Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - er handicap - sundhed - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - er handicap - sundhed - medhold

J.nr. 20-33642

En kvinde, som var diagnosticeret med PTSD, havde klaget til Ligebehandlingsnævnet over, at hun ikke længere måtte medbringe sin servicehund hos sin læge.

Kvinden havde desuden klaget over, at lægeklinikken havde udsat hende for at chikane i forbindelse med udlevering af hendes journal.

Nævnet vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden ved afslaget om at medbringe sin servicehund i klinikken blev udsat for direkte forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at lægeklinikken ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ikke var sundhedsmæssigt muligt at indrette sig således, at der var mulighed for at betjene både kvinden og patienter med allergi i lægeklinikken.

Indklagede havde heller ikke løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at kræve, at kvinden selv skulle afhente sin journal fysisk i klinikken uden at medbringe sin servicehund.

Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.

Nævnet vurderede derudover, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling i form af chikane i forbindelse med forløbet omkring udlevering af hendes journal.

Hun fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en kvinde ikke længere måtte medbringe sin servicehund i en lægeklinik.

Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af handicap i relation til chikane af kvinden.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager ikke længere måtte medbringe sin servicehund hos den indklagede lægeklinik.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 30. juli 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede har ikke udsat klager for chikane omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Klager er diagnosticeret med PTSD.

Af lægeudtalelse af 19. december 2019 fremgår blandt andet

”[Klager] har haft yderst problematisk opvækst, der har medført [anonymiseret] og efterflg.

PTSD og perioder med angst.

…

[Klager] har været tungt medicineret med div.

psykofarmaca.

…

Har i lang periode har megen angst, som har medført, at hun har isoleret sig.

Der er det seneste år sket stor fremgang.

Har kun sjældent angst og er langsomt og yderst forsigtigt begyndt at deltage mere i sociale arrangementer.

Har i den forbindelse stor hjælp af sin psykiatriske servicehund.

”

I forbindelse med at klager skulle skifte praktiserende læge, tog hun kontakt til den indklagede lægeklinik med henblik på at afklare, om hun måtte medbringe sin psykiatriske servicehund hos den pågældende lægeklinik.

Sekretæren hos den indklagede lægeklinik bekræftede, at klager måtte medbringe sin servicehund hos lægeklinikken.

Klager valgte på den baggrund at skifte læge.

Sekretæren hos den indklagede lægeklinik skrev den 20. januar 2020 i klagers journal, at klager måtte medbringe sin servicehund til konsultationer, at klager er lydfølsom, og at hun har fået lov til at slukke radioen i venteværelset, når hun ankommer i venteværelset.

I marts 2020 tog klager kontakt til lægeklinikken om bl.a. oplevede smerter.

Klager oplevede, at det var ubehageligt at tale med sekretærerne i klinikken.

Derfor skrev klager et brev til sin læge den 2. maj 2020, hvori hun gav udryk for, at hun havde oplevet kontakten til lægeklinikken som ubehagelig, og at hun ønskede at blive tryg ved kontakten til lægeklinikken.

Den 26. maj 2020 besvarede klagers læge henvendelsen

”Hej [klager],

Jeg har skam set dine beskeder men der er travlt og jeg er nødt til at prioritere mine opgaver.

Jeg er selvfølgelig ked af den oplevelse du beskriver men den version jeg hører fra de tilstedeværende er en anden.

Der er altid 2 sider af samme sag.

Jeg skal dog beklageligvis meddele dig at vi ikke kan opretholde de særaftaler du lavede med [sekretær A].

Da vi har et allergivenligt byggeri som nabo har vi en del multiallergikere i klinikken.

F[l]ere har klaget over at der har været en hund i klinikken.

Vi kan derfor fremover ikke fortsat tilbyde at du kan have din hund med da det har uheldige konsekvenser for en del af vores øvrige pateinter.

vh

[Læge]”

Klager og hendes læge havde efterfølgende i perioden fra den 28. maj 2020 til den 3. juni 2020 følgende korrespondance

Klager

”Hej [læge].

Jeg vil bede jer sende min journal fra 1.

Sept 2019 og frem til nu

Enten som udskrift eller elektronisk.

Vh [klager]”

Læge

”Hej [klager],

Vi har desværre ikke mulighed for at sende journaler elektronisk.

Du er velkommen til at hente udskrift i vores almindelige åbningstid.

Vh

[Læge]”

Klager

”I må meget gerne sende den med postnord.

Jeg er pt immobil pga min diskusprolaps”

Læge

”Vi sender desværre ikke journaler med personfølsomme oplysninger med posten.

Ønsker du udskrift af din journal kan den afhentes som udskrift af dig eller betroet pertson med fulmagt

Vh

[Læge]”

Klager

”Hej [læge].

Vil endnu engang anmode om at I sender min journal fra 1.

Sept 2019 og frem til idag som udskrift med posten til min adresse og jeg vil bede dig svare på, om I vil imødekomme dette.

Hilsen [klager]”

Læge

”Hej [klager],

Jeg har svaret d.d. og forklaret hvorfor vi ikke kan/må sende journal med posten

Vh

[Læge]”

Klager

”Der kommer en idag med fuldmagt fra mig og henter journalen.

Vil gerne sikre mig hun ikke går forgæves.

Hvornår kan den være udskrevet idag?

”

Klager har fremlagt sin korrespondance med en medarbejder fra Styrelsen for Patientklager.

Af korrespondancen fremgår, at det er styrelsens praksis, at aktindsigt skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker, men at dette dog ikke gælder, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt, eller der foreligger tungtvejende modhensyn.

Styrelsen for Patientklager oplyste endvidere, at det er styrelsens praksis, at postforsendelse er en sikker forsendelsesmetode, jf. SAG 2019-11476/KC.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. juli 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og chikane.

Det forhold, at klager ikke måtte medbringe sin servicehund i den indklagede lægeklinik betød, at hun var nødt til at skifte læge igen, da hun har brug for sin servicehund for overhovedet at kunne komme frem til lægeklinikken samt klare besøget hos lægen.

Lægen brugte klagers servicehund som en måde at smide klager ud af klinikken på.

Klager oplevede det som ekstremt uværdigt på alle måder og følte, at lægen udnyttede klagers sårbarhed.

Det kunne ikke komme bag på indklagede, at der kom allergikere i klinikken.

Indklagede burde have oplyst klager om dette, da hun kontaktede dem for at undersøge, om hun måtte medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

Indklagede gjorde intet for at gøre tingene mulige for klager.

Indklagede kendte til klagers psykiske og fysiske udfordringer.

Klager var ikke bekendt med, at tilladelsen til at medbringe servicehund i lægeklinikken var betinget af, at det kunne tolereres af øvrige patienter.

Det fremgår heller ikke af journalen, at aftalen var betinget.

Hvis klager havde vidst, at tilladelsen til at medbringe servicehund i lægeklinikken var betinget af, det det kunne tolereres af de øvrige patienter, havde hun aldrig valgt den pågældende lægeklinik, idet det ville få alle hendes alarmklokker til at ringe, og hun ville kunne blive smidt ud uden, at hun havde indflydelse på det.

Klager ønskede en lægeklinik, hvor hun var tryg, og hvor hun kunne blive som patient.

Indklagedes praksis om, at de ikke vil sende journalen med post til klager, fordi journalen indeholder personfølsomme oplysninger, er ikke korrekt i forhold til gældende praksis.

Der var to årsager til, at klager ikke selv kunne hente journalen i klinikken.

Dels fordi klager havde en diskusprolaps, dels fordi lægen netop havde meddelt klager, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund i klinikken.

Der var tale om chikane fra lægens side.

Lægen udstillede klagers magtesløshed ved først at meddele, at hun ikke måtte medbringe servicehunden i klinikken, og derefter forlange, at klager mødte op i klinikken for at hente journalen.

I forbindelse med en akut opstået prolaps havde klager dårlige oplevelser med sin kontakt til klinikken, hovedsageligt sekretærerne.

Den telefoniske kontakt med sekretærerne gjorde klager så utilpas og bange, at hun ikke turde ringe til klinikken igen.

