Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 20-54410

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget under sin graviditet.

Da kvinden var gravid på afskedigelsestidspunktet påhvilede det den indklagede virksomhed at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Afskedigelsen var begrundet i virksomhedens behov for personalereduktion.

Udvælgelsen af klager til opsigelse skete på baggrund af en samlet vurdering af klagers kompetencer.

Nævnet vurderede efter en samlet vurdering ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke indgik helt eller delvist i beslutningen om at afskedige klager.

Nævnet havde herved navnlig lagt vægt på, at kvinden ikke havde modtaget skriftlige advarsler eller påtaler for sin arbejdsindsats, og at det ikke kunne anses for dokumenteret, at det forud for afskedigelsen var blevet drøftet internt eller tilkendegivet over for klager, at hun udførte sit arbejde mangelfuldt.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 270.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra en stilling som salgsassistent/bogholder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som salgsassistent/bogholder.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 270.000 kr. med procesrente fra den 4. december 2020, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager tiltrådte den 20. maj 2019 en stilling som salgsassistent/bogholder i administrationen hos den indklagede virksomhed.

Ud over klager var der også en anden kvindelig medarbejder, medarbejder A, og en mandlig bogholderi- og IT-ansvarlig ansat i administrationen.

Klager sygemeldte sig den 6. januar 2020 og kom tilbage på arbejdet den 27. januar 2020.

Klager var på dette tidspunkt gravid.

Det fremgik af en lægeerklæring fra klagers egen læge af 6. januar 2020, at sygefraværet var begrundet i sygdom.

Af et vurderingsskema, dateret den 24. januar 2020, fremgår

”

”

Klager blev den 29. januar 2020 afskediget med fratræden til den 30. april 2020.

Afskedigelsen var begrundet med, at det var nødvendigt for indklagede at gennemføre nedskæringer i de administrative funktioner og skære de administrative funktioner ned til én fuldtidsstilling.

Efter gennemførelse af reduktionen ville størstedelen af bogholderiopgaverne blive outsourcet til en ekstern leverandør, hvorefter opgaverne i den tilbageværende stilling primært ville bestå i salgsrelateret arbejde.

¬¬Det fremgik af opsigelsesbrevet, at udvælgelsen til opsigelse af klager var sket på baggrund af en samlet vurdering af kommunikations- og salgskompetencer, bogholderikompetencer, samarbejdsevner og generel performance.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. december 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 270.000 kr. svarende til 9 måneders løn med procesrente fra klagens indlevering.

Indklagede har for nævnet blandt andet fremlagt to udtalelser om klager fra henholdsvis medarbejder A dateret den 5. marts 2020 og virksomhedens lageransvarlige dateret den 24. februar 2020.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sin afskedigelse.

Det er ikke godtgjort, at afskedigelsen ikke enten helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet og kommende barsel.

Klager tiltrådte i første omgang som vikar hos indklagede i april 2019.

Dengang modtog klager kun en enkelt dags oplæring.

Til trods for dette, udtrykte indklagede stor tilfredshed med klagers indsats, hvorefter klager blev tilbudt en fastansættelse.

Inden ansættelsen af klager blev bogholderfunktionen varetaget af en ekstern selvstændig bogholder.

Indklagede valgte i juli 2019 at trække bogholderfunktionen ind i virksomheden og klager blev i den forbindelse ansat i administrationen til at varetage både bogholder- og salgsfunktionen.

Efter cirka en måned blev medarbejder A også ansat i administrationen.

Ansættelsesperioden var noget kaotisk.

Da klager tiltrådte, var der et stort oprydningsarbejde.

Klager måtte langt hen ad vejen selv sætte sig ind i systemerne og arbejdsprocesserne.

Klager måtte endda tage aftener i brug for at sætte sig ind i systemerne.

Nogle måneder inden afskedigelsen havde klager fået at vide, at der i virksomheden var planer om at hjemtage produktionen fra Polen.

Dette oplevede klager som en udmelding om, at der ville blive en del mere administrativt arbejde i virksomheden.

Klager var på afskedigelsestidspunktet gravid med termin primo juni 2020.

Hun var netop kommet tilbage til arbejdet den 27. januar 2020 efter tre ugers graviditetsrelateret sygdom.

Da klager kom tilbage, havde hun ikke længere koder til bogholderisystemet.

¬¬Allerede da klager oplyste indklagede om sin graviditet og kommende barselsorlov, fik hun at vide, at hun skulle oplære medarbejder A.

Klager blev igen i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med afskedigelsen bedt om at lære medarbejder A op i alle opgaver og videregive sin viden til medarbejder A om systemet, samt give oplysninger videre til virksomhedens revisor.

Det fremgår af opsigelsesbrevet, at afskedigelsen skete på baggrund af en samlet vurdering, ligesom det fremgår, at klager kunne blive fritstillet, når hun havde videregivet sin viden til de relevante personer.

Efter afskedigelsen sendte klager indsigelser til indklagede mod afskedigelsen med henvisning til ligebehandlingsloven.

Indklagede fremsendte herefter et vurderingsskema, samt uddybende begrundelser for, hvorfor klager blev fravalgt i forbindelse med personalereduktionen.

Vurderingsskemaet er dateret den 24. januar 2020.

I skemaet blev klager og medarbejder A sammenlignet.

Vurderingsskemaet er udarbejdet, mens klager var gravid, og mens hun var på sin tredje uge i en graviditetsrelateret sygeperiode.

Vurderingsskemaet er lavet i et almindeligt excel-ark og det fremgår ikke, hvem der har lavet det.

Det fremgår heller ikke, hvad der er brugt som sammenligningsgrundlag, eller hvornår sammenligningsgrundlaget er fra.

Grundlaget for bedømmelsesscoren synes at være baseret på rent subjektive vurderinger og en efterfølgende beskrivelse af klagers måde at arbejde på.

Det bemærkes hertil, at klager har længere anciennitet i virksomheden end medarbejder A, og at klager er uddannet kontorassistent ved politiet med speciale i økonomi, mens medarbejder A har været skolesekretær og kundeservicemedarbejder.

Ud fra den uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund var der ikke grundlag for at fravælge klager i forbindelse med personalereduktionen.

Af indklagedes uddybende begrundelser fremgår det, at klager ikke har fulgt ledelsens opfordring til at følge salgsdelen af stillingen mere aktivt.

Indklagede hævder også, at klagers samarbejde med lager, laboratorium og kollegaer ikke var velfungerende, og at klager var upræcis og ikke tilstrækkelig grundig i sit salgsarbejde, hvilket medførte et betydeligt merarbejde for kollegaerne.

Klager har aldrig hørt, at hun skulle være mere aktiv med sit salgsarbejde, eller at hun var upræcis og ikke tilstrækkelig grundig i sit arbejde.

Klager har heller ikke hørt noget om, at samarbejdet med lager, laboratorium og kollegaer ikke var velfungerende.

Klager stiller sig meget undrende over for indklagedes beskrivelse af klagers arbejdsindsats, herunder klagers kommunikationsevner, salgskompetencer, samarbejdsevner, bogføringskompetencer og generel performance.

Klager har aldrig modtaget en påtale eller advarsel vedrørende de relativt grove beskyldninger, som hun er blevet udsat for efter sin afskedigelse.

Det kan undre, at det ikke har givet anledning til nogen form for påtale eller eventuelle referater fra MU-samtaler eller lignende.

De efterfølgende beskrivelser burde kunne bakkes op af skriftlighed forud for afskedigelsen.

Det synes nærliggende, at beskrivelsen af klager er båret af hensyn, der har til formål efterfølgende at forsøge at løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var i strid med ligebehandlingsloven.

Klager kan grundlæggende ikke genkende udtalelserne fra medarbejder A og virksomhedens lageransvarlige om klager.

Den lageransvarlige har beskrevet, hvordan han har oplevet samarbejdet med klager, herunder klagers mødetider.

Klager afviser, at hun ikke har arbejdet det aftalte antal timer, som den lageransvarlige hævder i sin udtalelse.

Dog var der en dag, hvor klager måtte forlade arbejdspladsen kl.

8.15, da klager blev kontaktet af sin datters børnehave og bedt om at hente datteren på grund af sygdom.

Dette må betragtes som lovligt forfald.

Medarbejder A har beskrevet en situation vedrørende en prisliste, hvor en kunde ikke forstod prislisten, fordi der manglede rabat på to dispensers.

Klager havde forud for fremsendelse af prislisterne til den nævnte kunde sendt disse til godkendelse hos direktøren hos indklagede, hvorefter de blev sendt til kunden.

Hvorvidt der har sneget sig fejl ind i prislisterne har klager ingen viden om, idet klager ikke tidligere har hørt herom.

Det er herefter klagers samlede opfattelse, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede påstår principalt afvisning af sagen, og subsidiært frifindelse.

Principalt gøres gældende, at sagen ikke egner sig til afgørelse på skriftligt grundlag, da yderligere oplysning af de faktiske omstændigheder vedrørende afskedigelsen forudsætter afgivelse af parts- og vidneforklaringer.

Indklagede henstiller derfor til, at sagen afvises fra nævnsbehandling med henblik på behandling ved domstolene.

Subsidiært gøres det gældende, at afskedigelsen af klager er sket på baggrund af saglige kriterier, og at klager med rette er blevet udvalgt til afskedigelse.

Der er ikke lagt vægt på graviditet, graviditetsbetinget fravær eller forestående fravær som følge af barselsorlov i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Afskedigelsen af klager skyldes derimod virksomhedens forhold, herunder et behov for omstrukturering og personalereduktion.

I månederne op til personalereduktionen konstaterede virksomheden, at der var for få opgaver i administrationen til at beskæftige det administrative personale.

Virksomheden ønskede desuden at outsource bogføringsfunktionen.

Det har været drøftet på bestyrelsesniveau at hjemtage produktionen fra Polen, men uden at der blev truffet beslutning herom.

Indklagede har aldrig orienteret klager om sådanne planer og er ikke bekendt med, hvordan klager har opnået denne viden.

Indklagede stiller sig derfor uforstående over for, hvordan klager kan have fået opfattelsen af, at sådanne overvejelser ville påvirke hendes arbejdsområde.

Primo 2020 blev der gennemført to opsigelser som følge af behovet for personalereduktion.

Ud over klager fratrådte virksomhedens bogholderi- og IT-ansvarlige sin stilling.

Den tilbageværende stilling i administrationen svarede til én fuldtidsstilling.

I forbindelse med udvælgelsesprocessen blev det vurderet, at der var behov for, at den primære opgavevaretagelse i den tilbageværende stilling var kundevendt og salgsrelateret, og at øvrige administrative opgaver skulle være af ganske begrænset omfang.

Indklagede vurderede på den baggrund klager og medarbejder A ud fra følgende udvælgelseskriterier: 1) kommunikationsevner, 2) salgskompetencer, 3) samarbejdsevner, 4) bogføringskompetencer og 5) generel performance.

¬¬Disse kriterier blev givet en individuel vægtning efter, hvor stor en betydning kriteriet havde for den optimale varetagelse af stillingen.

Til vurderingen blev et vurderingsskema anvendt.

Klager opnåede en væsentlig lavere bedømmelsesscore end medarbejder A.

Det blev derfor besluttet at opsige den medarbejder, der opnåede den ringeste bedømmelsesscore.

¬¬Det bemærkes uddybende i forhold til vurderingen af klager, at klagers kommunikation med kunder og samarbejdspartnere var upræcis og overfladisk.

Som eksempel kan fremhæves, at der for en stor kunde i Australien opstod problemer vedrørende betalingsbetingelserne, hvilket klager efter kundens opfattelse ikke håndterede tilfredsstillende.

Kunden anmodede herefter specifikt om, at kommunikationen fremadrettet alene foregik med medarbejder A.

Medarbejder A havde væsentligt bedre kommunikationsevner, og virksomheden oplevede ikke på samme måde, som det var tilfældet for klager, at der opstod misforståelser mellem virksomheden og kunder eller samarbejdspartnere på grund af fejl og mangler i kommunikationen.

Indklagede havde desuden modtaget flere tilkendegivelser fra danske kunder, der understøttede vurderingen af, at medarbejder A håndterede kommunikationen med kunder bedre end klager.

Klager deltog ikke i salgsarbejdet i nævneværdig grad uanset gentagne opfordringer fra ledelsen.

Klager overlod dette til medarbejder A, som stort set var alene om den direkte kundekontakt på tidspunktet for afskedigelsen af klager.

Medarbejder A havde større erfaring med salg og kundeservice og var desuden i langt højere grad engageret og interesseret i salgs- og kunderelationerne end klager.

Klager havde tendens til at være egenrådig i arbejdet, hvilket af og til medførte unødige diskussioner med kollegaer.

Som eksempel kan fremhæves, at virksomhedens bogholderi- og IT-ansvarlige opgav at diskutere med klager om den korrekte håndtering af indtastningen i virksomhedens ERP-system, da klager afviste at lytte til hans vejledning.

Som et andet eksempel kan fremhæves, at klager blev anmodet om at udarbejde et årsbudget for forventet indkøb fra en leverandør.

Klager udarbejdede ikke dette i henhold til instruksen og indbefattede blandt andet flere produkter i budgettet, som ikke skulle inkluderes, hvilket hun i forvejen var instrueret i.

Dette førte blandt andet til, at klager efterfølgende bestilte produkter, der ikke var behov for.

Medarbejder A var i højere grad end klager orienteret mod samarbejde internt i virksomheden og var lydhør over for input fra kollegaer og ledelse.

Klager havde tilfredsstillende bogføringskompetencer, men disse kom ikke altid til udtryk på grund af sjusk.

Virksomhedens ledelse oplevede gentagne gange, at klager afleverede rekvirerede opgørelser og rapporter ganske hurtigt, men at disse ofte var fejlbehæftede eller mangelfulde.

Klagers manglende grundighed i arbejdet medførte unødige arbejdsgange og spildtid for ledelsen.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2019 måtte indklagede afholde revisorudgifter, der var tre gange så høje som vanligt, da revisorens arbejde blev vanskeliggjort af den meget rodede og fejlbehæftede bogføring fra klagers side.

Dette indebar et væsentligt fejlretningsarbejde for revisoren.

Manglerne i klagers udførte arbejde førte således direkte til et økonomisk tab for indklagede.

Herudover besluttede klager på egen hånd ikke at afgive et årsforecast med kvartalsbestilling til en leverandør, som hun ellers var instrueret i at gøre.

Klager foretog i stedet månedsbestillinger, hvilket skabte et midlertidigt leverancestop og betød restordrer for virksomhedens kunder.

Det forekom desuden, at klager mødte senere eller gik tidligere end de aftalte begyndelses- og sluttidspunkter for arbejdsdagen, og at hun ikke arbejdede de kontraktuelle 37,5 timer pr. uge.

Der forekom derfor situationer, hvor der inden for den almindelige kontortid ikke var den fornødne bemanding til at varetage indkomne henvendelser.

Da ledelsen foreholdt klager dette, svarede hun, at hun ikke kunne forstå, at hun skulle være i virksomheden, hvis der ikke var noget at lave.

Der er ikke givet skriftlige advarsler til klager under ansættelsesforholdet.

Indklagede har dog flere gange mundtligt over for klager påtalt fejl og mangler ved hendes arbejde med det formål, at sådanne fejl og mangler ikke skulle gentages.

Klager blev i opsigelsesperioden bedt om at overdrage de opgaver, som hun varetog på afskedigelsestidspunktet.

Dette er helt sædvanligt i forbindelse med en fratræden.

Klager blev ikke i den forbindelse anmodet om eller pålagt at oplære medarbejder A.

Klager blev heller ikke ved sin oplysning om sin graviditet, anmodet om eller pålagt at overdrage opgaver eller oplære sin kollega.

Klager havde ikke adgang til virksomhedens systemer fra og med udgangen af januar måned 2020, da hun var sygemeldt i resten af opsigelsesperioden.

Indklagede har ikke i forbindelse med udvælgelsen mellem klager og medarbejder A lagt vægt på klagers sygefravær.

Indklagede var under alle omstændigheder ubekendt med, at klagers sygefravær i januar 2020 var graviditetsbetinget.

Klager havde over for sin kollega, medarbejder A, oplyst, at hun var fraværende grundet halsbetændelse.

Det fremgår heller ikke af klagers lægeerklæring, at fraværet var graviditetsbetinget, men derimod fremgår det, at klagers uarbejdsdygtighed skyldtes sygdom.

Efter omstruktureringen primo 2020 blev virksomhedens interne bogføringsfunktion outsourcet igen og varetaget af en ekstern leverandør.

Medio 2020 blev den administrative funktion i virksomheden skåret yderligere, hvorfor medarbejder A også er fratrådt.

Der er ikke foretaget nyansættelser i de administrative funktioner.

Det er herefter dokumenteret, at afskedigelsen af klager skete på baggrund af saglige kriterier.

Indklagede har løftet bevisbyrden for, at der ikke blev lagt vægt på graviditet, graviditetsbetinget fravær eller forestående fravær som følge af barselsorlov i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i dette forhold.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Klager var sygemeldt i perioden den 6. januar 2020 til den 27. januar 2020.

Klager har oplyst, at sygdommen var graviditetsbetinget.

Indklagede har bestridt at have været bekendt med, at klagers sygdom var graviditetsbetinget.

Klager var gravid på afskedigelsestidspunktet den 29. januar 2020.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der foreligger ikke oplysninger i sagen i øvrigt, der kan fastslå, om indklagede har været bekendt med, at klagers sygefravær skulle have været graviditetsbetinget, men indklagede har ikke bestridt at have haft kendskab til klagers graviditet.

Ifølge afskedigelsesbrevet blev klager afskediget på grund af indklagedes behov for personalereduktion.

Det fremgår af afskedigelsesbrevet, at udvælgelsen af klager til opsigelse skete på baggrund af en samlet vurdering af klagers kompetencer.

¬¬Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke indgik helt eller delvist i beslutningen om at afskedige klager.

Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klager ikke har modtaget skriftlige advarsler eller påtaler for sin arbejdsindsats, og at det ikke kan anses for dokumenteret, at det forud for afskedigelsen var blevet drøftet internt eller tilkendegivet over for klager, at hun udførte sit arbejde mangelfuldt.

Indholdet af vurderingsskemaet, der er dateret umiddelbart inden afskedigelsen og som udviser en påfaldende markant forskel i scorerne for klager og den eneste anden vurderede medarbejder, A, kan ligesom indholdet af udtalelserne fra medarbejder A og den lageransvarlige, der begge er udarbejdet efter afskedigelsen, ikke føre til nogen anden vurdering.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 270.000 kr., svarende til 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 270.000 kr. til klager med procesrente fra den 4. december 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

Kommunikationsevner

Kompetence til salgsarbejde

Kompetence til bogholderifunktion

Navn

Score

Vægt

Total

Score

Vægt

Total

Score

Vægt

Total

[Medarbejder A]

7

3

21

8

3

24

5

1

5

Klager

4

3

12

5

3

15

7

1

7

Samarbejdsevner

Generel Performance

I alt

Navn

Score

Vægt

Total

Score

Vægt

Total

[Medarbejder A]

7

2

14

7

2

14

59

Klager

3

2

6

6

2

12

33

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

•

§ 8, om afvisning af sagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde.