Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 21-30115

En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet.

Han mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling pga.

sit handicap, fordi han modtog breve fra en kommune, selvom han havde gjort kommunen opmærksom på, at han er ordblind.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at manden var blevet behandlet ringere på grund af sit handicap.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager modtog breve fra den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Den indklagede kommune har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Klager, der er ordblind, har modtaget breve fra en afdeling i den indklagede kommune.

Ifølge klager har han gjort afdelingens medarbejdere opmærksom på, at han er ordblind og ikke kan læse brevene.

Klager har fremlagt læse- og retskrivningsundersøgelse, som klager gennemførte på en dag- og aftenskole den 13. juni 2017.

Af konklusionen fremgår

”…

Undersøgelsen viser, at [klager] har specifikke ordblindevanskeligheder, og han anbefales derfor kompenserende ordblindeundervisning.

…”

Specifikt om klagers læsehastighed blev det i den udførte læse- og retskrivningsundersøgelse konkluderet

”Læsning af tekst viser en læsehastighed væsentlig under normen.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. juli 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Afdelingen ved den indklagede kommune er opmærksom på, at klager er ordblind.

Til trods herfor har de sendt breve til klager med almindelig post, heriblandt et brev om nabohøring i forbindelse med etablering af tennisbaner over for det sted, hvor klager bor.

I brevet er fastsat en frist til den 19. juli 2021.

Da klager først modtog brevet den 6. juli 2021, har klager ikke fået den tre ugers frist, som øvrige naboer mv. har fået.

Klager mener, at det er kommunens ansvar at sørge for, at klager ikke bliver begrænset som følge af hans ordblindhed.

Da klager modtog brevet, ringede han til afdelingen for at få læst brevet om.

Medarbejderen forklarede om indholdet af brevet, men læste ikke brevet op.

Klager oplyste medarbejderen om, at han gerne ville have indholdet uddybet.

Klager mener, at der er risiko for, at noget af indholdet af brevet er gået tabt, fordi han ikke fik det læst højt.

Klager gjorde medarbejderen opmærksom på, at der efter klagers opfattelse var tale om forskelsbehandling.

Medarbejderen sagde, at han ville afslutte samtalen, da klager hævede stemmen.

Ifølge klager talte han blot bestemt til medarbejderen, men han hævede ikke stemmen.

Medarbejderen sagde i forlængelse heraf, at klager i stedet kunne skrive ind til afdelingen.

Samtalen fortsatte dog herefter.

Kommunen sikrer ikke klager som nabo, men interesserer sig ifølge klager mere for de erhvervsdrivende.

Afdelingen sendte et brev til klager, som de vidste, at han ikke kunne læse.

De har ikke forkyndt brevet for klager ved eksempelvis at ringe ham op.

Klager kan som følge af sit handicap ikke stilles til ansvar for eller hænges op på noget, der står på skrift, da han ikke kan læse indholdet.

Afdelingen burde have konverteret brevet til en lydfil og sendt denne til ham i stedet for.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager har oplyst, at han er ordblind.

Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremlagt resultat af en læse- og retskrivningsundersøgelse af 13. juni 2017.

Om resultatet af undersøgelsen fremgår, at klager har specifikke ordblindevanskeligheder, og at han har en læsehastighed væsentligt under normen.

Efter oplysningerne om omfanget af klagers ordblindhed, herunder navnlig resultatet af den fremlagte læse- og retskrivningsundersøgelse, lægger nævnet til grund, at klagers ordblindhed hindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Det er på denne baggrund godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet stillet ringere af indklagede på grund af sit handicap, hverken i forbindelse med telefonsamtalen, hvor han fik indholdet af brevet forklaret, eller i forbindelse med håndteringen af høringsfrister.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af den indklagede kommune.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde