Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - sundhed - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - sundhed - ej medhold

J.nr. 21-20367

En kvinde, der havde PTSD og angst, klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun var blevet afvist fra en lægeklinik, da hun ikke bar mundbind.

Kvinden blev afvist fra lægeklinikken på et tidspunkt, hvor der var indført krav om brug af mundbind i blandt andet sundhedssektoren.

Kravet om brug af mundbind blev indført som en midlertidige restriktion på grund af covid-19 pandemien.

Nævnet vurderede på den baggrund, at barriereren i form af kravet om brug af mundbind ikke havde en tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i handicapdiskriminationsloven.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med krav om, at klager skulle bære mundbind i venteværelset ved det indklagede lægehus.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede afviste klager, fordi hun ikke bar mundbind.

Sagsfremstilling

Den 18. november 2020 mødte klager op ved det indklagede lægehus, hvor hun havde en tid til konsultation.

Klager bar ikke mundbind, og blev af sekretæren bedt om at bære mundbind.

Da klager nægtede at bære mundbind, henviste sekretæren klager til at vente uden for lægehuset, indtil lægen kaldte hende ind.

Klager har fremlagt epikrise af 13. september 2018 fra psykiatrien, hvoraf b.la.

fremgår

”Lever tilsyneladende noget isoleret, kan have det rimeligt, når hun er i lejligheden alene.

Angiver dog generelt humøret som fladt, irriteres meget let ved samkvem med andre og kommer ofte i konflikt.

Har svært ved at lukke andre

ind, holder dem på afstand.

…

Adspurgt benægter pt.

psykotiske symptomer, klager

over angst ved nye situationer eller når der er

problemer omkring kæresten, beskriver da generel

utilpashed, svimmelhed, svedeture m.v. Søvnen

kompromitteret, sover afbrudt i løbet af natten, kan

indimellem have indsovningsproblemer og tidlig

opvågning.

Tager af og til Seroquel 25 mg med god

virkning.

Angiver, at hun af og til synes at det ser

håbløst ud og har flygtige suicidale tanker og planer,

men angiver at hun ikke kunne finde på at gøre skade

på sig selv.

Angiver at hun har haft god effekt af DAT-behandling, dette dog afsluttet, idet pt.

mistede

motivationen ifm.

de svære sociale problemer.

”

Derudover har klager fremlagt journalnotat fra egen læge af 27. november 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at klager er diagnosticeret med PTSD, og at det fremkalder kraftig angst for hende at bære mundbind.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. april 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 3 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling pga.

handicap i forbindelse med indklagedes krav om, at klager skulle bære mundbind.

Klager blev den 18. november 2020 på ubehagelig vis bortvist af sekretæren ved indklagede.

Sekretæren udtalte gentagne gange med hævet stemme, “kan du komme ud”, mens hun pegede hen mod døren.

Klager forsøgte at forklare, at hun var fritaget for brug af mundbind, men sekretæren accepterede ikke dette.

Hun påstod, at der ingen adgang var for personer uden mundbind.

Klager nægtede at forlade det indklagede lægehus, da klager havde en vigtig konsultation hos sin læge.

Hun var lovligt fritaget for brug af værnemidler på grund af voldsom ubehag og vejrtrækningsproblemer ved brug af mundbind som følge af angst og PTSD.

Brugen af mundbind medførte, at klager fik angstanfald, kvælningsfornemmelser og klaustrofobi, samt at hun hyperventilerede og besvimede.

Indklagede forklarede klager, at folk uden mundbind skulle vente udenfor, men klager fandt ved efterfølgende lægebesøg ud af, at hun var den eneste, der ventede udenfor.

Alle børn løb frit rundt i klinikken uden brug af værnemidler.

Klager blev så påvirket af indklagedes sekretærs angreb, at klagers angst eskalerede og var på sit højeste i flere dage efter med forhøjet søvnløshed og appetitløshed til følge.

Klager følte sig voldsomt truet af sekretæren, hvilket aktiverede klagers alarmberedskab, som siden da har været meget påvirket af episoden.

Klager bestrider indklagedes bemærkninger om, at indklagede behandler alle ens.

Indklagede forsøgte at tvinge klager til at forlade lægehuset ved at råbe ad hende.

Indklagede behandlede ikke alle de børn, der løb rundt inde i venteværelset uden mundbind, på samme måde.

Indklagede bad klager om at vente udenfor, indtil klager blev hentet af lægen, hvilket klager gjorde den 27. november 2021, indtil klager kunne se, at alle andre, der lovligt var fritaget for at bære mundbind, sad og ventede på deres læge inde i venteværelset uden brug af mundbind.

Den form for forskelsbehandling påvirkede klager voldsomt, hvorfor klager fremadrettet valgte at gøre som alle de andre patienter og vente inde i venteværelset.

Indklagede havde intet skrevet på døren om, at man skal vente udenfor, eller at man risikerede at blive bortvist, hvis man var fritaget for at bære værnemidler.

Klager bestrider desuden indklagede bemærkninger om, at klager optrådte vredt eller truende.

Klager fik et voldsomt angstanfald, idet indklagedes sekretær optrådte truende over for klager.

Sekretærens opførsel var meget ubehagelig, og klager ønskede en undskyldning herfor.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling pga.

handicap.

Indklagede behandler alle lige, og bestræber sig på at levere samme gode behandling til alle patienter uanset køn, race, religion, socioøkonomisk baggrund – og særligt fysisk/psykisk helbredstilstand.

På tidspunktet for den påklagede episode var der et generelt krav om at bære mundbind i sundhedsvæsnet.

Der var ligeledes et krav om, at man skulle have en aftale før fremmøde i almen praksis.

Ved indgåelse af aftale i lægehuset blev der gjort opmærksom på kravet om mundbind.

Den pågældende dag havde klager truffet aftale om konsultation ved indklagede.

Ved ankomst til lægehuset blev klager bedt om at bære mundbind jf. gældende retningslinjer.

Klager nægtede dette pga.

sin psykiske lidelse.

Hun blev i stedet bedt om at vente uden for lægehuset for at blive hentet, når lægen var klar.

Dette afviste klager trods flere opfordringer og valgte at tage plads i venteværelset.

Herefter blev hun kaldt ind til lægen, der gennemførte konsultationen.

Da klager skulle gå, var hun meget vred, særligt på den af sekretærerne, der havde bedt hende tage mundbind på.

Klager nægtede at forlade lægehuset uden en undskyldning fra den pågældende sekretær.

Klager optrådte truende over for sekretæren og endte med at stå ved skranken en halv time og forlange en undskyldning.

Klager optog undervejs situationen på sin telefon og forlod efter en halv time stedet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Af handicapdiskriminationslovens forarbejder fremgår videre

”EU-Domstolen har i de forende sager C-335/11 og C-337/11 udtalt, at direktiv 2000/78 kun omfatter handicap, der er medfødt, eller som skyldes ulykker, og udelukker handicap, der er forårsaget af en sygdom.

Det slås følgelig fast, at hvis en helbredelig eller uhelbredelig sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og hvis denne begrænsning er af lang varighed kan en sådan sygdom henføres under begrebet handicap som omhandlet i direktiv 2000/78.

”

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Af psykiatrisk epikrise af 13. september 2018 fremgår bl.a., at klager har svære sociale problemer, herunder at hun har svært ved at lukke andre ind, at hun meget let irriteres ved samkvem med andre, og at hun ofte kommer i konflikt.

Det fremgår videre, at hun har klager over angst ved nye situationer, generel utilpashed, svimmelhed, svedeture, samt søvnbesvær.

Det fremgår endvidere af journalnotat fra klagers læge af 27. november 2020, at klager er diagnosticeret med PTSD, og at det fremkalder kraftig angst for hende at bære mundbind.

Klager blev afvist fra det indklagede lægehus på et tidspunkt, hvor Sundheds- og Ældreministeriet havde udstedt krav om brug af mundbind ved bl.a. regionale lægeklinikker.

Kravet om brug af mundbind fulgte af reglerne i dagældende bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19.

Af bekendtgørelsens § 10 fremgik, at kravet blev indført med virkning fra den 29. oktober 2020.

Der var tale om midlertidige restriktioner, der blev ophævet den 1. marts 2021.

Nævnet vurderer på den baggrund, at barriereren i form af kravet om brug af mundbind på tidspunktet for indklagedes afvisning af klager ikke havde haft tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i loven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling