Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - retlig interesse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - retlig interesse - ej medhold

J.nr. 21-14488

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med Fødevarestyrelsens vejledning om servicehunde samt omtale af klagers servicehund.

Manden gjorde gældende, at han som følge af indholdet af Fødevarestyrelsens hjemmeside og styrelsens telefoniske vejledning til fødevarevirksomheder oplevede at blive afvist fra restaurationer og butikker med sin servicehund.

Selvom manden havde en servicehund som hjælpemiddel, vurderede nævnet, at han ikke i forbindelse med indholdet af hjemmesiden eller styrelsens vejledning til virksomheder i øvrigt havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen.

Som følge af manglende retlig interesse kunne nævnet derfor ikke behandle denne del af klagen.

Manden gjorde også gældende, at det var udtryk for chikane, at Fødevarestyrelsen i en mail til ham havde omtalt hans servicehund som et ”husdyr” i forbindelse med en beskrivelse af fødevareforordningens regler.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede ved sin beskrivelse af gældende regler på fødevareområdet havde udsat klager for chikane.

Da det herefter var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage, afviste nævnet at behandle denne del af klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med Fødevarestyrelsens vejledning om servicehunde samt omtale af klagers servicehund.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører Fødevarestyrelsens vejledning om servicehunde.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, der vedrører Fødevarestyrelsens omtale af klagers servicehund.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager lider af Aspergers Syndrom og ADHD.

Han har en servicehund.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside fremgår følgende vejledning om førerhunde og servicehunde

”En fødevarebutik eller en restaurant kan sige ja til, at blinde, stærkt svagsynede eller personer med fysisk eller mental funktionsnedsættelse må tage en fører- eller servicehund med indenfor.

Lederen af en butik eller en restaurant kan tillade, at førerhunde eller servicehunde må komme ind i butikkens kundeområde eller restaurantens serviceringsområde.

Brugeren skal have kontrol over hunden, så hunden ikke tager fødevarer i munden, slikker på eller snuser til fødevarerne eller på anden måde forurener fødevarerne.

Hundene må ikke komme ind i områder, hvor der tilberedes fødevarer.

”

Klager modtog den 24. marts 2021 et svar fra indklagede på en telefonisk henvendelse fra klager om service- og førerhunde og deres adgang til fødevarevirksomheder.

Af mailen fremgår følgende

”…

Vi kan godt se, at hvis virksomhederne giver jer afslag på at må medbringe service- eller førerhunde, kan give overvejelser om, om det er i overensstemmelse med ligebehandlingsloven.

Reglerne på pågældende område udspringer af fælles EU-regler.

Ifølge hygiejneforordningen 852/2004 bilag II, kapitel IX skal husdyr forhindres adgang til fødevarevirksomhederne.

Hvis dette udgangspunkt fraviges, skal der træffes passende foranstaltninger til at hindre, at dette kan medfører kontaminering af fødevarerne.

I Danmark er dette blevet udarbejdet således at personer der anvender service- eller førerhunde også skal kunne få adgang til fødevarevirksomhederne, hvis virksomheden vurderer at sådan en adgang ikke medfører kontaminering af fødevarerne.

Virksomhederne kan vurdere at de ikke vil kunne have hunde i virksomheden hvis der er begrænset plads, uemballerede fødevarer m.v. jf. hygiejnebekendtgørelsens § 37

Derfor er der efter vores vurdering ingen problemer med, at der på Fødevarestyrelsens hjemmeside står, at virksomhederne kan afslå at service- eller førerhunde kan få adgang til fødevarevirksomheder.

Vi vil derfor ikke kunne gå i rette med virksomhederne, om dette er hygiejnisk forsvarligt eller ej, så hvis i føler jeg uretfærdigt behandlet, vil i skulle tage problemstillingen op direkte med den/de pågældende virksomhedsejere.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. marts 2021.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har igennem meget lang tid oplyst på deres hjemmeside, at ejeren eller lederen af en butik kan tillade, at servicehunde og førerhunde kan komme ind i butikken.

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at man ikke må nægte en servicehund adgang uden et sagligt grundlag.

Indklagedes vejledning på hjemmesiden betyder, at personer med service- og førerhunde meget ofte bliver afvist under henvisning til vejledningen fra indklagede.

Indklagedes oplysninger på hjemmesiden er lige så diskriminerende som at blive nægtet adgang.

Indklagede forklarer på hjemmesiden, at hvis du som leder af en butik synes, at du vil have en servicehund ind, er det fint.

Der står dog mellem linjerne, at personer med servicehunde også kan blive afvist på samme grundlag.

Klager bliver diskrimineret, fordi folk føler, at de har ret til at nægte ham adgang med sin servicehund på baggrund af det, der står på indklagedes hjemmeside.

Klagers servicehund kan på mange måder ligestilles med en kørestol eller et andet hjælpemiddel, men man ville aldrig pege en kørestolsbruger ud på samme måde som personer, der har en servicehund som hjælpemiddel.

Servicehunde bliver trænet til ikke at røre ved fødevarer eller tisse på gulvet.

Når klager er ude at handle ind med sin servicehund, passerer de hver gang fødevarer, som uanset butikkens indretning ikke er i fare for kontaminering.

En bestyrer af en forretning, som ikke har erfaring med eller indsigt i servicehunde, bør ikke stå med afgørelsen af, om en servicehund kan lukkes ind, sådan som indklagede skriver på sin hjemmeside.

Klager oplevede i sommeren 2018 at blive nægtet adgang til en café, efter at bestyreren først havde kontaktet indklagede for at søge rådgivning.

Indklagede oplyste bestyreren, at caféen selv styrede, om klager kunne få adgang.

Klager føler sig diskrimineret af indklagedes tilgang til hans hjælpemiddel.

Ikke nok med, at det fremgår af indklagedes hjemmeside;

de råder også folk til, at de selv kan bestemme, om en person med servicehund skal nægtes adgang.

Klager har også modtaget en mail fra indklagede, hvor hans servicehund blev betegnet som et ”husdyr”.

Omtalen af klagers hjælpemiddel som et kæledyr er nedværdigende og underkendende for hjælpemidlet.

Indklagedes bemærkninger udtrykker det synspunkt, at en handicappet person ikke kan lukkes ind, medmindre indretningen tillader det.

Udgangspunktet bør i stedet være, at den handicappede har adgang, medmindre indretningen ikke tillader det.

Klager ønsker, at indklagede ændrer teksten på deres hjemmeside.

Han ønsker sig tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Fødevarestyrelsen skal håndhæve fødevaresikkerheden i alle led.

Dette skal naturligvis ske under skyldig hensyntagen til alle borgeres rettigheder.

Reglerne om dyrs adgang til fødevarevirksomheder er reguleret i hygiejneforordningen (forordning 852/2004), som fastslår, at ”der skal træffes passende foranstaltninger til at hindre husdyrs adgang til steder, hvor fødevarer tilberedes, håndteres eller opbevares (eller, hvis den kompetente myndighed i særlige tilfælde giver tilladelse dertil, hindre, at sådan adgang medfører kontaminering)”.

Husdyr er her dyr, som ikke indgår i fødekæden og derfor ikke indgår som en del af fødevarevirksomhedens produktionsgrundlag.

Det synes at være forordningens brug af ordet husdyr som en betegnelse, som også omfatter servicedyr, som af klageren opfattes som diskriminerende.

Udgangspunktet er, at dyr, som ikke indgår i fødekæden, ikke skal have adgang til fødevarevirksomheder.

Det er dog muligt at gøre undtagelser fra dette forbud, hvis dyr i særlige tilfælde kan opholde sig i fødevarevirksomhederne uden, at der derved opstår risiko for kontaminering af fødevarerne.

Fødevarestyrelsen har i hygiejnebekendtgørelsen beskrevet en række situationer, hvor dette typisk kan ske.

Efter bekendtgørelse nr. 497 af 25. marts 2021 § 38, kan fødevarevirksomheder tillade kæle- og servicedyr adgang til henholdsvis serveringsområder i restauranter og lignende og kundeområder i butikker.

Forudsætningen for at give adgang er, at virksomheden sikrer, at denne adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne.

Det beror på en individuel vurdering af den enkelte fødevarevirksomheds indretning og varesortiment, om det er muligt at give dyr adgang uden risiko for kontaminering.

Denne vurdering skal som udgangspunkt foretages af den ansvarlige for fødevarevirksomheden, da ansvaret for, at varerne i alle tilfælde beskyttes mod kontaminering, påhviler denne, ligesom retten til at indrette virksomheden tilfalder denne.

Da udgangspunktet er et forbud mod adgang, men med en mulighed for, at de virksomheder, som kan indrette virksomheden, så der ikke er risiko for kontaminering af fødevarerne, kan tilbyde adgang, kan Fødevarestyrelsen ikke påbyde alle virksomheder at indrette deres lokaler og deres produktion, så der altid kan gives adgang til dyr uden risiko for kontaminering af fødevarerne.

Fødevarestyrelsen tager i hygiejnevejledningen udgangspunkt i, at der kun undtagelsesvis sker kontaminering af fødevarer, hvis fører- eller servicehunde får adgang til serveringsområder i restauranter eller kundeområder i butikker.

Servicedyr vil være under fuld kontrol af brugeren, som skal sikre, at hunden ikke tager fødevarer i munden, slikker på dem eller snuser til dem.

Styrelsens udgangspunkt er således, at dyr alene skal afvises fra fødevarevirksomheder i de tilfælde, hvor der er en reel risiko for forurening af fødevarerne.

Det er op til virksomhederne at vurdere, om dette er tilfældet, og det er op til virksomhederne at sandsynliggøre, at fødevaresikkerheden kompromitteres, hvis førerhunde og servicehunde gives adgang til virksomheden.

Hvis virksomheden ikke kan sandsynliggøre dette, skal spørgsmålet om overtrædelse af ligebehandlingsbestemmelserne rettes mod virksomheden.

Hvis man som borger oplever ikke at kunne medtage sit servicedyr på steder, hvor der ikke vil være risiko for kontaminering af fødevarerne, må man tage spørgsmålet op med den ansvarlige for fødevarevirksomheden.

Det er korrekt, at denne ved opringning til Fødevarestyrelsen vil få bekræftet, at det er virksomhedens ansvar at vurdere, om der uden risiko kan gives adgang til virksomheden.

Dette er ikke det samme som, at virksomheden har ret til at afvise adgang for servicedyr i tilfælde, hvor der ikke kan være risiko for kontaminering, uden at skulle forholde sig til spørgsmålet om ligebehandling.

Fødevarestyrelsen opfordrer ingen virksomheder til at diskrimere borgere, der har brug for servicedyre.

Fødevarestyrelsen påpeger tvært imod, at det kun undtagelsesvis vil være et problem at lade servicedyr få adgang til virksomheden, da dette typisk kan ske under skyldig hensyntagen til fødevaresikkerheden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Klagen angår forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med Fødevarestyrelsens vejledning af fødevarevirksomheder på sin hjemmeside og ved telefonisk henvendelse.

Klagen angår endvidere forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med Fødevarestyrelsens omtale af klagers servicehund i mailen til klager af 24. marts 2021.

Om Fødevarestyrelsens vejledning

En klage kan indbringe for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor kun behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

¬¬En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

Klager har oplyst, at han som følge af indholdet af Fødevarestyrelsens hjemmeside og styrelsens telefoniske vejledning til fødevarevirksomheder oplever, at han bliver afvist fra restaurationer og butikker med sin servicehund.

Uanset at klager har en servicehund som hjælpemiddel, vurderer nævnet, at klager ikke i forbindelse med indholdet af hjemmesiden eller Fødevarestyrelsens vejledning til virksomheder i øvrigt har været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Det er indgået ved denne vurdering, at et eventuelt krav om godtgørelse for forskelsbehandling på grund af handicap i anledning af en konkret afvisning vil skulle rettes mod den pågældende virksomhed.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle denne af klagen.

Der henvises herved til nævnets faste praksis som udtrykt i sagsnr.

2017-6810-59275.

Om omtalen af klagers servicehund

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har anført, at indklagede i sin mail af 24. marts 2021 betegnede hans servicehund som et ”husdyr”, hvilket klager fandt nedværdigende.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens mail til klager af 24. marts 2021, at området er reguleret af fødevareforordningen, hvorefter husdyr skal forhindres adgang til fødevarevirksomheder.

Hvis dette udgangspunkt fraviges, skal der træffes passende foranstaltninger til at hindre, at dette kan medfører kontaminering af fødevarerne.

Indklagede har oplyst, at begrebet ”husdyr” i forordningens forstand omfatter dyr, som ikke indgår i fødekæden og derfor ikke indgår som en del af fødevarevirksomhedens produktionsgrundlag.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede ved sin beskrivelse af gældende regler på fødevareområdet har udsat klager for chikane.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 1, stk. 8, om retlig interesse

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde