Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

J.nr. 20-35670

En kvinde blev under sin forældreorlov afskediget fra sin stilling som kok.

Hun klagede derfor over forskelsbehandling på grund af køn.

Afskedigelsen var begrundet i, at den indklagede virksomhed, som leverede frokostordninger til andre virksomheder, som følge af COVID-19 havde oplevet et stort fald i omsætningen og antallet af kunder.

Nævnet lagde til grund, at i alt fem medarbejdere blev afskediget med samme begrundelse, og at der på afskedigelsestidspunktet fortsat var to tilbageværende stillinger med produktion af frokost, som fremadrettet skulle varetages af to ufaglærte medarbejdere.

Klager blev ikke tilbudt omplacering til en af de to tilbageværende stillinger.

Indklagede havde om baggrunden herfor alene oplyst, at en sådan omplacering ville have medført, at indklagede skulle afskedige en af de to ufaglærte medarbejdere for at beholde klager.

Nævnet vurderede herefter, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at klagers orlov ikke indgik helt eller delvist ved beslutningen om, at netop klager blev udvalgt som en af de medarbejdere, der skulle afskediges.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 245.000 kr. med procesrente fra den 12. august 2020, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. september 2018 ansat som kok hos den indklagede virksomhed, som leverer frokostordninger til andre virksomheder.

Den 21. oktober 2019 gik klager på graviditetsorlov.

Hun fødte den 21. november 2019 og afviklede herefter 14 ugers barselsorlov indtil den 27. februar 2020.

Herefter afholdt hun forældreorlov med planlagt afslutning den 2. oktober 2020.

Klager blev den 13. marts 2020 afskediget.

Afskedigelsen var begrundet i, at indklagede oplevede et stort fald i kunder og omsætning på grund af COVID-19.

I breve af 31. marts 2020 og 16. april 2020 anmodede klagers forbund indklagede om en skriftlig redegørelse for afskedigelsen af klager.

Forbundet henviste i den forbindelse til, at klager var på barsel, og at der efter det oplyste fortsat var tre ansatte tilbage, som i det store og hele udførte samme opgaver som klager.

Indklagede fremsendte ikke en skriftlig redegørelse for afskedigelsen af klager.

Den 19. juni 2020 fremsendte klagers forbund en påkravsskrivelse til indklagede om betaling af en godtgørelse svarende til 9 måneders løn for overtrædelse af ligebehandlingsloven i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Indklagede afviste kravet telefonisk, men tilbød efterfølgende klager genansættelse.

Klager afviste dette tilbud.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. august 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 243.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

Indklagede har for nævnet fremlagt opsigelsesbreve af 13. marts 2020 til fem unavngivne medarbejdere, som alle ligesom klager blev afskediget under henvisning til et stort fald i kunder og omsætning på grund af COVID-19.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven.

På opsigelsestidspunktet afholdt klager barselsorlov, hvilket indklagede var bekendt med.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var helt eller blot delvist begrundet i klagers graviditet.

Der var efter opsigelsen af klager fortsat to ufaglærte ansatte i køkkenet, og det var derfor ikke alle medarbejdere, der blev opsagt i forbindelse med nedlukningen.

Uanset at det var nødvendigt at opsige et antal medarbejdere på opsigelsestidspunktet, skulle klager have været tilbudt omplacering, da hun ville kunne bestride de opgaver, som de to ufaglærte udførte.

Klager var således ansat som kok, og hendes arbejdsopgaver var stort set identiske med resten af kollegaerne.

De arbejdede som et team, og alle kunne lave det samme.

Dette understøttes af, at indklagede kunne videreføre driften med to ufaglærte medarbejdere.

Lønforskellen til en stilling som ufaglært ville alene have betydet en lønnedgang for klager på 1.000 kr., og hun var villig til at acceptere en sådan lønnedgang som alternativ til afskedigelse.

Indklagede undlod dog at tilbyde klager omplacering til en stilling som ufaglært.

Indklagede havde på opsigelsestidspunktet ikke en lønforpligtelse over for klager, da hun afholdt forældreorlov.

Det kan derfor undre, at indklagede mente, at det var nødvendigt at opsige klager som følge af nedlukningen af samfundet.

Indklagede tilbød klager genansættelse efter udløbet af hendes forældreorlov den 2. oktober 2020.

Klager afslag dette tilbud, da hun ikke længere havde tillid til indklagede.

Klager bør tilkendes en godtgørelse, der henset til hendes anciennitet bør fastsættes til 9 måneders løn.

Klager har i anledning af indklagedes supplerende bemærkninger til nævnet gjort opmærksom på, at indklagede i forbindelse med COVID-19 opsagde fem medarbejdere og ikke alle medarbejdere som senest oplyst af indklagede.

Indklagede bekræftede således dette i sine bemærkninger af 13. oktober 2020, hvor indklagede også fremsendte dokumentation for de fem opsigelser, der var sket.

Der var således andre medarbejdere, som kunne have været opsagt i stedet for klager, såfremt COVID-19-situationen nødvendiggjorde opsigelser.

Det er ikke nødvendigt med vidneforklaringer i sagen for at belyse, om de to ufaglærte medarbejdere blev opsagt eller fortsatte deres arbejde.

Indklagede har således fremsendt dokumentation for de skete opsigelser og har den 13. marts 2020 bekræftet for nævnet, at de to ufaglærte medarbejdere fortsatte.

Dette er også i overensstemmelse med, hvad klager har fået oplyst af sin bror, som er en af de to ufaglærte medarbejdere, og som fortsat er i et ansættelsesforhold hos indklagede.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen ikke var i strid med ligebehandlingsloven.

COVID-19 og den deraf følgende nedlukning af samfundet betød, at indklagedes kunder ikke længere efterspurgte frokostordninger som følge af hjemsendelsen af deres medarbejdere.

Indklagede var derfor nødsaget til at opsige både klager og alle de resterende medarbejdere inden for hendes felt.

Afskedigelsen var således ikke begrundet i, at klager var på barsel.

Dette underbygges af, at indklagede efter genåbningen af samfundet tilbød klager genansættelse.

Klager har imidlertid afvist dette.

Klager gør gældende, at indklagede fortsat havde to ufaglærte medarbejdere ansat ved klagers afskedigelse.

Dette er korrekt.

En omplacering af klager ville dog have medført, at indklagede skulle afskedige en af disse for at beholde klager.

Indklagede er fortsat stærkt presset og udfordret økonomisk med en stor nedgang i omsætningen som følge af, at catering- og frokostbranchen er blevet ramt hårdt af opfordringerne til at arbejde hjemmefra som følge af COVID-19.

Indklagede har supplerende anført, at indklagede i forbindelse med nedlukningen i marts 2020 oplevede en nedgang i den daglige produktion af kuverter på 80 procent.

Klager blev den 13. marts 2020 opsagt sammen med alle indklagedes medarbejdere i håb om, at COVID-19 hurtigt ville være væk.

Alle fik et løfte om, at så snart produktionen var tilbage til normal, ville alle blive genansat.

Indklagede opsagde i alt 7 medarbejdere, heriblandt både faglærte kokke og ufaglært personale.

Et par uger efter afskedigelserne kunne indklagede danne sig et overblik over, hvordan COVID-19 påvirkede virksomheden.

De tilbød i den forbindelse genansættelse til to ufaglærte medarbejdere, der var udvalgt på grund af deres kompetencer og lavere løn sammenlignet med en faglært kok.

De to ufaglærte medarbejdere blev genansat den 1. maj 2020.

De vil under en retssag gerne bevidne, at de blev opsagt og derefter genansat.

Klager har en alder, hvor det er naturligt, at kvinder får børn.

Hvis indklagede ville opsige hende på grund af graviditet, ville de have opsagt hende før.

Hun valgte at fortælle sine kollegaer om graviditeten, før hun informerede sin chef.

Hvis indklagede ville opsige klager på grund af graviditet, havde de haft god tid til at gøre det i.

Da klager modtog sin opsigelse, kontaktede hun indklagede telefonisk.

Indklagede oplyste til klager, at indklagede håbede, at COVID-19 ville være hurtigt væk igen, og at alle kunne komme tilbage, herunder også klager efter endt forældreorlov.

Efter at have modtaget klagers forbunds mail af 31. marts 2020 oplyste indklagede til forbundet, at klager kun var blevet opsagt på grund af COVID-19 og den deraf følgende nedgang i omsætningen, og at indklagede håbede at kunne genansætte klager, når COVID-19 var slut.

Indklagede oplyste også til forbundet, at alle arbejdsopgaver var omlagte som følge af COVID-19 og ikke længere udføres som normalt.

Alle menuer var omlagt til sandwich og salat samt pålægsbakker, hvilket indklagede ikke havde brug for udlærte kokke til at forberede.

Efter at have modtaget klagers forbunds brev af 19. juni 2020 tilbød indklagede klager genansættelse, når hendes barselsorlov var afsluttet, hvilket klager dog afviste.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Såfremt en afskedigelse finder sted under afholdelse af forældeorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Klager blev afskediget den 13. marts 2020, hvor hun afholdt forældreorlov.

Den omvendte bevisbyrde finder derfor anvendelse.

Afskedigelsen var begrundet i, at indklagede som følge af COVID-19 oplevede et stort fald i omsætningen og antallet af kunder.

Ud over klager blev også flere andre medarbejdere afskediget med samme begrundelse.

Henset til indholdet af indklagedes første bemærkninger til nævnet af 13. oktober 2020, som understøttes af de af indklagede fremlagte opsigelser, lægger nævnet til grund, at indklagede den 13. marts 2020 opsagde i alt fem medarbejdere, og at der på afskedigelsestidspunktet fortsat var to tilbageværende stillinger med produktion af frokost, som fremadrettet skulle varetages af to ufaglærte medarbejdere.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det derfor ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klager blev ikke tilbudt omplacering til en af de to tilbageværende stillinger.

Indklagede har om baggrunden herfor alene oplyst, at en sådan omplacering ville have medført, at indklagede for at beholde klager skulle afskedige en af de to ufaglærte medarbejdere.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers orlov ikke indgik helt eller delvist ved beslutningen om, at netop klager blev udvalgt som en af de medarbejdere, der skulle afskediges.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 245.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 245.000 kr. til klager med procesrente fra den 12. august 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde