Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0825

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0825

Anonymiserede artikler skal ikke slettes efter ”databaseloven”

En person klagede til Pressenævnet over, at B.

T.

og Berlingske havde handlet i strid med lov om massemediers informationsdatabaser ved at have afvist at slette artikler fra deres netaviser om ham.

Artiklerne, som var otte år gamle, gengav politiets efterlysning af ham, som oplystes at være foranlediget af hans families frygt for, at han ville tage sit eget liv.

I forbindelse med personens indledende henvendelse til B.

T.

og Berlingske havde begge medier afindekseret og anonymiseret de pågældende artikler, så det ikke længere var muligt at identificere personen i artiklerne.

Pressenævnet fandt derfor, at artiklerne ikke længere indeholder informationer i strid med lov om massemediers informationsdatabaser, hvorfor nævnet ikke fandt anledning til at pålægge B.

T.

og Berlingske at slette artiklerne fra deres netaviser.

[Klager] har ved [Klagers repræsentant] klaget til Pressenævnet over, at Berlingske har afvist at slette artiklen ”[Politikredsen] efterlyser 20-årig mand” , bragt den 11. april 2014 på netavisen b.dk, idet han mener, at lov om massemediers informationsdatabaser dermed er overtrådt.

1 Sagsfremstilling

Berlingske bragte den 11. april 2014 på netavisen b.dk artiklen ”[Politikredsen] efterlyser 20-årig mand” , hvoraf følgende fremgik

” [Politikredsen] leder efter den 20-årige [Klager], som ikke er blevet set siden onsdag i sit hjem i [Byen] på [Øen].

Det skriver bt.dk.

Den 20-årige mand har forladt sin bopæl uden mobiltelefon eller overtøj.

Og torsdag aften fandt hans familie noget, der kan tolkes som et afskedsbrev fra ham, så nu haster det ifølge [Politikredsen] med at finde ham.

[Klager] beskrives som dansk af udseende, cirka 180 centimeter høj og slank med kort, blond hår og blå øjne.

Politiet har ledt efter den unge mand med hunde og helikopter hele torsdag aften og natten til fredag, hvor eftersøgningen fortsætter.

”

I forbindelse med klagesagen har Berlingske afindekseret artiklen og ændret i artiklens brødtekst, hvorefter der nu fremgår følgende

”[Politikredsen] leder efter en 20-årig mand, som ikke er blevet set siden onsdag i sit hjem.

Det skriver bt.dk.

Den 20-årige mand har forladt sin bopæl uden mobiltelefon eller overtøj.

Og torsdag aften fandt hans familie noget, der kan tolkes som et afskedsbrev fra ham, så nu haster det ifølge [Politikredsen] med at finde ham.

Manden beskrives som dansk af udseende og cirka 180 centimeter høj.

Politiet har ledt efter den unge mand med hunde og helikopter hele torsdag aften og natten til fredag, hvor eftersøgningen fortsætter.

BNB

I en tidligere version af denne artikel fremgik navn og beskrivelse af den 20-årige mand, men dette er efterfølgende blevet anonymiseret af hensyn til manden og familien.

”

[Klager] anmodede den 28. november 2021 Berlingske om at slette den påklagede artikel fra b.dk.

Den 10. december 2021 oplyste Berlingske [Klager], at Berlingske havde valgt at anonymisere og afindeksere artiklen fra b.dk.

Herefter fulgte en længere skriftlig dialog mellem [Klager] og Berlingske vedrørende sletning af artiklen.

Den 9. januar 2022 slog Berlingske endeligt fast over for [Klager], at avisen ikke ønskede at slette artiklen fra b.dk.

[Klager]s klage over Berlingskes afslag er modtaget i Pressenævnet den 7. marts 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser

[Klager] har anført, den påklagede artikel handler om en efterlysningssag, som absolut ingen offentlig interesse har, men som har stor skadevirkning for ham.

[Klager] har oplyst, at han er flyttet tilbage til [Byen] med sin kæreste og parrets 1-årige datter, og at han nu er i gang med at søge arbejde efter endt uddannelse.

[Klager] har ret til at få artiklen slettet i medfør af § 8, stk. 3 i lov om massemediers informationsdatabaser.

Ved at skrive – mere eller mindre direkte – at en person er selvmordstruet, gisner man om ”helbredsforhold” og insinuerer, at en person har ”væsentlige sociale problemer”.

I artiklen følger desuden et signalement, som om [Klager] var kriminel.

Efter [Klager]s opfattelse kan et medie ikke blot afvise en anmodning om sletning med den begrundelse, at mediet ikke sletter indhold, da mediet dermed undtager sig selv fra § 8 i lov om massemediers informationsdatabaser.

I Berlingske Medias regler for journalistisk etik står der, at de som udgangspunkt ikke sletter indhold, men at sletning kan finde sted ”i tilfælde, hvor [de] skønner, at den pågældende artikel har forholdsmæssigt stor skadevirkning for en person […] i forhold til den offentlige interesse og historiske dokumentation”.

Ligegyldigt om det gælder de presseetiske regler eller lov om massemediers informationsdatabaser, skal der ved anmodning om sletning af indhold foretages en konkret vurdering, hvori afvejning af hensyn indgår, hvilket efter [Klager]s overbevisning ikke er sket i denne sag.

2.2 Berlingskes synspunkter

Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser

Berlingske har anført, at dette er en sag, hvor det er rimeligt, at oplysningerne af meget privat karakter ikke længere kan søges frem på nettet, og Berlingske har derfor anerkendt, at punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik her er relevant.

Som følge af sagens karakter har Berlingske af hensyn til [Klager] strakt sig så langt, som det er muligt og rimeligt.

Den påklagede artikel er derfor blevet afindekseret, og den er samtidig anonymiseret.

Det er sket i en grad, så også et bynavn er fjernet, således at omtalen på ingen måde længere kan forbindes til [Klager].

Berlingske har derfor imødekommet [Klager] i ønsket om at sikre, at det ikke kan ske.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at pålægge Berlingske i medfør af § 13, jf. § 12, jf. § 8 i lov om massemediers informationsdatabaser at slette den påklagede artikel, som er tilgængelig på b.dk.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at Berlingske den 16. september 2010 anmeldte hjemmesiden b.dk til Pressenævnet og den 17. september 2010 til Datatilsynet i medfør af § 6, stk. 1 i lov om massemediers informationsdatabaser som en offentlig tilgængelig informationsdatabase.

Sagen behandles derfor efter reglerne i denne lov.

Bestemmelsen i § 8 i lov om massemediers informationsdatabaser har følgende ordlyd

Ӥ 8.

En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde informationer, der ikke lovligt kan offentliggøres i et massemedie.

¬Stk. 2.

Informationsdatabasen må ikke indeholde informationer, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik.

¬Stk. 3.

Informationer om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke opbevares i informationsdatabasen, når der er forløbet 3 år efter, at den begivenhed, der har givet anledning til optagelsen i databasen, fandt sted, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke kan fastsættes, 3 år efter, at informationerne er optaget i databasen.

¬Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis der består en sådan interesse i, at de pågældende informationer er offentligt tilgængelige, at hensynet til den enkeltes interesse i, at informationerne slettes, findes at burde vige for hensynet til informationsfriheden.

”

Af § 12 fremgår

Ӥ 12.

Undlader den, der er ansvarlig for en offentligt tilgængelig informationsdatabase, efter anmodning at slette informationer, der strider mod god presseskik, jf. § 8, stk. 2, eller som befinder sig i databasen i strid med tidsfristen i § 8, stk. 3, jf. stk. 4, eller nægter den ansvarlige at optage et genmæle, eller har vedkommende ikke inden 4 uger besvaret en henvendelse om sletning eller genmæle, kan den, informationerne angår, eller efter dennes død de nærmeste pårørende, indbringe spørgsmålet for Pressenævnet.

[…]”

Af § 13 fremgår endelig

Ӥ 13.

Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der foretages sletning af informationer, der strider mod bestemmelserne i § 8, stk. 2-4.

”

Den konkrete sag

Den påklagede artikel, som er omkring otte år gammel, gengiver [Politikredsen]s efterlysning af [Klager], som oplyses at være foranlediget af hans families frygt for, at han ville tage sit eget liv.

[Klager] har anført, at artiklen absolut ingen offentlig interesse har, men at den har stor skadevirkning for ham, idet han med sin kæreste og parrets 1-årige datter er flyttet tilbage til [Byen] på [Øen], hvor han søger arbejde efter endt uddannelse.

Pressenævnet finder, at oplysninger om, at en person har været efterlyst, fordi personen blev vurderet at være selvmordstruet, som udgangspunkt er omfattet af § 8, stk. 3 i lov om massemediers informationsdatabaser.

Nævnet finder imidlertid, at artiklen i sin nuværende form, efter Berlingske har slettet alle oplysninger, der kan identificere [Klager], herunder hans navn, ikke kan siges at indeholde informationer, der strider mod bestemmelsen i § 8, stk. 3.

På den baggrund finder Pressenævnet, uanset at der er gået mere end tre år siden, at artiklen blev offentliggjort, ikke anledning til i medfør af lov om massemediers informationsdatabasers § 13 at give Berlingske påbud om at slette artiklen.

Afgjort den 10. maj 2022