Alle telefoniske henvendelser gik igennem sektærerne, idet der ikke var afsat telefontid direkte til lægerne.

Klager rettede efterfølgende henvendelse til sin læge og forklarede, at hun havde haft dårlige oplevelser med sekretærerne i klinikken, og spurgte om det var muligt, at hun fik mulighed for at ringe direkte til lægen.

Lægen forsøgte ikke at finde en løsning på problemet, men gjorde det derimod umuligt for klager at møde frem i klinikken.

Lægen ønskede at komme af med klager og udnyttede klagers svaghed.

Dette er chikane fra lægens side.

Indklagede er uenig i klagers opfattelse af sagen.

Klager har fremsat urigtige postulater og følelsesmæssige betragtninger.

Det er korrekt, at klager til en start blev lovet, at hun kunne medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

Dette var dog på betingelse af, at det blev tolereret af de øvrige patienter.

Den indklagede lægeklinik ligger i umiddelbar nærhed af et stort allergivenligt byggeri, og derfor har lægeklinikken mange multiallergikere tilknyttet klinikken.

Der er mere end 10 af disse, som har klaget over allergiske reaktioner efter, at klager har været i klinikken med sin hund.

Allergener fra hund kan give allergiske reaktioner længe efter, at hunden har været i lokalerne trods sufficient og grundig rengøring.

Der har også været patienter, som har oplevet det utrygt og uhygiejnisk, at der var en hund i lægeklinikken.

Den indklagede lægeklinik valgte derfor at tage hensyn til flertallet frem for den enkelte.

Alle patienter har ret til at få udleveret en kopi af deres journal.

Dette kan kun ske ved personligt fremmøde og ved enten udskrift eller kopiering på nyt, ubrugt USB-stik.

Det betragtes ikke som sikker transport af sådanne personfølsomme oplysninger at sende en journal med posten.

Det er alene af hensyn til rekvirenten, at indklagede ikke sender journaler med posten.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Handicap

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af lægeudtalelsen af 19. december 2019, at klager er diagnosticeret med PTSD, og at hun har været tungt medicineret med diverse psykofarmaka.

Det fremgår videre, at klager har perioder med angst, som har medført, at hun har isoleret sig.

Det fremgår i den forbindelse, at klagers psykiatriske servicehund har været en hjælp til, at hun langsomt og forsigtigt er begyndt at deltage i sociale arrangementer m.v.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager havde indgået en aftale med den indklagede lægeklinik om, at hun måtte medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

Ved besked af 26. maj 2020 meddelte klagers læge, at hun ikke længere måtte medbringe sin hund i lægeklinikken.

Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afslaget om at medbringe sin servicehund i klinikken blev udsat for direkte forskelsbehandling.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har anført, at lægeklinikken er beliggende ved siden af et allergivenligt boligbyggeri, og at lægeklinikken derfor har mange patienter, der er multiallergikere.

Indklagede har desuden anført, at klinikken modtog over 10 klager fra patienter over, at klager havde medbragt sin servicehund i lægeklinikken.

Nævnet vurderer, at den direkte forskelsbehandling af klager var objektivt begrundet i det saglige formål at sikre øvrige patienters helbred.

Nævnet vurderer dog, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig for at nå formålet om at sikre de øvrige patienters helbred.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at det ikke er sundhedsmæssigt muligt at indrette sig således, at der er mulighed for at betjene både klager og patienter med allergi i lægeklinikken, får klager medhold i denne del af klagen.

Indklagede har heller ikke løftet bevisbyrden for, at det til beskyttelse af klagers personfølsomme oplysninger var nødvendigt at kræve, at klager selv skulle afhente journalen fysisk i klinikken uden at medbringe sin hund.

Ved denne vurdering lægger nævnet vægt på, at det ifølge Styrelsen for Patientklager er styrelsens praksis, at aktindsigt skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker, og at postforsendelse er en sikker forsendelsesmetode.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Chikane

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling i form af chikane i forbindelse med forløbet omkring udlevering af hendes journal.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 30. juli 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde

•

§ 11, om godtgørelse