Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - kompetence
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - kompetence
J.nr. 20-33246
Et forældrepar klagede på vegne af deres 6-årige søn over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede kommunes tilrettelæggelse af et SFO-tilbud som brobygning forud for klagers skolestart i juni 2020 samt tilrettelæggelse af undervisningen ved hans opstart i 0. klasse i august 2020.
Klagen angik spørgsmålet om, hvorvidt kommunen i tilstrækkelig grad sikrede, at klager, som var hørehæmmet og svært nærsynet, kunne opnå samme udbytte som andre elever i SFO-tilbuddet som brobygning og undervisningen i 0. klasse.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Dog gælder der efter lovens § 9 a en ret til individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen, således at børn og unge kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og unge og undgå forskelsbehandling.
Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2021.
Nævnet vurderede, at klagen i det hele angik spørgsmålet om rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og folkeskolen, som på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling ikke var en del af nævnets kompetence, da lovens § 9 a endnu ikke var trådt i kraft.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede kommunes tilrettelæggelse af et SFO-tilbud som brobygning forud for klagers skolestart samt tilrettelæggelse af undervisningen ved hans opstart i 0. klasse.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.
Sagsfremstilling
Klager, der er født i 2013, lider af Sticklers syndrom type 2.
Han er hørehæmmet og svært nærsynet og anvender derfor høreapparater og stærke briller.
Klager var indskrevet til at skulle starte i folkeskole i den indklagede kommune i 2020, hvor han var 6 år.
I den indklagede kommune tilbydes et SFO-tilbud før sommerferien til kommende skolebørn som brobygning mellem daginstitution og skole.
Klagers forældre var i slutningen af 2019 i kontakt med skolens personale om etablering af lydudstyr i forbindelse med klagers skolestart og det forudgående SFO-tilbud som brobygning.
Det fremgår af korrespondancen, at der ville blive opsat lydanlæg til klager i skolen.
Som følge af en renovering af skolen hen over sommeren, kunne der dog ikke opsættes blivende installationer før umiddelbart op til skolestart.
Det fremgår videre af korrespondancen, at der i SFO-delen ville blive iværksat støjdæmpende tiltag fra borde og møbler, ligesom personalet skulle have fokus på at tale til klager, fokus på kendte tidsplaner, mindre grupper ved aktiviteter og minimering af baggrundsstøj.
Derudover skulle der anvendes en Edumic som hjælpemiddel.
Den 20. maj 2020 blev der afholdt et VISO-KaS-møde med deltagelse af klagers mor, afdelingslederen fra distriktsskolen, indskolingslederen fra distriktsskolen og den faglige leder fra kommunen.
På mødet deltog også en talehørekonsulent og en pædagogisk konsulent.
Af referatet fremgår følgende
”1.
Sagens problemstillinger
B&U forvaltningen er enige med PPRs talehørekonsulent samt forældrene, om at rådgivning og vejledning fra ISHD [Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed] er ønsket, blandt andet aktuelt omkring skolestarten.
[Klager] starter i førskole-brobygningsforløb 1.6 og flytter til indskolingslokalerne efter sommerferien.
[Talehørekonsulent] testede [klager] i nov.
2019, med fokus på ordforråd, sætningsopbygning & fonologisk udtale – her var han alderssvarende 5 år, dvs. skolestartsalder.
[Klager] forberedes hjemme med time-timer, og profiterer af at være godt forberedt.
2.
Behov for VISO-KaS bistand
Der ønskes generel vejledning omkring de dobbelte sansetab til lærere og pædagoger i teamet.
For eksempel at [klager] skal ”se, hvad han skal høre”….
.
og at det vil gøre en væsentlig forskel for ham, hvis den voksne placerer sig frontalt foran ham og i øjenhøjde, således at han kan koble det han hører, til ansigtsudtrykket og mimikken hos den, han taler med.
Det opleves at der er ”styr” på det høretekniske, og der er kontakt til høreteknikere fra hhv.
Phonak og Oticon, men skolens personale har ikke erfaring med dobbelt sansetab af både hørelse og syn.
3.
Forventningsafstemning og konkrete mål for forløbet
Vi aftaler løbende vejledning efter behov, under udredningen, som sandsynligvis vil strække sig til ultimo 2020.
Skolens personale kan henvende sig i løbet af brobygningsforløbet, efter behov, ang.
hensyn til det dobbelte sansetab.
Ellers mødes vi med teamet tirsdag den 4. august i klassens nye lokaler, for at gennemgå hensyntagende indretning & belysning af klasse, gangarealer, entre, garderobe, samt placering af [klagers] arbejdsplads ift.
vinduer, blænding, belysning etc.
4.
Aftaler
…
ISHDs konsulenter kontakter [navn] i børnehaven, for overlevering.
4.8.20 rådgivning til team på skolen, i samarbejde med talehørekonsulent [navn].
Der er evt.
mulighed for vejledningsbesøg i brobygningen, den 8.6.20.
Rådgivning til klassens team, på teammøde i uge 35.
Ugedag?
Midtvejsevalueringsmøde aftales til 7.10.20 eller 20.10.20 kl.
10 på [distriktsskolen].
…
Afsluttende møde aftales herefter.
Forinden udsendes afsluttende udredningsrapport fra ISHD.
”
Klager startede i SFO-tilbuddet som brobygning den 2. juni 2020.
Klagers forældre har oplyst, at klager efter kort tid blev placeret i en børnegruppe uden kendte børn fra børnehaven.
Klagers nye gruppe blev
placeret i et kælderlokale, hvor lys- og lydforholdene udgjorde et problem i forhold til klagers syns- og hørehandicap.
Medio juni 2020 var klagers forældre i dialog med personalet om gruppeinddelingerne, da klagers forældre ønskede, at klager var i gruppe med børn, han kendte.
Indskolingslederen fastholdt gruppeinddelingen og angav i en besked på Aula den 16. juni 2020 følgende om baggrunden herfor
”Vi kan ikke flytte [klager] fra [A’s] gruppe, da han skal være i den klasse efter sommerferien af hensyn til hans syns- og hørevanskeligheder.
Personalet, både [A] og [B], har erfaring med lydanlæg og barn med hørehandicap, hvilket vi gerne vil udnytte til [klager].
Ifølge tale-høre-konsulent, [navn], er det også det klasselokale, der giver de bedste lydindfald til afhjælpning af [klagers] synsvanskeligheder.
Det er derfor det mest optimale i forhold til [klagers] syns- og hørevanskeligheder, at han forbliver i [A’s] gruppe og fortsætter i den klasse.
…”
I anledning af en henvendelse fra klagers far af 16. juni 2020 oplyste indskolingslederen den 17. juni 2020 følgende om skolens foranstaltninger i anledning af klagers handicap
”…
PPR har rådgivet os i forhold til [klagers] syns- og hørenedsættelse.
Den rådgivning er vi i gang med at følge så godt som muligt i forhold til coronaregler og kommende renovering af [bygning].
VISO har ikke rådgivet os endnu omkring [klager].
De er gået i gang med et udredningsforløb, og vi får en tilbagemelding i oktober.
Hvorvidt vi kan få noget rådgivning før oktober, vil jeg undersøge.
…”
Klagers mor svarede den 18. juni 2020 indskolingslederen i en besked på Aula.
Af beskeden fremgik blandt andet følgende
”I følger overhoved ikke det vi snakkede om ved mødet fra hverken visos eller pprs side.
Vi snakkede om at belysning var vigtig, og som den eneste gruppe placere I [klager] i en dunkel kælder – helt ærlig!
Vi snakkede om kendt voksen med fra børnehaven, der kender til lydsystem og principper for hørehæmmede børn.
Skete ikke.
SFO var ikke en gang orienteret om viso fra din side af!
[Talehørekonsulent] måtte rykke ud og give råd om [klager] i stedet.
Personalet bad far om at installere edumic en, for den havde de bare fået udleveret.
Det her er simpelthen op ad bakke, … .
Vi har stået og står fortsat med [klager], der er på så massivt overarbejde dagligt sansemæssigt og socialt, fordi der er så mange ting der sejler, og I har valgt socialt at isolere ham uden kendte børne.
…
Når PPR påpeger noget over for dig, så er din modreaktion - at så kan [klager] bare starte i 0.klassen i dag, for så er rammerne fysisk i orden.
Helt ærligt [navn], hvad er det der foregår?
Vi beder ikke om at [klager] holdsættes i anden klasse, men når nu nogle børn er låst til en klasse, at man så tænker lidt over at de så ikke fratages alle kendte ansigter på en gang af den grund.
Og hvis der er vægtige grunde til at [klager] ikke skal sammen med kendte drenge (det afviser børnehaven, at der er), så bare fx 2 piger eller andre som [klager] har en ide om hvem er, så han har den støtte socialt.
…”
Klagers forældre har oplyst, at de som følge af klagers mistrivsel i SFO-tilbuddet udmeldte ham fra tilbuddet med accept fra kommunens faglige leder i midten af juni 2020.
Klagers mor bad den 23. juni 2020 indskolingslederen om at fremlægge en handlingsplan for klagers kommende skolestart.
Indskolingslederen oplyste samme dag klagers mor om, at de havde opstartsmøde med VISO og personalet den 4. august 2020, hvor de ville gennemgå lokalet og udarbejde en handleplan for klagers skolestart.
I perioden fra den 12. juli 2020 til den 21. juli 2020 havde klagers forældre en mailkorrespondance med den indklagede kommunes børne- og ungeforvaltning om skolestart og SFO-tilbud til klager.
I juli 2020 havde klagers forældre en korrespondance med distriktsskolens leder om blandt andet indretning af klasselokale og hjælpemidler i forbindelse med klagers skolestart og SFO-tilbud til klager.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. juli 2020.
Klagen er indbragt af klagers forældre på vegne af ham.
Efter klagens modtagelse startede klager i august 2020 i 0. klasse på distriktsskolen.
Den 4. august 2020 blev det planlagte VISO-forløb påbegyndt.
Der blev den 5. august 2020 afholdt et handleplansmøde, hvor klagers forældre, den daglige leder, distriktslederen og indskolingslederen deltog.
Indklagede har fremlagt en handleplan med en række anbefalinger fra VISO, som anvendes i undervisningen.
Disse blev fremlagt på mødet den 5. august 2020
Af handleplanen fremgår blandt andet følgende om lydanlæg til klager i SFO
”…
Alle personaler er orientret om [klagers] dobbelte sansetab og instrueret i hvorledes [klager] mødes bedst muligt, og hvordan der bedst kommunikeres med ham.
Alle personaler er instrueret i hvorledes de får kontakt til og kommunikerer med [klager], hvis der opstår tilfælde, hvor personen ikke bærer edumic.
Fx, hvis [klager] løber ind på toilettet og møder en anden voksen, end den der bærer edumic.
…”
Den indklagede kommune har desuden fremlagt et statusnotat af 17. september 2020 vedrørende handleplanen for klager, hvoraf fremgår
”I skolen
[Klager] sidder på første række tæt på tavlerne, han sidder med siden til vinduet og sidder ved siden af en.
[Klager] følger fint med i undervisningen, han har meget at sige og rækker ofte hånden op.
I klassen er der opsat lydanlæg og på alle borde i klassen, er der mikrofoner og der er kommet en fin kultur om, hvordan de anvendes af børnene og de hjælper alle til.
[Klager] anvender at have edumicen på med sender i, under undervisningen mens lærer anvender mikrofon.
Under alle stole og borde er der sat ’Silent socks’ og tennisbolde, der lyddæmper, når børnene rejser sig eller bevæger sig på stole.
Alle skoletasker opbevares i garderoben, så der ikke er støjgener af disse i klassen.
[Klager] har fået sin egen garderobeplads, yderst med en lampe lige over.
…
Skolen har indkøbt lampe ’Freedom’, der ikke er opsat i klassen endnu, da, det er et meget lyst lokale.
[Klager] tilbydes pauser, dels når der er pause for alle børnene og han får en pause, når der er skift til Sfo.
(Hvor [klager] kan vælge at være i klassen, eller lokalet ved siden af)
Undervisningen er visuelt støttet og der er ophængt skema, så alle i klassen kan følge med i dagens program, der også gennemgås ved dagens begyndelse.
Der anvendes TimeTimer, der visuelt viser hvor lang tid der er tilbage af en opgave, leg, pause eller lign.
I skoletid er der oprettet legegrupper, så [klager] ved hvem han skal være sammen med i frikvartererne.
…
Hverdag overleverer pædagog [A], Edumicen til den der skal være sammen med [klager] om eftermiddagen, hvis ikke det er hende selv der skal være der.
”
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at den indklagede kommune har forskelsbehandlet klager på grund af hans handicap ved ikke at opfylde sine forpligtelser til at sikre en værdig og lige skolegang for klager.
Klager har en sjælden genfejl kaldet Sticklers Syndrom type 2, der for klager betyder, at han er hørehæmmet og svært nærsynet.
Han anvender derfor høreapparater og stærke briller.
Det har aldrig været på tale, at klager skulle have et specialskoletilbud.
Han har fungeret fint i en stor offentlig daginstitution, hvor han har gået i vuggestue og børnehave kun ved hjælp af hjælpemidler og kendskab til sit handicap.
Han har aldrig haft brug for f.eks. en støtteperson.
Han er testet alderssvarende, også sprogligt, af PPR.
Han er meget social og har meget nemt ved skift og nye mennesker.
Klager skulle starte i 0. klasse i 2020 og var derfor indskrevet i folkeskolen med skolestart i august 2020.
Klagers forældre havde allerede tre år tidligere informeret distriktsskolen om klager og hans handicap.
Sammen med PPR og skolen blev der lagt en plan for klagers skolestart og aftalt hjælpemidler.
I foråret 2020 blev VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) under Socialstyrelsen inddraget.
Klager og skolen blev tilbudt et udrednings- og vejledningsforløb hos VISO’s afdeling for døvblinde på foranledning af PPR, hvilket distriktsskolen indvilligede i.
På mødet den 20. maj 2020 blev det blandt andet aftalt, at indskolingslederen skulle tale med sit personale om VISO, indhente oplysninger fra børnehaven og informere skolens personale om, at der var mulighed for at få vejledning, når VISO kom forbi i den første uge af brobygningen.
Da klager den 1. juni 2020 startede i SFO-tilbud på skolen som brobygning til skolestarten, stod det hurtigt klart, at indskolingslederen ikke havde styr på tingene.
Indskolingslederen havde intet foretaget sig siden mødet den 20. maj 2020.
Ingen fra SFO-personalet vidste, at VISO var koblet på klager, og de anede intet om hørehæmmede.
De aftalte hjælpemidler var heller ikke installeret.
På klagers anden dag i SFO ankom det hjælpemiddel, en Edumic, som klager har brug for for at kunne høre den voksne i larmende omgivelser.
Langt det meste af tiden blev lydsystemet dog slet ikke brugt.
Efter kort tid i SFO-delen ændrede man i børnenes grupper.
Klager blev isoleret fra sine venner fra børnehaven, og klager og hans nye gruppe blev placeret i en dunkelt belyst kælder, fortsat uden ordentlig brug af hjælpemidler.
Der var medbragt et par skærme og tavler med lyddæmpende funktion, men disse havde ikke tilstrækkelig effekt.
For klager med hans sansetab betød det, at han skulle begå sig i et ukendt og dårligt belyst lokale uden kendte personer og med ekstremt dårlige forhold til at kunne høre dem eller se dem godt nok til at kunne mundaflæse.
VISO var enig i, at kælderen ikke var ordentligt belyst og ikke burde være et sted, som klager blev placeret.
Den bygning, klager og hans gruppe var placeret i, havde både en kælder og en stueetage.
Stueetagen var tilpasset klagers behov.
Efter omplaceringen til kælderen afviste skolen at bytte om på grupperne, så klagers gruppe kom i stueetagen eller bare et af de andre lokaler.
Skolen fastholdt altså klager i et lokale, hvor han sansemæssigt slet ikke kunne fungere.
Klagers forældre henvendte sig til indskolingslederen og kommunens faglige leder, da de indgåede aftaler ikke blev overholdt.
