Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - sundhed - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - sundhed - ej medhold

J.nr. 21-32899

En kvinde, som havde flere psykiske lidelser, klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun var blevet afvist fra en frisørsalon, da hun ikke kunne fremvise coronapas.

Kvinden blev afvist fra frisørsalonen på et tidspunkt, hvor Erhvervsministeriet havde udstedt retningslinjer om krav om coronapas blandt andet hos frisørsaloner.

Kravet om fremvisning af coronapas hos frisørsaloner blev indført som midlertidige restriktioner på grund af COVID-19 pandemien.

Nævnet vurderede på den baggrund, at barriereren i form af kravet om fremvisning af coronapas ikke havde haft tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i handicapdiskriminationsloven.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afvist fra en frisørsalon, fordi hun ikke kunne fremvise coronapas.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at den indklagede frisørsalon afviste klager, fordi hun ikke kunne fremvise coronapas.

Sagsfremstilling

Klagers børn på fem og ni år skulle klippes, og klager besøgte derfor sammen med sine børn den indklagede frisørsalon den 15. juli 2021.

Klager blev af personalet i salonen spurgt ind til, om hun kunne fremvise coronapas.

Klager har for nævnet oplyst, at hun til forespørgslen svarede, at hun var fritaget for coronapas, og at hun havde en erklæring fra kommunen herpå.

Personalet afviste herefter at betjene klagers børn.

Klager har for nævnet oplyst, at hun gjorde medarbejderne opmærksom på, at hun var fritaget for coronapas.

På baggrund af dette oplyste medarbejderne, at de ikke kunne betjene klager, hvortil klager spurgte, om dette betød, at de afviste hende.

Medarbejderne besvarede bekræftende på dette, og klager forlod salonen.

Klager tog senere samme dag kontakt til frisørsalonen via Messenger.

Følgende fremgår af den fremlagte korrespondance mellem klager og indehaveren af den indklagede frisørsalon

Klager

”Jeg er idag blevet afvist idag i jeres frisør i [by].

Personalet fortalte at det var ledelsen der har beordret at det kun er folk med coronapas der kan blive klippet hos jer.

Jeg er fritaget og kan dokumentere dette både med lægepapirer og fritagelsesattest.

Dog blev jeg stadig afvist.

Jeg fik et angstanfald midt i jeres butik og måtte gå med mine små børn som også blev skuffet over at de ikke kunne blive klippet.

Jeg har aldrig følt mig så ydmyget før.

Jeg vil først og fremmest gerne i dialog med jer men vil også sige at min sidste udvej er at jeg lægger sag an imod jer hvis i vælger at nægte mig adgang og service pga mit handicap.

Mvh [klager]”

Indklagede

”Hej [klager].

Jeg er ked af at høre du havde en dårlig oplevelse i vores salon I dag.

Som det står uden på vores dør skal man vise coronapas for at blive behandlet i vores salon hvis man er over 15 år.

Det er et valg jeg har taget for at beskytte mine medarbejdere bedst muligt da det vil være en katastrofe hvis en af medarbejderne får corona og uden at vide det smitter andre kunder.

Da det er en privatejet virksomhed er det helt lovligt at forlange coronapas.

Jeg ved ikke om alle frisører i byen har samme regler men er dog bekendt med at en del har, for at beskytte medarbejdere og kunder bedst muligt.

Mvh [navn]”

Klager

”Tak for dit svar.

Det er ikke lovligt at afvist handicappede hvilket i har gjort i mit tilfælde.

Jeg kan ikke have coronapas da jeg har et handicap der gør at jeg ikke kan blive testet.

Jeg sender sagen videre til ligebehandlingsnævnet og så snakkes vi jo ved der.

God dag”

Indklagede

”Hej [klager]

Jeg beklager hvis jeg ikke har lovligt ret til at afvise dig med håber på din forståelse for at vi prøver at drive en virksomhed og undgå at viderebringe smitte i disse tider som absolut er uden for sædvane.

Vi får hele tiden nye retningslinjer vi prøvet at navigere i.

Jeg er blevet oplyst om at hvis man er fritaget skulle det være sådan at et coronapas (appen) skulle sige man er ”grøn” uden at vi kan se andet end at coronapasset er gyldigt.

Altså at vi ikke kan se om man har test, er fritaget eller er vaccineret.

Jeg vil gerne vende tilbage hvis jeg tager fejl.

Mvh [navn]”

Klager

”Jeg forstår fuldstændig at vi alle skal passe på hinanden og der er en forfærdelig tid vi lever i [emoji]

Desværre har passet ikke denne mulighed endnu hvilket jeg håbet på en dag kommer.

Derfor har regeringen valgt at man skal på kommunen [for] at hente en fritagelsesattest hvor du kan blive politianmeldt hvis du lyver.

Jeg har lægepapirer på min sygdom så jeg blev glad da regeringen kom med denne udmelding så jeg igen kunne deltage i samfundet på lige vilkår med alle andre.

Andre frisører i byen følger lovgivningen om fritagelse så mine børn blev klippet alligevel.

Ville dog hellere have lagt pengene hos jer da i har været min faste frisør i mange år.

”

Indklagede

”Jeg er glad for du fik klippet børnene.

Jeg følger selvfølgelig op på reglerne i morgen for der må så åbenbart [være] noget jeg har misset.

Jeg prøver ellers alt hvad jeg kan [emoji]”

Klager

”Du har helt ret i at dem uden coronapas uden nogen grund kan blive afvist med os andre som har en grund til at være fritaget er beskyttet af handicaploven [emoji]

Kan godt forstå forvirringen i det her og de ændrede regler hele tiden.

Hvem kan [snart] finde rundt i det [emoji]

Jeg har tidligere idag sendt en sag afsted til ligebehandlingsnævnet men vil jo hellere finde en løsning der hjælper alle parter [emoji]

[vedhæftet kopi af klagen]”

Indklagede

”Hej [klager]

Ovenstående [kan jeg] ikke tage stilling til uden råd men hvilken løsning mener du hjælper alle parter?

Jeg er klar over du føler dig diskrimineret men vi har handlet i bedste mening for at beskytte flest muligt og som jeg tidligere har skrevet gør vi alt vi kan for at navigere i corona reglerne.

Mvh [navn]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. juli 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Klager har for nævnet fremlagt lægelige oplysninger, hvoraf det fremgår, at klager lider af psykiske lidelser, herunder kompleks PTSD, episodiske depressioner og angst.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager forklarede personalet i frisørsalonen, at hun var fritaget på grund af psykisk sygdom.

Klager tilbød at vente uden for salonen, mens hendes børn blev klippet, men dette blev også afvist af personalet.

Klager fik et panikanfald, da hun blev afvist.

Klagers kæreste har en butik i samme gågade, hvor klager grædende gik hen og måtte side en times tid for at komme til hægterne igen.

Hun havde aldrig følt sig så ekskluderet og ydmyget.

Det har været to enormt hårde år, hvor klager har følt mig udskammet og udsat som psykisk syg.

Det fremgår af en vurdering fra en psykolog, at klager er sårbar i forhold til at kunne bryde sammen under for megen stress og følelsesmæssig belastning på baggrund af en opvækst, der har været præget af omsorgsvigt og traumatiserende oplevelser.

Klager kunne ikke få coronapas, da testning fremkaldte traumer fra klagers barndom, fordi klager blev stresset og følte, at indgrebet var et overgreb.

Tanken om at fremmede mennesker skulle stikke noget ind i klager, gjorde at hun brød sammen.

Klager turde ikke blive vaccineret, fordi hun havde set familiemedlemmer og venner få alvorlige bivirkninger.

Klagers PTSD gjorde, at hun gik i alarmberedskab og var bange for at det værst tænkelige skal ske.

Klager prøvede at leve så normalt som muligt under corona på trods af sine psykiske udfordringer.

Hun havde aldrig drømt om, at hendes børn skulle afvises på grund af hendes handicap.

Denne sag ligner andre sager, da det ikke var klager selv, der blev afvist på grund af handicap, men hendes to børn, som ellers havde ret til at blive klippet uden coronpas, da de er under 15 år.

Indklagede lavede deres egne regler.

Der var en lov, der kan kræve dobbeltstraf, hvis man brød loven i forhold til corona, hvilket klager mener, at indklagede gjorde, da de lavede deres egne regler.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Under COVID-19-pandemien var frisørsalonen blev indrettet i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Derfor blev der også stillet krav om forevisning af coronapas for alle kunder for at stoppe smittespredningen af COVID-19.

Heri lå en beskyttelse af personalet og de øvrige kunder, der besøgte salonen.

For at opnå målet med at stoppe smittespredningen, var det nødvendigt for personalet at afvise personer, der ikke kunne fremvise et gyldigt coronapas.

Personalet handlede derfor efter de retningslinjer, som var gældende for alle kunder i salonen.

At klager skulle forevise coronapas, inden hun kom ind i salonen, var således begrundet i hensynet til at

stoppe smittespredningen af COVID-19.

Ejeren af den indklagede frisørsalon troede, at hun havde ret til at beskytte sine ansatte imod COVID-19 i en tid, hvor det var meget utrygt at arbejde som frisør på grund af den tætte kundekontakt.

Indklagede har mange psykisk handicappede kunder.

Det er ikke korrekt, at klager tilbød at vente uden for salonen, mens hendes børn blev klippet.

Personalet var ikke af den opfattelse, at klager var undtaget fra kravet om coronapas på grund af et handicap.

Af den grund afviste personalet ikke klager på grund af handicap, men alene for at stoppe spredning af COVID-19.

På tidspunkt for hændelsen var ingen af medarbejderne endnu tilbudt vaccine, og en af de ansatte var desuden gravid.

Fremadrettet vil personalet i salonen selvfølgelig være opmærksomme på, at personer kan være undtaget fra kravet om coronapas på grund af handicap.

Klager skrev efterfølgende til indklagede, hun havde fået sine børn klippet andetsteds kort efter afvisningen.

Klagers beskrivelse af oplevelsen kunne dermed ikke havde umiddelbare følger for hendes helbred.

Hvis Ligebehandlingsnævnet kommer frem til, at der er sket en forskelsbehandling på grund af handicap, skal godtgørelsen nedsættes til maksimalt 5.000 kr. med henvisning til tidligere praksis fra

Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Af handicapdiskriminationslovens forarbejder fremgår videre

”EU-Domstolen har i de forenede sager C-335/11 og C-337/11 udtalt, at det ikke ses, at direktiv 2000/78 kun omfatter handicap, der er medfødt, eller som skyldes ulykker, og udelukker handicap, der er forårsaget af en sygdom.

Det slås følgelig fast, at hvis en helbredelig eller uhelbredelig sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og hvis denne begrænsning er af lang varighed, kan en sådan sygdom henhøre under begrebet handicap, som omhandlet i direktiv 2000/78.

”

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager lider af psykiske lidelser, herunder kompleks PTSD, episodiske depressioner og angst.

Klager har for nævnet oplyst, at testning for COVID-19 fremkaldte traumer fra hendes barndom, da hun blev stresset og følte indgrebet som et overgreb.

Klager har oplyst, at hun ikke ønskede at blive vaccineret for COVID-19, da hun havde set familiemedlemmer og venner få alvorlige bivirkninger.

Klagers PTSD medførte, at hun gik i alarmberedskab og var bange for, at det værst tænkelige skulle ske.

På denne baggrund lægges det til grund, at klagers psykiske gener påvirkede hende i en sådan grad, at hun hverken kunne blive testet for eller vaccineret mod COVID-19.

Klager blev afvist fra den indklagede frisørsalon på et tidspunkt, hvor Erhvervsministeriet på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger havde udstedt retningslinjer for afgang til blandt andet frisørsaloner, herunder krav om coronapas.

Kravet om fremvisning af coronapas hos blandt andet frisørsaloner blev indført med virkning fra den 6. april 2021.

Der var tale om midlertidige restriktioner, der blev ophævet den 1. september 2021.

Nævnet vurderer på den baggrund, at barriereren i form af kravet om fremvisning af coronapas på tidspunktet for indklagedes afvisning af klager ikke havde haft tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i loven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet på grundlag af

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

Klagen af 15. juli 2021 med bilag

•

Klagers bemærkninger af 20. august 2021 med bilag

•

Indklagedes bemærkninger af 3. januar 2022

•

Klagers bemærkninger af 19. januar 2022

•

Indklagedes bemærkninger af 31. januar 2022 med bilag

•

Klagers bemærkninger af 31. januar 2022

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 2, om principiel behandling

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling