Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0780

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0780

DR får ikke kritik for programserie om kamp for rent vand (Dissens)

DR bragte i januar måned en programserie om et lille vandværks kamp for at sikre rent drikkevand til forbrugerne, efter der var blevet konstateret et for højt niveau af pesticider i drikkevandet.

Et bestyrelsesmedlem fra vandværket klagede til Pressenævnet over, at DR i programserien havde omtalt vandet fra vandværket som giftigt, selv om myndighederne havde slået fast, at vandet ikke var sundhedsskadeligt.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at betegnelsen ”giftigt vand” tilstrækkeligt tydeligt fremstod som DRs vurdering af myndighedernes fund af pesticidrester i vandet.

Da DR i programserien samtidig havde redegjort korrekt for sagens faktiske forhold, udtalte nævnet ikke kritik.

Et mindretal fandt, at programseriens titel var ukorrekt og uden dækning i de påklagede udsendelser og fandt grundlag for at udtale kritik.

[Klager] har ved [Klagers repræsentant] klaget til Pressenævnet over programserien ” Byen med det giftige vand” i tre afsnit, som alle blev offentliggjort på dr.dk den 31. december 2021, og som ligeledes blev bragt på DR1 henholdsvis den 31. december 2021, 7. januar 2022 og 14. januar 2022, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at DR i programserien, herunder i programseriens titel, har omtalt vandet fra [Vandværket] som ”giftigt”, hvilket er en ukorrekt og skadelig påstand for ham som næstformand i [Vandværket]s bestyrelse.

1 Sagsfremstilling

DR bragte den 31. december 2021, 7. januar 2022 og 14. januar 2022 på DR1 programserien ”Byen med det giftige vand” i tre afsnit af hver knap 30 minutter med undertitlerne ”Splittelsen ”, ” Interessekonflikterne ” og ” Løsningen ”.

Hele programserien blev den 31. december 2021 offentliggjort på dr.dk, hvor den fortsat er tilgængelig.

- Afsnit 1 ”Splittelsen”

Programseriens første afsnit med undertitlen ”Splittelsen” indledes med klip fra et interview med stifter af borgergruppen Rent Vand Nu, [Person A], som er interviewet, mens hun kører i en bil

” [Person A] : Hvis folk byder på vand, så undgår jeg det.

Det er ikke så længe siden, at vi var i byen, og der røg der for meget rødvin ned, fordi det var vandhanevand.

Så måtte vi jo drikke rødvin i stedet for.

Vi kender ikke de langsigtede virkninger af de pesticider.

Det er sådan lidt påfaldende, at på vejen, hvor vi bor, er der rigtig meget kræft.

Jeg vil ikke sige, at det er det.

Det har jeg slet ikke forstand nok på.

Men man tænker jo sit.

”

Herefter fremgår følgende introspeak, som også fremgår med små variationer i de to efterfølgende afsnit i programserien

”[Tidskode 00:32 – 01:32]

Speak, voiceover, mens der vises luftoptagelser af [Vandværket] : Det her er historien om et lille vandværk på [Egnen] med meget store problemer.

[Der klippes til et interview med [Person A], som sidder i sit hjem]

[Person A] : Vi har vel nok Danmarks mest forurenede vand.

Vi kan jo ikke engang koge det væk.

Speaker : Det er de ikke alene om.

[Der klippes til et interview med journalist hos Fyens Stiftstidende [Journalisten]]

[Journalisten] : Altså det er jo lidt en bombe, som vi er ved at overlade til de kommende generationer.

Speaker : For i mere end halvdelen af danske vandværker er der rester af tidligere tiders sprøjtegift.

[Der klippes til optagelser landmand og kasserer i [Vandværket], [Bestyrelsesmedlemmet], der bliver interviewet, mens han kører traktor]

[Bestyrelsesmedlemmet] : Dengang vidste man jo ikke bedre.

[Der klippes til et interview med et andet medlem af Rent Vand Nu-gruppen, kemiker [Person B]]

[Person B]: Så står vi med alt bøvlet.

Speak, voiceover, mens der bl.a. vises luftoptagelser af landsbyen [Landsbyen] : I [Landsbyen] er niveauet af pesticidrester 40 gange så højt, som det er tilladt.

Det giftige vand har delt byen i to.

Halvdelen af indbyggerne tør slet ikke drikke vandet fra vandhanen, og de er i oprør.

[Person A], speak, voiceover : Vi kender ikke konsekvenserne.

Speak, voiceover, mens der vises optagelser fra et bestyrelsesmøde i [Vandværket]s bestyrelse, hvor [Klager] deltager : Den anden halvdel støtter vandværkets frivillige bestyrelse, der af myndighederne har fået to år til at løse problemet.

[Der vises et klip fra en nyhedsudsendelse på TV2 Fyn]

Nyhedsværten : En løsning var egentlig på vej, lige indtil en gruppe lokale storbønder væltede vandværkets bestyrelse og stak en kæp i hjulet.

Speak, voiceover, mens der vises luftoptagelser af [Landsbyen] : Spørgsmålet er, om indbyggerne i den lille by kan finde en fælles løsning.

[Der klippes til et interview med [Person A]]

[Person A] : Der er jo mange ting i det.

Der er penge, vand, og der er venskaber.

[Introen afsluttes med et billede af en blomstermark, hvor programtitlen ”Byen med det giftige vand” , fremgår i hvid, fed skrift i versaler midt på skærmen.

]”

Udsendelsen fortsætter med klip fra et interview med journalist ved Fyens Stiftstidende, [Journalisten]

”[Tidskode 01:37 – 03:09]

[Journalisten] : Nu har jeg været her i 11 år, og de eneste historier, der kan bringe folks pis i kog, er nærmest vandværkshistorierne.

Der sidder tre i bestyrelsen, vi kalder storbønder, når vi skriver om det.

Det er de tre, som bruger ca. en tredjedel af alt det vand, som vandværket sender ud til forbrugerne.

Grunden til, at de her tre landmænd er gået ind i arbejdet, er, at de sidder med en frygt for, at vandet skal blive voldsomt dyrere, når de bruger så mange kubikmeter, som de gør.

[Der klippes til et interview med landmand og kasserer i [Vandværket], [Bestyrelsesmedlemmet], som bliver interviewet, mens han arbejder på sit landbrug]

[Bestyrelsesmedlemmet] : Jeg har altid sagt, at hvis det kan betale sig, så laver jeg sgu mælk med musik i, hvis det er det, folk vil have.

[Griner].

Hvis min vandpris stiger til det dobbelte, så er det jo en mand, jeg skal fyre.

Jeg kan jo ikke sige til Arla, at ”mit vand er blevet dyrere, så jeg skal lige have 250.000 ekstra af jer”.

Det er fandeme ærgerligt at skulle fyre folk, fordi vandværket har sat prisen op.

På vand [griner].

Men det er realiteterne.

Speak, voiceover : [Bestyrelsesmedlemmet] har meldt sig ind i bestyrelsen, for han frygter en dyr løsning også vil betyde en højere pris på vandet.

”

Udsendelsen fortsætter med optagelser fra [Vandværket], hvor formand for bestyrelsen, [Bestyrelsesformanden], viser rundt

” [Tidskode 03:52 – 04:33]

[Bestyrelsesformanden] : Det her er [Vandværket].

I al sin enkelthed leverer vi vand til ca. 1.000 borgere, ca. 150.000 kubikmeter om året.

[[Bestyrelsesformanden] går ud til én af boringerne].

Det her er en af de fire boringer, vi har på nuværende tidspunkt.

Vi er ramt af pesticider, cloridazon og cloridazon-desphenyl.

Jeg er jo nødt til at stole på, når Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at der ikke er nogen risiko ved at drikke det her vand, så er der ingen risiko.

Derfor har kommunen også udstedt en dispensation, og så har vi ca. to år til at finde en løsning.

Så jeg drikker vandet, og det gør jeg med glæde.

”

Udsendelsen fortsætter med et interview med [Person A], som fortæller om baggrunden for, hvorfor hun har været med til at starte borgergruppen Rent Vand Nu, som hun fortæller er en oprørsgruppe mod vandværksbestyrelsen.

[Person A] udtaler endvidere følgende

”[Tidskode 05:37 – 06:16]

[Der vises optagelser af [Person A] i sin stue]

[Person A] : Der er økonomi i det.

Landmændene er jo gået ind i bestyrelsen – efter min opfattelse – for at holde vandpriserne nede.

Det kan ikke blive billigt nok.

[…]

Speak, voiceover, mens der vises luftoptagelser af engen [Engen] : Der er faktisk en mulig løsning.

[Engen].

En lille, udyrket eng nær [Landsbyen].

Men det var her den nye bestyrelse satte en kæp i hjulet.

[Person A] : Der var jo reelt taget vandprøver nede på [Engen] sidste år, men dem kaldte de tilbage.

Dem ville de ikke analysere.

Og det siger jo bare, at de ikke vil have rent vand dernede fra, for så havde du jo ikke stoppet det.

”

Herefter fremgår optagelser af lodsejer på [Engen], [Lodsejeren], som kaldes [Lodsejeren] af de lokale, der viser engen [Engen] frem.

I speak oplyses det, at der er fundet en lomme vand på [Engen], som man forventer er rent, fordi det ligger 100 meter under jorden og er beskyttet af flere lag ler.

De oplyses også, at den tidligere bestyrelse for [Vandværket] havde taget prøver af vandet på [Engen], men at prøverne blev kaldt tilbage af den nye bestyrelse.

[Lodsejeren] udtaler bl.a.: ”De vil jo ikke have vand herfra” .

Herefter følger et interview med bestyrelsesformand for [Vandværket], [Bestyrelsesformanden]

”[Tidskode 08:04]

[Bestyrelsesformanden]: Da vi blev valgt ind i bestyrelsen, der var man jo i gang på [Engen].

Der var bestilt nogle prøver.

Dem vælger vi at sætte på pause, og det var for at undersøge, hvad det ville koste osv. Altså på det tidspunkt lød der jo beløb på både 10 og 12 millioner.

Vi måtte finde ud af, hvad der var op og ned i det her.

”

Speak, voiceover: Det var netop den opbremsning, der gjorde oprørsgruppen Rent Vand Nu rasende og fik dem til at indsamle underskrifter for at vælte bestyrelsen.

”

I udsendelsen vises nu et interview med et andet medlem af Rent Vand Nu-gruppen, kemiker [Person B], hvorefter det oplyses, at bestyrelsen for vandværket har forsøgt at finde en billigere løsning ved at undersøge, om vandet kan renses med et kulfilter.

” [Tidskode 10:48 – 11:29]

[Der vises et interview med [Bestyrelsesmedlemmet], som er optaget, mens han kører i en traktor]

[Bestyrelsesmedlemmet] : I min verden er det sgu lidt absurd at nedlægge et vandværk på grund af, at et tal er for højt, og det tal er politisk bestemt, hvad det tal skal være.

Det synes jeg er ærgerligt, at det skal koste forbrugerne et tocifret millionbeløb.

Jeg synes, at man skal beholde de nuværende kildepladser, så vidt det er muligt.

”

Der vises nu klip fra interviews med [Person B], der viser rundt på og omkring den gård, hvor han bor med sin kone, [Person C], som også er med i Rent Vand Nu-gruppen.

[Person B] forholder sig bl.a. til, hvorfor han mener, at vandværksbestyrelsen har personlig interesse i, hvordan [Vandværket] drives.

Under et interview, hvor [Person B] og [Person C] sidder i deres stue, fremgår bl.a.

”[Tidskode 13:22 – 13:56]

[Person B]: Så at de [[Vandværket]s bestyrelse, Pressenævnet ] har en interesse i vandværkets drift, det kan der jo faktisk ikke herske tvivl om.

Og så er der jo så [Bestyrelsesformanden], som formand for vandværket, som ikke er landmand, men han er dog i branchen i og med, at han er ansat hos en af dem.

[…]

[Person C]: I andre sammenhænge havde det været helt utænkeligt, at nogen med personlig interesse havde lov til at sidde i en bestyrelse og være med til at træffe beslutninger.

Det havde simpelthen været no-go.

”

I det følgende oplyses det bl.a., hvordan [Klager] blev oprevet over, at Rent Vand Nu-gruppen fik lov til at hænge en underskriftsindsamling mod vandværksbestyrelsen op i den lokale Brugs.

Herefter oplyses det i speak, at bestyrelsen for [Vandværket] har indkaldt Rent Vand Nu-gruppen for at snakke om gruppens underskriftsindsamling mod bestyrelsen.

Fra mødet, hvor [Klager] deltager, fremgår bl.a. følgende dialog

” [Tidskode 21:21 - 22:10]

[Bestyrelsesmedlemmet] : Hvorfor fanden er det, vi sidder og diskuterer noget, der ikke er relevant.

[Person A] : Jamen [Bestyrelsesmedlemmet], det er fordi…

[Bestyrelsesformanden] : Der er ingen…

[Person A] : Det var [Bestyrelsesformanden], der begyndte på det.

[Bestyrelsesformanden] : Der er ingen diskussion.

[Bestyrelsesmedlemmet] : Vi er for helvede ikke en 3. klasse.

Altså kom nu for helvede ind i kampen.

[Bestyrelsesformanden] : Jeg synes også, at vi skal dreje diskussionen.

[Person C] : I bruger jo så meget advokat.

I kan jo spørge en advokat, om der er en forskel.

[Bestyrelsesformanden] : Og hvis vi skal komme med stikpiller, så har I jo så mange svigersønner.

[Der grines rundt om bordet]

[Person A] : Nu har jeg jo så en datter, der er advokat.

[Bestyrelsesformanden] : Jo jo, men skal vi nu ikke prøve at…

[Person C] : Jeg mener det.

Man skal da spørge juridisk, for vi er i tvivl.

[Bestyrelsesformanden] : Lige præcis, men så sig det ordentligt i stedet for de stikpiller, for det fører fandeme ingen steder hen.

[Person C] : Det er ikke en stikpille.

[Bestyrelsesformanden] : Nej.

[Person A] : Hvad var det for en stikpille?

[Bestyrelsesformanden] : ”I bruger jo i forvejen så mange penge på advokater”

[Person C] : Nej, det sagde jeg ikke.

”I bruger så meget advokat”.

”

Udsendelsen slutter med, at Rent Vand Nu-gruppen og [Bestyrelsesmedlemmet] i to separate interviews konkluderer, at der fortsat ikke er enighed omkring vanddriften i området.

- Afsnit 2 ”Interessekonflikterne”

Programseriens afsnit 2 med undertitlen ” Interessekonflikterne ” indledes med optagelser af et møde hos [Kommunen] mellem bestyrelsesformand for [Vandværket], [Bestyrelsesformanden], [Person B] fra Rent Vand Nu-gruppen og direktør for Teknik i [Kommunen], [Direktøren].

Herefter følger det introspeak, som ligeledes fremgår af afsnit 1.

Introspeaket afsluttes bl.a. med en oplysning om, at [Kommunen] har afvist vandværksbestyrelsens ønske om et kulfilter.

Under et klip med et interview med journalist hos Fyens Stiftstidende [Journalisten] bemærker han, at vandværksbestyrelsen føler, at kommunen har presset dem hen mod løsningen med at bore efter vand på [Engen].

Efter optagelser af et møde i bestyrelsen for [Vandværket], hvor særligt ét bestyrelsesmedlem, som har marker op til [Engen], konkluderer, at en boring dér vil have økonomiske konsekvenser for ham, følger et interview med lodsejer på [Engen], [Lodsejeren]

” [Tidskode 06:20 – 08:52]

[Lodsejeren] : Altså de vandværker forstår jo ikke, hvad de skal.

Vandværkerne skal jo sørge for at beskytte så store områder som muligt mod forurening.

Men det er jo lidt svært, når det er landmanden, der sprøjter, og det er landmanden, der sidder i vandværksbestyrelsen.

Så er der jo ikke nogen, der har så travlt.

Det er jo derfor, at det er galt med det vandværk, vi har derude.

Der er sprøjtet lige hen over boringerne gennem al den tid, hvor vandværket har været der.

[Der klippes til optagelser af [Bestyrelsesmedlemmet], som kører i en traktor]

[Bestyrelsesmedlemmet] : Når folk snakker om, at der er gift i grundvandet, så siger de ”Ja det er landbrugets skyld, vi skal bare have nogen restriktioner, og de skal bare stoppe med at sprøjte”.

Men det, de ikke forholder sig til, er, at det, der er i grundvandet nu, var lovmæssigt rigtigt at sprøjte med for 30-40 år siden.

Dengang havde man ikke udstyret til at måle i så fine marginaler som i dag.

Den nye generation af sprøjtegifte kommer simpelthen ikke i berøring med grundvandet, for hvis det gjorde det, blev det ikke godkendt i EU.

Derfor har jeg god samvittighed.

Det var min fars generation, der sprøjtede det ud, men der fulgte de jo myndighederne retningslinjer.

Der stod jo fandeme også på dunkene, at hvis der var en rest tilbage i dunken, så skulle man bare grave det en meter ned i jorden.

Det er selvfølgelig også fint, så er det da væk [griner].

Det er mere myndighederne, der skulle stå skoleret nu, men det er sgu nemmere at give os skylden.

[Der klippes til optagelser af [Person B], som er kemiker og med i Rent Vand Nu.

[Person B] står på en gårdsplads med en teske med en klar væske]

[Person B] : Jamen regnestykket er, at gårdspladsen er i meget runde tal 1000 kubikmeter i det område her.

Og en teskefuld desphenyl-cloridazon blandet op i alt det vand, vil give den koncentration, vi måler i vores drikkevand.

Det er der måske nogle, der vil mene er umådeligt lidt gift.

Omvendt vil jeg nu sige det på den måde, at det er jo tankevækkende, hvor lidt der egentlig skal til.

Grænseværdierne er sat så lavt ud fra et forsigtighedsprincip og selvfølgelig også en principiel beslutning om, at når vi nu har muligheden for rent drikkevand i dette land, så vil vi have det.

”

Udsendelsen fortsætter med optagelser, hvor [Lodsejeren], [Person A] og Rent Vand Nu-medlemmet [Person D] mødes ved boringen på [Engen]

” [Tidskode 09:12 – 10:02]

Speaker : Bestyrelsen kommer ikke uden om [Engen], for prøverne har vist, at vandet er rent.

[Lodsejeren] : Den boring har vi fået resultaterne på for pesticider, og den er fuldstændig ren.

Der er ikke nogen pesticider.

Og hvis der er så meget vand hernede, som borefolkene påstår, at der er, så kan det forsyne hele [Kommunen] med vand.

Der er guld i undergrunden.

Speaker : [Person A] og [Person D] fra Rent Vand Nu er taget med [Lodsejeren] ned for at fejre det.

[Lodsejeren] : Her står jo vand.

Det er alt det, der bliver pumpet op.

[[Person A], [Person D] og [Lodsejeren] drikker af vandet fra [Engen]]

[Lodsejeren] : Skål.

[Person A] : Skål.

[Lodsejeren] : Ja, det er rent det her.

[Person D] : Mhm… Hold da op.

[Lodsejeren] : Det er rent vand.

”

Herefter følger interviews med henholdsvis [Bestyrelsesformanden], [Person C] og [Person B] og herefter [Person A], der snakker om deres reaktioner på, at vandet på [Engen] har vist sig at være ”rent”.

Efter en omtale af udfordringer med prisen på køb og salg af [Engen] set fra henholdsvis [Lodsejeren]s og vandværksbestyrelsens side, vises der optagelser af et møde mellem Rent Vand Nu-gruppen og bestyrelsen af [Vandværket]

”[…]

[Tidskode 19:31 – 22:46]

[Bestyrelsesformanden] : Som jeg sagde til [Person B].

Måske vi skulle have haft revisoren med, for der ligger måske også noget historik i regnskaberne og beslutningerne, som jeg ikke kender til.

[Person B] : Vi skal måske prøve at få drejet snakken ind på, hvad der skal ske på generalforsamlingen.

[Der klippes til interview med [Person A]]

[Person A] : Min opgave var i mange år at finde folk, der svindlede med moms og skat.

”Det krilrer i papirerne”, sagde vi i gamle dage.

Vi var nogle få stykker, der kunne køre hånden hen over ringbindene, pille mappen ud, bum.

Og så var der f.eks. svindel i den ene mappe.

Loven er jo ens for alle, om man er høj eller lav.

Det gælder også vores lille vandværk.

Og det kan virkelig pisse mig af, hvis folk ikke gør det.

[Der klippes tilbage til mødet]

[Person A] : Hvornår forventer I at gå i gang på [Engen], hvis det hele flasker sig nede på [Engen]?

Kan I følge planen?

[Bestyrelsesformanden] : Jamen altså, der er sgu ikke lagt en plan for ikke at følge den.

[Person A] : Nej nej.

Men økonomien var ikke på plads endnu, var det ikke det, du sagde?

[Bestyrelsesformanden] : Jo jo, men det…

[Person A] : Og lodsejeraftalen?

[Bestyrelsesformanden] : Lodsejeraftalen skal være på plads inden den 15.

[Person A] : Og det forventer I også?

[Bestyrelsesformanden] : Ja, for ellers eksproprierer kommunen.

[Der klippes til interview med [Person A]]

[Person A] : Jeg er blevet spurgt, om jeg vil gå ind i bestyrelsen.

Først sagde jeg ja, men så sagde jeg nej, for jeg kan ikke med de tilbageværende bestyrelsesmedlemmer.

Der er ikke kemi.

Det ville aldrig give et godt samarbejde.

[Der klippes tilbage til optagelser fra mødet]

[Person B] : Så har vi det der regnskabsspørgsmål.

[Der klippes igen til interviewet med [Person A]]

[Person A] : Det regnskab, som jeg så fra 2019, er bestemt ikke et regnskab, som jeg kan anerkende.

[Der klippes tilbage til optagelser fra mødet]

[Person A] : Du har jo før sagt, at jeg flueknepper det.

[Bestyrelsesformanden] : Nej, det har jeg ikke sagt.

Det er [Bestyrelsesmedlemmet].

Det er [Bestyrelsesmedlemmet], der siger det.

[Person A] : Det er en af grundene til, at jeg ikke stiller op, fordi jeg vil have, at lovgivningen skal overholdes, og det skal den 100 %, selv om det er et lille vandværk.

[Bestyrelsesformanden] : Det er vi fuldstændig enige i.

[Person A] : Og løn skal være A-skat, og det skal jo også ligge som en post i regnskabet.

Derfor er reglerne i årsregnskabsloven ikke overholdt.

[Bestyrelsesformanden] : Der er da løn for…

[Person A] : Ja ja, men det skal stå i skyldig.

Det skal fremgå af posten, og der skal stå ”skyldig A-skat”.

[Bestyrelsesformanden] : Arh…

[Person A] : Jeg siger bare, at det er reglerne.

[Bestyrelsesformanden] : [Person A], jeg er nødt til bare at sige en gang for alle, at der er nogle ting, der er mindre væsentlige end det her.

Og hvis du vidste hvor meget tid, jeg har brugt på det her.

Der er nogle kampe, der er vigtige, og så er der nogle kampe, der ikke er vigtige.

Jeg kommer ikke til at bruge fem gram krudt på et eller andet bilag – om det er periodiseret rigtigt eller ej.

Det er i min verden slet ikke vigtigt.

Vores handlingsplan og at regnskabet giver et retvisende, det er vigtigt.

[Person B] : Næsen er nede i sporet.

Retningen er lagt.

Derfor er der ingen grund til at spænde ben for processen.

”

Der følger herefter et interview med [Person A], som forklarer, hvorfor hun har valgt at trække sig fra Rent Vand Nu-gruppen.

I et sideløbende interview kommenterer [Person C] forløbet.

Udsendelsen fortsætter med optagelser af, at [Person C] kommer på besøg hos [Person A] for at snakke om forløbet

”[…]

[Tidskode 25:25 – 26.30]

[Person A] : De har godt nok været dyre for os.

Der kunne jeg ikke spille med mere.

Det kan jeg simpelthen ikke med.

Jeg kan ikke gå op til en generalforsamling og forsvare det regnskab.

[Person C] : Det beklikker din faglighed?

[Person A] : Det er simpelthen… Der stod jeg helt af.

[…]

[Person C] : Følger du med i, hvad der sker?

[Person A] : Ja ja.

[Person C] : Det tænkte jeg nok.

[Person B] og jeg er nok på den linje, at vi bliver simpelthen bare nødt til at se fremad.

Så længe det kører i forhold til rent vand, så kan jeg godt æde noget af det, der er foregået.

Der køres i det spor, der hedder [Engen], og det er det vigtige for mig, for nu vil jeg saftsuseme have noget rent vand.

Og det skal altså være så hurtigt som muligt.

Så jeg tænker, at alt, der ligesom kan forstyrre kursen, og der skal bruges energi på, det duer bare ikke.

Hvis kursen begynder at slingre, så går vi på banen igen.

[Person A] : De følger ikke lovgivningen, og så må de ud af klappen.

Slut.

”

Ved tidskoden 26:58 – 27:03, dvs. i fem sekunder, står der med hvid skrift i versaler i skærmens venstre side ”Vandværkets regnskab er godkendt af en revisor.

”

- Afsnit 3 ”Løsningen”

Programseriens afsnit 3, ” Løsningen ” omhandler primært en generalforsamling i [Vandværket], som blev afholdt i juni 2021.

Udsendelsen indledes med optagelser af [Person A], der indhenter fuldmagter fra borgere, som ikke kan deltage på generalforsamlingen.

Endvidere ses interviews med [Person A], [Bestyrelsesformanden], [Bestyrelsesmedlemmet], [Person B] og journalist hos Fyens Stiftstidende [Journalisten], som deler deres tanker forud for den kommende generalforsamling.

Herefter vises der optagelser fra selve generalforsamlingen, som afholdes i en stor idrætshal.

Formand for [Vandværket] [Bestyrelsesformanden] byder velkommen til generalforsamlingen, hvor han bl.a. fortæller følgende

”[Tidskode 12:04]

[Bestyrelsesformanden]: Jeg har været ude at sige et par gange på vegne af bestyrelsen, at der kommer bedre vand, der kommer billigere vand, og det er et meget, meget glædeligt budskab, at vi har rent vand inden d. 24. december i år.

”

Optagelserne fra generalforsamlingen fortsætter, og der vises klip af flere diskussioner mellem bestyrelsen og de deltagende borgere, herunder navnlig borgerne fra Rent Vand Nu-gruppen.

Ved en afstemning om godkendelse af [Vandværket]s regnskab godkendes regnskabet, da 72 borgere, inklusive fuldmagter, stemmer for.

Det oplyses ikke, hvor mange der har stemt imod regnskabet.

Efter optagelserne fra generalforsamlingen fremgår interviews med flere af de deltagende, herunder [Person A] og [Bestyrelsesformanden], der snakker om, hvad der skete på generalforsamlingen.

Herefter fremgår et interview med præsten ved kirken i [Landsbyen], [Præsten], som snakker om vands betydning på et overordnet plan ved bl.a. at referere til tekststeder i biblen.

Udsendelsen afsluttes med optagelser fra forskellige steder i lokalsamfundet, mens der i speak redegøres for, hvordan de forskellige personer i programserien har fortsat deres engagement omkring den lokale vanddrift.

Udsendelsen afsluttes med følgende bemærkning

”[Tidskode 27:02]

Speak, voiceover: Rundt om i de små vandværker er det lokale ildsjæle, der frivilligt tager sig af vores allerdyrebareste ressource;

det danske drikkevand.

Men vandet er truet, og udfordringerne bliver ikke mindre i fremtiden.

”

[Klager] klagede den 2. januar 2022 til DR over programserien.

DR afviste klagen den 14. januar 2022.

[Klager]s klage over DRs afslag er modtaget i Pressenævnet den 14. januar 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information og overskrifters dækning mv.

- Udsagnet ”Det giftige vand”

[Klager] har anført, at DR, navnlig i programseriens titel ”Byen med det giftige vand” , har bragt misvisende oplysninger, som er skadelige for ham som bestyrelsesmedlem i [Vandværket]s bestyrelse.

Således efterlader beskyldningen i programseriens titel, som gentages flere gange i programserien, bl.a. i introduktionsspeaket i starten af hvert afsnit, seerne med det indtryk, at vandet i byen er giftigt at drikke.

Samtidig fremstilles [Klager], som er én af de omtalte ”storbønder” i bestyrelsen, som én, der sætter økonomiske interesser over vandværkskundernes helbred og dermed skulle være ansvarlig for at forgive byens borgere.

Som begrundelse for, hvorfor programtitlen ikke er korrekt, har [Klager] henvist til, at det ingen steder er dokumenteret, at vandet fra [Vandværket] skulle være giftigt.

Ifølge myndighederne er det acceptable, daglige indtag af desphenyl-chloridazon 50 µg/L for børn og 300 µg/L for voksne.

Indholdet af desphenyl-chloridazon i vandet fra [Vandværket] er mindst 10 gange lavere.

Alligevel har DR i programserien igen og igen anvendt udsagnet ”det giftige vand”.

[Klager] har anført, at DR burde have tydeliggjort det for seerne, at vandet fra [Vandværket] ikke var sundhedsskadeligt.

Omkring tidskode 04:20 fremgår et interview med formand for bestyrelsen for [Vandværket], [Bestyrelsesformanden], som fortæller, at Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at der ikke er nogen risiko ved at drikke vandet fra vandværket.

[Klager] har anført, at DR i udsendelsen kunne have bakket [Bestyrelsesformanden]s udsagn op med dokumentation, så det for seerne blev klart, at det ikke var en påstand, men fakta.

Samtidig har [Klager] bemærket, at hvis man som seer misser de fem sekunder af udsendelsen, hvor [Bestyrelsesformanden] refererer Styrelsen for Patientsikkerheds oplysning, får man ikke den information.

I stedet hører man igen og igen om ”det giftige vand”.

Endvidere kunne DR i programserien have oplyst, at desphenyl-chloridazon er en metabolit, der ikke har relevans for mennesker, da chloridazon virker ved at blokere fotosyntesen, som mennesker jo ikke har.

Dette har DR valgt ikke at oplyse, ligesom DR heller ikke har gengivet Styrelsen for Patientsikkerheds mængde for dagligt acceptabelt indtag i forhold til fundene i vandet.

I stedet bliver DR i udsendelserne ved med at fremture, at ”der er 40 gange mere end der må være” , men uden at forklare, at den omtalte grænseværdi er politisk og ikke sundhedsmæssigt vedtaget.

[Klager] har også henvist til, at der ved to tilfælde i programseriens afsnit 3 fremgår et interview med en præst, som filosoferer over vand.

Dette har DR valgt i stedet for at interviewe eksempelvis en toksikolog med forstand på pesticider og giftighed.

DR har heller ikke interviewet en myndighed, som kunne forklare, at der ingen fare er, fordi vandet ikke er giftigt at drikke.

Der er tale om en politisk fastsat kravværdi, hvortil [Klager] har bemærket, at der således ikke er tale om giftigt vand men en holdningsbaseret konflikt.

Til DRs bemærkninger under Pressenævnssagen om programseriens titel har [Klager] anført, at han hæfter sig ved, at DR bekræfter, at vandet ikke er giftigt, og at betegnelsen ”det giftige vand” derfor er ganske misvisende.

Samtidig har [Klager] bemærket, at DRs synspunkt om, at programtitlen skal forstås i ”overført betydning” i forhold til det giftige forhold mellem de bange beboere og [Vandværket]s bestyrelse, ikke er et forsvar for at bruge yderligere misinformation.

Snarere tværtimod, da beboerne netop er bange, fordi de af DR og i Fyens Stiftstidendes artikler er blevet bildt ind, at vandet skulle være giftigt/farligt.

Herudover har [Klager] bl.a. henvist til følgende udsagn i de påklagede udsendelser

- Afsnit 1

[Klager] har anført, at [Vandværket]s bestyrelse mistænkeliggøres allerede inden for de første 30 sekunder af programseriens første afsnit, idet borgeren [Person A] lufter sine bekymringer, imens programtitlen ”Byen med det giftige vand” står på skærmen.

Samtidig beskriver [Person A], at der skulle være en øget forekomst af kræft i området, hvilket der fra DRs side ikke føres beviser for.

Kort efter, omkring tidskode 01:18, fremsættes beskyldningen om, at ”en gruppe storbønder væltede vandværkets bestyrelse” , som er egnet til at sætte [Klager] og de andre bestyrelsesmedlemmer i et dårligt lys.

[Klager] er en af disse ”storbønder”, og det er ikke korrekt, at de væltede bestyrelsen.

Faktum er, at en del tidligere bestyrelsesmedlemmer trak sig, da to bønder blev valgt ind, og dermed kom suppleanter, der også var bønder, ind i bestyrelsen.

Senere i udsendelsen, omkring tidskode 13:56, fremsættes en beskyldning om, at [Vandværket]s bestyrelse agerer ud fra ”personlige interesser”.

Hertil har [Klager] anført, at alle bestyrelsesmedlemmer på sådanne små vandværker som hovedregel også selv er aftagere og dermed har en personlig interesse, hvilket DR godt kunne have præciseret i speaket.

- Afsnit 2

I programseriens andet afsnit fremgår bl.a. et klip fra en gårdsplads, hvor en kilde omkring tidskode 08:32 forklarer, hvor lidt der skal til for at forurene vandet.

I den forbindelse fremsætter kilden en påstand om, at man ”kan have rent drikkevand” i Danmark.

[Klager] har anført, at drikkevandet ikke er rent nogen steder i Danmark.

Denne misforståelse belyses ikke af DR, hvormed kildens misvisende udsagn efterlades i seerens hukommelse.

Omkring tidskode 10:00 fremgår et klip, hvor kilden [Lodsejeren] og Rent Vand Nu-gruppen drikker noget, de kalder ”rent vand”.

I den forbindelse undlader DR at belyse, at vandet faktisk indeholder masser af naturlige stoffer, der – i mindst lige så høj grad som desphenyl-chloridazon – kan virke som giftstoffer.

Men fordi mængden er så lav, betragter man dem naturligvis ikke som gifte.

I udsendelsen retter kilden [Person A] omkring tidskode 20:15 en mistanke mod bestyrelsen ved at fortælle om svindel med regnskaber, som hun kunne ”mærke”.

I den forbindelse ”glemmer” DR at nævne, at det regnskab fra [Vandværket], som [Person A] stiller spørgsmålstegn ved, er godkendt af en revisor.

Omkring tidskode 25:28 udtaler [Person A] ”de har godt nok været dyre for os” , som er en beskyldning rettet mod vandværksbestyrelsen.

Endvidere mistænkeliggøres vandværkets regnskab igen, mens DR undlader at oplyse, at [Vandværket]s bestyrelse faktisk har sparet kunderne for mindst fire millioner kroner ved deres løsning, da den oprindelige pris på 12 millioner kroner for ”rent vand” endte på omkring otte millioner kroner.

- Afsnit 3

[Klager] har anført, at programserien efterlader seerne med den opfattelse, at vandet fra [Vandværket] var giftigt, og at det var godt, at man nu fik ”rent” vand.

Dette selvom det ”rene” vand ingen som helst forskel vil gøre for forbrugernes sundhed, men blot gøre dem fattigere.

2.2 DRs synspunkter

God presseskik

Korrekt information og overskrifters dækning mv.

DR har afvist, at programserien indeholder faktuelt forkerte oplysninger, eller at DR har handlet i strid med god presseskik ved at bringe de af [Klager] fremhævede oplysninger og udtalelser.

Det er således DRs opfattelse, at programserien er i overensstemmelse med god presseskik.

Om baggrunden for programserien har DR oplyst, at den tager udgangspunkt i en konkret problemstilling i den [Egnen] landsby [Landsbyen], der i 2019 fik foretaget målinger af grundvandet hos [Vandværket], der indeholdt giftrester (pesticider), som viste sig at være 44 gange højere end den tilladte værdi.

Målingerne resulterede i, at myndighederne gav vandværket en frist på to år til at finde en løsning på problemet.

Programserien sætter fokus på den konflikt, der siden målingerne og myndighedernes påbud er opstået mellem [Vandværket]s bestyrelse og borgergruppen Rent Vand Nu.

Programserien beskriver desuden den splittelse hos byens borgere, som problemet med vandet har medført.

Det fremgår af programserien, at Rent Vand Nu er kritiske over for vandværksbestyrelsens indsats i forhold til at finde en løsning på det konkrete problem vedrørende en for høj værdi af pesticider i grundvandet.

Ifølge Miljøstyrelsen er tidligere tiders sprøjtegifte sivet gennem jorden og ned til drikkevandet.

Det er særligt stoffet desphenyl-chloridazon, der er et nedbrydningsstof af sprøjtegiften chloridazon, som har været forbudt siden 1996, der er fundet i for store mængder i grundvandet.

Disse oplysninger fremgår også af programserien.

Programserien er en følgereportage, der har til formål at følge processen fra problem til løsning og undervejs skildre interessekonflikten mellem de involverede parter i denne proces.

Programserien har derudover til formål mere generelt at sætte fokus på problemstillingen om forurening af grundvandet som følge af tidligere tiders brug af sprøjtegift i landbruget.

Programseriens præmis deklareres i alle programseriens afsnit, herunder i programseriens introspeak (tidskode 00:33 i program 1, tidskode 01:19 i program 2 og tidskode 01:20 i program 3)

”Det her er historien om et lille vandværk med meget store problemer.

Og det er de ikke alene om.

For i mere end halvdelen af alle danske vandværker er der rester efter tidligere tiders sprøjtegifte.

I byen [Landsbyen] er niveauet af pesticidrester 40 gange så højt som det tilladte.

Det giftige vand har delt byen i to.

Halvdelen af indbyggerne tør ikke drikke vandet fra hanen og er i oprør.

Den anden halvdel støtter vandværkets frivillige bestyrelse, der af myndighederne har fået to år til at løse problemet.

Spørgsmålet er, om indbyggerne i den lille by kan finde en fælles løsning?

”

DR har oplyst, at al kritik, der fremgår af programserien, er blevet forelagt for de kritiserede parter, herunder for [Klager].

DRs forelæggelse omfatter også de udtalelser og oplysninger, som [Klager] har fremhævet i nærværende klagesag.

[Bestyrelsesformanden] og [Bestyrelsesmedlem A], der ligesom [Klager] er medlemmer af bestyrelsen for [Vandværket], har derudover haft programserien til gennemsyn, og deres kommentarer har DR taget højde for i programserien.

- Udsagnet ”Det giftige vand”

DR har afvist, at programtitlen ”Byen med det giftige vand” savner dækning i de faktiske forhold i den påklagede programserie.

Udtrykket ”det giftige vand” henviser til det ubestridte faktum, at der er målt en for høj værdi af pesticider i grundvandet, som stammer fra landbrugets tidligere brug af sprøjtegift, og som myndighederne har påbudt bestyrelsen for [Vandværket] at finde en løsning på.

Dette fremgår tydeligt af programserien, herunder af programseriens introspeak, som er gengivet ovenfor, og som indleder hvert af de tre afsnit.

Denne forståelse af ”det giftige vand” som udtryk for et højt niveau af pesticid i grundvandet fremgår også af flere udtalelser fra de medvirkende i programserien.

Eksempelvis udtaler den medvirkende landmand, [Bestyrelsesmedlemmet], følgende i afsnit 2

”[Tidskode 06:46]

Når folk snakker om, at der er gift i grundvandet, så giver de landbruget skylden.

”Vi skal bare have nogle restriktioner, og de skal bare stoppe med at sprøjte”.

Men det, de ikke forholder sig til.

Det, der er i grundvandet nu, det var det, der var lovmæssigt rigtigt at sprøjte med for 30-40 år siden.

Og dengang havde man ikke udstyret til at måle i så fine marginaler, som man har i dag.

Og dét, der er at sige med kemien her også, det er jo den nye generation af sprøjtegifte, og det kommer simpelthen ikke i berøring med grundvandet, fordi hvis det gjorde det, blev det ikke godkendt i EU.

Så derfor har jeg rimelig god samvittighed ved at gøre det.

Det var min fars generation, som sprøjtede det ud, men der fulgte man jo myndighedernes retningslinjer, og der stod jo fandeme også på dunkene, at hvis der var en rest tilbage i dunken, så skulle man bare grave det en meter ned.

Det er selvfølgelig da også fint.

Så er det da væk.

Det er mere myndighederne, der skulle stå skoleret, men det er sgu nemmere at give os skylden.

”

I afsnit 2 udtaler en borger fra borgergruppen Rent Vand Nu desuden

”[Tidskode 08:02]

Jamen regnestykket er her.

Det er, at gårdspladsen her, den er i meget, meget runde tal 1000 kubikmeter i det område her.

Og en teskefuld cloridazon-desphenyl blandet op i alt det vand vil give den koncentration, som vi måler i vores drikkevand.

Det er der måske nogle, der vil mene, er umådeligt lidt gift.

Omvendt, så vil jeg nu sige det på den måde, at det er jo tankevækkende, hvor lidt der egentlig skal til.

”

I forlængelse heraf har DR anført, at det således tydeligt fremgår af programserien, at udtrykket ”det giftige vand” henviser til den forhøjede værdi af pesticider, der er blevet målt i grundvandet i [Landsbyen].

Det fremgår også tydeligt af programserien, at der med omtalen af vandet som ”giftigt” ikke menes, at grundvandet er sundhedsskadeligt.

Tværtimod fremgår det af programserien, at Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt, at vandet fra [Vandværket] er ufarligt at drikke.

I afsnit 1 udtaler formand for bestyrelsen for [Vandværket], [Bestyrelsesformanden], følgende

”[Tidskode 04:07]

Det her er en af de fire boringer, vi har på nuværende tidspunkt.

Vi er ramt af pesticider, cloridazon og cloridazon-desphenyl.

Jeg er jo nødt til at stole på, at når Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at der ikke er risiko for at drikke det her vand, så er der ikke en risiko.

Derfor har kommunen udstedt en dispensation, og så har vi to år til at finde en løsning.

Så jeg drikker vandet, og det gør jeg med glæde.

”

DR er således ikke enig med [Klager] i, at programseriens overskrift giver seerne indtryk af, at vandet er farligt eller sundhedsskadeligt eller i øvrigt ikke kan drikkes.

DR er heller ikke enig i, at programseriens overskrift stiller [Klager] eller bestyrelsen fra [Vandværket] i et kritisk lys.

Samtidig er det ikke korrekt, som anført af [Klager] i forbindelse med klagesagen, at det ikke oplyses i programserien, at grænseværdien for cloridazon-desphenyl er politisk vedtaget og ikke en sundhedsmæssigt fastsat værdi.

DR har henvist til, at kilden [Bestyrelsesmedlemmet] i afsnit 1, tidskode 11:10, udtaler: ”I min verden er det sgu lidt absurd at nedlægge et vandværk på grund af, at der er et tal, der er for højt, og det er politisk bestemt, hvordan det tal skal være” .

Som svar på [Klager]s klage over, at DR i udsendelsen ikke på tilstrækkelig vis har gjort det klart, at vandet fra [Vandværket] ikke var sundhedsskadeligt, har DR henvist til programseriens fokus.

Som nævnt ovenfor fokuserer programserien på forekomsten af et forhøjet indhold af rester af sprøjtegift i grundvandet i byen [Landsbyen], som myndighederne har krævet en løsning på, samt borgernes og vandværkets forsøg på at finde en sådan løsning, herunder på de konflikter, som dette har skabt i lokalsamfundet.

Programserien indeholder ingen påstande om, at grundvandet er sundhedsskadeligt, og DR har anført, som også nævnt ovenfor, at det klart fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at det ikke er sundhedsskadeligt at drikke vandet (Afsnit 1, tidskode 04:17).

DR har i den forbindelse bemærket, at det er myndighedernes afgørelse vedrørende pesticidforekomsten i grundvandet i [Landsbyen], der danner grundlag for programseriens fokus.

Dette fremgår tydeligt af programserien, som således ikke har haft til formål at foretage en nærmere undersøgelse af de sundhedsmæssige aspekter af grundvandet, herunder om det er sundhedsskadeligt at drikke vandet.

Af den grund fandt DR heller ikke de konkrete oplysninger herom, herunder de konkrete målinger, som [Klager] har gjort gældende, væsentlige for programserien.

DR har endvidere bemærket, at det ligger inden for DRs redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for [Klager] forekommer centrale, ligesom det er op til DR at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er fast antaget i Pressenævnets praksis.

På den baggrund har DR afvist at have handlet i strid med god presseskik ved at have undladt at medtage de af [Klager] fremhævede oplysninger og målinger om grundvandets sundhedsrisiko.

DR har endvidere afvist, at DR har svækket eller på anden måde undermineret formanden for vandværksbestyrelsen, [Bestyrelsesformanden]s, udtalelse om, at vandet er ufarligt at drikke, ved at DR i programserien har undladt at bringe Styrelsen for Patientsikkerheds egen dokumentation herfor.

Således fremgår det tydeligt af afsnit 1, at oplysningen om, at vandet er ufarligt, kommer fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

DR har også efterprøvet oplysningen, som således er faktuelt korrekt.

Samtidig har DR bemærket, at det ligger inden for DRs redigeringsret at beslutte, hvorvidt selve dokumentationen skal præsenteres for seerne i programserien.

DR har i øvrigt bemærket, at programseriens overskrift ”Byen med det giftige vand” også har en overført betydning, idet den henviser til den ”giftige” stemning i byen, herunder den konflikt der hersker mellem byens borgere om løsningen for at få rent drikkevand, og som bl.a. fører til flere ophedede diskussioner, der ender i verbalt mundhuggeri, eksempelvis i afsnit 1, tidskode: 21:21 – 22:10.

DR har endelig anført, at det ligger inden for DRs redigeringsret at udvælge programseriens indhold og overskrift, og at det således er DRs opfattelse, at programseriens overskrift er i overensstemmelse med god presseskik.

For så vidt angår [Klager]s klage over øvrige udsagn, herunder over udeladelse af visse oplysninger, i de påklagede afsnit, har DR nærmere anført følgende

- Afsnit 1

DR har indledningsvist anført, at der hverken i afsnit 1 eller i programserien i øvrigt fremsættes påstande om, at der er en sammenhæng mellem kræfttilfældene på en vej i byen og pesticidniveauet i drikkevandet.

DR er således ikke enig med [Klager] i, at kilden [Person A]s udtalelse om, at hun ikke tør drikke vandet, fordi hun ikke kender de langsigtede virkninger af pesticiderne, og at ”det er sådan lidt påfaldende, at på vejen hernede, hvor vi bor, der er rigtig meget kræft.

Jeg vil ikke sige, det er det.

Det har jeg slet ikke forstand nok på, men man tænker jo sit.

” kan opfattes som en egentlig påstand vedrørende drikkevandet fra [Vandværket].

Hertil har DR bemærket, at [Person A]s udtalelse tydeligt fremstår som en subjektiv vurdering, som hun tager klare forbehold for.

For så vidt angår klippet fra TV2 Fyn, som vises først i afsnittet (tidskode 01:18), hvor nyhedsværten udtaler, at ”en gruppe storbønder væltede vandværkets bestyrelse” , har DR anført, at udtalelsen ikke er faktuelt forkert eller i øvrigt er krænkende for [Klager].

DR har bemærket, at udtrykket ”at vælte” har en overført betydning og anvendes i almindelig sprogbrug til at beskrive en situation, hvor ”nogen forhindrer nogen i at beholde magten”.

Efter DRs opfattelse er det således ikke forkert eller misvisende at anvende ”vælte” til at beskrive, at [Vandværket]s bestyrelse måtte gå af til fordel for nogle andre medlemmer.

Af samme grund er DR ikke enig med [Klager] i, at ”storbønderne” med udtalelsen sættes i et dårligt lys.

Til klagen over, at DR ikke på tilstrækkelig vis har oplyst, at det er normalt, at bestyrelsesmedlemmer i små vandværkers bestyrelser har personlige interesser som forbrugere af vandet, har DR anført, at det fremgår flere steder af programserien, at vandværksbestyrelsens medlemmer både er forbrugere og også har personlige interesser, når det kommer til drikkevandet (eksempelvis i afsnit 1, tidskode 00:12).

Dette fremgår også mere generelt i slutningen af afsnit 3, tidskode 27:01, hvoraf det opsummeres ”Rundt om i de små vandværker er det lokale ildsjæle, der frivilligt tager sig af vores dyrebareste ressource – det danske drikkevand.

”

- Afsnit 2

For så vidt angår omtalen i afsnittet af [Vandværket]s regnskab for 2019 har DR afvist [Klager]s påstand om, at det ikke fremgår af udsendelsen, at det pågældende regnskab er godkendt af en revisor.

Denne oplysning fremgår således i udsendelse ved tidskode 26:59.

I forhold til kilden [Person A]s udtalelser om hendes erfaringer med regnskabssvindel

”[Tidskode 19:53]

Min opgave var i mange år at finde folk, der svindlede med moms og skat.

”Det kriller i papirerne” sagde vi i gamle dage.

Vi var nogle få stykker, der kunne køre hånden hen over ringbindene, tage en mappe ud, - Bum – og så var der for eksempel svindel i den ene mappe.

”

har DR anført, at det tydeligt fremgår af udsendelsen, at [Person A] ikke henviser til [Vandværket]s bestyrelse, men til sit tidligere arbejde med svindel med moms og skat.

DR er således ikke enig i, at [Vandværket]s bestyrelse mistænkeliggøres eller på anden vis sættes i forbindelse med den pågældende udtalelse.

DR har samtidig afvist, at det ikke fremgår af programserien, at [Vandværket]s bestyrelse har sparet beboerne for mindst fire millioner kroner ved deres løsning.

DR har henvist til, at det fremgår af afsnit 3, tidskode 12:08, at vandet er blevet billigere, idet følgende udsagn fremgår ”der kommer bedre og billigere vand […] vi har rent vand inden den 24. december i år” .

DR har hertil bemærket, at det ligger inden for DRs redigeringsret at undlade at omtale den præcise besparelse i kroner og øre, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er DRs opfattelse, at det er tilfældet her.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information og overskrifters dækning mv.

[Klager] har klaget over, at DR i programserien har bragt misvisende oplysninger, som er skadelige for ham som bestyrelsesmedlem i [Vandværket]s bestyrelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt, det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Til støtte for sin klage har [Klager] anført, at DR i programseriens titel, ”Byen med det giftige vand” , samt i selve udsendelserne, har fremstillet vandet fra [Vandværket] som giftigt og dermed sundhedsskadeligt at drikke, hvilket ikke er korrekt.

[Klager] har henvist til, at der i vandet fra [Vandværket] var blevet målt et niveau af pesticider, som overskred en politisk fastsat grænseværdi, men at vandet ikke var sundhedsskadeligt, hvilket var blevet bekræftet af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sagens rette sammenhæng fremgår ikke tilstrækkeligt tydeligt i programserien, hvor DR ved at undlade at fremlægge relevant fakta fra relevante myndigheder og fagpersoner har fremstillet et misvisende billede af vandets kvalitet.

[Klager] har tilføjet, at det i programserien samtidig fremstår som om, at bestyrelsen i [Vandværket] af personlige, økonomiske årsager ikke ønsker at forbedre vandets kvalitet, hvilket er skadeligt for ham som bestyrelsesmedlem.

Heroverfor har DR anført, at programseriens titel henviser til det ubestridte faktum, at der var blevet målt en for høj værdi af pesticider i grundvandet, som myndighederne havde påbudt bestyrelsen for [Vandværket] at finde en løsning på.

Samtidig har programseriens titel en overført betydning, idet den henviser til den ”giftige” stemning i byen, herunder den konflikt der hersker mellem byens borgere om løsningen for at få rent drikkevand.

DR har endvidere anført, at det ingen steder i programserien påstås, at vandet fra [Vandværket] var sundhedsskadeligt, idet DR samtidig har henvist til, at Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige vurdering af vandet tydeligt fremgår af programserien, ligesom det tydeligt fremgår, at den overskredne grænseværdi er politisk bestemt.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at det er ubestridt, at der i vandet fra [Vandværket] var blevet målt en i forhold til den fastsatte grænseværdi for høj værdi af pesticider, og at myndighederne havde givet vandværket en frist på to år til at løse dette problem.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at niveauet af pesticider målt i vandet fra [Vandværket] af Styrelsen for Patientsikkerhed var blevet vurderet til ikke at være sundhedsskadeligt.

I de påklagede udsendelser omtales målingen, der ligger til grund for [Vandværket]s udfordringer, i introspeaket, som fremgår med små variationer i alle tre afsnit

”Det her er historien om et lille vandværk med meget store problemer.

Og det er de ikke alene om.

For i mere end halvdelen af alle danske vandværker er der rester efter tidligere tiders sprøjtegifte.

I byen [Landsbyen] er niveauet af pesticidrester 40 gange så højt som det tilladte.

Det giftige vand har delt byen i to.

Halvdelen af indbyggerne tør ikke drikke vandet fra hanen og er i oprør.

Den anden halvdel støtter vandværkets frivillige bestyrelse, der af myndighederne har fået to år til at løse problemet.

Spørgsmålet er, om indbyggerne i den lille by kan finde en fælles løsning?

”

Endvidere forklares myndighedernes vurdering af kvaliteten af vandet gennem de medvirkende kilder.

Således er formand for bestyrelsen for [Vandværket], [Bestyrelsesformanden], citeret for, at Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at vandet ikke er sundhedsskadeligt

”[Afsnit 1, Tidskode 04:07]

Det her er en af de fire boringer, vi har på nuværende tidspunkt.

Vi er ramt af pesticider, cloridazon og cloridazon-desphenyl.

Jeg er jo nødt til at stole på, at når Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at der ikke er risiko for at drikke det her vand, så er der ikke en risiko.

Derfor har kommunen udstedt en dispensation, og så har vi to år til at finde en løsning.

Så jeg drikker vandet, og det gør jeg med glæde.

”

Endvidere fremgår oplysningen om, at den overskredne grænseværdi er politisk bestemt, i følgende udtalelse fra kasserer i [Vandværket], [Bestyrelsesmedlemmet]

”[Afsnit 1, tidskode 11:10]

I min verden er det sgu lidt absurd at nedlægge et vandværk på grund af, at der er et tal, der er for højt, og det er politisk bestemt, hvordan det tal skal være.

”

Tre medlemmer – Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen – udtaler

Vi finder på den ene side, at programtitlen ”Byen med det giftige vand” umiddelbart kan give seerne indtryk af, at der er tale om sundhedsskadeligt vand.

Ligeledes finder vi, at seerne ikke kan forventes at være klar over, hvilken sundhedsmæssig betydning det har for drikkevandets kvalitet, at niveauet af pesticidrester er blevet målt til at være 40 gange så højt som det tilladte, hvilket bl.a. oplyses i introspeaket til hvert afsnit.

På den anden side finder vi, at DR, bl.a. med oplysningen ”Halvdelen af indbyggerne tør ikke drikke vandet fra hanen og er i oprør.

Den anden halvdel støtter vandværkets frivillige bestyrelse, der af myndighederne har fået to år til at løse problemet.

” , som ligeledes fremgår af introspeaket i alle tre afsnit, har gjort det tilstrækkeligt klart for seerne, at det, trods fundet af pesticidrester, fortsat var forsvarligt at drikke vandet fra [Vandværket].

Samtidig finder vi, at DR i programserien med det ovenstående udsagn fra [Bestyrelsesformanden] vedrørende Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige vurdering af vandet, samt [Bestyrelsesmedlemmet]s oplysning om, at den overskredne grænseværdi er politisk fastsat, har redegjort korrekt for myndighedernes vurdering af drikkevandets kvalitet.

Vi finder i den forbindelse, at det ligger inden for DRs redigeringsret, at DR har valgt at fremlægge de konkrete oplysninger gennem de medvirkende kilder frem for at lade udtalelserne komme direkte fra de pågældende myndigheder.

Hertil bemærker vi, at de konkrete udsagn fra kilderne fremstår uimodsagt fra DR og fra de øvrige kilder, hvorfor seerne på den baggrund må kunne lægge til grund, at udsagnene og de heri indeholdte faktiske oplysninger er korrekte.

Efter en samlet vurdering finder vi, at det fremgår tilstrækkeligt tydeligt, at betegnelsen ”giftigt vand” er udtryk for DRs subjektive vurdering af myndighedernes fund af pesticidrester i vandet, og hvad det har medført af konflikter i lokalsamfundet, ligesom vi finder, at DR i programserien på tilstrækkelig vis har redegjort korrekt for sagens faktiske forhold.

Vi finder derfor ikke anledning til at udtale kritik.

Et medlem – formand Jens Kruse Mikkelsen – udtaler

Jeg finder, at DR i selve programserien med det ovenstående udsagn fra [Bestyrelsesformanden] vedrørende Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige vurdering af vandet, samt [Bestyrelsesmedlemmet]s oplysning om, at den overskredne grænseværdi er politisk fastsat, har redegjort korrekt for myndighedernes vurdering af drikkevandets kvalitet.

Jeg finder i den forbindelse, at det ligger inden for DRs redigeringsret, at DR har valgt at fremlægge de konkrete oplysninger gennem de medvirkende kilder frem for at lade udtalelserne komme direkte fra de pågældende myndigheder.

Jeg finder imidlertid, at programtitlen ”Byen med det giftige vand” giver seerne indtryk af, at vandet fra [Vandværket] var sundhedsskadeligt at drikke på grund af det for høje niveau af pesticidrester, hvilket ikke er korrekt.

På den baggrund finder jeg, at programtitlens betegnelse af vandet som ”giftigt” ikke har tilstrækkeligt grundlag i de faktiske forhold, ligesom programtitlen ikke har dækning i de påklagede udsendelser, hvori det oplyses, at drikkevandet ikke var sundhedsskadeligt.

Jeg finder derfor anledning til at udtale kritik af DR for den misvisende titel til programserien.

Der afsiges kendelse efter flertallet.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik af DR i forhold til klagepunktet.

[Klager] har endvidere klaget over flere konkrete passager i programseriens afsnit, herunder bl.a. følgende

- Afsnit 1

[Klager] har klaget over, at [Vandværket]s bestyrelse mistænkeliggøres allerede inden for de første 30 sekunder af programseriens første afsnit, idet kilden [Person A] bl.a. fremkommer med en overvejelse om, hvorvidt en øget forekomst af kræft i området skyldes drikkevandet fra [Vandværket].

[Klager] har hertil bl.a. anført, at DR burde have bragt dokumentation for [Person A]s påstand om det store antal kræfttilfælde i området.

Af det pågældende udsagn, som indleder programseriens første afsnit, fremgår bl.a.

” [Person A] : Hvis folk byder på vand, så undgår jeg det.

[…] Vi kender ikke de langsigtede virkninger af de pesticider.

Det er sådan lidt påfaldende, at på vejen, hvor vi bor, er der rigtig meget kræft.

Jeg vil ikke sige, at det er det.

Det har jeg slet ikke forstand nok på.

Men man tænker jo sit.

”

Pressenævnet finder, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om kilden [Person A]s subjektive vurdering og spekulation, som hun i udsagnet samtidig tager afstand fra validiteten af.

På den baggrund finder nævnet ikke, at DR var forpligtet til at følge udsagnet op med dokumentation for de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har endvidere klaget over, at der i udsendelserne ved flere tilfælde fremgår misvisende og ufuldstændig omtale af [Vandværket]s bestyrelse, som er egnet til at sætte bestyrelsen i et dårligt lys.

[Klager] har bl.a. henvist til følgende udsagn

”[Tidskode 01:18]

[Der vises et klip fra en nyhedsudsendelse på TV2 Fyn]

Nyhedsværten : En løsning var egentlig på vej, lige indtil en gruppe lokale storbønder væltede vandværkets bestyrelsen og stak en kæp i hjulet.

”

og

”[Tidskode 13:22 – 13:56]

[…]

[Person C]: I andre sammenhænge havde det været helt utænkeligt, at nogen med personlig interesse havde lov til at sidde i en bestyrelse og være med til at træffe beslutninger.

Det havde simpelthen været no-go.

”

Til støtte for klagen har [Klager] oplyst, at faktum er, at en del tidligere bestyrelsesmedlemmer trak sig, da to bønder blev valgt ind, og dermed kom suppleanter, der også var bønder, ind i bestyrelsen.

Det er således ikke korrekt, at den daværende bestyrelse blev væltet.

[Klager] har også anført, at alle bestyrelsesmedlemmer på sådanne små vandværker som hovedregel også selv er aftagere og dermed har personlig interesse, hvilket DR godt kunne have præciseret i speaket.

Som sagen er oplyst, har Pressenævnet lagt til grund, at det er korrekt, at den tidligere bestyrelse for [Vandværket] efter pålæg fra kommunen havde iværksat én proces for at kunne leve op til myndighedernes krav om drikkevandets kvalitet.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at den nye bestyrelse, som [Klager] er en del af, satte processen vedrørende boringer på engen [Engen] på pause, da den nye bestyrelse ønskede at afsøge andre muligheder først.

Nævnet finder, at udsagnet, som er gengivet fra en nyhedsudsendelse på TV2 Fyn, ikke giver indtryk af, at den nye bestyrelse fik deres poster på uberettiget vis, og nævnet finder, at det ligger inden for DRs redigeringsret, at DR ikke har uddybet, hvordan valget og konstitueringen af bestyrelsen fandt sted.

Ligeledes finder nævnet, at DR ikke har overskredet de vide rammer for redaktørens redigeringsret ved ikke at have specificeret, at det er normalt, at bestyrelsesmedlemmer i små vandværker selv er aftagere af det drikkevand, bestyrelsen træffer beslutninger omkring.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Afsnit 2

[Klager] har klaget over, at DR ved flere tilfælde i programserien har givet seerne det fejlagtige indtryk, at det er muligt at få ”rent” drikkevand.

[Klager] har bl.a. henvist til et klip i programseriens andet afsnit, hvor kilden [Person B], som er med i Rent Vand Nu-gruppen, på en gårdsplads illustrerer, hvor lille et niveau af pesticider, der skal til at forurene vandet.

[Klager] har også henvist til et klip i afsnit to, hvor kilden [Lodsejeren] og to personer fra Rent Vand Nu-gruppen er filmet ved boringen på engen [Engen], hvor de drikker noget, de kalder ”rent vand”.

Pressenævnet finder, at det i de to beskrevne klip, samt i programserien i øvrigt, klart fremstår som, at der, når de medvirkende kilder omtaler ”rent vand”, er tale om vand, som ikke indeholder pesticidrester over den tilladte mængde.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har også klaget over, at kilden [Person A] i afsnit 2 retter en mistanke mod [Vandværket]s bestyrelse for at have svindlet med regnskabet uden at nævne, at det omtalte regnskab er godkendt af en revisor.

Af udsendelsen fremgår bl.a.

”[…]

[Tidskode 19:31 – 22:46]

[…]

[Person A] : Min opgave var i mange år at finde folk, der svindlede med moms og skat.

”Det krilrer i papirerne”, sagde vi i gamle dage.

Vi var nogle få stykker, der kunne køre hånden hen over ringbindene, pille mappen ud, bum.

Og så var der f.eks. svindel i den ene mappe.

Loven er jo ens for alle, om man er høj eller lav.

Det gælder også vores lille vandværk.

Og det kan virkelig pisse mig af, hvis folk ikke gør det.

[…]

[Person A] : Det regnskab, som jeg så fra 2019, er bestemt ikke et regnskab, som jeg kan anerkende.

[Person A], under optagelser fra et møde mellem Rent Vand Nu-gruppen og [Vandværket]s bestyrelse : Du har jo før sagt, at jeg flueknepper det.

[Bestyrelsesformanden] : Nej, det har jeg ikke sagt.

Det er [Bestyrelsesmedlem A].

Det er [Bestyrelsesmedlem A], der siger det.

[Person A] : Det er en af grundene til, at jeg ikke stiller op, fordi jeg vil have, at lovgivningen skal overholdes, og det skal den 100 %, selv om det er et lille vandværk.

[Bestyrelsesformanden] : Det er vi fuldstændig enige i.

[Person A] : Og løn skal være A-skat, og det skal jo også ligge som en post i regnskabet.

Derfor er reglerne i årsregnskabsloven ikke overholdt.

[Bestyrelsesformanden] : Der er da løn for…

[Person A] : Ja ja, men det skal stå i skyldig.

Det skal fremgå af posten, og der skal stå ”skyldig A-skat”.

[Bestyrelsesformanden] : Arh…

[Person A] : Jeg siger bare, at det er reglerne.

[Bestyrelsesformanden] : [Person A], jeg er nødt til bare at sige en gang for alle, at der er nogle ting, der er mindre væsentlige end det her.

Og hvis du vidste hvor meget tid, jeg har brugt på det her.

Der er nogle kampe, der er vigtige, og så er der nogle kampe, der ikke er vigtige.

Jeg kommer ikke til at bruge fem gram krudt på et eller andet bilag – om det er periodiseret rigtigt eller ej.

Det er i min verden slet ikke vigtigt.

Vores handlingsplan og at regnskabet giver et retvisende, det er vigtigt.

[…]

[Tidskode 25:25 – 26.30]

[…]

[Person A] : De følger ikke lovgivningen, og så må de ud af klappen.

Slut.

”

Ved tidskoden 26:58 – 27:03, dvs. i fem sekunder, står der med hvid skrift i versaler i skærmens venstre side ”Vandværkets regnskab er godkendt af en revisor.

”

Pressenævnet finder, at der i udsendelsen er redegjort tilstrækkeligt klart for, hvordan kilden [Person A] mener, at det pågældende regnskab ikke lever op til gældende lovgivning.

Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis oplysningen om, at [Vandværket]s regnskab er godkendt af en revisor, var blevet bragt i umiddelbar forlængelse af de af [Person A] fremsatte beskyldninger.

Da oplysningen herom imidlertid fremgår af det påklagede afsnit, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Endvidere har [Klager] klaget over, at DR i programserien ikke har redegjort godt nok for, at [Vandværket]s bestyrelse endte med at spare kunderne for mindst fire millioner kroner, da den oprindelige pris på 12 millioner kroner for ”rent vand” endte på omkring otte millioner kroner.

[Klager] har i den forbindelse bl.a. henvist til, at kilden [Person A] i afsnit to, tidskode 25:28, udtaler ”de har godt nok været dyre for os” .

Heroverfor har DR anført, at det bl.a. fremgår af programseriens afsnit 3, tidskode 12:08, at vandet er blevet billigere, idet følgende udsagn fremgår ”der kommer bedre og billigere vand […] vi har rent vand inden den 24. december i år” .

Pressenævnet finder, at DR har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved ikke at have redegjort nærmere for det konkrete regnskab i forbindelse med den nye løsning, bestyrelsen for [Vandværket] har iværksat for at leve op til myndighedernes krav i forbindelse med levering af drikkevand.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 10. maj 2022