdøde.

Oplysningerne i artiklen kan således ikke tjene til identificering, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at klagerne var de omtalte sagsøgere.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern ikke har udvist tilstrækkeligt hensyn til klagerne og afdøde.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Omtale af selvmord

Klagerne har klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har omtalt selvmordet, uden at de har givet samtykke hertil.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har gjort selvmordet til forsidestof, unødvendigt gentaget historien om selvmordet samt brugt et sprog, som skaber sensation om selvmordet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at selvmord eller selvmordsforsøg ikke bør omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig, jf. punkt B.

2.

Pressenævnet finder, at omtale af sager om mediers dækning af selvmord har klar almen interesse.

Pressenævnet finder, at omtalen af selvmordet, herunder oplysningerne om, at afdøde ”begik selvmord” og ”efterlod sig en afskedsvideo”, ikke kan anses for en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at artiklen ikke indeholder detaljerede eller tekniske beskrivelser af den anvendte selvmordsmetode, og at artiklens omdrejningspunkt er spørgsmålet om tortgodtgørelse for et medies omtale af et selvmord.

Nævnet finder videre for læserens forståelse af Højesterets dom det berettiget at omtale selvmordet.

Nævnet bemærker, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern i forbindelse med omtalen har angivet oplysninger om, hvor man som selvmordstruet kan søge hjælp.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at omtalen ikke har været så skånsom som mulig.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Sletning – punkt B.

8

Klagerne har klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist at slette den påklagede artikel.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en sag om tortgodtgørelse i forbindelse med omtale i en tv-udsendelse bragt i [Årstal B] om afdødes selvmord, der blev offentliggjort imod familiens ønske.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen med omtale af afdødes selvmord indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende belastende for klagerne.

Som anført ovenfor er klagerne og afdøde imidlertid ikke navngivet eller på anden vis identificeret i artiklen.

Det er således ikke muligt ud fra oplysningerne i artiklen at identificere klagerne og afdøde, medmindre man på forhånd har kendskab til, at klagerne var de omtalte sagsøgere.

På den baggrund finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for at afvise klagernes anmodning om sletning af artiklen.

Afgjort den 21. juni 2022