Som ”løsning” blev de tilbudt et møde med indskolingslederen, som dog oplyste, at hun intet ville foretage sig eller ændre noget, og det måtte klager bare finde sig i.
Da forældrene spurgte indskolingslederen om, hvorvidt klagers gruppe kunne flyttes tilbage til det tidligere lokale, hvor forholdene passede til hans handicap, var svaret nej.
Klagers forældre kontaktede herefter kommunens PPR, som straks gjorde indsigelse mod forholdene.
De fik dog at vide, at de skulle blande sig udenom, og at klager måtte starte midlertidigt i den eksisterende 0. klasse, hvis han ikke kunne klare kælderlokalet.
Klager blev derfor med kommunalforvaltningens accept straksudmeldt fra SFO’en i midten af juni, da skolen ikke havde et tilbud til ham med sit handicap.
Klager viste på daværende tidspunkt tegn på mistrivsel og reagerede dagligt voldsomt på opholdet i kælderlokalet.
I hjemmet blev han udadreagerende og hidsig og gav udtryk for afmagt, når han kom hjem.
Han ville ikke afsted om morgenen, hvilket aldrig tidligere har været et problem.
Det er vigtigt at bemærke, at klager i brobygningen var placeret i to forskellige lokaler.
De første to uger, hvor VISO var forbi, opholdt klager sig i et rum, der var indrettet til hans handicap.
Herefter blev han flyttet til kælderlokalet med dårlige lys- og støjforhold.
Selvom indklagede muligvis havde taget støjskærme og voksdug med, er det desværre ikke helt så simpelt, når det kommer til akustik.
Forskellen på klagers adfærd var markant.
Fra at være en glad dreng, der kunne begå sig, kom han hjem og fortalte, at han ikke kunne se eller høre de andre børn i kælderlokalet.
Han kunne højst skelne ting som f.eks. konturer og mærker på deres tøj.
Han reagerede psykisk voldsomt på skiftet.
For klager blev opdelingen et yderligere pres, da man valgte at fjerne ham fra alle de øvrige børn, som han kendte fra sin børnehave.
Klager fik afslag på at skifte gruppe, da han på grund af sit handicap åbenbart var bundet til bestemte voksne, og skolen nægtede ligeledes at sende kendte børn den anden vej.
Man nægtede således at ændre på forhold, der gjorde, at han sansemæssigt ikke kunne færdes, samtidig med at man fastholdt ham i en situation, hvor han skulle lære helt nye børn at kende.
Der var mindst syv øvrige børn, som han kendte, og som han kunne være sat på hold med, men indskolingslederen valgte i stedet at isolere ham fuldstændigt fra sine venner.
De voksne fra børnehaven, som deltog i brobygningen, havde ikke kendskab til klager eller hans handicap.
Klagers forældre forsøgte forgæves at få kontakt til indskolingslederen og den daglige leder to uger før sommerferien.
Håbet var, at skolen i mellemtiden ville arbejde på at skabe ordentlige forhold for klager, men det afviste indskolingslederen.
På Aula skrev indskolingslederen, at hun ikke ville tale med dem før oktober, og hverken PPR eller VISO kunne få skolens ledelse i tale.
Det er ikke korrekt, at klagers forældre ikke havde indsigelser til mødet den 5. august 2020.
Oplægget fra skolen var en oplæsning af VISO’s anbefalinger, som de lovede, at de nok skulle komme i gang med.
Forældrene spurgte ind til, hvad planen var for SFO-delen, og hvordan der skulle forholdes, hvis klager skulle kunne bevæge sig rundt mellem forskellige aktiviteter hos flere pædagoger.
Skolen havde intet svar, men ville undersøge det.
Forældrene efterlyste på mødet også oplæring i lydsystemet af andre end klassens lærer.
Da klager startede i skole, var der ikke styr på tingene.
Soundfield-anlægget var ikke bestilt til skolestart den 10. august 2020, men til den 18. august 2020.
Da klagers forældre lagde pres på skolen for at få tingene ordnet, kunne udbyderen af anlægget tilbyde en hurtig tid.
Havde forældrene ikke trådt til og krævet handling, ville anlægget ikke være blevet installeret til skolestart, og personalet ville umuligt kunne nå at modtage instruktion i brugen af anlægget.
Klagers forældre finder det dybt foruroligende, at det konstant er dem som forældre, der skal følge op på alt det, som ellers er skolens opgave.
Lydanlægget kom til tiden, men kun fordi forældrene handlede.
Indklagede gør gældende, at klagen over ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap er grundløs.
Skolen har opfyldt sin forpligtelse til at tilgodese klagers læring og trivsel, og har herunder stillet nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed i undervisningen.
Skolen har søgt rådgivning fra PPR og VISO samt fulgt rådgivningen med henblik på at imødekomme klagers særlige behov i undervisningen og i SFO-tiden.
Formålet med VISO-forløbet var at lave en handleplan, der med udgangspunkt i klagers specifikke behov kunne sikre kvaliteten i de rammer, han tilbydes, og den pædagogik, han mødes af på skolen.
Det er en helt central pointe, at VISO-vejledningen ikke kunne være startet, førend klager var i en skolekontekst.
Indklagede holdt den 19. maj 2020 et første afklarende møde med VISO.
Det blev anbefalet, at skolen skulle sørge for fornuftigt lysindfald og sikre rum med fornuftig akustik.
Derudover blev det anbefalet, at der var personale, som kendte til klagers problemstilling og FM-anlæg, og at personale fra børnehaven deltog i den første tid af brobygningen.
Som følge af en renovering af skolens lokaler blev brobygningsforløbet fra den 1. juni 2020 placeret i andre lokaler end de sædvanlige.
Klagers lokale var det mindst ringe af de fire mulige lokaler.
Lokalet har troldtekt i loftet og et bedre lysindfald end de andre lokaler.
Der er godt lysindfald gennem vinduer og kraftigt loftlys.
Der er desuden duge på bordene af hensyn til lyden.
Børnene er dog mest udendørs.
VISO besøgte SFO’en i den første uge af brobygningen.
De godkendte lokalet, rammerne og personalets ageren i forhold til klager.
Kommunens talehørekonsulent var også på besøg i brobygningen.
Hun udtrykte skepsis over for det valgte lokale, hvilket hun fortalte forældrene, men VISO har i deres redegørelse beskrevet, at vilkårene i brobygningen var ”de gode”.
De så desuden en dreng i trivsel, med god kontakt til både de andre børn og de voksne.
Det er en central del af brobygningen, at der er kendte voksne med i den første tid.
Det var der også i dette tilfælde.
Brobygningspædagogen kendte klager og hans udfordringer godt, men hun var ikke pædagog på den stue, han gik på i børnehaven.
Hun og to andre brobygningspædagoger, som også kendte til klager og hans udfordringer, var sammen med klager i hele brobygningsperioden.
Skolen har købt og fået leveret en Edumic.
Skolen fik også denne til at virke, og indklagede kan ikke genkende klagen over, at lydsystemet ikke blev anvendt i den følgende periode.
Det har aldrig været på tale, at klager skulle ind i den nuværende 0. klasse.
Indskolingslederen oplyste forældrene om, at de konkrete aftaler om klager burde tages efter sommerferien, da samarbejdet med VISO først påbegyndte der, og da klager på det tidspunkt ville være i en skolekontekst.
Indskolingslederen oplyste dog også, at hun meget gerne ville mødes inden.
Forældrene afviste mødet og meldte klager ud af SFO i sommerferien.
Da klager startede i skole efter ferien, var der et soundfield-system (et lydanlæg) og en Edumic (et FM-anlæg) til rådighed.
Personalet var af VISO blevet vejledt og instrueret i, hvordan dobbelt sansetab håndteres pædagogisk, og der var også personale, der kender til og har haft børn med hørevanskeligheder og har kendskab til det at skulle bruge lydanlæg.
Hjælpemidlerne var indkøbt, så de var klar til første skoledag.
VISO-forløbet startede den 4. august 2020, hvor skolens fagpersoner blev vejledt i forhold til klagers behov.
Den 5. august 2020 blev der afholdt handleplansmøde for at afklare, om rammerne var, som de skulle være, for klagers skolestart.
Forældrene havde ikke indsigelser.
Kort efter mødet henvendte forældrene sig med en klage over, at forholdene i SFO’en ikke var tilstrækkelige, da der ikke var lagt en fast plan for medarbejdernes brug af Edumic.
Skolen har dog sat en tovholder på Edumic, og de medarbejdere, der skal bruge den, er instrueret heri.
Klagers mor henvendte sig i uge 33 til borgmesterkontoret, da hun ikke ville sende klager i SFO, hvis ikke alle voksne var fuldt ud instrueret i at bruge anlægget.
Den 13. august 2020 blev alle SFO-pædagoger instrueret om anlægget for det tilfælde, at de skulle stå med ansvaret en dag.
Udbyderen af anlægget har den 25. august 2020 efterset anlægget og fulgt op på, at det virker, som det skal, og at personalet anvender det korrekt.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Dog gælder der efter handicapdiskriminationslovens § 9 a, stk. 1, en ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen, således at børn og unge kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og unge og undgå forskelsbehandling.
Handicapdiskriminationslovens § 9 a blev vedtaget ved lov nr. 2218 af 29. december 2020 og trådte i kraft den 1. januar 2021.
Klagen vedrører forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede kommunes tilrettelæggelse af et SFO-tilbud til klager som brobygning i forbindelse med skolestart i juni 2020 og indklagedes tilrettelæggelse af undervisningen ved klagers opstart i 0. klasse i august 2020.
Klagen angår således spørgsmålet om, hvorvidt indklagede i tilstrækkelig grad sikrede, at klager kunne opnå samme udbytte som andre elever af SFO-tilbuddet som brobygning og undervisningen i 0. klasse.
Nævnet vurderer, at klagen dermed i det hele angår spørgsmålet om rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og folkeskolen, som på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling ikke var en del af nævnets kompetence, da handicapdiskriminationslovens § 9 a endnu ikke var trådt i kraft.
Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
-
Vær opmærksom på [klagers] ”blinde” vinkler.
Han kan blive forskrækket, hvis noget eller nogen kommer ind fra siden eller bagfra.
-
[Klager] vil udtrættes let, han er konstant på overarbejde.
-
[Klager] kan udvise et behov for at bestemme/kontrollere, hvilket kan provokere andre børn.
Vigtigt at [klager] og andre børn bliver opmærksomme på at det er [klagers] behov i forbindelse med hans dobbelte sansetab og ikke for at ville bestemme.
Ex.
Brikkerne i et puslespil skal ligge, så [klager] kan se dem.
-
…
-
Skolen indkøber en arbejdslampe, Freedom.
-
Personalet vurderer i samarbejde med viso om [klager] har fordel af en sækkestol, hængekøje eller lignende.
-
[Klager] skal sidde i klassen i forhold til vindue og tavle med ryg mod vindue.
Viso vil genvurdere placering i klassen ved besøg i klassen.
-
[Klager] skal have garderobeplads som den yderste i rækken med 4 pladser.
Der er en lampe i loftet lige ud for, og der er plads til at han kan komme til uden at være for tæt på andre børn.
[Klager] kan derved komme væk i sit eget tempo.
-
Stole og borde (hvis der ikke er hjul under) udstyres med lyddæmpere.
-
Lydanlæg opsættes i klasselokalet.
-
Edumic anvendes i andre lokaler og i sfo.
[A] bliver ansvarlig for at der dagligt er en kontaktperson til [klager].
Edumic gives videre til den person, der står for [klagers] valgte aktivitet.
-
[Klagers] behov for ”pauser” skal styres, så han ikke føler sig anderledes eller afvist.
-
Viso kommer på besøg en dag, hvor de første observerer [klager] i klassen og derefter holder møde med personalet.
[Talehørekonsulent] deltager også.
”
•
§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 2, om klagebehandling
•
§ 2, om lovens anvendelsesområde
•
§ 3, om lovens anvendelsesområde
•
§ 5, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 9 a, om rimelig individuel tilpasning af ydelser i folkeskolen