Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0830

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0830

Person får hindret tilgængeligheden af artikler fra 2005 (Dissens)

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005.

Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem.

Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne.

Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske.

Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten har afvist hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen ”Sygeplejerske forsøgte at dræbe patient” , som blev bragt den 15. november 2005 af Jyllands-Posten på netavisen jyllands-posten.dk, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 12. oktober 2021 grundlag for afindeksering og besluttede efterfølgende ved kendelse af 7. marts 2022 at genoptage sagen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Jyllands-Posten bragte den 15. november 2005 artiklen ”Sygeplejerske forsøgte at dræbe patient” på netavisen jyllands-posten.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En natsygeplejerske snød en patient på 88 år for 500.000 kroner.

Derefter låste hun sig ind i den ældre dames lejlighed og forsøgte at dræbe hende ved at sætte ild til lejligheden på Amager.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Det fastslog Østre Landsret tirsdag i en nævningesag, hvor den 36-årige sygeplejerske blev idømt otte års fængsel.

Det var pengenød, der pressede [Klager] til at udnytte den ældre dame.

Flere års poker og casino på internettet havde givet hende en gæld på 300.000-500.000 kroner.

Den 36-årige kvinde fik samtidig forbud mod at udøve sit erhverv som sygeplejerske i fremtiden.

”

Sagsforløb og genoptagelse

Den 6. april 2021 rettede [Klager] henvendelse til Jyllands-Posten med anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklen.

Jyllands-Posten afviste den 7. april 2021 [Klager]s anmodning.

[Klager] klagede den 3. juli 2021 til Pressenævnet over Jyllands-Posten afvisning af hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

Pressenævnet (flertallet) fandt ved kendelse af 12. oktober 2021 i sag nr. 2021-80-0669 grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om afindeksering af artiklen.

Den 20. januar 2022 anmodede Danske Medier på vegne af Jyllands-Posten Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, idet det er Jyllands-Postens opfattelse, at nævnets flertal har lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig.

Pressenævnet genoptog den 7. marts 2022 behandlingen af sagen til ny realitetsbehandling, idet nævnet fandt, at det ikke kan udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagens afgørelse i relation til den presseetiske vurdering af den begærede hindring af tilgængeligheden af [Klager]s (tidligere) navn, herunder om sletning, anonymisering eller afindeksering.

Supplerende oplysninger

Pressenævnet anmodede den 16. marts 2022 Dansk Journalistforbund om en udtalelse vedrørende Danske Mediers oplysninger til Pressenævnet om mediernes muligheder for at hindre tilgængeligheden af oplysninger ved afindeksering i forhold til søgemaskiner.

Pressenævnet modtog den 6. april 2022 en udtalelse fra Dansk Journalistforbund.

Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende

” Vedr.

punkt B8

Danske Medier og Dansk Journalistforbund justerede i 2013 efter grundige overvejelser de presseetiske regler med blandt andet tilføjelsen af punkt B8 om muligheden for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte følsomme eller private oplysninger.

Tilføjelsen foregreb på sin vis den retsopfattelse, der blev statueret med EU-domstolens ”retten til at blive glemt”-dom i 2014: Der skal være en afvejning mellem på den ene side den berørte persons ret til at kunne beskytte visse følsomme oplysninger overfor på den anden side offentlighedens interesse i at kunne tilgå de pågældende oplysninger.

I de bemærkninger, der blev knyttet til tilføjelsen af B8, blev det angivet, at medierne kunne fjerne oplysningerne ved afindexering, anonymisering eller afpublicering.

Fra Dansk Journalistforbunds side lå der en graduering i denne rækkefølge.

Først og

fremmest i forhold til det redaktionelle indhold af eksempelvis en artikel på et dagblads hjemmeside, hvor rækkefølgen er udtryk for en stigende grad af ændring i den oprindeligt offentliggjorte tekst: Ved en afindexering ændrer man slet ikke i teksten.

Ved en anonymisering retter man i teksten ved at fjerne personnavne mv. Og ved en afpublicering sletter man hele artiklen fra hjemmesiden.

Fra Dansk Journalistforbunds side vil vi tilføje, at med dén viden om søgemaskiner og afindexering, som vi havde i 2013, så var rækkefølgen formentlig også et udtryk for en stigende grad af hindring for offentligheden til at kunne finde den pågældende artikel.

Afindexering var således efter denne opfattelse den mindst vidtgående hindring, som var begrænset til, at man ikke længere kunne finde artiklen ved at søge på et bestemt personnavn, men at man fortsat kunne finde den ved at søge på et generelt søgeord, eksempelvis ”drabsforsøg” eller ”brandstiftelse”.

Det er siden blevet klart for os og flere andre, at sådan kan de enkelte mediers søgemaskiner ikke skelne.

Enten er en artikel afindexeret eller ej.

Og en artikel, der er afindexeret kan i realiteten ikke søges frem ved en almindelig søgning.

Kun hvis man

kender den nøjagtige URL, kan man tilgå den oprindeligt offentliggjorte artikel.

Det er i øjeblikket kun store søgemaskiner som Google og Bing, der har mulighed for at fjerne forbindelsen mellem et bestemt søgeord, eksempelvis et personnavn, og et link til en konkret artikel, hvori dette personnavn figurerer.

Her vil vi henvise til den oversigt, som Danske Medier har fremlagt i sit brev dateret den 17. januar 2022.

Vedr.

Danske Mediers oplysninger til Pressenævnet

I Dansk Journalistforbund har vi haft lejlighed til at læse Danske Mediers breve til Pressenævnet dateret henholdsvis den 17. januar og den 29. marts 2022 om genoptagelse af sagerne om afindexering af artikler fra 2005.

På baggrund af vore indledende bemærkninger om B8 og den nuværende tilgængelige viden om mediernes søgemaskiner kan vi i det hele taget tilslutte os de oplysninger, som Danske Medier lægger frem.

Fra Dansk Journalistforbunds side er vi således enige i Danske Mediers overordnede

betragtning om, at Pressenævnets flertal i de pågældende kendelser fra 2021 tilsyneladende har lagt en virkning af afindexering til grund, som ikke er teknisk mulig.

[…]”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Jyllands-Posten har afvist hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

[Klager] har navnlig henvist til, at den påklagede artikel krænker og forstyrrer hendes eget og hendes børns ret til privatlivets fred, og at hun ikke er en offentlig person.

Den påklagede artikel kan være ødelæggende for [Klager]s børns muligheder her i livet, deres sociale relationer m.m., da den med få klik kan søges frem.

Det kan helt klart få en problematisk konsekvens for hendes børn senere i livet, idet artiklen er synlig på første side i en Google-søgning på hendes tidligere efternavn ”[Efternavnet]”, som i dag er hendes børns efternavn.

Såfremt [Klager] får medhold i pressenævnssagen, vil det være med til at give hendes børn på henholdsvis 8 år og 12 år en fair chance her i livet.

Da de fleste mennesker dømmer ud fra et førstehåndsindtryk, kan den påklagede artikel få ufortjent meget opmærksomhed i forhold til hendes børn.

[Klager] ønsker at få ryddet op i al den negative omtale om hende på internettet, så den påklagede artikel ikke længere skal være hendes livstidsstraffeattest uden udløbsdato.

Afvisningen af [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen er således ikke udtryk for god presseskik, som Jyllands-Posten har henholdt sig til.

[Klager] har henvist til Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers guide til de presseetiske regler (2013), side 13.

[Klager] har oplyst, at hun tillige har anmodet Google om at afindeksere søgeresultatet med den påklagede artikel.

Google har afvist anmodningen med henvisning til webmasters afvisning og vil ikke fjerne data uden om webmasters accept.

[Klager] har forståelse for, at Google og Jyllands-Posten synes, at offentligheden skal kunne finde den ældre omtale via Googles søgemaskine, men den påklagede artikel behøver ikke at fremkomme ved en søgning på [Klager]s tidligere efternavn.

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at hun også har anmodet Ekstra Bladet, B.

T., Politiken og Berlingske om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen, som er bragt på baggrund af samme nyhedstelegram fra Ritzaus Bureau.

Ekstra Bladet har anonymiseret artiklen ved at udtage [Klager]s tidligere navn, og B.

T., Politiken og Berlingske har afindekseret deres artikler.

[Klager] har i den forbindelse henvist til sin mailkorrespondance med medierne.

Mediernes begrundelse for at imødekomme [Klager]s anmodning var samlet set, at hun ikke er en offentlig person, at hun har en ren straffeattest (hun blev løsladt efter halv tid), og at sagen ikke har en væsentlig interesse i dag.

[Klager] har anmodet om, at Pressenævnet tilslutter sig de fire mediers beslutning om at imødekomme hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

En afindeksering er trods alt ikke det samme som en sletning, idet man stadig vil kunne finde artiklen, hvis man bruger mediets egen søgemaskine.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at udbuddet og tilgængeligheden af digitale muligheder og platforme er for [Klager]s børn eksploderet, og dermed er muligheden for [Klager]s børn at spejle sig i andres liv, sammenligne sig med andre børn og vurdere sig i forhold til dem kæmpe stor.

Alle disse digitale spejle, som de sammenligner sig igennem, er større end nogensinde, så der er mange flere faktorer at forholde sig til og på spil, når deres nuværende efternavn stadig kan linkes til [Klager]s gamle efternavn i den forældede artikel.

Det er med til at lade omverdens blik og fokus lande på alt det, som [Klager]s børn ikke skal stå på mål for – en 16 år gammel straffesag, der er skrevet om i flere af landets onlinemedier.

[Klager]s børn er ikke kriminelle, de har ikke begået nogle forbrydelser, men har dog ikke lov til at have et privatliv.

[Klager] har supplerende anført, at det er hendes opfattelse, at Jyllands-Posten udelukkende har forsøgt at så tvivl og misinformation om den reelle virkning af en afindeksering af en artikel.

Jyllands-Posten har i anmodningen om genoptagelse postuleret, at Pressenævnets flertal i kendelsen har lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig.

Det er vildledende og ukorrekt information.

Det er nemlig ganske nemt at få adgang til alle danske avisartikler.

I det hele taget er adgang til informationer i forskellige søgemaskiner og it-systemer en selvfølgelig del af både børns og voksnes liv.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

Jyllands-Posten har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Ifølge Danske Mediers og Dansk Journalistforbunds fortolkningsbilag til punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler er langvarige straffe for alvorlige forbrydelser udtrykkeligt nævnt som en undtagelse i overvejelserne om sletning, anonymisering eller afindeksering.

[Klager] opfylder om nogen begge forudsætninger.

Hun er idømt otte års ubetinget fængsel for en meget alvorlig forbrydelse, nemlig at forsøge at indebrænde og dræbe en 88-årig kvinde.

Hun er tillige dømt for at have stjålet 500.000 kr. fra selvsamme kvinde.

At hun som natsygeplejerske har misbrugt en særligt betroet stilling, der, som en del af samfundskontrakten, forudsætter en høj grad af fortrolighed og tillid, må betragtes som en skærpende omstændighed i den offentlige interesse for en sag af denne karakter.

Jyllands-Posten bestræber sig på, i lighed med andre medier, at fastholde et fuldstændigt arkiv over offentliggjorte aviser og deres indhold, og en fuldstændig og uændret omtale af denne sag er uomgængelig.

Hvis ikke den omtalte forbrydelse og den tilhørende fængselsstraf skulle kunne begrunde et afslag på en anmodning som den foreliggende, mister både organisationernes fortolkningspapir til punkt B.

8 som og punkt B.

8 i sig selv enhver relevans i sådanne sager.

[Klager] har i sin anmodning lagt særlig vægt på hensynet til sine børn.

Jyllands-Posten har i den forbindelse bemærket, at det i denne sammenhæng er og bliver [Klager]s ansvar, hvordan hun vil forklare eller skjule sin fortid over for børn og andre, og ikke en opgave, som Jyllands-Posten kan tage på sig.

Danske Medier har på vegne af Jyllands-Posten supplerende anført, at det er Jyllands-Postens opfattelse, at der særligt bør lægges vægt på følgende

- Offentlighedens interesse

Jyllands-Posten har anført, at mediernes journalistik må betragtes som løbende historieskrivning.

Hensynet til informationsfriheden må tillægges meget betydelig vægt ved vurderingen af, om tilgængeligheden til redaktionelt indhold, der – som i det foreliggende tilfælde er publiceret i overensstemmelse med god presseskik, senere skal hindres.

Artiklen omtaler en langvarig fængselsstraf for meget alvorlig kriminalitet.

En dom på otte års ubetinget fængsel for drabsforsøg, brandstiftelse og dokumentfalsk tilhører en kategori, der indlysende er af varig relevans for offentligheden, uanset at oplysningerne er følsomme for den dømte, når vedkommende har udstået sin straf.

Pressenævnet fandt da også i kendelsen af 12. oktober 2021, at der henset til sagens karakter og alvor var tale om en sag af ”klar offentlig interesse”, og at der derfor hverken var anledning til at udtale kritik af Jyllands-Postens afvisning af [Klager]s anmodning om sletning eller anonymisering af artiklen.

Herudover har [Klager] stadig forbud mod at udøve sit erhverv som sygeplejerske.

- Artiklens alder

Jyllands-Posten har anført, at uanset artiklens alder har denne fortsat klar offentlig interesse.

Jyllands-Posten har i den forbindelse henvist til mediebranchens notat af 16. juni 2016 om anvendelsesområdet for B.

8, side 5

”Selv meget gamle oplysninger kan dog være relevante for offentligheden at have adgang til, såfremt der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, fx en dadelværdig handling foretaget af en person, der er afhængig af omverdenens tillid i sit virke.

”

Jyllands-Posten finder, at artiklen fra 2005 er i kerneområdet for denne passus.

Jyllands-Posten har endvidere henvist til Pressenævnets praksis vedrørende omtale af ældre straffesager, hvor nævnet sjældent har udtalt kritik af afslag på at hindre tilgængeligheden, når der er tale om alvorlige forbrydelser.

Se blandt andet sag nr. 2020-80-0524 (14 år gammel artikel om 24-årigs straf på 3 års fængsel for vidnetrusler) og sag nr. 14-70-00688 (13 år gamle artikler om tidligere læges straf på 1 års fængsel for seksuelle overgreb), hvor Pressenævnet henviste til sagernes karakter og alvor som begrundelse for ikke at udtale kritik.

Jyllands-Postens 16 år gamle artikel omhandler en 36-årigs straf på 8 års ubetinget fængsel for drabsforsøg, brandstiftelse og dokumentfalsk mod en af sine patienter.

- Hensyn til [Klager]

Jyllands-Posten har anført, at [Klager] ikke begik forbrydelserne i en ung alder.

I nogle af de få kendelser, hvor Pressenævnet har udtalt kritik af manglende anonymisering i artikler om alvorlig kriminalitet, har en væsentlig del af begrundelsen været hensynet til den dømtes unge alder.

Se fx sag nr. 2020-80-0470 (18-årig) og sag nr. 2021-80-0616 (19-årig).

Jyllands-Postens artikel omhandler en 36-årig færdiguddannet sygeplejerske.

[Klager] er derudover dømt for en lang række strafbare forhold.

Pressenævnet har i de ovenfor nævnte sager foruden ”ung alder” også taget hensyn til, at de omtalte var straffet for et enkeltstående forhold.

Det fremgår ikke af Jyllands-Postens artikel, men [Klager] blev foruden drabsforsøg og brandstiftelse dømt for en lang række tilfælde af dokumentfalsk begået over flere år.

[Klager] misbrugte herudover sin særligt betroede stilling.

Pressenævnet har i de ovenfor nævnte sager foruden ”ung alder” og ”enkeltstående forhold” også taget hensyn til, at de omtalte ”ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet”.

Jyllands-Postens artikel omtaler en dom for forbrydelser begået af en offentligt ansat sygeplejerske, som netop udnyttede sin betroede stilling og sin adgang til svage medborgeres private hjem til at forsøge at begå den værst tænkelige forbrydelse mod en ældre kvinde, som vedkommende var ansat til at pleje.

Det er Jyllands-Postens opfattelse, at [Klager] vanskeligt kan identificeres i dag.

[Klager] har skiftet efternavn efter domfældelsen og dermed efter offentliggørelsen af artiklen, formentlig for at undgå fremover at blive forbundet med straffesagen.

En søgning på [Klager]s nye navn leder således heller ikke til den omhandlede artikel.

Der henvises til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0617, hvor nævnet ikke udtalte kritik af et medies afvisning af at hindre tilgængeligheden af en artikel fra 2010 om en skolelærers civile sag mod kommunen for mobning i ansættelsesforholdet.

Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at klager siden artiklens offentliggørelse havde skiftet navn.

Jyllands-Posten har bemærket, at der er tale om nøgtern retsreportage.

Jyllands-Postens artikel indeholder en ganske kort omtale, der ikke indeholder detaljer om [Klager]s privatliv, men alene en objektiv beskrivelse af hendes gerninger og dommen.

Artiklen udstiller på ingen måde den dømte unødigt.

- Hensyn til tredjemand

Jyllands-Posten har anført, at [Klager]s børn hverken er omtalt eller afbildet i artiklen.

[Klager]s bærende argument for afpublicering, afindeksering eller anonymisering i klagen af 3. juli 2021 er hensynet til hendes mindreårige børn, der bærer hendes tidligere efternavn.

[Klager] henviser i den forbindelse til side 13 i Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers guide til de presseetiske regler, der – ligesom det til grund liggende notat af 8. marts 2013, side 13 – nævner en 10 år gammel artikel om et HIV-smittet, navngivet barn som et eksempel på en artikel, som et medie bør fjerne, da det kan give barnet problemer senere i voksenlivet, at det ved en simpel søgning dukker op som HIV-smittet.

Jyllands-Posten har bemærket, at den i eksemplet nævnte artikel netop omtaler det HIV-smittede barn ved navn.

Heroverfor står, at [Klager]s børn først blev født flere år efter publicering af Jyllands-Postens artikel og følgelig hverken er direkte eller indirekte nævnt ved navn i artiklen.

Det er Jyllands-Postens klare opfattelse, at anmodninger om hindring af tilgængeligheden af artikler af hensyn til andre personer end den omtalte, som bærer samme efternavn som den omtalte, ikke bør imødekommes.

I modsat fald åbnes der ikke alene for krav om fjernelse af oplysninger fra børn, men også fra børnebørn og andre familiemedlemmer eller sågar fra personer, der ikke er i familie med den omtalte, men som blot deler efternavn med vedkommende.

Se hertil Pressenævnets afgørelse i sagen 2018-80-0189, hvor en mor klagede over, at et medie havde afvist at anonymisere hendes søn i en artikel om hans straffesag om alvorlig kriminalitet.

Her udtalte Pressenævnets formand: ”Henset til, at [Klager] ikke selv er omtalt eller afbildet i artiklen, har hun – uanset, at hun bærer samme sjældent forekommende efternavn som sin søn og som følge heraf påvirkes af omtalen – ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at hun personligt kan anses for klageberettiget.

”

- Betydning af andre mediers beslutninger

Jyllands-Posten har anført, at en redaktørs imødekommelse af klagers ønske om fjernelse af oplysninger ikke har betydning for en anden redaktørs udøvelse af sit skøn efter punkt B.

8.

I klagen af 3. juli 2021 henvises til, at fire andre medier har imødekommet [Klager] gennem afindeksering og anonymisering.

Jyllands-Posten har fastholdt, at det ifølge punkt B.

8 i de presseetiske regler er redaktørens skøn, hvornår det er rimeligt at fjerne gamle oplysninger.

Det tilkommer naturligvis i sidste ende Pressenævnet at bedømme, om et konkret skøn er i overensstemmelse med god presseskik, men det fremgår implicit af bestemmelsen, at det er den enkelte redaktør, der skal foretage sit selvstændige skøn, og at dette skøn kan udøves forskelligt af redaktører af forskellige medier.

Medier har forskellige redaktionelle linjer og forskellige etiske retningslinjer for, hvornår man offentliggør navnet på en person, der er dømt for et strafbart forhold.

Se hertil punkt C.

6 i de presseetiske regler.

De vejledende regler for god presseskik kan ikke tages til indtægt for, at der bør ske en ensretning af mediernes praksis i forhold til punkt B.

8.

- Graduering

Jyllands-Posten har bemærket, at i Pressenævnets kendelse afsagt 7. marts 2022 i sag nr. 2022-80-0789 anføres det i begrundelsen, at Pressenævnet siden punkt B.

8 i de vejledende regler blev indført i 2013 har lagt Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers fortolkning til grund for nævnets kendelser, og at det af denne fortolkning fremgår, at tilgængeligheden til et journalistisk produkt kan hindres gennem en afindeksering, en anonymisering eller en sletning.

Pressenævnet udtaler derefter: ”Dette har været anset som en graduering med sletning som det mest vidtgående, hvilket har været gældende siden 2013.

Gradueringen blev ikke anfægtet i det præciserende notat fra Dansk Journalistforbund, Danske Medier, TV 2 og DR fra 2016.

”

Det fremgår af Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers notat af 8. marts 2013 om justering af de vejledende regler for god presseskik, fodnote 1, at ” «Afpublicering» er det mest vidtgående middel, hvorved mediet helt fjerner artiklen fra hjemmesiden.

” Jyllands-Posten finder det imidlertid væsentligt at pointere, at notatet alene tilkendegiver, at afpublicering – selvsagt – er det mest vidtgående middel, men ikke udtaler sig om, hvorvidt afindeksering er mere eller mindre vidtgående end anonymisering.

Som anført i Jyllands-Postens anmodning om genoptagelse af 17. januar 2022, er der fordele og ulemper ved såvel afindeksering som anonymisering, og efter Jyllands-Postens opfattelse kan Pressenævnet derfor ikke med henvisning til den nævnte fodnote slutte, at afindeksering generelt er mindre indgribende for et medie end anonymisering.

Jyllands-Posten mener derfor, at det ikke er retvisende, når Pressenævnet anvender udtrykket ”graduering” til at antyde, at afindeksering i ethvert tilfælde er det mindst indgribende middel til fjernelse af gamle oplysninger.

- Søgning på et bestemt navn

Det anføres videre i begrundelsen, at Pressenævnet i kendelsen af 12. oktober 2021 ”i overensstemmelse med sin hidtidige praksis og på baggrund af de nævnte notater” lagde til grund, ”at medier kan afindeksere, så søgemaskinen ophører med at henvise til artiklen, når der bliver søgt på et bestemt navn, men at artiklen stadig findes på mediets hjemmeside og kan søges frem gennem andre søgeord.

” Dette er ikke korrekt.

Om virkningen af afindeksering fremgår det således af den ovenfor nævnte fodnote 1 i notatet af 8. marts 2013: ”Artiklen vil herefter fortsat være på mediets hjemmeside, men den fremkommer ikke ved søgning, fx på et personnavn i artiklen.

” Det er Jyllands-Postens indtryk, at ordene ”fx på et personnavn i artiklen” kan være årsag til Pressenævnets fejlagtige opfattelse af, at ”artiklen … kan søges frem gennem andre søgeord.

” Der kan ikke findes belæg for denne opfattelse i notatet fra 2013, og notatet fra 2016 berører slet ikke dette.

Som anført i Jyllands-Postens anmodning om genoptagelse af 17. januar 2022, er virkningen af et medies afindeksering af en artikel, at der ikke længere fremkommer link til den afindekserede webside/artikel, uanset hvilke ord, navne eller andre termer, der søges efter.

Artiklen kan således alene søges frem ved at skrive den eksakte URL i browseren.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har afvist hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen ”Sygeplejerske forsøgte at dræbe patient” .

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] blev idømt otte års fængsel for at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem.

De strafbare forhold fandt sted i forbindelse med [Klager]s hverv som sygeplejerske.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2005 blev idømt otte års fængsel for drabsforsøg, brandstiftelse og dokumentfalsk, og at hun i samme forbindelse fik forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] efter domfældelsen har foretaget navneændring fra ”[Klager]” til ”[Klager]”.

Pressenævnet bemærker, at Ekstra Bladet, B.

T., Politiken og Berlingske har imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklerne om sagen, som er bragt på baggrund af samme nyhedstelegram fra Ritzaus Bureau.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2005 med omtale af domfældelsen af [Klager] og hendes ludomani indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Tre medlemmer – formand Jesper Rothe, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen – udtaler

På baggrund af sagens karakter og alvor, som er af klar offentlig interesse, finder vi ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise [Klager]s anmodning om sletning af artiklen.

Uanset grovheden af den begåede kriminalitet finder vi imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen i forhold til [Klager]s navn ved at foretage enten en anonymisering af [Klager]s tidligere navn ”[Klager]” i artiklen eller ved at afindeksere artiklen på søgemaskiner og netavisen jyllands-posten.dk.

Vi har lagt vægt på, at der er gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at [Klager] ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke er en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske.

Vi udtaler derfor kritik af Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklen.

Et medlem – Anja Lundberg Andersen – udtaler

Uanset, at oplysningerne i artiklen er af følsom karakter og omtaler forhold fra 2005, finder jeg efter en samlet vurdering på baggrund af sagens karakter, at det ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Jeg har lagt vægt på, at der er tale om flere alvorlige forbrydelser begået af [Klager] som 36-årig, der fortsat har væsentlig offentlig interesse, og at de strafbare forhold fandt sted i forbindelse med [Klager]s hverv som sygeplejerske, der udgør en betroet stilling i samfundet.

De strafbare handlinger er således foretaget af en person, der må anses for at være afhængig af omverdenens tillid i sit virke.

Jeg var ved behandlingen af den oprindelige sag enig i Pressenævnets udtalelse om, at sagens karakter, alvor og den klare offentlig interesse ikke kunne tale for at kritisere mediet for at afvise at slette eller anonymisere artiklen, og jeg mener ikke, at der i genoptagelsessagen foreligger nye oplysninger, som taler for at ændre denne udtalelse.

Jeg har derudover lagt vægt på, at [Klager] siden offentliggørelsen har skiftet sit efternavn, og at hun dermed umiddelbart ikke er identificerbar i relation til artiklen.

Der afsiges kendelse efter flertallet.

Nævnet udtaler herefter kritik af Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklen.

Da [Klager] ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i Jyllands-Posten, pålægger nævnet ikke den ansvarshavende redaktør af avisen at offentliggøre kritikken i medfør af medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 11. maj 2022