Legislator Case Law & Legislation
W20220958325 DK

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets afgørelse om at sikre, at der blev anvendt egnede beskyttelseshandsker ved arbejde med produktet Hempel's Zinc Primer 16490 (personlige værnemidler - handsker)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 9583 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets afgørelse om at sikre, at der blev anvendt egnede beskyttelseshandsker ved arbejde med produktet Hempel's Zinc Primer 16490 (personlige værnemidler - handsker)

KEN#LOKDOK23 2022 9583 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at det ikke var dokumenteret, at de beskyttelseshandsker, som de ansatte anvendte ved arbejdet med produktet Hempel's Zinc Primer 16490, var utilstrækkelige i forhold til at beskytte de ansatte mod sundhedsrisici forbundet med produktet.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at sikkerhedsdatabladet for produktet Hempel's Zinc Primer 16490 ikke foreskrev, at der til hver tid skulle anvendes kemiresistente handsker i henhold til EN374-standard.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

KEN#LOKDOK23 2022 9583 Valid

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Afgørelsen er skrevet til [navn udeladt].

Afgørelsen er sendt til [navn udeladt], som repræsenterer [navn udeladt] i sagen.

Afgørelse

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 14. juni 2021 om egnede beskyttelseshandsker.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 22. februar 2022.

Resultatet er

Det betyder, at vi ophæver Arbejdstilsynets afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at det ikke er dokumenteret, at de beskyttelseshandsker, som jeres ansatte anvendte ved arbejdet med produktet Hempel's Zinc Primer 16490 ved tilsynsbesøget den 7. juni 2021, var utilstrækkelige i forhold til at beskytte jeres ansatte mod sundhedsrisici forbundet med produktet.

Hvad er afgørende for resultatet

Nævnet lægger vægt på, at sikkerhedsdatabladet for produktet Hempel's Zinc Primer 16490 ikke foreskriver, at der til hver tid skal anvendes kemiresistente handsker i henhold til EN374-standard.

Nævnet henviser til, at det bl.a. fremgår af sikkerhedsdatabladets punkt 8, at ”Kvaliteten af de kemikalie-bestandige beskyttelseshandsker skal vælges i forhold til de specifikke koncentrationer på arbejdsstedet og kvantiteten af farlige stoffer” .

Det fremgår videre, at ”Nedenstående type(r) af handsker skal ses som en generel anbefaling” .

Nævnet lægger endvidere vægt på, at produktet ikke er klassificeret med H312 (farlig ved hudkontakt) eller H315 (forårsager hudirritation).

Det er således ikke korrekt, at Arbejdstilsynet i afgørelsen af 14. juni 2021 har lagt til grund, at produktet er faremærket med de nævnte H-sætninger.

Nævnet finder på den baggrund, at valget af værnemidler skal vurderes i forhold til den konkrete anvendelse på arbejdsstedet, hvilket I har oplyst, at I har gjort.

Nævnet lægger også vægt på, at Arbejdstilsynet konkluderede på tilsynsbesøget den 7. juni 2021, at jeres ansatte anvendte produktet Hempel's Zinc Primer 16490 i begrænset omfang på arbejdsstedet [adresse udeladt].

Det er indgået i vurderingen, at jeres ansatte alene anvendte en begrænset mængde af produktet i 10 til 15 minutter dagligt.

Produktet blev brugt i efterbehandlingen af metalemner, og blev påført med en meget lille pensel fra en beholder på omkring 75 ml.

Nævnet lægger ydermere vægt på, at jeres ansatte under dette arbejde anvendte stofhandsker belagt med nitril-gummi som værnemiddel.

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om brug af personlige værnemidler, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse af de ansatte.

Bemærkninger til klagen

[Partsrepræsentant udeladt] har anført i klagen, at påbuddet ikke er proportionelt, idet den mængde Zinc Primer der blev anvendt, var meget lille.

[Partsrepræsentant udeladt] har også anført, at produktet heller ikke er faremærket med H312 og H315, som Arbejdstilsynet har lagt til grund.

I forhold til mængden, I anvender på arbejdsstedet, anfører [partsrepræsentant udeladt], at påføringen sker med en neglelakslignende beholder, der indeholder omkring 75 ml, hvoraf 5-10 % er xylen, svarende til ca. 4-8 ml pr. flaske.

Flasken holder omkring en måned, fordi I bruger meget lidt hver dag.

I har endvidere i jeres risikovurdering aktivt vurderet processen, og har fundet, at der skal benyttes handsker med nitrilbelægning, der udskiftes ved synlig påvirkning eller beskadigelse.

Dette er samlet set et egnet værnemiddel i forhold til produktet og dets anvendelse på arbejdspladsen.

I forhold til produktets faremærkning, oplyser [Partsrepræsentant udeladt], at det alene er xylen og butanon, der kan medføre, at produktet potentielt skal faremærkes med H315 (forårsager hudirritation) og H312 (Farlig ved hudkontakt).

Koncentrationen af disse stoffer er dog så lille i produktet, at de nævnte indholdsstoffer ikke bidrager til selve faremærkningen af produktet.

Samlet set er produktet derfor ikke faremærket ift.

hudpåvirkninger.

[Partsrepræsentant udeladt] oplyser også, at generelt er forskellen på sikkerhedsdatabladet og virksomhedens kemiske risikovurdering, at der ikke i sikkerhedsdatabladet tages hensyn til den konkrete mængde, der anvendes på arbejdspladsen, eller hvordan det konkret bruges.

Produktets sikkerhedsdatablad (punkt 8) beskriver ikke, at man skal benytte kemikaliebestandige handsker (EN374), men derimod at man i virksomheden skal forholde sig til en mulig risiko for hudkontakt i form af kemisk risikovurdering.

Bagerst sikkerhedsdatabladet er der beskrevet en række eksponeringsscenarier, hvori producenten giver anbefalinger på risikohåndteringsforanstaltninger (RMM).

Disse scenarier omtaler ikke kortvarig brug.

Der er eksempel hvor produktet bruges i mere end 4 timer, hvor der beskrives ”professionel anvendelse, påføring af maling med pensel eller rulle” bør der her ”anvendes passende handsker testet i henhold til EN374”.

Producent Hempel har endvidere i brev af 9. september 2021 oplyst, at de i sikkerhedsdatabladet tager udgangspunkt i den mest dækkende/ worst case scenarie.

De kan ikke beskrive enhver arbejdssituation, og det er der heller ikke krav om.

Arbejdsgiveren skal pba.

sikkerhedsdatabladet lave deres egen risikovurdering.

Det er kun hvis risikovurderingen viser, at man ikke kan kontrollere risikoen, at man skal beskytte de foranstaltninger, de foreskriver.

Hempel oplyser i forhold til jeres konkrete sag, at I har vurderet, at den pågældende handske var tilstrækkelig som værnemiddel.

Ved eventuelt spild vil mængden være minimal, og det findes usandsynligt, at det ville trække igennem handsken.

Hempel oplyser også, at produktet ikke er klassificeret med H312 eller H315.

Det skyldes, at produktet har mindre end 10 % xylen.

Dette fremgår i øvrigt klart af sikkerhedsdatabladet.

Produktet er klassificeret med de i punkt 2 nævnte H-sætninger, som er H225, H319, H336 og H410.

Nævnet bemærker, at jeres oplysninger er indgået i behandlingen af sagen, og nævnet har ophævet Arbejdstilsynets afgørelse.

Nævnet finder samlet set, at de handsker, som I anvendte, ydede tilstrækkelig beskyttelse for jeres ansatte.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejdets udførelse

Om personlige værnemidler

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

Arbejdstilsynet, j.nr. 20210053006/4

Arbejdsmiljørepræsentanten/De ansatte

Lovuddrag

Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler

§ 5.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.

Stk. 2.

Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid

1. yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener,

2. ikke forringer eventuelle korrigerende hjælpemidler for f.eks. syn og hørelse,

3. passer til brugeren, om fornødent efter tilpasning,

4. er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet og

5. vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og den ansattes helbred.

KEN#LOKDOK23 2022 9583 Valid

•

Arbejdstilsynets afgørelse af 14. juni 2021 om at I skal sikre, at der anvendes egnede beskyttelseshandsker ved arbejde med produktet Hempel's Zinc Primer 16490, er ugyldig.

KEN#LOKDOK23 2022 9583 Valid

•

§ 5, stk. 1 og 2, nr. 1, i bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler, jf. bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →