Legislator Case Law & Legislation
W20220951925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 9519 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2022 9519 Valid

J.nr. 20-38855

En mand, der led af grå stær, startede den 9. oktober 2019 i en tidsbegrænset stilling som AR Accountant CBS Finance ved den indklagede virksomhed.

Den 19. december 2019 blev manden undersøgt forud for operation i øjnene.

Manden blev afskediget den 29. januar 2020 som følge af, at hans arbejde ikke levede op til forventningerne.

På tidspunktet for afskedigelsen havde manden ikke haft begrænsninger, der kunne betegnes som lange.

Vurderingen af om lidelsen medførte en begrænsning af lang varighed måtte derfor bero på en prognose.

Nævnet vurderede, at der på afskedigelsestidspunktet ikke forelå tilstrækkelige lægelige oplysninger til at fastslå, om manden ville få begrænsninger i sin deltagelse i arbejdslivet, der måtte anses at have en lang varighed.

Nævnet vurderede herefter, at manden ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2022 9519 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af en AR Accountant CBS Finance.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Den 9. oktober 2019 startede klager i en stilling som AR Accountant CBS Finance ved den indklagede virksomhed.

Stillingen var tidsbegrænset til den 31. oktober 2020.

Indklagede har oplyst, at virksomheden i starten af december 2019 traf afgørelse om at afskedige klager efter, at han havde dumpet en test af sine kvalifikationer.

Indklagede har i den forbindelse fremlagt en intern e-mail af 2. december 2019 om klagers ansættelse

”…

As you know [klager] was visiting Poland last week.

He had a trading with myself and my team members and unfortunately he did not pass final tests.

We would need to terminate his contract and start a recruitment process ASAP.

…”

Klager har oplyst, at han dumpede testen på grund af sit nedsatte syn, og at han forsøgte at fortælle sin leder dette.

Indklagede bestrider, at klager forsøgte at fortælle om problemerne med sit syn.

Ved en øjenlægeundersøgelse af 19. december 2019 blev følgende anført

”…

Formålet med operationen er at fjerne grå stær.

Pt.

forstår at der efter operationen vil være behov for briller for at opnå bedst muligt syn til både afstand og nær.

…”

Ved lægeerklæring af 10. januar 2020 har klagers læge anført følgende

”I can confirm that [klager] i[s] sick after an eye-operation left eye yesterday.

Expextet to be sick for 2 weeks.

”

Klager har oplyst, at hans chef var informeret om operationen, men at chefen ikke troede på klager.

Ved brev af 29. januar 2020 blev klager afskediget med følgende begrundelse

”…

The Employee's employment has been terminated as the collaboration did not live up to expectations.

…

FULL AND FINAL SETTLEMENT

8.1 This Agreement is entered into in full and final settlement of any claim which the Employee may have against the Company relating to the Employee's employment with the Company and the termination thereof, including but not limited to any claim for compensation pursuant to the Salaried Employees' Act and Discrimination Act.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. september 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Klager blev i oktober 2020 på ny opereret i sine øjne.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev uretmæssigt afskediget, da hans arbejdsgiver ikke tog hensyn til hans synsproblemer.

Klager mistede i løbet af sin ansættelse 17 % af sit syn.

Klager har fået 5 operationer på sine øjne.

Klager anmodede sin chef om tilladelse til at gå til øjenlæge.

Indklagede påstår, at sagen skal afvises.

Subsidiært påstår indklagede, at der skal ske frifindelse.

Sagen skal afvises, da virksomhedens bevisførelse forudsætter parts- og vidneforklaringer til belysning af de faktiske omstændigheder og grundlaget for afskedigelsen.

I den forbindelse er der henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sag 2013-6810-17655.

Klager led ikke af et handicap på afskedigelsestidspunktet.

Klagers påstand om, at han har mistet 17 % af sit syn siden sin ansættelse er udokumenteret.

Klagers lidelse var ikke af langvarig karakter.

Der forelå ikke en prognose på afskedigelsestidspunktet.

Erklæringen angav tværtimod, at der var mulighed for bedring efter operationen.

Det er underordnet, at klager blev opereret igen i oktober 2020, da dette forgik 9 måneder efter afskedigelsestidspunktet.

Grå stær udgør ikke i sig selv et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Grå stær kan udbedres ved operation.

Inden afskedigelsen havde klagers lidelse således alene en varighed af 14 dage.

Indklagede har ikke tidligere set de af klager fremlagte lægelige oplysninger.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling.

Det forhold, at klager led af en øjensygdom udgør ikke i sig selv en faktisk omstændighed.

Klager havde på intet tidspunkt over for sin arbejdsgiver tilkendegivet, at han led af en øjensygdom, eller at han havde behov for tilpasninger i relation hertil.

Virksomheden kunne ikke forskelsbehandle klager på grund af handicap, da dette forudsatte, at virksomheden havde kendskab til klagers lidelse.

Indklagede var derfor heller ikke forpligtet til at tilpasse stillingen til klager.

Der er henvist til Højesterets afgørelse i sag af 23. juni 2015 (U.

2015.3301H).

Klager var ikke i stand til at udføre sine opgaver på det krævede niveau, hvorfor han blev afskediget.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

På tidspunktet for afskedigelsen den 29. januar 2019 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Der forelå ikke på afskedigelsestidspunktet tilstrækkelige lægelige oplysninger til at fastslå, om klager ville få begrænsninger i sin deltagelse i arbejdslivets på lige vilkår med andre arbejdstagere, der måtte anses at have en lang varighed.

Øjenlægeundersøgelsen af 19. december 2019 og lægeerklæringen af 10. januar 2019 angav således alene, at klager led af grå stær, og at han ville være sygemeldt i 2 uger efter operationen.

I overensstemmelse med nævnets faste praksis vurderer nævnet derfor, at klager ikke har godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at han som følge af sin øjensygdom havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2022 9519 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 9519 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →