DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0811
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0811
DR får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning
DR bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede politiets efterforskning af et muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018.
Den omtalte kilde blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten.
Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt.
I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri.
Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR havde bragt en begrænset omtale af politiets efterforskning, at DR ikke have omtalt forholdet om tyveri, og at DR havde indsat opfølgninger i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagernes afslutning.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at DR har afvist hans anmodning om at bringe omtale af en påtaleopgivelse og en frifindelse, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
DRs omtale
DR bragte den 7. juni 2019 artiklen ”Politi efterforsker læk af klimaplan” på netavisen dr.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Københavns Politi undersøger muligt brud på tavshedspligt ved læk af dokument til Politiken.
”
Af artiklen fremgår følgende
”Politiet efterforsker, om der er sket et lovbrud i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken sidste år.
Ifølge TV2’s oplysninger er det Økonomi- og Indenrigsministeriet, der har anmeldt lækket.
Københavns Politi bekræfter over for DR Nyheder, at en sag om overtrædelse af straffelovens § 152 efterforskes, men har ingen yderligere kommentarer.
Beskytter kilde
Politikens ansvarshavende chefredaktør, [Chefredaktøren], bekræfter ligeledes, at mediet har modtaget en henvendelse fra politiet.
- Vi har fået en henvendelse om, at de ønsker oplysninger om den konkrete sag, og vi har sagt, at vi ikke kan bidrage af hensyn til kildebeskyttelse, siger Politikens ansvarshavende chefredaktør, [Chefredaktøren], til DR Nyheder.
Han siger desuden, at Politiken har bragt oplysningerne, fordi de ifølge chefredaktøren har ”væsentlig samfundsmæssig interesse”.
Sagen drejer sig om en historie, Politiken bragte i juli 2018 under overskriften ’Lækket regeringsnotat afslører 20 tiltag til ny klimaplan’.
Artiklen var baseret på det interne regeringsnotat med forslag fra syv ministerier.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ingen kommentarer til sagen.
Juraprofessor: ’Kan være ulovligt’
Straffelovens § 152 fastslår, at “den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder.
”
[Professoren], der er professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut på [Universitetet], siger til DR Nyheder, at ”det er muligt, at lækket kan være i strid med tavshedspligten”.
- Interne overvejelser kan være omfattet af tavshedspligten.
Man skal kunne lave planer, uden at en embedsmand sender det ud af huset, siger professor [Professoren].
- Men jeg har ikke selv set dokumenterne, så jeg kan ikke sige med sikkerhed, om der er sket noget strafbart, tilføjer [Professoren].
”
Artiklen omhandlede politiets efterforskning af en mulig overtrædelse af straffelovens § 152 om brud på tavshedspligten i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018.
[Klager], der er den omtalte kilde, blev af Københavns Politi den [Dag] oktober 2018 sigtet for tyveri, jf. straffelovens § 276, samt for brud på tavshedspligten, jf. straffelovens § 152.
Efter offentliggørelsen
Københavns Politi opgav den [Dag] november 2019 sigtelsen mod [Klager] for overtrædelse af straffelovens § 152 om brud på tavshedspligten.
Sigtelsen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 276 om tyveri blev opretholdt.
Den 20. november 2020 rettede [Klager] henvendelse til DR med anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen vedrørende forholdet om brud på tavshedspligten.
DR indsatte den 21. december 2020 følgende note i begyndelsen af artiklen ”Politi efterforsker læk af klimaplan” fremhævet med kursiv
”Opdatering 21.12.2020: Københavns Politi oplyser, at sagen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 152 om brud på tavshedspligten er påtaleopgivet.
I stedet er der rejst tiltale for tyveri af en computer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
”
Østre Landsret frifandt ved ankedom af [Dag] januar 2022 [Klager] for tyveri.
Den 25. januar 2022 rettede [Klager] på ny henvendelse til DR med anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen vedrørende forholdet om brud på tavshedspligten, samt af frifindelsen for tyveri.
DR indsatte den 15. februar 2022 følgende note i begyndelsen af artiklen ”Politi efterforsker læk af klimaplan” fremhævet med kursiv
”Opdatering 15.02.2022: Københavns Politi oplyser, at Østre Landsret den [Dag] januar 2022 har frifundet tiltalte for tyveri af computer.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. februar 2022.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Retsreportage – noninformation
[Klager] har anført, at DR har afvist hans anmodning om at bringe omtale af en påtaleopgivelse og en frifindelse.
[Klager] har henvist til, at Københavns Politi den [Dag] november 2019 opgav sigtelsen mod ham for brud på tavshedspligten, og at Østre Landsret ved ankedom af [Dag] januar 2022 frifandt ham for tyveri.
DRs opdateringer af artiklen ”Politi efterforsker læk af klimaplan” er efter [Klager]s opfattelse ikke tilstrækkelige, idet DR i medfør af de presseetiske regler punkt C.
3 var forpligtet til at bringe en opfølgende artikel.
[Klager] har bemærket, at ingen af hans tidligere kollegaer vil gå ind på en flere år gammel artikel, men hvis DR bragte en artikel på forsiden af netavisen, så ville de kunne blive gjort opmærksom på den.
[Klager] har anerkendt, at DR for så vidt har redigeringsretten, herunder retten til selv at formulere den nye selvstændige artikel, som han har anmodet om, men han er uenig med DR i, at redigeringsretten omfatter, om det mest hensigtsmæssige er en ny selvstændig artikel eller blot ajourføring.
[Klager] har bemærket, at selv om han ikke er nævnt ved navn i DRs artikel, så er mange personer – tidligere kollegaer – i forvejen klar over, at [Klager] var involveret i den sag, og da artiklen blev offentliggjort, ”eksploderede” hans LinkedIn-profil med hits, fordi personer var inde for at se, hvor han nu arbejdede.
[Klager] har i øvrigt bemærket, at anonymisering ikke fritager et medie pligten til at bringe en opfølgende artikel.
Artiklen har derudover haft store konsekvenser for [Klager];
han har oplevet, at personer har forsøgt at undgå ham i den offentlige transport, og at personer har meldt afbud til private arrangementer, hvis de har vidst, at han også ville komme.
Det har personerne gjort, fordi de ikke ønsker at være forbundet med en person, som er involveret i en alvorlig efterforskning ved politiet.
[Klager] er nu blevet frifundet, og han vil gerne have, at personer – tidligere kollegaer – bliver oplyst om dette, således at de stopper med at undgå ham i den offentlige transport, og således at den sociale isolation/udstødelse, han har oplevet, ophører.
[Klager] har forståelse for, at DR – som alle andre – har begrænsede ressourcer, men at bringe en opfølgende artikel kræver ikke særlig meget af DR.
DR skal ikke lave noget research, men skal alene bringe et referat af nogle afgørelser fra anklagemyndigheden og domstolene.
Det er i øvrigt [Klager]s opfattelse, at det er en vigtig historie.
Historien drejer sig blandt andet om to magthavere;
nuværende departementschef i Indenrigsministeriet [Departementschefen] og nuværende folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
[Klager] har oplyst, at DR også har omtalt sagen vedrørende lækager blandt andet i artiklen ”Truer indenrigsministeren: Fyr departementschefen eller jeg lækker historier” bragt den 25. august 2018 på netavisen dr.dk.
Det forhold, at DRs dækning af sagen vedrørende lækager mv. har været massiv, taler i sig selv for, at DR burde have imødekommet [Klager]s anmodning om en opfølgende artikel om, hvordan sagen/politisagerne endte.
[Klager] har i den forbindelse bemærket, at straffesagen ikke direkte er omtalt i artiklen ”Truer indenrigsministeren: Fyr departementschefen eller jeg lækker historier” , men at selve sagen med anonyme mails, der mundede ud i straffesagen, er omtalt.
[Klager] har anmodet om, at Pressenævnet udtaler kritik af DR på samme måde, som nævnet i kendelse af 11. maj 2021 udtalte kritik af Berlingske.
2.2 DRs synspunkter
Retsreportage – noninformation
DR har indledningsvis oplyst, at artiklen ”Politi efterforsker læk af klimaplan” er en citathistorie fra TV 2.
Artiklen handler om politiets efterforskning af en mulig overtrædelse af straffelovens § 152 (brud på tavshedspligt) i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018.
Den pågældende person, [Klager], der er omdrejningspunktet for politiets efterforskning, er ikke omtalt ved navn eller på anden vis identificerbar i artiklen.
Artiklen ”Truer indenrigsministeren: Fyr departementschefen eller jeg lækker historier” er en citathistorie fra Jyllands-Posten.
Artiklen handler om, at den daværende økonomi- og indenrigsminister har modtaget mails fra en anonym formodet ministeriemedarbejder.
[Klager] er ikke identificerbar i artiklen, og artiklen omtaler ikke straffesagen.
DR har afvist, at DRs ajourføring af artiklen ”Politi efterforsker læk af klimaplan” ikke er tilstrækkelig.
DR har henvist til, at DR har foretaget følgende to ajourføringer af artiklen
”Opdatering 21.12.2020: Københavns Politi oplyser, at sagen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 152 om brud på tavshedspligten er påtaleopgivet.
I stedet er der rejst tiltale for tyveri af en computer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
”
”Opdatering 15.02.2022: Københavns Politi oplyser, at Østre Landsret den [Dag] januar 2022 har frifundet tiltalte for tyveri af computer.
”
Det er DRs opfattelse, at ovenstående ajourføringer er korrekte.
DR har bemærket, at begge ajourføringer er foretaget på baggrund af oplysninger modtaget fra Københavns Politi.
For så vidt angår [Klager]s påstand om, at DR også er forpligtet til at bringe en selvstændig opfølgende artikel på dr.dk, er det DRs opfattelse, at det ligger inden for DRs redigeringsret at beslutte – blandt andet i lyset af sagens omstændigheder og mediets tidligere dækning af sagen – på hvilken måde sagens afslutning bringes, herunder om dette skal ske i form af en opdatering, en selvstændig artikel eller lignende.
Som det fremgår af DRs indledende bemærkninger, er der tale om en kort citathistorie, og [Klager]s navn fremgår ikke heraf og kan ikke på anden vis identificeres i artiklen.
På den baggrund er det DRs opfattelse, at DRs ajourføring af artiklen med oplysninger om sagens afslutning har været tilstrækkelig.
Samlet er det således DRs opfattelse, at både artiklen ”Politi efterforsker læk af klimaplan” og artiklen ”Truer indenrigsministeren: Fyr departementschefen eller jeg lækker historier” er i overensstemmelse med god presseskik, og at DR har handlet i overensstemmelse med god presseskik ved at afvise at bringe en selvstændig artikel om sagens afslutning.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.
God presseskik
Retsreportage – noninformation
[Klager] har klaget over, at DR har afvist hans anmodning om at bringe omtale af en påtaleopgivelse og en frifindelse.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at reglerne for retsreportagen også gælder sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed.
En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse, jf. punkt C.
2 og C.
3.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.
Det forhold, at en artikel er offentliggjort af TV 2, ændrer således ikke DRs ansvar for at overholde god presseskik.
DR skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.
[Klager] har henvist til, at Københavns Politi den [Dag] november 2019 opgav sigtelsen mod ham for brud på tavshedspligten, og at Østre Landsret ved ankedom af [Dag] januar 2022 frifandt ham for tyveri.
Det er Pressenævnets opfattelse, at kravet om mediets referat af straffesagers afslutning også gælder i de tilfælde, hvor en politianmeldt, sigtet eller tiltalt er anonymiseret i retsreportagen.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] af Københavns Politi den [Dag] oktober 2018 blev sigtet for tyveri, jf. straffelovens § 276, samt for brud på tavshedspligten, jf. straffelovens § 152, efter også at være blevet bortvist fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
DR bragte herefter i juni 2019 en artikel, som omhandlede politiets efterforskning af en mulig overtrædelse af straffelovens § 152 (brud på tavshedspligt) i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018.
Nævnet lægger endvidere til grund, at Københavns Politi den [Dag] november 2019 opgav sigtelsen mod [Klager] for brud på tavshedspligten, og at sigtelsen for tyveri blev opretholdt.
DR indsatte den 21. december 2020 følgende note i begyndelsen af artiklen ”Politi efterforsker læk af klimaplan” fremhævet med kursiv
”Opdatering 21.12.2020: Københavns Politi oplyser, at sagen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 152 om brud på tavshedspligten er påtaleopgivet.
I stedet er der rejst tiltale for tyveri af en computer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
”
Nævnet lægger herudover til grund, at Østre Landsret ved ankedom af 24. januar 2022 frifandt [Klager] for tyveri.
DR indsatte den 15. februar 2022 følgende note i begyndelsen af artiklen ”Politi efterforsker læk af klimaplan” fremhævet med kursiv
”Opdatering 15.02.2022: Københavns Politi oplyser, at Østre Landsret den [Dag] januar 2022 har frifundet tiltalte for tyveri af computer.
”
Pressenævnet finder, at DR på tilstrækkelig vis har givet et opfølgende referat af sagernes afslutning.
Nævnet har lagt vægt på, at DR har bragt en begrænset omtale af politiets efterforskning af en mulig overtrædelse af straffelovens § 152 om brud på tavshedspligten, at DR i artiklen ikke har omtalt forholdet om tyveri, og at opfølgningerne er indsat i begyndelsen af artiklen, så læsere (ved at klikke ind på artiklen) kan blive gjort bekendt med sagernes afslutning.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 10. maj 2022